Hopp til innhold

Om det i 1285 fra Island fundne „Nye Land“

Fra Wikikilden

I flere islandske Annalhaandskrifter findes ved Aar 1285 en desværre meget kortfattet Notits om Opdagelsen af et Land vestenfor Island. Skjønt selve Udtrykkene nærmest maatte her henvise til Dele af Grønland, har imidlertid Rafn og efter ham Finn Magnusson foretrukket en mere fantastisk Forklaring; Navnet „Nyland“ havde jo en umiskjendelig Lighed med „Newfoundland“, – det laa altsaa nær at sammenstille de to Navne, og da Cabot i 1497 opdagede „Newfoundland“, kunde der endvidere opstilles en Formodning om, at de to Opdagelser hørte sammen, eller med andre Ord, at Cabot paa Island havde hørt om det „nye Land“ og kun fulgte en islandsk Kursforskrift (!). Jeg skal her ikke opholde mig ved den sidste Hypothese, som yderligere støttedes ved, at Beretningens „fundu nyia land“ („de fandt det nye Land“) har Ord-Lighed med Navnet „Newfoundland“ (hvilket Navn forresten er meget senere end Cabot), men søge af de ordfattige Kilder at uddrage det sikrest mulige Resultat om det nye Land.

De hidtil bekjendte Annalhaandskrifter har om opdagelsen kun følgende Notitser:

BI fannz land vestr undan Islande.

D funduz Duneyiar.

C fundu Helga synir nyia land Adalbrandr ok Þorvalldr.

Heraf kan kun sees det nye Lands Beliggenhed vest for Island, hvilket allerede gjør det temmelig umuligt at søge Landet i Newfoundland, som dog snarere maatte betegnes at ligge Syd for Island end Vest. Endvidere tør Oplysningen om Navnene paa de to Prester, som „fandt“ Landet, kanske føre videre, da de er kjendte andenstedsfra. I Arne Biskops Saga se vi, at Thorvald Helgessøn Vaaren 1285 var tilstede paa Island, at han var Præst i Holt i Önundarfjord, og „havde Provstedømme over Vestfjordene“ (Bp. sögur I 749), men ud paa Høsten samme Aar hedder det, at Biskop Arne „gav Thorvald Præst Holtstad i Önundarfjord og overdrog ham atter Provstedømmet“ der (ɔ: i Vestfjordene). Sammenhængen hermed maa vistnok være, at Thorvald har været borte i Mellemtiden og efter Hjemkomsten atter indsættes i sin forrige Værdighed (Sagaens Forfatter fortier aabenbart med Vilje Thorvalds Opdagelsesreise, fordi den kun vil omtale Forholdet til Biskopen). Men heraf følger, at Helgessønnernes Opdagelsesreise ikke kan være foregaaet til et fjernt bortliggende amerikansk Land, men maa forstaaes efter Ordene om en kort Reise til det Land, som virkelig ligger lige vest for Island, d. e. Østgrønland. Sikkerhed herfor faar man i et hidtil ubenyttet Haandskrift af de islandske Annaler (O),[1] som omtaler Opdagelsesreisen i følgende Udtryk:

Helga synir sigldu i Grönlands obygðir;

thi „Grønlands Ubygder“ er overalt i den gamle islandske Literatur den faste geografiske Betegnelse for den ubeboede og ubeboelige Grønlands Østkyst.

Der findes i et Haandskrift fra det inde Aarhundrede, nemlig Biskop Gissur Einarssøns Kopibog (AM. 266 fol.), i Forbindelse med Kursforskrifterne til Grønland en liden geografisk Notits, som kunde synes at stride mod det foregaaende; der staar nemlig: „hafa vitrir menn sagt ad sudvestur skal sigla til Nyalandz undir Krysuvikur bergi“. Krisuvik ligger paa Reykjanes-Halvøen, hvor Adalbrand Helgessøn havde sin Præsteresidens; det er altsaa rimeligt, at her har holdt sig en Tradition om Opdagelsesreisen; dog kan man ikke være sikker paa, om ikke Traditionen er forbedret under Indtrykket af, at man for at komme til „Nyland“ maatte drage søndenom Grønland. Men selv paa en Reise fra Krisuvik mod Sydvest vilde man kun komme til det sydostlige Grønland, og her var nok af Steder, som kunde passe til de af Annalerne nævnte Dunøer. Man kan altsaa forudsætte, at de to Præster – maaske paa en Reise til Norge – er komne ind mod Grønlands Østkyst, at her Sommeren 1285 har været usædvanligt gunstige Isforhold, at de har havt Anledning til at lande i en Fjord ved Østgrønland og at de har lykkeligt sluppet hjem til Island samme Sommer. Præsten Adelbrand døde allerede følgende Aar, men Broderen Thorvald sluttede sig i den følgende Tid til Biskop Arnes Fiender, navnlig Ravn Oddssøn, og det var vistnok denne, som under sit Ophold i Norge (1288) foranledigede Kongen til at prøve paa en Expedition (under Landa-Rolv) for at undersøge det „nye Land“ nærmere, men denne planlagte Expedition synes ikke af værre kommen til Udførelse.



Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Nærmere om disse Annaler i den snart foreliggende Udgave af de islandske Annaler for det norske historiske Kildeskriftfond.