Promenade
Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, (s. 70-71).
Vi gaar en tur i maigul sol,
og i min frakk er stukket ind
blandt syreblad en blaa viol,
som frisk og flott agerer min,
men som i stilhed blev tat med
til en, som kanske vilde be’.
Du gaar og stirrer lige ud —
et smil gir sødme i din hud;
men ser du lønlig op i skjul,
der fins ei blaalig sommerfugl,
som rører nogen mere blidt,
som streifer blomsten saa saavidt,
men bare ved det blotte skimt
gjør et forskrækket vingesving —
og kantrer blændet i et glimt
mod sol og luft og ingenting,
indtil forblommet frelst den sad
bag øienlaagets rosenblad.
Men i din vare, varme hud
slaar blodets himmelroser ud,
saa selv det lille blanke smil
forliser i forvirret rødt
og jeg kan se paa din profil,
at du er meget, meget stødt! — — —