Om Skolevæsenet i Saude
Ligesom de Beretninger, Folkevennen fra Tid til anden har indeholdt angaaende Skolevæsenet i forskjellige Kommuner og de Foranstaltninger, disse have besluttet og iværksat til dets bedre Fremme, have været af største Interesse og skikkede til at fremkalde Ideer til lignende Foretagende, – saaledes tror jeg, at ethvert Vink om og enhver Erfaring i dette vigtige Anliggende kan blive til Nytte; og jeg tager derfor ikke i Betænkning at meddele efterfølgende Beretning om en Foranstaltning her i Saude Præstegjeld, der iværksattes for 2 Aar siden og synes at have baaret gode Frugter i den korte Tid, den har existeret, og som let kan sættes i Gang og realiseres paa ethvert Sted, dels som et Fremstød til Oprettelse af høiere Almueskoler, dels som en midlertidig Stedfortræden af disse.
Efter lang Erfaring var jeg bleven overbevist om, at der i den sædvanlige Omgangsskole, saaledes som den i Almindelighed og i de egentlige Fjelddistrikter i Særdeleshed er, hvor saa mange Stedsforholde lægge Hindringer iveien for en ordentlig jævn Skolegang, ikke kunde blive Tale om nogen høiere Undervisning, og at man i det Hele taget maatte være tilfreds, naar Skolernes øverste Afdeling, foruden den nødvendige Læsning og Religionsundervisning (Forklaring og Bibelhistorie) kunde lære lidt Salmesang, Skrivning og Regning, og disse Undervisningsgjenstande endda kun i den allertarveligste Grad. Kun paa Fastskolen kunde der skrides videre, som til ordentlig Sammenskrift og Retskrivning, Regning i benævnte Tal samt lidt Undervisning i Jordbeskrivelse m. m.
Hermed var for Mængden af Landalmuens Ungdom Undervisningen afsluttet for deres hele Liv, og kun hos enkelte opvakte Hoveder kunde Tilfældet og gode Bøger bringe det til videre gaaende og dog for det meste fragmentarisk (stumpevis) Uddannelse.
Det var mig derfor ofte saa tungt, hos begavede og opvakte Børn, hos hvilke der under deres Skole- og Konfirmations-Undervisning begyndte at røre sig og fremglimte et mere aandeligt Liv, senere at opdage en total Hendøen af dette, og den slumpe og sløve Henleven i det Materielle og Verdslige som hos Mængden, – den samme Følesløshed for og Mangel af Vurderen af al Kundskab og Aandsrigdom, Noget, der virkede tilbage paa deres Religions-Kundskab og Tro og gjorde dem i Almindelighed saa meget tilbøieligere til ren Indifferentisme eller tilgjængelige for sekteriske og sværmerske Retninger.
Folket kunde paa denne Maade ikke gaa frem, – det kom til at staa stille, medens Tiden aldeles løb fra det. De høiere Almueskoler ere bekostelige og vanskelige at faa oprettede, og Erfaring paa flere Steder viser, at de ere Drivhusplanter, – fordi man af Mangel paa Dannelse ikke forstaar at skatte dem.
Længe havde jeg omgaaets med den Tanke at faa en Søndagsskole oprettet paa den faste Skole, som jeg endelig havde faaet i Gang her paa Præstegaardens Grund; men Læreren, Seminarist fra Asker, var alene, og jeg selv fandt mig trods min Lyst og mit inderlige Ønske træt og uskikket dertil, manglende Kræfter og fornøden Aandslivlighed, efter de som oftest paa de fleste Tider af Aaret mange og anstrængende Forretninger i Kirken hver Søndag (enten Kommunion eller Katechisation foruden den sædvanlige Gudstjeneste med Kirkegangskoners Indledning og Barnedaab m.m.).
Imidlertid yttrede Læreren Lyst og Villighed til at begynde alene et Par Timer hver Søndags Eftermiddag, og paa Skolekommissionen om Høsten 1856 foreslog jeg, at der skulde forsøges med saadanne Søndagsskoler i alle 10 Skoledistrikter i Præstegjeldet. Forslaget vandt baade Skolekommissionens og Skoleholdernes Bifald, og der blev besluttet, at disse hver Søndags Eftermiddag i 2–3 Timer skulde bolde Skole paa et i Roden bekvemt Sted, som dertil maatte erholdes, og Undervisningen skulde for det Første bestaa i Skjøn- og Retskrivning samt Regning, og med Tiden i Jordbeskrivelse paa Landkaart og lidt Kirkehistorie.
Herfor skulde Lærerne, efter den Fremgang Skolen nød og den Flid, de saaes at udvise, erholde en Tillægsløn fra 4–10 Spd. hver, efter Skolekommissionens Bestemmelse.
I denne Hensigt blev der anskaffet Væggetavler og Skrivematerialier, – kjøbt 10–12 Exemplarer af A. Hals’s Regnebøger og 70 Landkaarter, opklistrede paa Papplader og ferniserede, neml. 7 til hvert Skoledistrikt: 1 Planiglobium og 1 Kaart over hver Verdensdel (Amerika i 2 Plancher) af de bekjendte gode danske, af A. Bull tegnede og graverede og af Fridenreich reviderede Kaarter.
I det andet Aar 1857 indkjøbtes Fayes Udtog af „den christne Kirkes Historie“. Hermed gjordes da Begyndelsen fra Vaaren 1857 til Høsten. Ved de aarlige Skoleeamina anstilledes ogsaa en Prøve med Søndagsskolens Elever, der villigen fremmødte, og Udfaldet var, uagtet mine ringe Forventninger, særdeles tilfredsstillende.
I de fleste af de 10 Skoledistrikter havde stadigen 8–10 (i enkelte 10–18) Elever jævnlig fremmødt, og deriblandt vare (de Fleste konfirmerede) fattige Tjenestedrenge, der forhen ikke havde nydt Undervisning hverken i Skrivning eller Regning. De Fleste skreve nu læseligt, Enkelte ret taalelig pent, og Alle regnede de 4 Species i benævnte Tal og lidt Brøk, bare ret flinke i Hovedregning, og i enkelte Distrikter løste man Opgaver i Kvadrat og Kubikregning, og det paa en Maade, at der blev givet Mange Charakteren „meget godt“, – de Fleste „godt“.
Videre end til disse tvende Undervisningsfag havde man i de afvigte 4–5 Vaar- og Sommermaaneder ikke kunnet bringe det, – Landkaarterne vare heller ikke færdige og omdelte i Roderne. Jeg frygtede imidlertid for at gjøre den almindelige Erfaring, at alt Nyt behager, men snart kastes, og at se Interessen kjøbtes og Elevernes Antal i det følgende Aar svinde betydelig ind; men jeg havde dog den Glæde ved 1858 Aars Examina, hvorvel Antallet var formindsket i enkelte Distrikter paa Grund af Omstændighederne, i de fleste at finde det samme Antal og mange af de gamle Elever, der havde holdt ved.
Summen af Elevernes Antal var i det første Aar omtrent 86–90, i det andet Aar omtrent 60–70; det første Antal mødte stadig.
Udfaldet af Examen var ogsaa tilfredsstillende. (Alle ville vel indrømme, at man her ikke maatte spænde Fordringerne for høit). De ældre Elever havde gjort god Fremgang, og foruden anden Regning lært Geometri og løste temmelig vanskelige Opgaver, samt fremviste gode Retskrivnings-Stile (dette hvad angaar Fastskolens Elever). I fast alle Distrikter vidste de at gjøre god Rede for sig paa Landkaartet: kjendte Jordens Stilling og Bevægelser, Have og Bugter, Fjelde og Floder, Lande og Stæder m. m. og vare godt hjemme i den physiske Geografi, ja forbausede mig endog i enkelte Distrikter ved den Sikkerhed, hvormed de angave Talstørrelser af Floders Længde og Stæders Indvaanere, saa at jeg idet Hele ret glædede mig over Skolens Fremgang. Havde alle Lærere været lige dygtige – 7 af Skoleholderne ere dannede ved Provstiets mindre Skolelærerseminarium – og havde alle gjort sig samme rosværdige Flid, saa vilde sikkerlig ogsaa Udfaldet have været mere jævnt godt i alle Distrikter; thi Enhver veed jo, hvormeget Lærerens Personlighed bærer Skolen.
Det er nu det 3die Aar, Søndagsskolen i S. – existerer, og der skulde nu undervises i Kirkehistorie foruden de gamle Fag; men jeg kan endnu ikke vide, hvilken Fremgang i Skolen i delte Aar har eller vil faa, da Aarstiden hidtil har hindret dens Fremme, og det er først herefter, man kan vente hyppigere Besøg af Eleverne.
Jeg har i min Barndom, da jeg voxede op mellem Bondegutter paa Landet, seet forbausende Exempler paa, hvorledes tilfældig Erhvervelse af de tarveligste Kundskaber forrentede sig i Fremtiden, og det gjennem en hel Slægt af mere end almindelig dannede Bønder, der have været som Lys i deres Bygd og en Pryd for Egnen, saa at jeg her synes at have Grund til at glæde mig over den Sæd, som er udsaaet, om den end er af en ringere Sort og i ringe Mængde udstrøet, – „Mennesket faaer jo og planter, men – Herren giver Væxt og Frugt.“ Maatte det ogsaa ske her som paa ethvert Sted, hvor det sker i Jesu Navn!
- Saude i Thelemarken, d. 31 Mai 1859.
S. O. Wolff.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |