Om Myrdyrkning/Blanding med Land
Ottende Stykke.
Om Myrjordens og Torvjordens Brug og Anvendelse.
Myrjord og Mosejord eller den mere eller mindre jordblandede Gyrme og den renere Tørv kunne bruges til forskjellige Øiemed og med megen Nytte. Som bekjendt er bruges Tørv saavel udenlands, som mange Steder paa Vestkanten og Nordenfjelds til Brændsel, og i Sverrig, Danmark, England, Tydskland og andre Lande brænder man Kul af Tørven, der bruges til Smelting og Smeding. Ved en saadan almindeligere Nytning af Tørven vil der opnaaes den Vinding, at der spares meget paa Skoven. Myrjorden kan ogsaa med stor Vinding bruges som Gjødningsmiddel for anden Jord. Dette er overmaade vigtigt og nyttigt for vort Land, hvor man overalt trænger stærkt til Gjødningsmidler, og hvor der næsten overalt findes Myrer, Myrhuller og Myrpytter, som ere for smaa til at man kan opdyrke dem særskilt, men som saaledes kunne blive af stor Værdi til Gjødning. Allerede Sverrigs store, over al Verden berømte Naturforsker, Linné, kjendte Tørvjordens frugtbargjørende Egenskaber; thi i sin skaanske Reise, som han foretog i Midten af forrige Aarhundrede, kalder han Tørven: „en Gödningsdynga til efterkommande barns førnödenhet.“
Den forskjellige Brug og Anvendelse man kan gjøre af Myrjorden og Tørven omtales her i al Korthed.
1. Raadnet og tør Myrjord bruges til daglig at blandes med Gjødselen, for at samle eller indfuge alle dens flydende og flygtige Dele. Derimod bør man ikke bruge Tørvaske eller brændt Myrjord til dette; thi derved vil man ikke opnaa Hensigten.
Ved Jordbruget er det en vigtig Ting at passe paa baade det Store og det Smaa, saa at Intet spildes eller tabes; thi selv det, som kan synes Mange at være Ubetydeligt og uden Værd, kan dog i Længden frembringe store og følelige Tab. Saaledes har man f. Ex. regnet ud, at der her i Landet aarlig skal tabes ligesaameget ved alt det Land (Lanne eller Aale » Urin), som spildes og rinder bort, som Halvparten af Statens aarlige Udgift beløber sig til. En Beregning af dette staar i „Beretning om Forhandlinger i Drammens Landboforenings Møder i 1848“ S. 107 fgg. og i „Illustreret Nyhedsblad for 1856“ Nr. 3, S. 10, i Stykket: „Om sammenbyggede Udhuse for Landmanden“.
Her ville vi imidlertid kun udregne Vindingen ved at samle disse Gjødningsmidler, hvilket ogsaa viser det Tab, som opstaar, naar man lader være at samle dem.
En Ko af det gode Slag fra Fjeldbygderne kaster neppe mindre end 6 Potter, 12 Skaalpund eller 1 Bismerpund Land i Døgnet (Kjør af det store hollandske Slag kaste vel 40 Skaalpund eller 1 Vaag og 8 Mærker). Sætter man nu, at en saadan Fjeldko staar inde eller skal fodres 200 Døgn i Aaret, saa giver dette 2,400 Skaalpund eller 66 Vaager og 2 Bismerpund » syv og et halvt Skippund Land om Aaret. Da man kan erholde Land i saadan Mængde, er det beklageligt, at man saa sjelden træffer Jordbrugere, som vide at drage Nytte af denne flytende Hævd, ved at samle den op og passe paa den; endnu beklageligere bliver dette, naar man lægger Mærke til, at Land er et meget kraftigt Gjødningsmiddel; thi det er baade ved videnskabelige (chemiske) Undersøgninger og ved praktiske (udførte) Prøver godtgjort, at den er rigere end den faste Gjødsel paa saadanne Forbindelser eller Dele som danne de vigtigste Næringsmidler for Planterne, nemlig paa saakaldet Kvælstof og Salte eller Alkalier, og det er tillige bleven godtgjort, at Land, regnet efter Vægt, har ligesaamegen Gjødningsværdi som Kreaturmøg. Følgelig er sytti Skippund Land lige i Værd med sytti Skippund Kogjødsel, og altsaa tilstrækkeligt til at gjødsle 3 Maal Jord med. Men nu maa man vel komme i Hu, at de Kvælstofforbindelser, eller de frugtbargjørende Dele, som findes i Landet eller Aalen, meget let fordeles, forflygtiges eller svinder bort, naar Luften kommer til at virke paa det, isærdeleshed om det er lidt varmt i Veiret. Derfor bør Jordbrugeren gjøre sig Umage for, at disse Dele ikke svinde bort, eller for, som det kaldes, at binde dem flygtige Ammoniak ved Hjælp af porøse eller smaapibede Ting, som kunne opsuge dem i fine Huller eller Rør, og paa denne Maade holde paa dem. Dette bør man ikke alene gjøre for at nytte Land og Gjødselvand, men ogsaa for at besvare de frugtbargjørende Egenskaber i andre Slags Gjødsel, der indeholde meget Kvælstof, f. Ex. Folkehævd, Beenmeel, Hornstumper, o. a. desl. — Hertil bruger man forskjellige Ting, f. Ex. Skjelsand, Muurkalk (almindelig kulsuur Kalk), Gips (svovelsur Kalk), Svovelsyre, Saltsyre, Kulstøv eller knust Trækul m. m. Men da en Deel af disse Midler deels ville falde temmelig dyre, deels ikke engang ere at faa paa mange Steder i vort Land, saa vil man her gjøre opmærksom paa et Par Midler, som ikke alene ere ypperlige til at opfange disse flygtige frugtbargjørende Dele, der dannes under Raadningen af alle Slags Dyrlevninger og Gjødsel, men som ere at faa og finde i stor Mængde paa mangfoldige Steder i Landet, uden nogen stor Møie og Kostning, det er nemlig Sagfliis og Myrjord eller Tørvjord. Sagflisen er som bekjendt i Veien overalt og holdes almindelig for aldeles unyttig; den opsuger vistnok allerede, saaledes som den er, en stor Mængde flygtige Dele, men den raadnes meget seent, og man kan derfor ikke bruge den saaledes, da man selv efter mange Aar finder den lige heel i Jorden; men brændes den til Kul, gjør den største Nytte; thi en Kubiktomme eller Tærning, der paa alle Sider holder en Tomme saadant færdigt Kulpulver, som der dannes af Sagflisen, er istand til i alle sine utallige Smaapiber at indsuge saa mange flygtige Dele, eller saa meget kulsuur Ammoniak, som den, der kan fylde et Rum, der holder 95 Kubiktommer, eller er 95 Gange saa stort, som det Rum Kullet indtager, og disse flygtige Dele giver det først igjen fra sig efterhaanden, som de behøves til Planternes Ernæring. Sagflisen kan brændes til Kul i Lag med andet Tros og Levninger af Skoven i almindelige Miler, men hvis man ikke kan eller vil have Bryderi med dette, kan den lægges floviis med brændt, ulædsket Kalk (kaustisk, ætsende Kalk), saaledes at der til hver 18-20 Tønder Sagmug eller Sagfliis tages 1 Tønde Kalk. Inden faa Dage bliver Sagflisen forkullet eller brændt, saa at den kan bruges til Blandingsgjødsel eller Strøelse.
Myrjorden eller Tørvjorden har man endnu billigere; thi Optagning og Førsel er den eneste Kostning det volder at bruge den. Men der er, som vi have seet, en stor Forskjel paa Mosernes og Myrernes Egenskaber og Bekvemhed for Dyrkning, og der udkræves eftersom Myrjorden er sammensat og skikket, eftersom den er mere og mindre raadnet, en kortere eller længre Tid efter Udveitingen, inden den ved den regelmæssige Raadnings Fremgang, kan blive en passelig Jordbund for Korn eller andre dyrkede Væxter, Lavlandets og Slettebygdernes Tørvmoser bestaa eller ere som oftest dannede af Storrarter; de raadne snart, blive dyrkningsføre og gaa over til Tørv eller Muld, der med megen Vinding kan bruges til Gjødsel. Mange af Skovbygdernes Mosemyrer bestaa derimod især af Hvidmose og af Trælevninger, der indehold Harpix eller harpixagtige Dele, saasom forskjellige Slags Bark og Næver; i disse gaar Raadningen langsomt, og der behøves ofte flere Aar efter Udveitingen, før man kan tænke paa at dyrke dem eller gjøre sig Nytte af den Jord, som de indehold, til at opfange Gjødningsmidlernes flygtige og frugtbare Dele, til Blandingsgjødsel eller til at kjøres lige ud paa Ageren.
Den Tørv, der skal nyttes til saadant Brug lægges op i mindre Dynger, og maa ikke tørkes for stærkt; tgi saa længe som den er fugtig, trækker den til sig Suurstof af Luften, og dette gjør, at dne lettere raadnes og løses op. Den Forandring i Tørven eller Myrjorden, at den begynder at gaa over til Madjord, mærker man paa det, at bedre Væxter efterhaanden drive Moserne bort og tiltage i Frodighet. I denne Tilstand er Myrjorden vel skikket til at optage og holde paa de flygtige og frugtbare Dele eller Luftarter, som udvikles af Dyrelevninger, der holde paa at raadne. Den saakaldte flygtige, kulsure Ammoniak trænger ind i de Smaapiber (Porer), som findes i den løse Tørvjord, og forbinder sig med dens frie Syrer til Salte, som ere gavnlige til at fremme Plantevæxten. Naar man derfor samler Gjødselvand og Land i Grave eller Damme, og Tid efter anden pumper det op over Myrdynger, der holde paa at raadne, og som i Forveien er oplagt tæt ved Stald eller Fjøs, saa faar man et Gjødningsmiddel, som ikke alene bliver rigeligt i Mængde, men som ogsaa baade er varigt og kraftigt i sine Virkninger. Det Øverste af disse Myrjordsdynger bør være lidt huult, for at Gjødselvandet og Landet kan blive staaende der en Stundt og efterhaanden sige ned gjennem dem; for at det fuldkomment skal gjennemstrømme og gjennemtrænge Myrjorden, kan man støde nogle Huller i den med en Stør. Naar man saaledes har øst eller pumpet Landet over to eller flere Gange, bør Dyngerne spades om. En saadan Grop, Dam eller Brønd, som ovenfor er omtalt, til at samle Land og Gjødselvand i, bør lægges i det ene Hjørne af Gjødseldyngen eller Gjødselpladsen. For 10 Kjør bør den være 2 Alen dyb, 5 Alen lang og 5 Alen bred; indvendig bør den mures eller tømres, saa at dem bliver vandtæt, og derfor bør man ogsaa, saavel mellem Steenmuren eller Tømmerveggen og Jorden som i Bunden, lægge et Lag af Blaaleer, der stampes fast til. Man kan ogsaa til dette Brug grave ned nogle store gamle Kar, Tønder eller andre rummelige Skrabkjørrel. Denne Grop eller Dam fyldes med Myrjord, og Landet ledes fra det fuldkommen tætte Fjøsgulv og fra Gjødselrenderne derhen gjennem en lukket, vandtæt Rende. Regn og Undervand bør naturligviis holdes aldeles borte. Den Myrjord man bruger bør nu være vel tør; thi da bliver den baade let at kjøre frem og optager overmaade meget Land og gjødselvand i sig samt bevarer deres flygtige Dele, som ere saa gavnlige for Hævdingen. Ved Regnveir om Sommeren bør man derfor passe paa, at dække Myrjorddyngerne eller Mulddyngerne til, for at man kan holde dem tørre til de skal kjøres hjem. En mere fuldstændig Afhandling om dette, som er nyttig at læse, staar i "Beretning om Akershuus Amts Landhuusholdningsselskabs Tilstand og Virksomhed i Aaret 1854 tilligemed nogle landøkonomiske Afhandlinger“, Pag. 93 fgg. Myrjord kan ogsaa med stor Nytte bruges til daglig Strøelse i Fjøs og Stald; dette er især gavnligt, naar Grebningerne eller Skarntiljerne ere 8-12 Tommer dybe; thi Reenligheden fremmes derved og Luften bliver fri for Møglugt. 50 Skaalpund eller een Kubikfod tør Myrjord, hvoraf der omtrent gaar 13 paa et Kjærrelæs, vil være fuldkommen nok til at indfuge alt Flydende efter en Ko af almindelig Størrelse, om Dagen.