Den bærer paa Aversen Billedet af et synkende Skib med Overskriften: «Diet schelmstuk haat beschout dees plaat»[1] og paa Reversen staar præget: Ter outdekking van’t schelmstuk van’t gesonkene schip’t groene Bosch, schipper Christoffel Guding van Drontheim ·in’t jaar 1721»[2].
Heri kan man ikke fortænke Hollænderne. Men de gik endnu videre. De tilbød Trondhjems By en Kirkeklokke, som skulde ophænges i Domkirken. Saa ofte dens Klang bølgede ud over Byen og kaldte Borgerne til Guds Hus, skulde disse mindes den Uret, som dens Medborgere og Slægtninger havde øvet mod det hollandske Selskab, og vogte sig selv for at gjøre sig skyldige i Sligt. Dette skulde dog synes at være vel meget af det gode; men Trondhjems Borgere antog Tilbudet, og i 1727 ankom Klokken og blev ophængt i Kirkens Taarn. Den veiede ikke mindre end 1633 Pund og var forsynet med følgende Inskription, som her skal gjengives efter den Lützowske Haandskriftsamling paa det Store Kongelige Bibiothek:
Jan Albrecht de Grave me fecit Amstelodami 1727.
Beati qui in templo tuo couversantur.
De klok tot Drontheim sprecht:
Men schonkt mej aen dæs kerk voor’t Recht
Med Roem en Bi1lighed bes1echt,
Tot skrik vor hem die t’heeft geschonden,
Door Eegenbaad en snoode fonden.
Ick warschow elk door myn geboum
Maak nooit de Recht door Geldzugt krom
Af min geluid zal’t openbaaren.
