Hopp til innhold

Side:Østeraat.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

l8 Veien til Bergen for til Thinge at forsvare sit Gods, da en Storm ødelagde Skibet paa Søvdefjord paa Søndmøre, hvorved de alle omkom. Deres Lig gjenfandtes og begravedes i Ørlandets Hovedkirke, hvor Fru Lucies Sønnesøn, Kantsleren Jens Bjelke, satte dem et Mindesmærke, der gik tabt ved Kir- kens Brand i l7óÖ, men Gravskriften er indført i det „Danske Magazin“.. i Sammesteds staar ogsaa en Gravskrift over‘Inger Ottesdatter. Fra Fru Ingerds 5 Døt1‘e nedstammer alle betydeligere Adelsslægter i Norge i senere ’l‘ider. Jens Tullufsen Bjelke var allerede før Fru . Ingerds Død bleven Eier af Østeraat; han havde forskjellige Forleninger nordenfjelds, hvoriblandt .Iemteland, og afgik l559 ved Døden under et Op- hold i Kjøbenhavn, hvor han blev begravet i Nicolai Kirke Hans yngste Søn Aage (Ove) Bjelke, der endnu var umyndig, blev senere Østeraats Eier og deltog i en ung Alder i den nordiske Syvaarskrig hvorunder han ved Falkenberg blev alvorlig saaret. Han druknede ló03 paa Bjugnens Sildefjord, der hørte under Østeraat, og roses af Sønnen Jens B. for sin Sagtmodighed, F romhed og Gavmildhed; det omtales ogsaa, at han „har gjort mange smukke Bønner“, muligens paa Vers, saa at Sønnen og Sønnesønnen maaske tør have arvet sin Lyst til Poesien fra ham. Imidlertid var ingen af dem