den er kommen til Domkirken. Men – Sagnet medfører alligevel fuld Sandhed og stadfæstes til Punkt og Prikke af en stor Række Dokumenter, som opbevares i Rigsarchivet.
Den 19de Juni 1721 forliste Skibet «De groene Bosch» af Trondhjem udenfor Bremanger i Bergens Stift. Det førtes af den rige Skipper Guding og havde, efter hvad der fortaltes, en kostbar Ladning inde, bestaaende af Kobber, Fisk, Tran, Tjære m. m. Afskiberne var fem af Trondhjems mere betydelige Handelsmænd, der havde assureret Lasten for 93,513 Gylden hos det amsterdamske Assurance-Kompagni.
Da de trondhjemske Handelsmænd udpaa Sommeren forlangte af Assurance-Selskabet at faa Forsikrings-Summen udbetalt, begyndte Hollænderne at gjøre Vanskeligheder. De paastod, at Kvantiteten af den Ladning, som Skibet ifølge Konnossementerne skulde indeholde, oversteg «De groene Bosch’s» Lastedrægtighed. Der var opstaaet Mistanke om, at Skibet var boret i Sænk, ja Rygtet udpegede endog Styrmand Johan Juel, en Søn af Thomas v. Westens Ven, Provst Jens Juel til Thingvold, som Forøver af denne Udaad. Snart kom det og op, at Handelsmændene i Ledtog med Skipper og Styrmand havde udstedt Konnossementer paa Varer, som slet ikke var indskibede, ja der paastodes endog, at hele Ladningen overhovedet ikke bestod i andet end Sand og Sten. Den hele Havari-Historie var fra først og sidst et Snyderi, saa dristigt og storartet, at man skulde have troet, at det ikke var Nordmænd, men Hollændere, som havde sat det i Verk
Assurandørerne indgik da med Klage til den dansk-norske Regjering og fik udvirket af denne, at der blev nedsat en Kommission, bestaaende af Amtmand Ove
