35 . Hvad angaar Bjelckes Karakter, da tyder alt I paa at han, ligesom sin Fader og F amilie, i Alminde- lighed har været en jovial, omgjængelig og elsk- værdig Herre.i Bjelkernes Epitheton i den bekjendte Samling af Billægsord for danske Adelsmænd var „de lattermilde“. Man ser, at han som Befalings- ’ A mand i Bergen jevnlig deltog i Borgernes jevne F orlystelser, skjød med disse efter Papegøien osv. Uden at være Forfatter mærkes dog, at han efter sin Fader har arvet en vis Tilbøielighed til at gjøre Vers, og hans forskjellige Indskrifter paa Østeraat og hans varme og hjertelige Gravvers over hans anden Hustru vidner derom. Som det kan skjønnes af anførte, har Ove Bjelke dog ikke paa længere Tid boet paa Østeraat,’ og hverken han eller hans I—lustruer ere døde der om end deres Lig ere bisatte der. ’ Skjønt Ove Bjelke neppe var nogen frem- ragende Personlighed, havde han dog faaet en ud- mærket Opdragelse og var en velstuderet Mand, der ved Flid og Duelighed tjente sig op til den ‘ høieste Stilling, som en norsk l-Ierremand, der vilde forblive i sit Fædreland kunde opnaa og maa med Rette betragtes som Norges sidste typiske Repræ— .
