Hopp til innhold

Reise-Erindringer/Ladevig

Fra Wikikilden
Reisen til Viig Reise-Erindringer
Ladevig
av Ivar Aasen
Evindvig


  Den 8de Marts afreiste jeg fra Viig under et meget smukt Veir og havde bestemt mig til Værholmen eller et andet bekvemt Sted i Ladevig. Da denne Vei imidlertid er 6 Sømile, blev Dagen hertil for kort, og jeg maatte overnatte paa en Gaard, som hedder Raasholmen. Den følgende Morgen kom jeg til Værholmen og reiste derfra til den nærliggende Gaard Hellebøen, hvor Kirkesanger Parelius velvillig tilbød mig Logis for den Tid, jeg vilde opholde mig her. Jeg var paa denne Tid angreben af en usædvanlig Hæshed, som under Opholdet i Viig havde gjort mig næsten ganske uskikket til at tale med Folk, og som endnu vedvarede en Tid. Paa Hellebøen opholdt jeg mig ogsaa lidt over en Uge, da jeg hastede med at komme til Evindvig for der at afsende en Halvaarsberetning til Trondhjem og afvente Svar paa samme.

 Ligesom Sproget og Klædedragten her er mere søndfjordsk end sognsk, saaledes er ogsaa Naturen meget forskjellig fra den egentlig sognske. Man seer ikke længere frugtbare Dale med store Gaarde og Strandsteder; Befolkningen lever meget adspredt paa smaa Gaarde og Pladser imellem bratte, nøgne og ufrugtbare Strande. Ladevigs Omegn er især meget øde og eensformig.

 I Selskab med Parelius gjorde jeg her et Besøg hos Præsten Eriksen, hvorom der dog ikke er noget videre at fortælle. Da Parelius agtede at gjøre en Reise til Havet, skulde jeg foretage Reisen til Sognefæst i Følge med ham, og saaledes reiste vi ud under en god Bør den 15de om Morgenen. Efter henved en Miils Seilads blev det pludselig stille, og ligesaa pladselig opstod en dygtig Storm fra den modsatte Kant; man vendte tilbage og fik en strygende Bør hjem, og det Hele var saaledes kun en Seilads for Moro Skyld.

 Den 18de Marts blev endelig Reisen til Sognefæst (2 Mile) foretagen med mere Held. I Sognefæst tog jeg Afsked med Parelius og forblev indtil videre hos Gjæstgiver Andersen. Reisen til Evindvig blev siden formedelst Modvind opsat; imidlertid havde jeg godt Selskab med Andersen og en Fuldmægtig Dahl, som i samme Tid laae veirfast her. Sognefæst er et meget besøgt Sted; da det ligger ved Sognefjordens Munding og i Hjørnet af den Vinkel, som Veien fra Sogn til Bergen udgjør, maae Søgningerne ofte standse paa dette Sted formedelst Modvind.

Tilbake til toppen av siden.