var saa tvivlsom. Hvor let – mente han – turde det ikke hænde, at han vilde forspilde sin Konges Naade, naar denne erfarede, at han havde bedet for Svenskerne om en lykkelig Erobring af Norge? “Bede om at Svenskerne maatte erobre Norge? – Det var ikke min Mening,“ oplyste Presten. „Jeg bad om, at I maatte faa Eders Ønske opfyldt. Nu om Dagen hører jeg intet andet end “Ta’ mig aderton tusan djeflar!“ – og det Ønske maa gjerne for mig gaa i Opfyldelse.“
Ved det sidste Maaltid, Ofsicererne indtog paa Prestegaarden før Opbrudet, puttede en af dem en Sølvske i Lommen med de Ord: “Kujon er den, som ikke gjør som jeg!“ Alle, som var tilstede, fulgte Exemplet, – Presten med. Da man reiste sig fra Bordet, trak Hr. Nils sin Ske frem igjen og lagde den fra sig, hvor den før laa, idet han raabte: “Tyv og Kjeltring er den, som ikke gjør som jeg!“ Svenskerne lo og efterkom Opfordringen. Saaledes fik Presten sine Sølvskeer tilbage.
Fortalt af Lensmand John Mjøen. I H. Hammonds Missionshistorie S. 87 findes der en Tradition om Nils Holby, som ogsaa er optaget i Daaes Bygdesagn. Naar det heder om Holby, at han havde været Tordenskjolds Skibsprest, forholder dette sig neppe saa, da han allerede i November 1714 kom som Prest til Opdal og ikke kan sees at have været paa noget af de Skibe, Tordenskjold førte.
Nils Holby meddeler forøvrigt følgende om, hvad han maatte udstaa under Krigen mod Karl XII. “Jeg har – skriver han d. 16de April 1720 – i denne Krigstid lidt og udstaaet det, som aldrig nogen Prest nordenfjelds har lidt. Først i Kongens Tjeneste, idet et Orlogsskib ved Navn Sværdfisken sank under mine Fødder, hvorved alt det lille Gods, jeg havde, blev fordærvet, endskjønt Skibet 3 Uger derefter kom af Grunden; for det andet ved Orlogsskibet Fredericus Tertius, som forgik Ao 1714, hvor da al min Eiendom næsten blev borte. For det 3die Ao 1718 plyndrede Svensken mig saaledes, at den Skade var ikke betalt med mange Penge.“
