Söedyrenes Naturhistorie/Eolidia verrucosa
Legemet bos denne Eolidia er langt, fmalt, bredeft foran og bagtil ftærkt tilfpidfet, famt oven-» paa temmelig convext. Hovedet er befat med tven de Par Folehorn af omtrent lige Stdrrelfe. Disfe ere tynde, traaddannede eller noget tykkere ved Ro den og i Enden fpidfe, famt uringede. Det forrefte Par er fitueret yderft paa Hovedet, et til hver Side, og altfaa temmelig langt fra hinanden; det bagefte Par ftaaer derimod et godt Stykke længere bag paa Hovedet og ganfke tæt ved hinanden. Begge Par, færdeles det bagefte, kunne betydetøgéii forkortes, men dog ikke trækkes ind i Kroppen. Naar de faa ledes forkortes, lægge de fig i mange transverfelle Folder, og fee da ud fom om de vare ringede, hvil ket de alligevel flet ikke ere. Bag det fidfte Par Folehorn feer man Oinene i Forra af to meget fmaae forte Prikk er* Vel fy nes 10
Dyret ikke at have nogen fynderlig Secfands, da man. kan bringe Gjenfiande ligetil Öineue, uden at årt mærker noget eller viger af fin Vei; men da disfe Prikker -conftant findes hos alle af. denne Slægt (i det mindfie har de Arter, jeg bar iagttaget,- alle havt dem), og man tillige hos de flefte andre Gaftero- poder finder lignende; faa er deres Betydning fom Öineé, eller rettere, fom Rudimenter af Öine, alde- les ikke til at tage Feil af. Hos denne Slægt, hvor- omivi tale, fidde de nu umiddelbart paa Kroppen og rage ikke frem over den, hos andre, f. Ex. en for Dael Syekkebeboere, derimod. paa en kort Stilk ved Roden af Fölehornene; og endelig hos de fuld- komnefte Gafteropoder, Sneglene, paa Spidfen af de ftore Fölehorn, fom Swammerdam allerede har ud- förligen viilt os. Hos en norfk Art af Aplylia, hvilken Slægt, fom bekjendt, fader meget nær Sneg- lene, iagttog jeg Öinene, der fom to fmaa balvkugle- formige- Forhöininger fadde tæt foran det bagefie Par Fölehorn,: og beftode- af en [ort Kugle, der var udentil omgiven af en gjennemligtig Hud, imellem hvilken og Kuglen der fandtes en vandagtig Vædfke, Hos de flefte Galteropoder- har man faaledes fundet lignende prikformige Öine, kun ikke, efter Cuvier, hos Clioog Seyllæx: Hertil lægger Schweig- ger Ghiton, og jeg: troer, man endnu kan föie Doris øgBolycera til; hos hvilke Slægter jeg i det ringefte ikke har kunnet gjenfinde «disfe Organer,
"Langs ad Ryggen fées en fior Mængde (jeg har — talt 100—450) Gjeller, der ftaae meget tætte og op> reifte. Naar man böier dem frå hverandre, leer. man, atde: egentlig fidde paa Ryggens Sider; naar Dyret gaaer, feer det 'derimod ud fom omheleRyg11
gen, ogfaa midt» paa, vår befat dermed. + Det var mig ikke mueligt at befiemme,: hvor mange Rader de ftode i, ellør-om disfe gik paalangs eller paatværs. Af Form vare de ellers cylindrifke, medentil lidt fmalere og i den överfte Ende noget obtufe.
Foden er meget lang; Munden noget Mnabelfor- mig fremftanende med tykke Læber, og Mundaab- ningen felv er en Lærigderidfe, Man bemærker ikke nogen Fölehorn ved Munden,
Farven er overalt paa Krop, Hoved og Fod lys guulgraa; ligefaa det forrefte Par Fölehorn, undta» gen at de paa den Side, der vender opad, have en bred hvid Stribe efter deres hele Længde, De bas gefie Fölehorn. derimod ere lys brunröde og hare henimod den åverka Ende, en fmal hvid Stribe paa i den överhe Ende hvide med en. brun Prik. midt paa Yderenden, famt omgivne af en tynd:hvidagtig gjennemligtig Hud. - Bag Gjellerne ovenpaa dem ba gelte i en Spids udlöbende Deel af Kroppen fees en fmal hvid langslöbende Linie,.. Anus fidder. paa höire Side tæt bag det bagefie Par Fölehorn; jeg faae undertiden, at der af denne Aabning udkale- des brunagtige Excrementer, Dyrets Længde, Fö- lehornene uberegnet, fom ere 3 Tomme lange, ex omtrent å T., og den fiörfe Brede 4 T.; Gjellerne ere neppe faa lange fom Kroppens halve Brede.
Dette Dyr hæfter fig flundom fat med den ne- derfie Deel af Foden, ved at drage den ind i Mid- ten af denne Deel og faaledes bevirke et lufttomt Rum, og bevæger da Overkroppen frit omkring til alle Sider, fouderende med Fölehornene, Det famSide:Söedyrenes Naturhistorie.djvu/20