Sanskrit og Oldnorsk/3

A. Mennesket. 1. Almindelig Benævnelse.

mannr, eller maðr, m. et Menneske = मन्तु, mantu, eller मानव, mânava, m. a man; heraf kommer menskr, adj. menneskelig = मानुष, mânus̔a, adj. human, og manneskja, f. Menneske = मानुष, mânus̔a, m. a man.

2. Kjøns- og Alders-Forholde.

mannr og maðr betegner ikke alene Mennesket i Almindelighed, men ogsaa Manden i Særdeleshed, ligesom det engl. man og det frans. homme.

verr, m. en Mandsperson; sml. वीर, vîra, m. a hero, a warrior, som Adject. excellent, strong, robust; वर,vara, m. a husband, a bridegroom.

kvendi, n. Fruentimmer; kván, kven, f. en gift Kone; kona, et Fruentimmer; — gjenfindes i कन्या, kanjâ, f. a virgin, og i Zend: 𐬐𐬀𐬌𐬥𐬈, kainé, en Pige; maaskee ogsaa i वधू, vad῾û, f. a woman in general, a wife, og जनि, ǵani, f. a woman in general. genta. f. overgiven Tjenestepige, slutter sig maaskee hertil. I Nynorsk betyre Jente en Pige i Almindelighed; i hindust. جنی, ǵani, a maid servant.

þella, f. et Fruentimmer, poët = तला, tallâ, f. a young woman.

karl, m. en Mandsperson, synes beslægtet med कार, kara, m. who does any act; dette Ord forekommer ogsaa i Oldpersisk i Niebuhrs Indskrift I, Tab. XXXI, 8de Linie, hvor der læses pâršâ kârâ ɔ: Perserkarle (?). I Nynorsk høres ogsaa i Alm. oftere Kar end Karl.

patti, m. en liden Dreng; sml. पुत्र, puttra, m. a child, in the langvage of the Vedas.

mær, f. en Møe; sml. hind. مھر, mahar, a woman; er maaskee dannet ved Aphæresis af कुमारी, kumârî, f. a young girl, one from ten to tvelf years old, a virgin; or in the Tantras any virgin to the age of sixteen. Ligesom mærr som adj. betyder reen, saaledes betyder कुमारा, kumârâ, n. pure gold.

mey, f. en Møe; meyda, f. et lidet Pigebarn; sml. मुग्धा, mugdd῾â, f, a young and lovely female.

barn, m. et Barn, er egentl. perf. part af bera = भृ, b῾ṛ = zend. 𐬠𐬆𐬭𐁯 bere, at bære;^[1] sml. pers. برنا, barnâ, a youth.

kruki, m, en lille Dreng; sml. hind. گرگا, gurgâ, a servant boy, a brat.

3. Ægteskabs- og Slægtskabs-Forholde.

beðja, f. en Hustru, Ægtefælle = बधू, bad῾û, f. a woman, a wife.

gipta, give til Ægte = यभ्, jab῾ ell. जभ्, ǵab῾, to copulate.

geta, avle = जन्, ǵan, to generate or beget.

hjón, n. pl. Ægtefolk = युग्, jug, n. a pair, a couple, af युज, juǵ, to join. I det Bergenske kaldes Ægtefolk fremdeles Jun.

tæri, n. Samliv; sml. दारि, dâri, f. tearing. दारिन्, dârin, n. a husband, दार, dâra, m. pl. a wife; af दॄ, dṝ, to take, to tear (a husband).

friðill, m, en Kjæreste, Galan; friðla, f. en Frille; sml. प्री, prî, zend. 𐬟𐬭𐬍, frî, at elske; प्रिय, prija, kjær.^[2]

amma, f. en Bedstemoder; sml अम्बा, ambâ, f. a mother.

faðir, m. en Fader = पितृ, pitṛ, m. a father.

moðir, f. en Moder = मातृ, mâtṛ, f. a mother.

mamma — pappa = ما باپ, mâ — bâp, parents.

broðir, m. en Broder = भ्रातृ, b῾râtṛ, m. a brother

systir, f. en Søster = स्वसृ, svasṛ, f. a sister.

sonr, m. en Søn = सूनु, sûnu, m. a son; षू, s̔û, to bear.

Sammensatte ere पितृभ्रातृ, pitṛb῾râtṛ, m. Farbroder, og पितृस्वसृ, pitṛsvasṛ, f. Faster

børr eller burr, m. en Søn; sml. बर, bara, m. a son in law, ell. भृ, b῾ṛ, at hære.

kundr, m. en Sln, poët; sml. कुण्ड, kuṇḍa, m. a son born in adultery; eller maaskee beslægtet med det følgende kind.

dottir, f. en Datter = डुहितृ, duhitṛ, f. a daughter.

systkin, n. pl. Søster og Broder, er et af de faa Exempler, Oldnorsk frembyder, svarende til de sammensatte Ord, som i Sanskrit kaldes dvanda; det er nemlig dannet ved Forening af syst for systir og kynn, Slægt. Paa same Maade dannes feðgin, n, Fader og Datter, mæðgin, n. Moder og Søn, af faðir eller móðir og kynn, hvis k er bleven til g formedelst det foregaaende bløde d. Ligesaa feðgar, m. Fader og Søn, mæðgur, f. Moder og Datter, hvor den sidste Deel af den sammensatte Ord blot har beholdt g af Roden géta (जन्),^[3] hvortil er sat Pluralendelse — efr. पितपुत्त्रौ, pitaputtrâu, Fader og Søn.

sværa, f, Svigermoder, = श्वश्रू, s̓vas̓rû, f, a mother in law; i ældre Svensk er svær, en Svigerfader, = goth. svaihro = श्वशुर, s̓vas̓ura, m. a father in law.

verfaðir, m. en Svigerfader, kunde synes at være en Forkortelse af sverfaðir; men, da det mest bruges om Mandens Fader, er det vel sammensat af ver = वर, vara, a husband, og faðir; ligesaa verbroðir, en Svoger.

svilar, m. pl. Svogre, ɔ: Mænd, som ere gifte med to Søstre; sml. श्याल, s̓jâla, m. a wife’s brother.

jóð, Afkom, Yngel, = जाति ǵâti, birth, production, race, family.

káð, et spædt Foster, जात ǵâta, m. a child, offspring.

kyllir, m. scrotum, staaer i Forbindelse med det nyere Islandske kylla, avle, det Sv. kull, Danske: kuld, Slægt, Familie, = कुल, kula, family, race, caste; af कुल्, kul, to be of kin.

kynn, Slægt, eller kind, f. id. it. Afkom, = जनि, ǵani, f, birth, production.

lið, n. Slægtninger (ly, prov.); sml. ली, lî, to be in union or connexion with.

niðr, m, Slægtning, = ज्नाति, ǵnâti, m, a kinsman in general; cfr. natus for gnatus.

átt eller ætt, f. Æt, Slægt; sml अक्त, akta, partic. joined, combined. Ordet udtales endnu i det Bergenske ægt.

tengðr, beslægtet, (tengsl, Baand); sml. टक्, ṭak (præs. टकंति ṭaṅkati), to bind, to tie.

vensl, n. Slægtskab; sml. वंशा, vaṅs̓a, m. race, lineage, family.

vandamenn, m. pl. Slægtninge; vandalaus, adj. ubeslægtet; sml बन्धु band῾u, m, a kinsman, a relation; af बंध् baṅd῾, to bind.

4. Collectiver.

folk, n, en større Krigshær (i det allerældste norske Sprog);^[4] dernæst Folk, = वोल्हा, vôlhâ, f. exercitus, ifølge Laasen,^[5] der, paa Grund af en i Rigvêda sædvanlig Bogstavovergang, erklærer Ordet for en Overgangsform af वोढ, voḍ῾a, partic. af वह्, vah, to flow as a stream. Hertil slutte sig fylkia, at stille en Krigshær i Orden; fylkir, en Anfører, Konge (poët).

þioð, f. ell. þyðí, n. Folk, = जाति ǵâti, f, lineage, race, family; er i det Hindustaniske bleven جات, ǵât; og paa gammelpersiske Monumenter skrives det t῾âti, hvilket af Lassen^[6] erklæres ǵâti.

sveit, f. en Bøigd, ogsaa Landet, en Flok, Skare, synes at være det samme Ord, som i en oldpers. Indskrift lyder vit, hvorom Lassen siger: „muss Volk im engern Sinne seyn, eine gens“.^[7] Det er maaskee en Forandring af स्फीत sp῾îta, much, many.

5. Sjel og Legeme.

sál ell. sála, f. Sjel, = सार, sâra. m, the essential or vital part of any thing.

andi. m, Aand, = आन, âna, m, breath of inspired, af अन्, an, to breathe.

géð, n, Sind, Gemyt; sml. चेतस्, ćétas, (i Vedaerne kétah), n, mind, intellect; e चित्, ćit, to consider.

sinna, Sind; sml. pers. سينه, sinah, the breast.

hugr, m, Sjel, Sind; sml. उशि, us̓i, wish, desire; det tilsvarende zend. 𐬎𐬱𐬌, usi, overs. Anquetil: esprit;^[8] pers. هوش, huš, mens, anima.

muni, m, Sind, Gemyt; sml मनस्, manas, m. the mind, the heart, the intellect; i Zend maini, Gelst, Gesinnung, ifølge Lassen.^[9]

lík. n, et Legeme = देह, déha, m n, the body^[10]

kroppr, m, Krop, legeme = det zendiske 𐬐𐬆𐬭𐬆𐬟, keref, ell. kerep, corpus, af क्लृप, klṛp ell. krp, facere.^[11]

6. Dele af det menneskelige Legeme.

hofud, n. Hoved = कपाल, kapâla, m. the scull, the cranium; hindustansk کھوپري, k῾ôpri.

hâr, n, Haar = क, ka, n, hair, केश, kés̓a, m, id.

reik, f, Hovedhaar; sml. रज्जु, raǵǵu, m, a lock of braided hair.

lokkr, m, en Haarlok = अलक, alaka, m n, a curl.

svipr, m. Ansigtstræk, Mine = चुब्र, ćubra, n. ell. च्युप, ćjupa, m. the face. Herhen hører nok ogsaa snoppa, f. Snude, der ogsaa bruges om Ansigtet, f. Ex. i snoppufagr, som har et smukt Ansigt.

enui, m. Pande, er udentvivl beslægtet med det hyppigen forekommende Præformativ and, der betegner imod og foran, ligesom अन्ति, anto, ifølge Lassen præposition obsoleta: ante.

hjarsi, m, Pandebenet; hjarni, m, Hjerne; sml. शिर, s̓ira, n. ell. शिरस्, s̓ira, m, the head.

auga, f. Øie = अक्षि, aks̔i, n. ell. अक्षुम्, contr. अक्षू, aks̔û,^[12] the eye.

brún, f. Øienbryn = भ्रू, b῾rû, f. an eyebrow.

hvarmr, m. Øielaag; sml. वर्म्मन्, varmman, n, armour, mail af वृ, vṛ, to cover.

kinn, f. Kjæve, Kind = गण्ड, gaṇḍa, m a cheek, the whole side of the face including the temple.

nöe, f. pl. nasir, Næse = नस्, nas, eller नसा, nasâ, f. the nose.

muðr ell. munnr, m, Mund = मुख, muk῾a, n. the mouth, hvoraf de senere Hinduer have dannet منه, munh, m.

kjaptr, m. Kjæft, Tryne; sml. जभ्, ǵab῾, to gape, to yawn.

gap, n, Gab, synes beslægtet med kjaftr. For begges Vedkommende kan sammenlignes det zendiske 𐬚𐬭𐬌𐬘𐬀𐬟𐬥(𐬈𐬨), t῾riǵafn(em), adj. (serpent) aux trois gueules, ifølge Burnouf,^[13] som heri finder et Subst. ǵafnu, bouche en gueule, af ǵaf for ǵap = sanskr. जप्, ǵap, at tale.

hvoptr, m, Kjæve; sml. श्वभ्र, s̓vab῾ra, m, a gape, a chasme.

lap, n. og lepra, f. sorbillum, og lepja, drikke som en Hund, forudsætte et Ord, svarende til vort Læbe, Angels. lippa. Ligeledes forudsætter लप्, lap, to speak og लपन, lapana, n, the mouth i Forening med det persiske لب, leb, Læbe, et lignende Ords Tilværelse i Sanskrit.

vør, f, Læbe; sml वर, vara, m, surrounding, encompassing; वृ, vṛ, to cover, to screen.

tønn, f, Tand = दन्त, danta, m. a tooth.

jaxlar, m. pl. Kindtænder; sml. चक्ष्, ǵaks̔, to eat.

tunga, f, Tunge, ifølge Lassen (glossar. til Anthol.) = जिह्व, ǵihva, f, lingue (zend. hizvá, lat. lingua, ant. dingua, goth. tuggé).^[14]

grøn, f, Skjæg, egentl. det Groende, det som groer paa Hagen; sml. रोहण, rôhaṇa, n, growing as a plant; रुह, ruh, to grow as a tree, to be produced or become manifest.

eyra, f. Øre; कर्ण, karṇa, m. the ear, ligger vel for fjernt til en Sammenligning. Burnouf^[15] udleder det tydske Ohr af det zend. gaos̓a, goth. auso, Øre, hvilket han igjen sætter i Forbindelse med घोष, g῾ôs̔a, Lyd.

háls, m, Hals = गल, gala, m, the throat.^[16]

kverk, f. Hals, Strube = कृक, kṛka, m. the throat, the larynx. barki, m. Strube, er blot en Forvandskning af kverk.

sviri, m. Nakken; sml. चिरु, ćiru, n, the shoulder joint; e चिर्, ćir, to hurt.

øxl, f. ell. øx, Axel, Skulder = अंश, aṅs̓a, m, a shoulder, the shoulder blade. Ellers haves स्कन्ध, skad῾a, m. shoulder, svarende til vort Skulder.

faðmr, m. Favn, Barm = व्याम, vjáma, m, a fathom.

hønd, f. Haand = हस्त, hasta, m. the hand; hvoraf senere i Hindust. er bleven هاتھ, hât῾; i Pali hatta.^[17]

mund, f, Haand; sml. beng. মূট, mût, a hand’s broath.

fingr, m. Finger; sml. अङ्गुली, anguli, f. a finger, af अन्ग्, ang, to count.

nøgl, f. og nagl, m. en Negl = नख, nak῾a, m. n. a finger nail; नखर, nak῾ara, m. idem.

gaupn, f. den hule Haand; sml. (?) कुपाणि, kupâṇi, mfn. crooked-handed; e कु ku, bad, and पाणि, pâṇi, the hand.

speni, m. en Patte, Brystvorte, sml. स्तन, stana, m., the female bosom or breast'.^[18]

kviðr, Underlivet, Maven; sml. उदर, udara, n, the belly.

magi, m, Mave, staaer maaske i Forb. med मक्ष, maks̔, to fill.

nafli, m, Navle = नाभि, nâb῾i, m. f. the navel'.

kryggr, m. Ryg; sml. रुग्न, rugna, bent, crooked, e. रुज्, ruǵ, to bend.

fang, n, Skjød = अंक, aṅka, m. gremium, ifølge Lassen.

þjó, n, Lend, Arts = चुत, ćuta, m. the anus; af चुत्, ćut, ell. च्युत्, ćjut, to be wet or moist.

daus, m. podex biclunis; sml. दु्ष्, dus̔, to be impure.

seti, m. anus, clunes, udledes vel i Almindelighed af at sidde; men det har i al Fald en paafaldende Lighed med सीध्र, sîd῾ra, n. the anus, e सीता, sîtâ, f. a furrow.

fótr, m. Fod, Been = पाद्, pâd, m. the foot.

kné ell. hnie, Knæ = जानु, ǵânu, m. the knee.^[19]

leggr, m. Stilk, Been = लन्ज, lanǵa, m. a foot.

kálfi, m, Læggen paa Benet; dansk: kalle; sml. चल, ćala, tremulous, unfixed.

rist, f. Vristen paa Foden; sml. पृष्ठ, pṛs̔ṭ῾a, n. the surface or superficies.

soli, m, en Saale = तल, tala, n. the sole of the foot.

liðr, m, et Led; sml. ली, lî, to join.

hjarta, n, Hjerte = हृद्, hṛd eller हृप्, hṛt', n. the heart.

blóð, n. Blod; sml. रुधिर, rud῾ira, n. blood.

þynd, f. Mellemgulv, af þunnr, tynd; sml. तनु, tanu, small, minute.

mergr, m, Marv = मज्जन्, maǵǵan, f. marrow.^[20]

sin, f. en Sene = स्नाव, snâva, m, eller स्नायु, snâju, f, a tendon, a muscle.

húð, f., Hud; sml. खुड्, k῾uḍ, to cover.

staka, f. Skind, Hud; sml. ष्ठग्, s̔ṭ῾ag, to cover.

hørund, m, det yderste af Huden; sml. शरण, s̓araṇa, n, who or what protects or preserves; शर, s̓ara, m, the upper part or cream of slightly curdled milk.

———————— B. Herskere, Krig, Vaaben og dermed beslægtede Begreber. 1. Herskere.

regin, n. pl. herskende Guder, betyder vel egentlig Herskere; sml. राजन, râǵan, m, a king, a prince, a sovereign; af राज्, râǵ, to shine.

skati, m, Konge (poët.) forekommer i Zend deels under Formen ks̔uêta, der af Burnouf oversættes souverain,^[21] ad k῾li = sanskr. क्षि, ks̔i, at herske, deels under Formen ks̔at῾ra, som Lassen oversætter König.^[22] I oldpersiske Indskrifter er den sædvanlige Kongetitel k῾sâjat῾ija,^[23] hvoraf det nypersiske شاه, s̔ah, Konge, udledes. I sanskr. endelig er क्षत्त्र, ks̔attra, m, a man of the second or military and royal class.

drottinn, m, Herre; drotning, f. Dronning; drottna, herske, regjere; sml. दृढ, dṛḍ῾a, mfn, able, powerfull, af दृह्, dṛh, to increase.

sjeli, m, Konge (poët); sml. शूर, s̓ûra, m, a hero.

kongr, m, Konge, turde kunne sammenlignes med det hindust. كنگرا, kungrâ, able bodied, robust; كنگراى, kungrâi, strength.

hroi, m. Konge = राज्, râǵ, a king: (sml. lat. rex for reg’s = fransk roi.)

stillir, m, Konge (poët); see folk ovenfor (S. 15). Hertil slutter sig folknárungr, en Hærfører, af नृ, nṛ, to lead, to conduct, og folk-jadar, af samme Betydning; sml. यत्र्, jatr, to subdue, to regulate.

I den Deel af den yngre Edda, som kaldes Skáldskaparmál eller Skálda, omtales en Konge, Halfdan den gamle, om hvem berettes, at han havde 18 Sønner, 9 ældre i een Række, og 9 yngre i en anden Række. Sønnernes Navne anføres, men erklæres af kyndige Historikere kun for at være almindelige Digterbenævnelser for Konger, blotte Appellativer, udtrykkende Kongens eller Anførerens Kald, Værdighed eller Egenskaber.^[24] Vi ville derfor ogsaa tage disse for os her. De 9 ældre Sønner kaldes:

1. þengill, ifølge Müller af þinga, jus dicere, conventum agere; sml. चिन्, ćin, to collect, to assemble.
2. ræsir, if. M. qui procurnare facit; if. Haldorsen af hres, Roes; sml. इरेश, irês̓a, a king, a sovereign.
3. gramr, if. M. severus; sml. क्रम, krama, m, power, strength, overcoming, subduing, af क्रम्, kram, to grow, to increase.
4. gylfi, if. M. deauratus (af gull); bedre synes en Sammenl. med गल्भ्, galb῾, to be bold or confident.
5. hilmir, if. M. pugnator; sml. कील, kîla, m, a lance, a pike, a weapon.
6. jøfr, if. M. af yfir, super; sml. उपरि, upari (ὑπερ) upon, above; hvortil det nyere Ord ypperlig slutter sig. Kunde man antage en Ombytning af j og g i Oldn., vilde adj. gøfur, anseelig, ypperlig, fornem, give en god Forklaring over dette Navn; og hertil svarer et hidtil ikke opdaget Positiv til Superlativet s̓évista i Zend og शविष्ठ, s̓avis̔ṭ῾a, i Sanskrit (vort gjæveste), hvilket forekommer i Rigveda og Samaveda, og oversættes af Rosen og Stevenson ved robustissimus, fortissimus, all-powerfull.^[25]
7. tiggi, if. M. af tiginn, ornatus; sml. tign, f. Værdighed, Majestæt, med तेजस्, têǵas, n. splendour, dignity, af तिज्, tiǵ, to shine.
8. skuli, if. M. protector; af skyla = स्कु, sku, to cover. Det turde dog maaskee kun være en Afændring af det ovenfor omtalte sjeli.
9. harri, Herre; sml. ovenfor S. 1, eller og hari nedenfor.

Som Navne paa Halfdan den gamles ni yngre Sønner opgives:

1. hilldir, af hilldur, Feldtslag; sml det hind. هلّر, hullar, tumult, commotion, disturbance, og هلّا, hallâ, tumult, assault.
2. nefir, if. M. af nefr, filius, staaer vel snarere i Forbindelse med नाभि, nâb῾i, a king, a chief.
3. audi, if. M. af auði, opes; sml. zend. aoǵô, hvis Superl. aoǵistô oversættes le plus fort;^[26] ओजस्, oǵas, n, splendour, strength; eller maaskee bedre आद्य, âdja, opulent, wealthy, rich.
4. yngvi, af ung, der maaskee kan have forenet de samme Betydninger som det tilsvarende युवन्, juvan, young, best, excellent, endowed with native or natural strength.
5. dagr, if. M. = dádigr, stenuus; sml. दह्, dah, to shine, to burn.
6. brugi; sml. भ्राज्, b῾râǵ, to shine.
7. buðli, if. M. af bøð, pugna; sml. वुध्, vud῾, to hurt, to kill. Meget nær ligger भूधन, b῾ûd῾ana, a king; भूति, b῾ûti, f, power, dignity.
8. lofði, if. M. = lofaði, laudatus; sml. रूपवत्, rûpavat, beautiful; handsome.
9. sigarr, if. M. af sigr, victoria; sml. ज्री, ǵrî, to conquer, to reduce. Heraf udledes siklingr; men det er et Spørsmaal, om dette ikke snarere staaer i Forbindelse med शक, s̓aka, a sovereign, a prince, who gives his name to an era; शक्, s̓ak, to be competent or powerfull.

Blandt Benævnelser paa Konger, har Skálda endelig sinnjor eller senjor, der vel synes nærmest at kunne forklares af

῾ det franske seigneur, lar. senior, men, skulde det vise sig at være ældre end fransk eller latinsk Indflydelse i Norge, tør det udledes af शंयु, s̓aṅju, adj. happy, prosperous, fortunate.

jarl eller jall, Hertug eller Greve, er meget omtvistet med Hensyn til Oprindelse. Hald. sætter det i Forbindelse med ár, en Drabant (अर, ara, swift, speedy); Ihre med eriles eller heriles (diminut. af herus), der i det senere latinske Sprog brugtes som Benævnelse paa fyrstelige Personer. Seldenus de tit. honor. udleder det af æra, ærlig, i hvilket Tilfælde vi gjenfinde det i zend. airja, venerandus,^[27] sanskr. अर्य्य, arjja, excellent, subst. a master. Da rl og ll i Oldn. udtaltes næsten som dl, synes mig यत्र्, jatr, to subdue or regulate, at ligge meget nær til Sammenligning.

2. Hærførere, Helte, Krigere.

hundingi, en Høvedsmand, egentl. en Anfører for hundrede (centurio); sml. शत, s̓ata, n, a hundred, hvoraf, ved Indskydelsen af en Nasal, kommer baade det lat. centum, fr. cent, og det goth. og angls. hund, hvilen Form ogsaa i Oldn. synes at have været den ældste, maaske ved Siden af sund; thi þúsund, tusinde, er sikkerlig dannet af tugr, et Antal af ti, og sund = hund.

hari, en stor Helt; sml. हार, hâra, m, war battle; af हृ, hṛ, to seize.

halir, pl. Helte, er maaskee blot en Variant af foregaaende; ellers kan sammenlignes det pers. يل,jal, a hero, a brave man (svensk hjelte).

hetja, f, en Helt, Kjæmpe; sml. हठ्, haṭ῾, to treat with violence, to oppress; hindust. هتھيانا, hat῾jânâ, to seize.

grer, en stor Helt; sml. hind. گريار, garijâr, stout hearted, obstinate.

rekkr, en modig, tapper Helt; sml. रक्ष्, raks̔, to guard, to protect.

frakki, en mandig, tapper og mægtig Mand; sml. पुरुष, purus̔a, m, a man, hind: پرکھ, puruk῾, a man (vir).

bauti, m, den som slaaer, fælder; sml. बध, bad῾a, m, a killer, a slaughter, e बध्, bad῾, substituted for हन्, han, to kill.

bani, m, en Banemand; sml. zend. vana, destructeur (Burnouf).^[28]

gunni,m, en stridbar Mand; sml. गुण, guṇa, m, heroism, valer.

herjan, m, Kriger, Odins Tilnavn; sml. हृ, hṛ, to destroy, to take by violence.

hirð eller hyrð, f, Livvagt; sml. hind. og pers. گردا, girdâ, a circle, a ring, round; hind. گرداوا, girdâvâ, a patrole, pers. گرد, gyrd, fortis (Meninski).

verðung, f, kongelig Livvagt, er maaskee blot en Afændring af foregaaende, eller at sml. med वारण, vâraṇa, n, defence, protecting, guarding.

firar, fyrðar, pl. Krigsfolk; sml. वीर, vîra, m, a hero, a warrior, a champion.

tirar, eller tyrar, pl. tappre Folk, udledes formeentlig af tyr, Nordboernes Krigsgud, hvoraf Tirsdag, dies Martis, har sit Navn; sml. चर, ćara, m, the planet Mars.

beimar, pl. Krigere, Stridsmænd; भीमर, b῾îmara, m, war, battle; e भीम, b῾îma, fear.

gotnar, pl. raske Krigsfolk; sml. योध, jôd῾a, m, a warrior, a soldier, a combattant, e युध्, jud῾, to fight.

skatnar, pl. Kongens Drabanter; see ovenfor skati, hvortil kan føies क्षतृ, ks̔attr, m, a charioteer, a doorkeeper, a porter; क्षद्, ks̔ad (sautra root),^[29] to screen or defend.

bragnar, pl. Krigsfolk, if. Skálda, af brági, see ovenfor. Da Ordet ogsaa betyder Folk i Almindelighed, tør det staae i Forb. med det hind. برگ, barg, an assembly of people of one class.

3. Kamp, Slag.

folk, en Krigshær, hvoraf fylking, Slagorden, see ovenfor S. 15.

bøð, f, et Feldt- eller Søslag; sml. वुध्, vud῾, to hurt, to kill.

guður, f, et Feldtslag; sml. युध्, f, jud῾, war, battle.

hilldur, f. Krigens Gudinde, 2. et Feldtslag; see ovenfor hilldir, S. 21.

andþveiti, n, Angreb, Kamp, sammensat af and, imod, = अन्ति, anti (αντι), præp. obsoleta: ante, og þveiti, der synes beslægtet med तुड्, tuḍ, to pull to pieces, to hurt or kill.

barátta, f, Kamp, Slag; beria, at slaae; sml. बर्ह्, barh, to kill or hurt. Nogle Forfattere have oversat mahab῾ârata, Navnet paa det største indiske Epos, ved den store Kamp; men, uagtet भारत, b῾ârata, betegner den Kamp, som i dette Værk skildres, tød det være tvivlsomt, om det kan sammenlignes med det oldn. barátta, da hiint vel nærmest kommer af भरत, b῾arata, en Rhapsodist, en, som reciterer Digte efter Hukommelsen, en Barde.

skilmast, fægte for Øvelse, (fransk escrimer); sml. श्रम, s̓rama, m, military exercise; e श्रम्, s̓ram, to be wearied, see ogsaa skálm nedenfor.

valr, m, de Faldne (i et Slag); sml. वेला, vêlâ, f, easy and sudden death. 4. Vaaben. a. I Almindelighed:

døgl, n, pl. Vaaben; sml. दघ्, dag῾, to hurt or kill, to protect; eller जगल, ǵagala, m, armour.

b. Angrebsvaaben:

sviða, f, Dolk, Sværd; sml. स्वाति, svâti, f, a sword (ital. spada).

hrotti, m, et Sværd; sml. ब्रथ्, brat῾, to hurt, to kill.

hjör, m, Kaarde, Sværd; sml. शिरि, s̓iri, m, a sword.

laufi, m, et Slags Sværd; sml. लुप्, lup, to cut, to cut of or down.

refði, n, en Sabel; sml. रफ्, rap῾, to hurt or kill.

sax, n, et kort Sværd, en Dolk, en Madkniv; sml. शस्त्र, s̓astra, n, a sword, f. (-स्त्री) a knife.

skarr, m, et Sværd; sml. छुर्, ć῾ur, to cut.

sledda, f. et Slags segelformigt Sværd; sml. श्लथ्, s̓lat῾, to kill.

skálkr, m, et Sværd; sml. शलाका, s̓alâkâ, f, a javelin, a dart.

tangi, blandt Sværdnavne i Skálda, = टङ्क, ṭanka, m, a sword.

gora, ligesaa; sml. गूर्, gûr, to injure, as to wound, to kill &c.

letti, ligesaa; sml. लुठ्, luṭ῾, to knock down.

løgðir, ligesaa; sml. लुच्, luć, to cut.

þrór, ligesaa; sml. द्रू, drû, to wound or kill.

marr, ligesaa; sml. मृ, mṛ, to die, मार, mâra, m, killing, slaying.

gellir, ligesaa; sml. ईलि, îli, f, a weapon, sometimes considered as a cudgel, and sometimes as a short sword.

sálgarðr, ligesaa, af sálga, dræbe, = शर्घ, s̓arg῾, to wound or kill.

glaðiel, n, Dolk, Spyd, kommer vel nærmest af gladius, gladiolus, men begge kunne henføres til क्रथ्, krat῾, eller श्लथ, s̓lat῾, to kill.

skeiðir, f. pl. Skede; sml. छेद्, ć῾êd, to cover.

tengsla, f, en Øxe med et langt Blad; sml. टङ्ग, ṭanga, m, an axe.

génia, f, en Øxe; sml. जुण्, ćuṇ, to cut.

kjak, n, en lille Øxe; sml. छो, ć῾ô, to cut.

spjót, n, et Spyd; sml. स्फिट्, sp῾iṭ, to kill.

geir, m, et Spyd; sml. जिरि, ǵiri, to wound or kill, hvoraf जीर, ǵîra, m, a scimitar.

lensat, f, Landse; sml. दंश्, daṅs̓, to sting.

késia, f, en Landse; sml. कश्, kas̓, to kill, to hurt; कष्, kas̔, to destroy, to kill. dørr, m, et Spyd, Kastegevær; sml. दृ, dṛ, to hurt or kill; द्रु, dru, to hurt, to wound or kill.

skálm, f, Spyd, Stage; sml. शल, s̓ala, m, a spear, a stake.

naut, blandt Spydnavne i Skálda; sml. नु, nu, m, a weapon.

ør, f, en Piil, er maaskee beslægtet med adj. ør, rask = अर, ara, swift, speedy; eller med hind. آر, âr, f, a goad.

pila, f, en Piil, = पीलु, pilu, m, an arrow, af पिल्, pil, to cast or throw.

flein, m, en Piil, synes beslægtet med foregaaende eller flyta, haste, skynde sig = प्लु, plu, to go by leaps; hind. پلانا, palânâ, to run away.

oddr, m, Od; sml. pers. ادره, ydreh, euspis (Meninski).

bogi, m, en Bue; sml. भुज्, b῾ug῾, mf, a bending, a curve.

þundr, m, en Bue; sml. धनु, d῾anu, m, a bow; af धन्, d῾an, to cast as an arrow; दण्डार, daṇdâra, m. a bow, or any instrument for casting arrows or darts.

þømb, f, en Bue; sml. hind. دمانا, damânâ, to bend (with elasticity).

bissa, f, Bøsse; sml. बिस्, bis̔, to throw or cast.

skjota, at skyde; sml. चुद्, ćud, to throw or cast.

c. Forsvarsvaaben:

hjálmr, m, Hjelm; sml. हुल्, hul, to cover.

hraun, blandt Hjelmes Navne i Sk.; sml. रुन्धत्, rund῾at, mfn, hindering, opposing, stopping.

þokki, ligesaa; sml. तक्श्, taks̓, to cover.

kollir og kauld, ligesaa; sml. कूल्, kûl, to cover, to hide, to soreen.

velgr, ligesaa; sml. वल्क, valka, m, the bark of a tree, the scales of a fish; e वल्, val, to surround.

stefnir, ligesaa; sml. स्तम्भ, stamb῾, to stop, to hinder.

þund, f, Harnisk, Pandser; sml. थुड्, t῾uḍ, to cover, to screen.

høkull, m, Brystharnisk; sml. शकल, s̓akala, n. skin, bark.

kund, blandt Brynjenavne i Sk.; sml. कुन्थ्, kunt῾, to cling to, to twine round or be connected with.

barði ell. borði, m, et Skjold; sml. स्पुर, spura, m, a shield.

baugr og bognir, blandt Skjoldnavne i Skálda; sml. भुग्न, b῾ugna, mfn, crooked, curved, bowed, af भुज्, b῾uǵ, to curve.

vigi, n, en Vold, en Skandse; sml. विघ्न, vig῾na, m, obstacle, impediment.

stika, omgjærde med en Vold eller Palissader; sml. ष्टक्, s̔ṭk, to resist, to oppose.

veria, værge, forsvare; vernd eller vørn, f, Forsvar, Beskyttelse; sml. वृ, vṛ (præs. वृणीते, vṛṇîtê), to scorn, to invest, to cover; ऊर्णु, ûrṇu, to cover.

6. Saar, Drab.

sár, n, Saar; sml. सूर्, sûr, to hurt or kill; शर्घ्, s̓arg῾, to wound or kill.

und, f, Saar, Vunde; sml. वुध्, vud῾ (præs. वुन्धयति, vund῾ajati), to injure, to hurt.

mein, n, Saar, Skade; sml. मय maja, m, hurting, injuring, af मी, mî, to hurt, to injure.

vig, n, Drab, Saar; sml. विघतिन्, vig῾atin, wounding, killing; af वि, vi, a particle, impl. separation, disjunction, og हन्, han, to hurt or strike. Hertil slutter sig ogsaa vigr, f, en Landse.

C. Ild og Lys, samt dermed beslægtede Begreber.

elldr, m, Ild, synes beslægtet med उल्, ul (Sautra root), to burn; उल्का, ulkâ, f. a firebrand, flame, fire; saameget mere som Labialvocalen viser sig i andre til samme sig sluttende Derivater, som

ulli, m. Ild (poët.)

ylr, m. Varme; ylia, at varme.^[30]

velgr, adj. lunken; velgie, at gjøre lunken.

herkir, m. Ild; udledes af Haldorsen af hark, Knarken, formeentlig med Hensyn til Ildens Knittren og Spragen; det forekommer mig ligesaa rimeligt, at sætte Ordet i Forbindelse med अर्क्, ark, to heat or warm; som Subst. m. the sun, eller med कर्क्, karka, m, fire.

freki. m. Ild; sml. वृह्, vṛh, to rear as a wild beast (cfr. varg eller freki, en Ulv), to shine; altsaa enten med Hensyn til dens Knittren, eller med Hensyn til dens Skin, hvorfor ogsaa en Bisol kaldes freki; hind. پركاس, parkâs, light, clear.

fyr, m. Ild; sml. पारु, pâru, m, the sun, fire; e पा, pâ, to nourish.

gim, Ild; sml. जम्, ǵam, eller जिम् ǵim, to eat

leigr, Ild; sml. लिह्m lih, to lick. Herats, flamma properbat lambere tectum.

funi, m, Emmer, glødende Aske; sml. पूङ्, pûn,^[31] to purify, to cleanse, physically or metaphorically.

usli, m, Ild (poët.); sml. उष्, us̔, to burn, hvoraf उषप, us̔apa, fire, उष्ण, us̔ṇa, adj. hot, warm.

eisa, f, Ild = अशिर, âs̓ira, ell. ईषिर, îs̔ira, m, fire.

fastr, m, Ild; sml. भसद्, b῾asad, f, the sun; भस्, b῾as, to shine.

kindir, m. Ild; sml. चण्ड, ćaṇḍa, adj. hot, warm, चण्डना, ćaṇḍanâ, f, warmth.

log, n, eller logi, m, Lue; sml. लुज्, luǵ (eller लुजि, luǵi), to shine; Hindust. لو, lau, the flame of a candle, لوکھ, lukh, a flame.

brimi, m, flammende Ild; sml. भृमि, b῾ṛmi, a whirlwind, an eddy, a whirlpool (efr. brim, Brænding), af भृम्, b῾ṛm, to turn round, to be unsteady or unfixed. Altsaa egentl. en Benævnelse paa Flammen, sigtende til dens Flagren og Hvirvel.

duni, m. Ild (poët.) = धुवन, d῾uvana, m. a title of Agni (fire, always associated with the idea of the deity preciding over it, and who is worshipped of the Hindus); e. धू, d῾û, to agitate, hvoraf ogsaa धून, d῾ûna, adj. distressed by heat or thirst. Sml. ogsaa दव, dava, m. fire in general = دون, duen i Hindust. Beslægtet hermed er tundra, at brænde, tundr, en Brandpiil; hind. تند, tund, hot, pers. تندور, tyndur, et Fyrbækken.

varmi, m. Varme, kan paa den ene Side sammenlignes med घर्म्म, g῾armma,^[32] m. heat, og paa den anden Side med उष्म, us̔ma,^[33] m. heat, hvortil derhos slutter sig erna, at opvarme, medens hrymr, m. Ild, er beslægtet med det første, og med ग्रीष्मा, grîs̔mâ, hot.

hiti, m, eller hita, f, Hede, Varma, = इद्द, idda, n, sunshine, light, hear.

hlá, smeltes, tør; krap, m, halvtøet Sne; lin, n, Tøe. Sisse Ord slutte sig deels til स्रै, srâi, to melt, to liqvefy, deels til ली, lî, id., hvoraf लीन, lîna, melted.

þá, f, optøet Jord; þeyr, m, Tøveir; sml. दु, du, to hear, दव, dava, ell. दाव, dâva (i Pali og Prakrit tava), m, heat, दह्, dah, to burn, pers. تاو, tâo, heat; hertil slutter sig ogsaa dás, m, en Praas; (og praas lader sig igjen udlede af प्रुष्, prus̔, to burn, hvoraf प्रोष, prôs̔a, m, burning).

bál, n, et Baal; sml. भाल, b῾ála, m, light, lustre; peng. वाल्, vâl, to kindle a lamp.

gneisti, m, Gnist, synes at komme af det ovennævnte अग्नि, agni, Ild, ved Aphæresis af Begyndelsesvocalen, og Tilsætning af Afledsendelsen sti. — Af samme Oprindelse er formeentlig egna, opirre, altsaa egentl. gjøre heed.

brenna, at brænde = भॄ, b῾ṝ (præs. भॄणाति, b῾ṝṇâti) to fry (ifølge Wilson), brûler (if. Eichhoff).

blessa, blusse = प्लुष्, plus̔ = प्रुष्, plus̔ = प्युष्, pjus̔ = ब्युष्, bjus̔, to burn.

skara, puste til Ilden; cfr. चुरी, ćurî, to burn; hindustansk جارنا, ǵârnâ, to light, to kindle, to burn.

reykr, m, Røg = ऋजीक, ṛǵîka, m, smoke.

lysa, at lyse = लोच्, lôć, to shine; sml. ogsaa लुज्, luǵ, to shine og रुज्, ruǵ, id.

skina, at skinne, = चदि, ćadi (præs. चंदति, ćaṅdati), to shine.

kirnir, det glimter, det skinner; sml. किरण, kiraṇa, m. a ray of light, a sun or moon beam.

biartr, adj. klar, skinnende; birta, f, Lys, Skin, Glands; sml. वृत्, vṛt, to shine, वर्ति, vartti, f, a lamp, a bougie.

brjá, at lyne; sml. भ्राज्, b῾râǵ, to shine; breshnu eller brekhnu, éclair, ifølge Eichhoff (cfr. sv. blixt).

bragð, f. Reenlighed, Klarhed = भ्राजथु, b῾râǵat῾u, f, brilliance, splendour, beauty; af nysanførte b῾râǵ.

blakki, m., og blik, m. Glands; sml. भ्लाश्, b῾lâs̓, to shine. Da Haldorsen i sin lat. Oversættelse af blakki, bruger Udtrykket candor sine macula, kunde til Sammenl. ogsaa anvendes बलक्ष balaks̔a, adj. white (the colour).

fá, f. Glands, fagr, adj. skjøn, smuk; sml. भग, b῾aga, n, beauty, splendour; भा, b῾â, to be luminous, splendid or beautiful.

skiómi, m. Glands, SKin; skima, f, et svagt, dunkelt Skin; sml. स्युम, sjûma, m, a ray of light.

lygt, f, en Lygte; sml. लोक्, lôk, to shine, light.

geisli, m, Straale; यशस्, jas̓as, n, splendour, lustre.

glan, n. glattede og polerede Varers Blankhed; glans, n, Glands; sml. लड्, laḍ (Præs. लंडाति, laṅḍâti), to shine; झला, ǵ῾alâ, f, sunshine, splendour, brilliant or glistering light. Herhen hører videre glampa, skinne, glindse; glambeckr, m. Solskin; glóa, skinne, glana, klare op; hindust. کھلنا, k῾ulnâ, to clear up (the sky).

skar, n. Lysetaande; sml. क्षार, ks̔âra, m, ashes.

D. Tid.

tið,f. Tid = तिध, tid῾a, m, time.

ár, n, Aar. Hermed kunde synes at stemme overeens med अर, ara, m, a Jaina division of time; men da herved betegnes en meget betydelig Aarrække, tør Sammenligningen være tvivlsom. Utvivlsomt er Slægtskabet med det zendiske jâre, Aar, ifølge Lassen og Burnouf.^[34] Dette er maaskee igjen beslægtet med अव्द, avda, m, eller उर्व्वट, urvvaṭa, m. a year. En mærkelig Levning af den ældre Benævnelse paa Aaret haves i det hindust. تيورس, teoras, the third year past or to come, hvori te er en Forkortelse af tri eller tre (hindust. tin), og er synes at betegne Begreber Aar.

æfi, f. Levetid, Alder; sml. आयु, âju, m n. age, duration of life.

ølld, f. et Aarhundrede; alldr, m, Alder; elli, f, Alderdom; sml. वृद्ध, vṛdd῾a, mfn, old, aged, ancient, it. heaped, accumulated; sml. urdr, m, en stor Mængde.

mánaðr, m, Maaned, af máni, m, Maane; sml. भेन, b῾êna, m, the moon; मास्, mâs, m, the moon, a month = det zend. 𐬨𐬃; mâo, i Ace. mâonhem.^[35]

goi, f, Navnet paa den Maaned, da Solen gjennemvandrer Fiskenes Tegn (den 2den Maaned), synes at staae i Forbindelse med गो, gô, m, a bull, the moment of the sun’s entering Taurus, det vil sige Begyndelsen af den anden Maaned efter Hinduernes og andre gamle Folkeslags oprindelige Aarsberegning, fra Foraarsjævndøgn. Tør vi nu antage, at vore Forfædre have havt samme Udgangspunct for deres Aar i forhistorisk Tid, kan goi betegne den anden Maaned; og fra den Tid Aarets Begyndelse flyttedes til Midvinter, er Navnet bleven beholdt for den anden Maaned, uden at dets oprindelige Betydning er bleven paaagtet, ligesom omvendt Romerne beholdt Navnene september, october, o. s. v., uagtet disse ved den julianske Kalendes Indførelse vare blevne til niende, tiende o. s. v. Maaneder.

dagr, m, Dag, har kun Begyndelsesbogstavet tilfælles med द्यु, dju, n, a day; men da य ofte svarer til g i Oldnorsk, synes det at være Slægtskab tilstede, ligesom og med दिवस, divasa, m. n. a day, som i Pali er bleven diaho.^[36] Ogsaa अहन्, ahan, m, a day, har Lighed med det Oldn., naar man turde antage, at d kunde sættes foran som et mindre væsentligt Bogstav. dagan, f. Dagning, Dagbrækning, alutter sig i saa Fald med Lethed hertil. Sml. endvidere. दह्, dah, to shine, hvoraf दग्धा, dagd῾a, f, the quarter, where the sun is observable. Blandt de enkelte Ugedages Navne vil jeg blot nævne, at Onsdagen kaldes बुधवार, bud῾avâra, Budas Teus, Gang eller Dag; hindust. blot. بدھ, bud῾, wednesday; hvoraf attes sees, at Odin kan sammenlignes med Bud῾a eller efter den sædvanlige Skrivemaade Budd῾a.

nótt (for nokt), f, Nat = नक्त, nakta, n, night (bruges formeentlig kun som adv. naktam, on Natten, af nis̓, Nat).

njóla, nat (poët.); sml. नील, nîla, mfn, dark blue or black; नीलपङ्क, nîlapanka, n, darkness.

var, n, Vaar; sml. (?) वहि, vahi, to grow or increase.

sumar, n. Sommer, d. e. Blomsternes Tid; sml. सुम, suma, n, a flower; सौम्य, sâumja, handsome, pleasing, mild; somme (i Pali) agreable.

haust, n, Høst; गोष्ट्, gâs̔ṭ, to assemble, to collect.

vetr, n, Vinter, d. e. Vindens Tid; sml. वात, vâta, eller व, va, m, air, wind.

otta (for okta), f, de tre Timer fra Kl. 3 til 6 om Morgenen, = उच, uća eller उखा, uk῾â, ind. the end of night and daybreak.

eikt, f, et Tidsrum af tre Timer, turde staae i Forbindelse med अष्टन्, as̔ṭan, otte (eng. eight) og betegne ⅛ af Døgnet, en Inddeling, osm ogsaa var brugelig hos de gamle Hinduer, saasom प्रहर, prahara, betyder a watch, an 8^th part of the day, or a division comprising about three hours.

morgun, m, Morgen, er maaskee मुख, muk῾a, n, commencement,^[37] og

aptan ell. aften, m n, Aften er maaskee beslægtet med अवधि, avad῾i, m, conclusion, termination.

gaar, adv. igaar = ह्यस्, hjas. ind. yesterday; hindust. كل, kal, id.

bil, n. Mellemrum, Tidsrum; sml. वेला, vêlâ, f, time, tide, og भिल्, b῾il, to separate. Ordet bruges endnu i flere Dialecter i Norge, og udtales bol, og i Hindust. بيلا, bêlâ, a while, a time.

rið eller hrið, f, er kort Tidsrum; sml. ऋतु, ṛtu, m, a season.

bið, f, Ophold, Nølen; sml. बद्, bad, to be steady or firm.

nu, adv. nu; sml. नु, nu, m, time. »Nunc esse videtur«, Lassen i Glossariet til Anthologien.

strax, adv. strax, = स्राक्, srâk, ind. quickly, instantly.

framm, adv. frem; sml. परम्, param, ind. here after, afterwards.

fyrr, adv. før = पुर, pura, ind. old, past, long past; deraf पुराण, purâṇa, adj. old, ancient, = forn, gammel; af पुर्, pur, to precede.

þá, adv. da, paa den Tid = तदा, tadâ, ind., then, at that time; hindust. تو, tao, then, in that case; penǵabisk ਤੇ, te, eller ਤੌ, tau, then

þá, conj. da, cum, ubi = jadâ, when, at what time. I Sanskrit bruges Affixet dâ' til at betegne Tid i flere Tilfælde, f. Ex. इदा, idâ, nu, paa denne Tid; सर्वदा, sarvadâ, altid.

idull, adj. uafbrudt, vedvarende, idelig, er beslægtet med idia, at arbeide, = यत्, jat, to work, to energize, to persevere.

ungr, adj. ung = युवन, juvan, contr. jûn, young.

gamall, adj. gammel; sml. ज्या, ǵjâ, to be or become old, hvortil synes at være kommen en Formendelse mal, der i Sanskrit forekommer i enkelte Ord,^[38] eller det oldn. mâl, Tid.

Endelsen -var, i Ordene: tvisvar, togange og þrisvar, tregange, er वार, vâra, m, a multitude, a qunatity; adv. a time, foran hvilket er sat द्विस्, dvis, twice og त्रिस्, tris, thrice. Heraf kommer ogsaa det i den bergenske Dialect endnu brugelige børt, Tour, vis Orden.

seinn, seen; sml. सायाह्न, sâjâhna, m., the evening, eventide; af सायम्, sâjam, evening, og अहन्, ahan, day.

---

1. Journ. Asiat. IV S. T. V. p.203—98.
2. Bopp, v. Gr. S. 128.
3. Paa lignende Maade danner ज, ǵa, af denne Rod alene et particip. pret. natur. Bopp, Gr. S, p. 257.
4. Keyser, om Nordmændenes Herkomst og Folkeslægtskab, S. 404.
5. Anthologie Sanscr., p. 133.
6. Zeitschr. f. d. K. d. M., B. 6, S. 30.
7. ib. S. 29.
8. Yaçna I, 397.
9. I. I. S. 13.
10. Paa Overgang fra d til l eller omvendt anfører Bopp, vergl. Gram. S. 16, Laasens Anthol. Sanscr. p. 133, mange Explr.
11. Journ. Asiat. IV S. T. V. p. 361. Yaçna I. 137. Bopp, vergl. Gr. S. 160.
12. Wilkins, gram. of the sanscr. langv. § 1033.
13. Journ. Asiat. IV. S. T. IV. p. 498.
14. Ligheden synes her fjern; men til det ovenanførte Exempel paa Overgang mellem ज og Lingvaler eller Dentaler kan føies det forhen (S. 15) anførte tati = ǵati; maaskee ogsaa चगल, ǵagala, m, armour, kan være = døgl, n. pl., Vaaben; þeli, m, Kulde, Nag, Had = चल, ǵala, n, frigidity (moral, mental or physical).
15. Com. s. le Yaçna, I, p. CII—CIII.
16. Det kunde fortjene Undersøgelse, om s i Endelsen af dette og flere Ord er et Petrefact af en gammel Nominativendelse i Singular (liig Indernes for Masc. og Fæm. paa s, hvilken som Nominativendelse er bleven r i Oldn.); altsaa hals = गलस्, galas; snavs = सनस्, sanas, excrement, ordure. Man fristes til at antage det, naar man seer, at कृमिस्, kṛmis, en Orm, er i persisk gaaet over til قرمز, qirmiz, चनिस्, ǵanis, en Pige, til كنيز,koniz. Skulde denne Derivation være rigtig, vilde man ogsaa kunne ansee Oprindelsen til Suffixet m i flere Nomina at være Flexionsendelsen Anusvara (ं) i Sanskr.; at f. Ex likam, et Legeme, d. s. s. lik er देहं, dêhaṅ; rikdom, Magt, Vælde, (hvilket ansees for et sammensat Ord) = ऋक्थं, ṛkt῾aṁ, wealth. Det nyere norske Skjelm burde da komme af औलं, âulaṁ, wickedness, fraud, trick; det spørgende Pron. hvem, der i flere Almuedialecter udtales kem, af किं, kiṁ.
17. Essai s. l. P. p. 95.
18. Hvorledes p og t ombyttes i Sanskrit og Prakrit, samt i flere Sprog, oplyses ved flere Exempl. af Hoefer, de prakrita dialecte, p. 56 fqv.
19. Det lange â her kunde vel synes at forbyde Sammenligningen med kné, men det falder undertiden bort ogsaa i Sanskrit, f. Ex. सज्न, saǵna, adj. knock-kneed; i Zend. er det allerede forkortet til s̔enú. Bopp. Gr. S. p. 323.
20. At r assimilerer sig med g, sees af magga (i Pali) = marga (i Sanskr.), en Vei, See Bunouf & Lassen, Essai sur le Pali, p. 85. 91.
21. Yaçna I, 371; hvorhos han p. 277, note, bemærker: „lhi n'écrit en zend ski, lorsqu’il est verbe, et qu’il n’est précédé d’aucun préfixe, qui se joigne immédiatement à lui.“
22. Die altpersischen Keilinschriften, S. 35.
23. Keitschr. f. d. K. d. M., B. 6 S. 9 flg.
24. Keyser, om Nordmændenes Herkomst og Folkesleægtskab, S. 295. P. E. Müller, Sagabibliothek, B. S. 444, hvor han giver korte Oversættelser af de fleste.
25. Jours. Asiat. IV. Sér. T. V. p. 256.
26. Journ. Asiat. Iv. S. T. V. p. 304.
27. Yaçna I, 336.
28. Yaçna, I 443, not.
29. Sautra kaldes en Rod, naar den ei forekommer som Verbum, men blot viser sig i deriverede Nomina.
30. Almuen bruges endnu i flere Egne Ordet Øl eller Øll, for at betegne stærk og qvalmende Hede.
31. Bogstavet f forekommer ikke i Sanskr.; men til oln. f svarer i S. p og b.
32. Bogstaverne g og v ombyttes i mange Sprog; Exempler ansees overflødige.
33. Slægtskabet mellem r og s er ogsaa erkjendt og af Flere behandlet, f. Ex. af Bopp. verg. Gr. S. 21—23. Gram. Hag. Sanscr. S. 45.
34. Zeitschr. f, d. M. d. M., B. 6 S. 85, og Yaçna I, 36.
35. Bopp, vogl. Gr. S. 54.
36. Burnouf et Lassen, Essai sur le Pali, p. 165.
37. Bogst. r bortfalder jævnlig i den af Snskr. deriverede Dialect Pali, foran en anden Consonant — Essai sur le Pali, p. 94.
38. Wilkins gr. § 858.