Söedyrenes Naturhistorie/Terebella longicornis
Længden af Roret er J Tomme, Breden 1 Lime; Polyphovedet eller den flafkedannede Deel 1 Linie lang og ikke fuldt laa bred, Folehornene af famme Længde. Dette Dyr er temmelig langfomt i fine Bevægel fer, men dog ikkeTaa lidet folfomt» Naar man irri terer Folehornene, flaae de fig ftrax fammen iet Knippe; paafolge ftærkere Irritationer, trækker hele Dyret fig ind i Roret» Naar det faaledes har truk ket fig tilbage, varer det længe forend det igjen kommer frem af Roret, og det fkeer kun med ftor fte Langfomhed,
Jeg fandt dette Dyr fiddende faft til Saxicava pholadis i Bergens Fjord» Det kan ikke forandre Sted.
Gen. Lecythia» Tubus fimplex, membrana- ceus, erectus, bafi affixus, apice po lypum exferens» Polypus retractilis, capitulo ampullaceo, tentaculis cy lindricis ferie fimplici os coronan- tibus» Spee» Lec» brevicornis» tentaculis 20 lon« gitudine capituli. Tab» 1» Fig. 10» vifer Dyret fiddende paa Saxi cava pholadis, forftdrret» Den naturlige Storrelfe betegnes ved den hosfoiede Streg.
Den Annelide, jeg benævner saaledes, maa, ligesom Müllers Amphitrite cristata (Zool, dan. tab. 70), hvormed den har megen Overeensstemmelse, Side:Söedyrenes Naturhistorie.djvu/37 Side:Söedyrenes Naturhistorie.djvu/38 3t Rör, for det fammenflikker åf Gruiis, Træfumper, Conchyliefraginenter 0, f. v. Man feer gjerne Fö- Tehornene' råge frem af dette Rör, dog kunne de og trækkes garifke ind deri. Dyret forlader natt fit Rör, naar dét meget foruroligés, eller må lå- der det Raae et Stund i det famme Vand, Foröve rigt fidder dette Rör aldrig i Saidet, fom de Heltø af Ampbitriterne, men pda de fore Tangarter, til hvilke det er fakhæftet efter mi helé ret Ved Bergen almindelig. Tarbnnnuk Foxercokwri*bråntkite UR nis brevibus, tentaculis corpöre' longioribust Tab. 4: Fig. 7. Dyret i natårlig Störrellej* Figi 8. Tværgjennemfnittet af et Fölehorn, forfiörret; Figi 9. Rötet, Tiddende fak til et Blykke- Taug, i naturlig Störrelfe, i
0. Flabelligera afrinis miht.
Under Navnet Pherufa har Oken i hans Lehr- buch der Zoologie 4 B. Pag. 377. opfrillet Millers Amphitrite plumofa fom en ny Slægt, og vilt nok Med Föie, da den fremviler faa mange Bgen- heder, at mån vil have fror Möié med at faad den indfkudt mnder nogen forhen bekjendt Slægt; Schweigger (i Nat: d. fkelett, ungegl. Th. Pag, 599) prövor alkgevel paa at fætte den hem under Cuviers Amphitrite, med det Tillæg: ”Species' dubia, forfan ad' genus Anphinome referen- da”, Men til denne fidfe Slægt kan den fikkert ikke komme; thi Amphinome har grehede Gjel- ler långs ad Ryggen, fom Amphitrite plumola' ikke har; ikke at tale om, åt hiim hverken har