Fra paalidelig norsk hold meddeles os paa forespørsel, at det desværre er sandt alt det, som er berettet i udenlandske aviser om de rædsomme myrderier, som er foretat av tyrkerne i Armenien. Men det maa ikke glemmes, tilføies der, at armenierne selv har fremkaldt en voldsom indskriden derved, at de hadde foranstaltet sammensværgelse og oprør. Fremtrædende armeniere blev av sine landsmænd tvunget til at sætte sit navn paa lister, hvorved de lovet oprørerne støtte. Enkelte, som haardnakket negtet at støtte sine oprørske landsmænd, blev dræpt av sine egne. Det er likeledes et faktum, at armenierne hadde forsynet sig med store vaabenlagere. Dette vedgaaes av alle, som kjender de nærmere omstændigheter ved begivenheterne i Armenien. Men hvad der fandt sted under tyrkernes undertrykkelse av armeniernes oprør, trodser en hver beskrivelse, og der ligger i de ovenfor gjengivne uttalelser intetsomhelst forsvar for de tyrkiske ugjerninger. Tyrkerne var straks fuldstændig overlegne over oprørerne, idet alle Armeniere i alderen 17 til 45 aar var mobilisert og tjenstgjorde som sykepleiere og veiarbeidere. Kvinder, barn og oldinge er dræpt i tusender og atter tusender av tyrkerne. 50,000 armeniske kvinder, barn og oldinge skal ifølge paalidelige efterretninger være transportert gjennem ørkenen til Bagdad og Mossul, og mangfoldige er under transporten døde av utmattelse, hunger og tørst.
Mezreh 8. septbr. 1915.
De er vel forundret over at jeg ikke længer er i Musch; men da jeg ikke har noget arbeide der nu, reiste jeg den 11. august med søster Alma og nogen av vore folk og tre lærerinder til Mezreh. Naar og om jeg kan reise tilbake er uvist. Men jeg tror jeg blir i Mezreh i vinter. Søster Alma reiser sandsynligvis hjem, og jeg haaber hun ogsaa vil besøke Kristiania. I denne tid kan man jo skrive saa litet og mange breve blir ogsaa borte. Jeg hadde ogsaa stor lyst til at komme hjem, men vil først se hvordan det gaar her. Maaske kommer jeg heller ikke alene; tar kanske med et par lærerinder; men jeg vet ikke hvad dere hjemme sier til det og om det lar sig gjøre. Hvorfor jeg vil gjøre det, kan jeg ikke nærmere forklare. Maaske gjør jeg det heller ikke, er ikke klar over det, men Gud vil vise mig det rette. Vilde dog gjerne høre eders mening derom.
De kan vel tænke Dem hvor tungt det var for mig at forlate Musch og arbeidet der; men det var nødvendig, dog haaber jeg at kunne besøke stationen igjen i aarets løp. Bed, at Gud vil gjøre det saa.
Før det blir fred kommer jeg neppe hjem. Jeg har ikke skrevet meget hjem; jeg har ogsaa dette aar hat saa meget at gjøre, heller ikke kan man fortælle saa meget og heller ikke orker man. — Ak, kjære frøren H., De aner ikke hvad jeg har gaat igjennem. De sidste to maaneder er jeg blit et andet menneske.
Den 6. juli blev jeg syk av tyfus, efterat de fleste syke i byen igjen var friske.- Det var som om jeg skulde faa være frisk, saa længe de andre var syke. Jeg var vel træt og blev derfor smittet. Jeg har arbeidet hele tiden med tyfus patienter, saa det var underlig, jeg ikke fik det før. Det var i den værste tid jeg laa syk, og hvor tungt det var kan De nok forstaa. Guds veie og tanker
