4 . Naar man her kommer inden Østeraats Om— ’ raade, bliver Egnens Udseende et andet; medens Ørlandets ydre Del er ensformigt fladt, lavt og for det meste træbart paa Grund af Blæsten, men dog — tildels er meget tætgrændt bebygget og dyrket eller ialfald dyrkbart, — bliver Terrainet inden Østeraats Enemærker snart mere bakket og bevokset med O lSkov, saa selve Østeraats Gaard har en meget G smuk Beliggenhed ved en Vig af Skjørnfjorden, omgivet af Løvskov og med et kuppelagtigt Fjeld, — ’ paa Ørlandet kaldtgRusasæterfjeldet, m-en paa Rek- tangelkartet benævnt Vardeheia, — til Bagg1‘undi, Gaarden hører til Landets-allertidligst omtalte ’ ‘ I—Iøvdingesæder, da den nævnes allerede 997l som i det Sted, hvor Trønderhøvdingen Skegge g Aas— . — o bjørnsøn („]ernskegge“ fra Upphaug), der deltog i Kampen i Hjørungavaag, blev høilagt, efter at han paa Olaf Tryggvessøns l-foranstaltning var bleven dræbt ved Blotet paa Mære. f. G Hans Haug, der endnu den Dag idag kaldes „Skjæggehaugen“, findes paa en Odde re.t.over.for Agdenæs paa Østeraats Grund. . I første Halvdel af det llte Aarhundrede eie- » des Gaarden af Finn Arnessøn af den —mægtige og berømte Arnungaæt fra,Gisk,e, der, i Modsætning .
