Norske Rigs-Registranter/I/Forord
I det danske Geheimearkiv findes under Benævnelsen „Tegnelser“ og „Registere“ en dobbelt Række af Kopibøger for de af de dansk-norske Konger givne Bestemmelser, der expederedes gjennem det danske Cancelli. Da indtil Suveræniteten alle saavel udenlandske som indenlandske Sager udgik fra Cancelliet (alene med Undtagelse af de tyske Sager, der behandledes af det tyske Cancelli), indeholde disse Kopibøger for Tidsrummet før 1660 Regjeringsforanstaltninger af enhver Art og afgive saaledes en af de vigtigste Kildesamlinger for den dansk-norske Historie til over Midten af det 17de Aarhundrede. Den ældste af disse Registranter begynder, saavidt vides, omkring 1480, men den er kun en Afskrift fra Christian den 4des Tid, og Antallet af de ældste Breve, der alle ere danske, er kun lidet. Det er først fra Christian den 2dens Tid, at nogen større Samling af Expeditioner findes antegnede, uden at man dog enten under denne Konges eller hans Eftermands Regjering paa langt nær i Registranterne finder nogen udtømmende Række af Centralmagtens Bestemmelser. Meget righoldigere blive Samlingerne fra Christian den 3dies Regieringstiltrædelse, men navnlig fra den første Deel af denne Konges Tid indeholde de endnu ofte alene indheftede løse Blade med Concepter, og der savnes mange Breve, som med Bestemthed vides at være udgaaede, medens de optagne ofte findes uden Orden i Tidsfølgen; mange Expeditioner staa uden Datum, mange ere endog kun omtalte i korte Notitser, og selv mange af disse Notitser ere saaledes affattede, at man nu vanskelig kan danne sig nogen Forestilling om det, de have skullet betegne. Først fra Slutningen at Christian den 3dies Regjering og især efterat Cancelliet under Cansleren Johan Friis efter Fredrik den 2dens Tronbestigelse havde modtaget en bedre Ordning og Forretningsførelse, finder man Kopibøgerne ordentlig førte, og fra denne Tid indeholde de en i Regelen nogenlunde fuldstændig og fortløbende Rakke af Kongebreve.
At paavise nogen bestemt Regel hentet fra de udgaaede Breves Indhold, efter hvilken disse have faaet sin Plads i den ene eller den anden af de ovennævnte Samlinger, Tegnelserne eller Registrene, er ialfald for det ældre Tidsrum ikke let mulig, da heri for en stor Deel synes at have hersket Vilkaarlighed. Det er vistnok saa, et visse Slags Breve oftest findes i den ene, andre oftest i den anden Samling, og der findes allerede for Fredrik den 2dens Tid Spor til den Forskjel, der senere bliver kjendeligere, ifølge hvilken de saakaldte „aabne Breve“ (med Indledningsformelen „Vi N. N. gjøre Alle vitterligt“) i Modsætning til de mere paa Enkeltmand beregnede „Ordrer“ eller „Missiver“ (der gjerne begynde med „Vor Gunst tilforn“) ere indførte i Registrene; men denne Forskjel er ingenlunde stadig iagttaget, og den Vaklen, der har fundet Sted, viser sig ogsaa derved, at ikke sjelden et og samme Brev kan findes indført i begge Samlinger. Ogsaa i en anden Henseende indførtes under Fredrik den 2den en forandret Anordning af Kopibøgernes Indhold, idet man nemlig indtil Aaret 1572 hevde optaget Brevene saavel til Norge som til alle de forskjellige danske Landsdele om hverandre i samme Bind, hvorfor Samlingerne indtil denne Tid bære Navn af „Registere over alle Landene“ og „Tegnelser over alle Landene“ (med tilføjet fortløbende Nummer for hvert Bind), medens man senere adskilte Brevene til de forskjellige Bestemmelsessteder i forskjellige Protokoller, saa at man nu fik sjælandske, fyenske, jydske, norske Tegnelser og Registere, tillige med ny Nummerrække for Bindene alene med Undtagelse af de sjælandske, der betragtedes som Fortsættelse af Tegnelser og Registere over alle Landene; til jydske, norske Registere No. 1 svarer saaledes sjælandske Registere No. 11 o. s. v. I de norske Tegnelser og Registere, der i det Hele udgjøre over 100 Foliobind, optoges foruden de for Norge i egentlig Forstand bestemte Breve ogsaa de, der vedkom Island, Færøerne og Grønland; i en senere Tid (formentlig dog kun i den sidste Tid før 1814) indførte man i denne Samling ogsaa hvad der angik Bornholm og Kolonierne.
I Rigsarkivet havdes vistnok allerede tidligere Concepterne til en Flerhed si de fra Kjøbenhavn expederede kgl. Resolutioner. Cancelliskrivelser o. s. v., som in extenso ere indtagne i Registrene og Tegnelserne, men at disse ikke herved kunde erstattes, skjønnes let, naar det bemærkes, at de ældste Concepter ikke gik længere tilbage end til 1623 og 1625, de til Cancelliskrivelserne endog kun til 1696, og et selv den Samling af Concepter, der haves, er høist incomplet, idet flere eller færre ere tabte og det endog træffer, at hele Aarrækker mangle (saaledes fra 1675–1680 eller hele den skaanske Krigs vigtige Periode). Ogsaa endeel af de originale Kongebreve haves; men af disse kan man naturligvis endnu mindre vente at finde nogen fuldstændig Samling. Under de Forhandlinger, der gik forud for den i 1851 med Danmark afsluttede Traktat angaaende Afgivelse af forskjellige norske Arkivsager, blev der derfor ogsaa, ligesom det allerede tidligere i 1822 og 1823 var skeet, gjort Fordring paa de heromhandlede Registranter. Efterat man imidlertid som Følge af den fra dansk Side fremsatte Betænkelighed mod at afgive dem havde opgivet denne Fordring, blev der andraget om fra det danske Geheimearkiv at erholde Registranterne udlaant til Afskrivelse i det herværende Rigsarkiv, og denne Begjæring blev med velvillig Redebonhed imødekommet. Allerede tidligere havde Rigsarkivar Lange, nuværende Stiftsarkivar Bøgh og undertegnede Heiberg i Kjøbenhavn afskrevet Alt hvad der vedkommende Norge fandtes indtaget i Tegnelser og Registere over alle Landene, og af de siden 1854 efterhaanden opsendte norske Registere og Tegnelser er der nu senere i Rigsarkivet taget fuldstændige Afskrifter til omtrent Aaret 1640.
Ligesom Christian den 2dens Registrant (R. o. a. L. II.) er trykt i Suhms nye Samlinger, saaledes har man senere som bekjendt i Danmark paabegyndt Aftrykningen af Registere og Tegnelser fra 1585 i Danske Mag. 8 Række, 4de, 5te og 6te Bd. og fortsætter fremdeles dermed i det iaar udkomne 1ste Bd. 1ste Hefte af 4de Række, hvor man for Tiden er rykket frem til Aaret 1545. Selv om imidlertid intet Hensyn tages til den Ulempe, der er forbundet med at have den store Samling udstykket i en mangfoldighed af Magasinets Hefter, vil det dog indsees, at den der benyttede Plan, hvad enten man fremdeles som hidtil ordlydende vil aftrykke Registranterne eller man – som i Fortalen til Magasinets 8 R. 4 Bd. antydet – senere vil meddele dem i forkortet Skikkelse, maatte gjøre det lige ønskeligt her i Landet at kunne faa udgivet et passende Uddrag af det tilveiebragte norske Materiale. Hertil aabnedes der Udsigt, da der i 1857 overensstemmende med en for Storthinget fremsat kgl. Proposition bevilgedes et Beløb af 1050 Spd. aarlig til Understøttelse af Forarbeider til og Udgivelse af Kildeskrifter til Norges Historie. Efter Forslag af dette Fonds Bestyrer, Rigsarkivar Lange, blev der i 1858 lagt Haand paa Bearbeidelse af Christian den 3dies Registrant, men Udgivelsen blev kort efter for det Første stillet i Bero, da man samme Aar i det danske Geheimearkiv fandt en i længere Tid forsvunden Registrant fra Fredrik den 1ste Tid. Da ogsaa af denne var erhvervet Afskrift (ved cand. mag. Sejdelin i Kjøbenhavn), og denne var underkastet den fornødne Bearbeidelse, begyndte Trykningen i Decbr. 1859. Det var forat paatænkt at lade et Bind udgaa, der skulde ende ved Christian den Tredies Død i 1559, men, da det viste sig, at dette Afsnit blev kortere end forudseet, fortsattes der med Bearbeidelsen og Udgivelsen af Fredrik den Andens Registranter indtil Udgangen af Aaret 1571 eller det Tidspunkt, ved hvilket efter det ovenfor Forklarede de norske Registere og Tegnelser begynde. Ialt vare 40 Ark af denne Registrantrække, der nu i dette Bind forelægges Offentligheden, færdige fra Trykkeriet, da Rigsarkivar Lange, der havde ledet Bearbeidelsen og Udgivelsen, fængsledes til Sygeleiet og snart efter bortkaldtes fra sin rastløse Virksomhed for Fædrelandets Historie. De sidste Ark ere af undertegnede Petersen besørgede i Trykken.
Den Plan, som er fulgt ved disse Registranters Udgivelse, tilhører Hr. Lange, og vi beklage, at det ikke blev givet ham selv i alle dens Enkeltheder at fremstille og begrunde den ved Arbeidets endelige Udgivelse. Noget Forsøg til Planens Begrundelse tro vi heller ikke for vort Vedkommende, idet vi nu i Hr. Langes Sted have maattet ledsage det færdige Bind med et Forord, at burde give; vi tro saameget mere at kunne anse os fritagne derfor, da Planen selv, hvor fuldstændig vi end i alt væsentligt billige den, dog ikke er vor, og en saadan Begrundelse endog i mange Stykker vilde være os en Umulighed uden de Oplysninger, som alene Lange, der har lagt den sidste Haand paa Manuskriptet før dets Trykning, kunde give. Vi skulle derfor kun kortelig antyde de Grundsætninger, der har været befulgte til at give Værket den Skikkelse, hvori det nu forelægges, og i Forbindelse dermed gjøre Rede for, hvilken Andeel vi med Hr. Lange have haft i dets Udarbeidelse. Væsentlig af Hensyn til, at ikke faa af de Breve, der vare ældre end Fredrik den Andens Regjering, enten allerede vare eller senere vilde blive optagne i det norske Diplomatarium, ere Brevene og Notitserne fra denne ældre Tid i Regelen alene gjengivne i Uddrag, men dog med saa nær Benyttelse af Originalens Ord som muligt og med saa stor Udførlighed, at det kan antages for vist, at intet historisk Bidrag, som Originalen indeholder, derved er blevet udelukket. Derimod er Fredrik den Andens Breve i Almindelighed optagne heelt, alene med Undtagelse forsaavidt man ved Forkortelse i Forbindelse med Henvisning til enslydende Steder optagne i noget tidligere Brev har kunnet spare paa Rummet; dette er saaledes oftere Tilfældet med de stadig tilbagevendende Forleningsbetingelser i de forskjellige Arter af Lensbreve. Ligeledes ere gjennem det hele Bind mange Breve kun med nogle faa Ord berørte, naar man for deres vedkommende har kunnet henvise til Steder, hvor de findes trykte. De fuldstændig optagne Breve ere dog – hvad der allerede gjælder de af Rigsarkivet tagne Afskrifter yngre end 1559 – gjengivne uden Benyttelse af den ældre Ortografi, der alene er befulgt, hvor det gjaldt at vise et tvivlsomt Navn eller andet Ord i Originalens Skikkelse. Breve, der vedkomme Færøerne, ere alle medtagne; de, der angaa Island, ere derimod alle udeladte, undtagen forsaavidt de angaa Handelen, i hvilket Tilfælde de i Almindelighed med nogle Ord ere nævnte, skjønt ikke helt gjengivne. Efter disse Regler er manuskriptet til Fredrik den 1stes Registrant besørget af Lange, Christian den Tredies af undertegnede Heiberg og den i dette Bind trykte Deel af Fredrik den Andens af undertegnede Petersen. Vort Manuskript er dog i sin Heelhed gjennemseet af Lange, af hvem desuden den kronologiske ordning er udført, ligesom de fleste af de tilføiede Noter ere af ham. Registeret er fra Begyndelsen og indtil Christians den 3dies Død udarbeidet af mig Heiberg, det Øvrige af mig Petersen.
Hvad angaar de ved hvert Brev eller Notits anførte Henvisninger til den Kilde, hvor samme er at søge, da gjelde de, som det vil sees, baade vedkommende Bind af Registere og Tegnelser (R. og T. med tilføjet Tal) i Geheimearkivet og tillige Rigsarkivets Afskrifter. Ved F. er betegnet den ovenfor omtalte i længere Tid forsvundne Fredrik den 1stes norske Registrant, der er den samme, som efter Luxdorphs Udtog er aftrykt i Saml. t. d. n. F. Spr. og Hist. 6te Bd. Pag. 3 følg. I det Bind af Registere over alle Lande (No. III.) der vedkommer Fredrik den 1stes Tid, findes ingen Breve Norge vedkommende. Derimod findes i det danske Geheimearkiv en Samling Tegnelser over alle Lande, som H. Gram med Rødkridt har paaført Titelen „En Cancelli-Registratur- og Copibog over indenlandske alleslags Mandater og Ordres. Fredrik den I. 1531–1532.“ Denne er ved Henvisningerne nedenfor betegnet C. Dens Breve ere i Regelen uden Datum, og en Sammenligning mellem den og den ovenfor omtalte Fredrik den 1stes norske Registrant viser, at den kun har været en Kladdebog, hvori man i Cancelliet har antegnet til Erindring, hvad der skulde expederes. Den samme Bemærkning gjelder den Samling i Geheimearkivet, der i dette Bind er betegnet ved K.; denne er nemlig ligeledes en Kladdebog, der indeholder Breve fra forskjellige i Tegnelser o. a. L. manglende Aar ei Christian 3dies Regjering; naar dere af dens Breve ere overstregede i Originalen, har herved maaske kun været betegnet, at disse Breve rigtig ere blevne udfærdigede. Denne sidstnævnte Samling er indtaget i Aftrykket i Danske Mag. 8 Række, 6te Bd., Pag. 181 følg.
- Christiania den 24 August 1861.