Norske Rigs-Registranter/1571
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom vi have bevilget os elskelige Doctor Jochim Hincke, Domdegn til Bremen, vor Tjener og Raad, aarligen at skulle mue bekomme af vort Slot Bergenhuus 2 Tønder Rotskjer, og vi forfare, at ham rester, den Stund Erik Rosenkrands havde Slottet, 4 Tønder, og siden Mads Skeel fik Befaling, 6 Tønder, saa at ham til den 17 Marts førstk. af samme Fisk tilstaaer 10. Tønder; thi bede vi dig og ville, at [du] naar hans Fuldmægtige dig med dette vort Brev besøger, paa vore Vegne fornøier ham forne 10 Tønder Rotskjer og siden aarligen derefter paa vore Vegne forskaffer forne Doctor Jochim Hincke til forne Termin 2 Tønder Rotskjer til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder og det i dit Regnskab lader indskrive. Antvorskov Kloster 3 Januar 1571. T. XI. 243. Afskr. II. 581.
Hans Pederssøn til Sem og Daniel Bildt til Moland fik Forleningsbrev paa Kronens Sogn Rakkestad Sogn i Borgesyssel udi Agershuus Len, som Christiern Munk, Embedsmand paa Agershuus, nu i Værge har, fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib sol. Fredriksborg 9 Januar 1571. R. X. 579. Afskr. II. 943.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have tilskikket og befalet os elskelige Erik Munk og Erik Brockenhuus, vore Mænd og Tjenere, at skulle lade fremdeles færdiggjøre og fuldkomme det Skib, som vi udi vort Rige Norge have ladet opsætte, og dermed have Indseende, at Arbeidet des religer og iligere maatte gange for sig; thi bede vi dig og ville, at naar forne Erik Munk og Erik Brockenhuus eller deres Fuldmægtige dig med dette vort Brev besøgendes vorder, at du da forskaffer dem Tømmer og hvis anden Deel de til forne Skibs Bygning behøve og dig om tilsige: vi skikke dig herhos vort aabne Brev til Bønderne udi dit Len, at de saa meget des villigere dem lade finde, bedendes dig og ville, at du er forne Erik Munk og Erik Brockenhuus derudinden behjælpeligen og tilholder Bønderne for» Skibs Bygning med hvis dertil hører og Behov gjøres at befordre, saa den uforsømmelig maatte gange for sig. Fredriksborg 12 Januar 1571. T. XI. 236. Afskr. II. 579.
Til Bønder og menige Almue udi Mandals Len, Bratsberg Len, Lister Len og Nedenes Len, at de skulle være behjælpelige med Tømmer at hugge og hvis anden Deel, Erik Munk og Erik Brockenhuus til det i foreg. Brev omtalte Skibs Bygning behøve, at forskaffe, saa forne Skibs Bygning uforsømmeligen maa gaae for sig. Fredriksborg 12 Januar 1571. T. XI. 237. Afskr. II. 580.
Til Fru Edle Hardenberg eller hendes Foged udi Lister Len udi hendes Fraværelse om 2 Skiblad Egetømmer at lade hugge til Bygning til det nye Skib for Kjøbenhavn. Fredriksborg 12 Januar 1571. T. XI. 237. Afskr. II. 581.
Fru Karen Lunge, Peder Pederssøns Efterleverske, fik Forleningsbrev paa disse efterne Kronens Gaarde og Gods udi Børgsen liggendes til den Gaard Vigen, hun nu udi boer, Rosvold, skylder aarlig 3 Spand Smør, Nøsted [Nøstum] skylder 2 Spand Smør, Ein skylder 2 Spand Smør, Hamburrig [Hanberg] skylder 3 Spand Smør, Kerum [Kjærum], skylder 2 Spand, Myren skylder 2 Spand, Hegen [Eggen] skylder 1 Spand, Tonge [Tungen] skylder 3 Spand og Riie [Rian] skylder 2 Spand Smør, fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Antvorskov Kloster 31 Januar 1571. R. X. 579. Afskr. II. 944.
Johan Jellessøn Falkner, Borger og Kjøbmand udi Amsterdam, fik Brev at maatte besegle to Havne paa Island. Kjøbenhavn 21 Februar 1571. R. X. 579. Afskr. II. 9845.
TFr. II. Vid, at os elskelige Knut Steenssøn, vor Mand og Tjener, af os har ladet begjere, at vi ville tilstede ham til sig at maatte indløse det Len, du af os i Pant har udi vort Rige Norge, og tilbyder han sig at ville derfor gjøre os aarligen gode Rede og Regnskab, og hvis den aarlige Rente af samme Len sig høiere kunde beløbe, end Renten af de Pendinge, du det for i Pant har, (som er 5 Daler af 100) det skulde Altsammen komme os til Bedste, da efterdi du samme Len udi Værge har og derpaa forstrakt os din Pendinge, ere vi naadigst tilsinds dig det for en anden at unde og fremdeles at lade beholde, dog med saadanne Besked, at du deraf, efter Knut Steenssøn sig tilbyder, gjør os aarlig gode Rede og Regnskab, og hvis som Lenets Indkomst ydermere beløber sig end Renten af den Summa, det for udi Pant staaer, det Altsammen kommer os til Fordeel og Bedste, og dersom du det bliver tilsinds, at du lader os det med din Skrivelse forstaae. Kjøbenhavn 23 Februar 1571. T. XI. 252. Afskr. II. 582.
Fr. II. Hilse Eder alle vore kjære troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og boe overalt Agershuus Len, Lister Len og alle andre Len, ehvem Eder udi Forlening har, Søndenfjelds, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi formedelst den almægtigste Guds Hjælp en god bestandig Fred imellem disse trende Riger er bleven opret, og endog vi os ingen Fiendskab af Nogen formode, kunne vi alligevel for adskillig Aarsag Skyld ikke aldeles blotte vore Befæstninger der udi vort Rige Norge, alt Krigsfolket deraf at forløve, men ere tilsinds et Antal Krigsfolk at holde paa vore Slotte der sammesteds, have vi for godt anseet, paa det I og andre vore Undersaatter med den Besværing maatte blive forskaanet, endnu en Tid lang at underholde paa vort Slot Agershuus nogne tydske Knegte for allehaande Leilighed Skyld, som sig kunde tildrage, og efterdi os nu paahænger en stor Pendinges Udgift til det fremmede Krigsfolk, som vi have her udi Riget liggendes, dem at betale og forløve ud af Riget, hvorfor vi herfra ikke kunne forskikke hvis samme Knegte der udi Norge til Underholdning og Besolding skulle have, foraarsages derfor Eder, som vore troe Undersaatter noget herudinden at besvære, og til des Behov og om en Hjælp til at underholde og besolde de Knegte med, som vi paa vort Slot Agershuus have liggendes, at besøge; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles besynderligen paa det naadigste begjere, at I os til en underdanigste Villighed og Eder selv og Eders Fædrenerige til Bedste ville findes ubesværet og godvillige paa en 6 Aars Tid at komme os til Hjælp og Undsætning til forne Knegtes Underholdning og Besoldning, hvis som os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, kunde med Eder overeens komme, og hvis I udi saa Maade forne Christiern Munk paa vore Vegne bevilger og samtykker, det ville vi af Eder, som vore troe Undersaatter, for en godvillig Hjælp annamme og bekjende og ikke for nogen Pligt eller, Sædvane, og skulle I siden dermed udi Fremtiden ikke ydermere besværes. I ville Eder derfor herudinden villige lade finde og samme Hjælp efter forne vor Lensmands Underviisning at udgive. Vi ville igjen være Eder Alle og hver særdeles en naadigste Herre og Konning og i alle Maade vide og ramme Eders Gavn og Bedste. Kjøbenh. 23 Februar 1571. T. XI. 253. Afskr. II. 582. Christiern Munk fik Brev.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, har berettet for os, at den Genant, som vore Raad og Forordnede ham paa forne vort Slot Agershuus til Underholdning udlagt have, er for ringe, saa at han dermed ikke kan tilkomme, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Christiern Munk aarligen over den Genant, som ham af forne vore Raad og Forordnede er tilegnet, maa bekomme 200 Sider Flesk, 12 Læster Rug og 12 Læster Malt, beregnet udi hver Læst 24 Tønder, hvormed vi forne hans Genant ville have forbedret; dog skal den Ordning og Skik, som forne vore Raad og Forordnede paa Agershuus gjort og forseglet have, udi alle Maade holdes og ved Fuldmågt blive. Kjøbenhavn 23 Februar 1571. R. X. 580. Afskr. II. 945.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at du skal endnu staae tilbage med hvis Pendinge, som os tilkommer baade af Skatten og den aarlige Rente udi dit Len, da efterdi vi nu behøve en mærkelig stor Summa Pendinge til vort fremmede Krigsfolk at betale, at de kunne komme ud af Riget, og der ikke længer skulle blive liggendes, os og vore Undersaatter til Besværinge, bede vi dig og ville, at du strax med det allerførste retter dig efter med dit visse Bud at forskikke hid ned til vort Slot Kjøbenhavn alle hvis Pendinge, du har oppebaaret af Skatten, desligeste hvad Pendinge du af Slottens visse og uvisse Rente har indtaget, som os tilkommer, og at du over al Land samme Pendinge hid ned forsender den Vei ad Agershuus, saa de med det alleriligste muligt er maatte være her tilstede. Kjøbenhavn 25 Februar 1571. T. XI. 254. Afskr. II. 584.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Ludvig Munk Ludvigssøn, vor Mand og Tjener, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Ludvig Munk vor og Kronens Gaard udi Throndhjem udi vort Rige Norge med de Len der tilliggendes, og os elskelige Christiern Munk, vor Mand og Tjener, nu hertil i Værge har, at have, nyde, bruge og beholde med al sin Rente og rette Tilliggelse, Intet undertaget, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder, efter den Ordning og Skik, som vore Raad og Forordnede om Lensmandens Underholdning der sammesteds gjort og forseglet have, og som forne Christiern Munk det nu har, og paa det forne Ludvig Munk desbedre dermed kan udkomme og saa meget rigeligere have hans Underholdning, have vi naadigst bevilget, at han over form Genant aarligen, saalænge han forne Gaard og Len beholder, maa bekomme af den uvisse Rente 200 Daler; dog skal for Ludvig Munk med Lenet og hans Genant efter forne Skik og Ordning, derpaa gjort er, sig udi alle Maade forholde; skal han og holde Bønderne, o. s. v. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 28 Februar 1571. R. X. 581. Afskr. II. 946.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Vincents Juel, vor Mand og Tjener, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene fors Vincents Juel vort og Norges Krones Slot Bergenhuus med Bønder, Tjenere og alle de Len, dertil liggendes ere, eftersom os elskelige Mads Skeel nu hertil udi Værge og Forsvar har, at have, nyde, bruge og beholde, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder, efter den Skik og Ordning vore Forordnede derpaa gjort og forseglet have, og ville viaarligen af Slottet lade give forne Vincents Juel Underholdnint, Klæde og Penge paa 10 werachtige Karle, og skal ingen Forandring skee udi forne Ordning udi nogre Maade, men for» Vincents Juel skal være forpligtet til gode Rede aarligen at opbære og indkræve Alt, hvis udi samme Len falde kan, Vist og Uvist, aldeles Intet undtaget, ihvadsomhelst det er eller nævnes kan, og derfor gjøre os gode Rede og klart Regnskab, og det Altsammen komme os tilbedste, og have vi for saadan hans Tjeneste naadigst undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Vincents Juel vort og Norges Krones Len Nordfjord med al sin Rente og Rettighed, aldeles Intet undtaget, at have, nyde, bruge og beholde kvit og fri uden Afgift, til saa længe vi anderledes derom tilsigendes vorder, for den Tiendependinge og slig Besolding paa hans eget Liv, som andre vore Lensmænd bekommer, saa at Alt, hvis udi forne Bergenhuus Len oppebæres, Vist og Uvist, skal Altsammen komme os tilbedste, eftersom forskrevet staaer, og forne Vincents Juel Intet deraf for sig at beholde, o. s. v. Fredriksborg 1 Marts 1571. R. X. 581. Afskr. II. 947.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vore Undersaatter, menige Bønder og Almue, som bygge og boe paa vort Land Færø, have nu havt hos os deres Fuldmægtige og beklaget, at hvis Vare, som til dem indføres af vore Fogder, som vi have tilforordineret at skulle forsørge Landet med Kjøbmandskab, Bygningstømmer og hvis anden Deel, de Behov have, dem saa høit foresættes og upstiges, at de ikke kunne formaae det at kjøbe og betale. Sammeledes berette de og, at hvis Vare, de igjen skulle sælge, nødes de til for halv Værd at afhænde, hvorover deres Næring og Bjering dem betages, saa de ikke formaae til os og Kronen at udgive hvis Rente og Rettighed, de os pleie og pligtige ere at give og gjøre, da have vi derfor af vor synderlig Gunst og Naade undt og bevilget, og nu med dette vort aabne Brev unde og bevilge, at dersom forne Indbyggere paa forne vort Land Færø ville herefter give os og Kronen saadanne Afgift, som forne vore Fogder og Kjøbmænd os hertil gjort og givet har, som er en gammel Daler af hver færøske Gylden Vare, der falder paa Landet udi al visse og uvisse Rente, da mue de selv beholde alle Vare og dem sælge og afnænde der paa Landet eller andensteds, hvor dem selv godt synes, og dertil bruge saa mange Skibe, som de kunne afsted komme, og dermed bruge deres Næring og Bjering og søge deres Gavn og Fordeel udi hvis Maade dem og Landet kan være nytteligst og mest gavnligt; dog ville vi selv tilforordne en Skriver, som skal blive paa Landet forne Vare og Rente at oppebære, visse og uvisse, og til dem overantvorde og derfor aarlig at gjøre os gode Rede og klart Regnskab, og skal Ingen mue bruge nogen Handel eller Kjøbmandskab der paa Landet end forne vore Undersaatter paa fore vort Land Færø, og efterdi forne deres Fuldmægtige ikke have havt nogen endelig Besked og Fuldmagt paa Landsens Vegne her om Noget at bevilge og indgaae, men dog lovet og tilsagt med det at forskaffe Besked derom fra menige Indbyggere der paa Landet, da have vi alligevel forne vore Undersaatter tilbedste naadigst undt og tilladt, at de udimidlertid mue holde der under Landet et Skib paa 24 Læster, og dermed hente udi vort Rige Norge, hvis Tømmer de behøve til deres Huses Bygnings Behov, dog at de ikke dermed skulle bruge nogen Handel til Forprang udi nogen Maade. Cum inhib. sol. Fredriksborg 7 Marts 1571. R. X. 582. Afskr. II. 949.
Fr. II. G. a. v., at efterdi udi den Fredshandel, som til Stettin imellem os og Kongen af Sverige er bleven oprettet, er forafskediget, samtykt og besluttet, at Jemteland og Herjedalen, som os udi denne Krig har været frataget, med den geistlige Jurisdicts udi Jemteland, som hertil har ligget til Sverige, skulle til os og Norges Krone overantvordes den 7 Juni førstk., da have vi derfor befalet os elskelige Ludvig Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, forne vort Land med forne geistlige Jurisdiction udi Jemteland paa vore Vegne at skulle annammej thi bede vi alle Geistlige og Verdslige, udi forne Jemteland og Herjedal boendes, og hver særdeles strengeligen byde, at I strax herefter retter Eder efter at svare forne Ludvig Munk, givendes og gjørendes ham paa vore Vegne og ingen Anden Eders aarlige Landgilde, Gjesteri, Sagerør og hvis anden Rente og Rettighed, I pleie og pligtige ere at give og gjøre, og I hertildags til Norges og Sveriges Krone gjort og givet have; han skal igjen holde Eder Alle og hver særdeles ved Norges Lov og Ret og Ingen af Eder tilstede at uforrettes imod Norges Lov i nogen Maade. Fredriksborg 23 Marts 1571. R. X. 583. Afskr. II. 950.
Til Johan Bockholt, Befalingsmand paa Island, at han ikke tilsteder Hamborger eller Andre at bruge nogen Handel i Havnen Bolsand. Fredriksborg 24 Marts 1571. T. XI. 261. Afskr. II. 585.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi erfare, at os elskelige Pros Lauritssøn [Hørby], vor Mand og Tjener, skal endnu staae tilbage med nogen Aars Regnskab og Opbørsel af vort og Norges Krones Len Nedenes Len, og endog han det og ofte tilforn har bekommet vor Skrivelse at skulle for samme. Opbørsel gjøre Regnskab og fuldgjøre hvis han med tilbage staaer, har han sig dog altid fortrøcket og ere ikke endnu fremkommen, hvorover vi os ikke noksom forundre kunne; thi bede vi dig og ville, at du strax lader tage Borgen af forne Pros Lauritssøn, saa at han visseligen møder paa vort Slot Kjøbenhavn Philippi et Jacobi sanctorum førstk. med samme Aars Regnskab og Efterstand og fuldgjøre, hvis Opbørsel, han staaer tilbage med. Fredriksborg 25 Mai [Marts] 1571. T. XI. 262. Afskr. II. 585.
Til Pros Lauritssøn [Hørby], at han til Philippi et Jacobi Dag førstkommendes skulde indfinde sig i Kjøbenhavn og til Rentemesteren antvorde og forklare, de i foreg. Brev omhandlede Regnskaber. Fredriksborg 25 Marts 1571. T. XI. 263. Afskr. II. 586.,
For det første skal han forslaae og overveie, med hvad Folk Baahuus kan holdes og derpaa til hans Hjemkomst gjøre Beretning. 2. Sammeledes skal han og handle med de Knegte, som ligge udi begge Fæstninge paa Baahuus og Elfsborg, at de strax skal begive dem her ned; her vil k. Maj. lade dem tilfredsstille, og skal k. Maj. Galei indtage forne Knegte og dem føre hid til Byen. 3. K. Maj. vil og strax herfra igjen forskikke 110 Knegte, som paa Elfsborg skulle blive liggendes, til saalænge det Kongen af Sverige igjen bliver overantvordet. 4. At han og vil have Opseende, at der gjøres den Forordning paa Elfsborg, at der med for meget Folk og Heste eller udi andre Maade ikke holdes unyttige Omkostninge, efterdi k. Maj. med det første Slottet fra sig skal levere. Kjøbenhavn 26 Marts 1571. T. XI. 263. Afskr. II. 587.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelige Borgemester og Raad til Lybek have for os ladet berette, hvorledes Borgemester, Raadmænd og menige Borgere der udi vor Kjøbstad Bergen vil understaae dem at gjøre forne de Lybske Indpas og Forhindring imod deres gamle Privilegier og Friheder, saa og imod den Reces, til Odense blev opret, hvorudinden de dem beklage og mene at skee for kort, og paa det ingen af Parterne skulle uforrettes og med Billighed foraarsages dem at beklage, have vi forelagt dem en Dag, at begge Parterne skulle møde derom for os eller nogne vore elskelige Danmarks Riges Raad her paa vort Slot Kjøbenhavn udi Rette til St. Laurits Dag førstk.; thi bede vi dig og ville, at du tilsiger forne Borgemestere og Raadmænd der udi Byen, at de retter dem efter at fremskikke deres Fuldmægtige, som til bestemte Dag og Termin kan være her udi Riget tilstede og med forne de Lybskes Fuldmægtige gange udi Rette, saa hvis Irring dem imellem er da til Rette kunde udføres. Desligeste at du tilsiger og befaler dem der udi Bergen, at de imidlertid lader Alting blive bestaaendes og imod den Odenseeske Reces Intet sig imod dem forgriber, førend Altingest dem da imellem tilende kan blive forhandlet. Kjøbenhavn 4 April 1571. T. XI. 271. Afskr. II. 587.,
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi forfare, at du endnu staaer tilbage med dit Regnskab af de Len, du af os i Forlening har; thi bede vi dig og ville, at du med det første begiver dig hid ned med forne dit Regnskab og det klart gjør, og hvis du skyldig bliver, at det maa blive betalt. Fredriksborg 13 April 1571. T. XI. 282. Afskr. II. 588.
Bestilling paa efterskrevne Skib udi Vestersøen, som følger: Leoparden: Henrik Gyldenstjern, Admiral; Nachtergallen: Erik Mortenssøn; Svalen: Rudbech Pors: Maagen: Hans Knabstob; Jupiter: Herman N.; Danske Galei: Roff Clethoen; Norske Galei: Gelbert Junge: Franske Galei: Jan de la Rue.
Fr. II. G. a. v., at efterdi mangfoldige Klagemaal for os kommendes vorder, saavel af vore egne Undersaatter, som af den fremmede søfarende Mand, den store Overlast dem skeer af Fribyttere og Sørøvere, som dem lader finde udi Vestersøen, og hvad samme Sørøver udi saa Maade røve og tage, det indføre de under vort Rige Norge, og det der bytter og parter, hvorfor forne søfarende Mænd os have ladet besøge paa det underdanigste begjerendes, at [vi] slige Plageri under vore Riger ikke vilde tilstede. Da paa det saadanne maa forekommes, og den søfarende handtierende Kjøbmand des sikrere mue være om deres Næring, have vi tilskikket os elskelige Henrik Gyldenstiern, vor Mand og Tjener, at være vor Admiral og med nogne vore Orlogsskibe ham affærdiget at løbe udi Vestersøen under vort Rige Norge og der at have flittig Opseende, at ingen Sørøver, Fribyttere eller Andre, som gjøre den søfarende Mand Skade, tilstede at have nogen Plads eller Tilflugt til forne vort Rige Norge ei heller udi nogen Havn der under Riget enten at bytte eller parte, men forne Henrik Gyldenstjern skal dem det formene og forhindre; skal det og være forne Henrik Gyldenstjerne ferbudt nogen Skade eller Last at gjøre eller tilføie den søfarende Mand, men fast mere ham udi alle Maade saa meget muligt er, beskytte og haandhæve. Fredriksborg 13 April 1571. T. XI. 299. Afskr. II. 589.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi ere tilsinds at forandre hvis Len, som os elskelige Johan Venstermand, vor Mand, Tjener og Norges Riges Kansler, har her udi vort Rige Norge, saa nær som Provstiet, som er lagt til Rigens Kanslers Underholdning, og ville vi, at samme Len herefter skal følge vort Slot Agershuus; thi bede vi dig og ville, at du tiltænker til Slottet at annamme alle de Len, forne Johan Venstermand har, undtagen forne Provsti, og derfor aarligen gjøre gode Rede og Regnskab og dermed vort Gavn at vide og ramme, som vi dig tiltroer. Fredriksborg 13 April 1571. T. XI. 282. Afskr. II. 590.
Fr. II. V. G. t. Vider, at som I skrive os til og underdanigst ere begjerendes at ville unde Eder en forbrændt [Klokke], som har hørt til Nunneklosteret der sammesteds, hvilken I allerede have ladet støbe med anden Klokkemalm udi en Klokke til Eders Domkirkes Behov, da ere vi tilfreds, at I samme Klokke til des Behov mue beholde, og ville Eder den hermed til forne Domkirke unde og give, hvilket vi Eder til et naadigst Svar paa Eders underdanigste Skrivelse ikke ville forholde. Fredriksborg 1 Mai 1571. T. XI. 304. Afskr. II. 593.
Fr. II. G. a. v., at efterdi denne Brevviser Rasmus Villumssøn, Borger udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn, har beret for os, hvorledes han paa sin egen Omkostning har ladet brænde igjennem et Bjerg for Skien udi vort Rige Norge og der ladet bygge en Sagmølle, desligeste at han i lige Maade paa hans egen Omkosten har ladet bygge en Sagmølle ved Eidanger, da have vi af vor synderlige Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at han fremdeles maa nyde og beholde samme tvende Sagmøller, som han har ladet opsætte, og nu selv udi Værge har, udi hans Livstid og saa længe han lever, og siden efter hans Død og Afgang skulle de komme kvit og fri med Bygning og al Tilbehøring til os og Kronen, dog saa at, dersom vi udi Fremtiden nogen Forandring paa Sagmøller der udi forne vort Rige Norge gjørendes [vorder], skal han saavelsom andre troe Undersaatter sammesteds den Skik og Forandring, som vi saa lader gjøre, aldeles være undergiven; skal han og aarligen til gode Rede af forne Sagmøller betale og fornøie vor Lensmand paa vore Vegne saadanne sædvanlige Afgift, eftersom af andre almindelige Sagmøller der udi Lenet gives til os og Kronen. Fredriksborg 2 Mai 1571. R. X. 584. Afskr. II. 952.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, at stor Synd og uskikkelig Handel bruges og bedrives udi vort Rige Norge med Manddrab og Dødslag, og naar Nogen, som saadan Gjerning beganger, dig besøger, giver du dem efter den norske Lov Kongens Dag, hvoraf de til slige Handlinge mere Dristighed bekomme; thi bede vi dig og ville, at du efter denne Dag aldeles ingen Kongens Dag giver Nogen, som for Manddrab falder, til saalænge vi kunne komme derom udi videre Forfaring og derpaa kunne gjøre en anden Skik, hure dermed endelig holdes skal. Fredriksborg 3 Mai 1571. T. XI. 306. Afskr. II. 593.
Hr. Thorsten Søffrenssøn, Sogneprest udi Ringebo Sogn udi Norge, fik Brev paa det Vicarie, som nu vaccerer udi Hamer Domkirke og ligger til Hellig Kors Alter ad gratiam med Bønder, o. s. v. Cum clausulis consvetis et inhib. sol. Fredriksborg 11 Mai 1571. R. X. 590. Afskr. II. 956.
Axel Frederikssøn [Fridag], Lagmand udi Bergen, fik Brev paa Kronens Gaard Bleeg, liggendes paa Andenes udi Norge, som han tilforn selv udi boede, kvit og fri. Cum. claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 1 Juni 1571. R. X. 585. Afskr. II. 953.
Hr. Jens Sefrenssøn Sjælandsfar, Sogneprest til Vors Prestegjeld, fik Brev paa det første Kannikedom, som efter Kapitels Statuter vaccerer udi Bergens Domkirke. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 6 Juni 1571. R. X. 585. Afskr. II. 953.
Fr. II. V. G. t. Hvad du tilskriver os elskelige Hans Skougaard, er den 6 Juni hid ankommet, hvilket han os har forelæst, deraf vi forfare, hvad Kundskab dig ere forekommet om de Skibe, som tilforn og nu nyligen ere udrustet i Vestersøen, og som du begjerer at maatte fange til dig de to vore Galeier at bruge, om Behov gjordes, i de Havne, som du med Skibene kunde ankomme, da ville vi dig ikke foreholde, at ungeferlige for 3 Uger siden have vi affærdiget vor Capitain Jan de la Ru med en Galei til dig og ham ladet befale at skulle besøge dig under vort Rige Norge, eller hvor han kunde forfare, du var med vore Skibe, og ville vi forhaabe, at han nu er hos dig, og den anden Galei ville vi give Befaling at lade tilflie, dog ville vi ingen visse Fortrøstning gjøre dig, naar den kan ankomme. Med den Skipper Fredrik, du har taget og til Kjøbenhavn forskikket, derudi har du gjort ret, og vi lade os det vel befalde; om Fetalie at skikke dig efter, forseer vi, ligger Altingest rede, er denne Time paa Reisen til dig; bedendes dig og ville, at du, det allerførste Vinden føier, og det kunde skee, at du samt os elskelige Christopher Burggreve Hr. von Dohna og de andre vore Capitainer, da begiver Eder under vort Rige Norge, og der Alting saa bestille, som det kan være os og vore Riger til Ære, Gavn og Gode, eftersom vi Eder samtligen tiltroer; hvad ellers synderligt foreløber, og hure Alting sig begiver, det vilt du altid skriftligen lade os forstande. Fredriksborg 7 Juni 1571. T. XI. 293. Afskr. II. 591.
Jørgen Daa fik Følgebrev til Kronens Bønder, som ligge og tjene til Udsten Kloster, at skulle svare ham. Cum. claus. consv. Fredriksborg 8 Juni 1571. R. X. 591. Afskr. II. 956.
Fr. II. G. a. v., at efterdi os elskelige Nils Stub, Lagmand udi vor Kjøbstad Oslo, har ladet berette for os, hvorledes han var forlenet med et Kannikedom udi Oslo Domkirke, og at vore forordnede Raad og gode Mænd, som sidste Gang vare did ind udi vort Rige Norge affærdiget, have med forne Kannikedom forlenet vor Renteskriver Hans Stigssøn, og forne Nils Stub dermed afsagt, da efter slig Leilighed have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu o.s. v. unde og tillade, at forne Nils Stub maa igjen bekomme samme Kannikedom, som forne Hans Stigssøn nu udi Værge har, og det med Bønder og Tjenere, o. s. v.; cum. claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 9 Juni 1571. R. X. 586. Afskr. II. 954.
Fr. II. V. G. t. Vid, at en Part vore Undersaatter Bønderne der udi Lenet have klageligen ladet give os tilkjende, hvorledes de af Fienderne udi forgangne Feide have fanget stor Skade, saa at deres Gaarde ere bleven afbrændt og deres Gods dem røvet og frataget, hvorfor de underdanigst ere begjerendes nogne Forskaanelse, eftersom de dig selv ydermere kan berette; thi bede vi dig og ville, at du derom forfarer Leiligheden og saa mange af forne Bønder der findes at være brændt for og deres Gods dem frarøvet, ere vi tilfreds, at du for et Aars Skat, Landgilde og Gjesteri og al anden Tynge og Udgift dem forskaaner og det med dem omdrager, paa det de saa meget desbedre igjen maa komme til Næring og Bjering. Fredriksborg 9 Juni 1571. T. XI. 295. Afskr. II. 592.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi nu have affærdiget til dig denne Brevviser Mester Hans, vor Bygmester, bedendes dig og ville, at naar han ankommer, at du da strax paa det allerbedste lader tilflie og færdiggjøre den Befæstning, der begyndt er paa vort Slot Agershuus, eftersom du veed os og Riget magtpaaliggendes er. Desligeste at du lader give forne Mester Hans hvis Pendinge ham endnu udi hans Besoldning tilbage staaer, og han ikke har bekommet. Fredriksborg 27 Juni 1571. T. XI. 319. Afskr. II. 594.
Mester Hans Paske, Bygmester, fik Brev paa Kronens Gaard Østre Kalnes kvit og fri. Cum. claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 28 Juni 1571. R. X. 591. Afskr. II. 957.
Fr. II. V. G. t. Vider, at os elskelige Doctor Jens Skjelderup, Superintendent udi Bergens Stift, underdanigst har ladet give os tilkjende, hvorledes at den Tid han er kommen did til Norge, er ham forviist hans Superintendents Residents at skulle have udi et Kloster der udi Byen, hvilket skal være stort begrebet og mange Huse derpaa, saa det ikke staaer ham til ved Magt at holde, og vi derfor have befalet [ovenfor S. 456] os elskelige Erik Rosenkrands, vor Mand og Raad, som den Tid vort Slot Bergen udi Befaling havde, at skulle ham forvise saa mange af de Huse i forne Kloster, han kunde have en god, bekvem Værelse udi, som altid skulde blive til Superintendents Vaaning og Residents, og den siden lade bygge og tilflie efter Ordinantsens Lydelse, hvilket han beklager sig, at det ikke endnu skeet er; thi bede vi dig og ville, at du strax med det allerførste assignerer og forviser forne Doctor Jens Skjelderup saa mange Huse udi forne Kloster, som tjenlig kunde være til hans Værelse og Superintendents Residents, og dem paa vore Omkostning lade forbedre, tilflie og færdiggjøre, saa at forne Doctor Jens Skjelderup og hans Efterkommere Superintendenter der kunde have en bekvem Værelse, og han ikke skal have Behov os derom hvert Aar med Klagemaal at besøge. Sorø Kloster 18 Juli 1571. T. XI. 335. Afskr. II. 594.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du lader give tilkjende, at der skal være stor Brøst paa Bygninge paa vort Slot Bergenhuus, synderligen paa de to Huse og Taarnet, da efterdi som du og lader formelde, at der er Raad til Bly, som dertil Behov gjøres, bede vi dig og ville, at du lader flie og færdiggjøre samme Huse og Taarn, paa det de ikke skulle fordærves, dog at du derudinden vider og rammer vort Gavn og Bedste, og den meste Omkostning sparer muligt er. Fredriksborg 22 Juli 1571. T. XI. 8337. Afskr. II. 595.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have undt og tilladt, at den Communens Gaard udi Stavanger maa og skal ndlægges til Superintendentens Vaaning og Residents der sammesteds, og efterdi vi forfare, at samme Gaard skal være øde og nedfalden, bede vi dig og ville, at du paa vor Omkosten den lader opbygge og tilflie, saa at Superintendenten, der nu er og herefter kommendes vorder, kan have udi samme Gaard en bekvem Værelse, desligeste, at du udlægger et Stykke Jord til en Kaalhave, som altid kan blive liggende til forne Superintendents Residents. Sammeledes have vi bevilget, at den Communes Rente, som ligger til Stavanger Domkirke, skal skiftes Halvparten til Hr. Jens Ribers Underholdning, som her til har været der sammesteds Superintendent, og anden Halvpart til de Kanniker og Kirketjener, som der daglig residere og boe hos Domkirken, efter vort Brevs Lydelse, som derom ere udganget; thi bede vi dig og ville, at du med Superintendenten skifter, ret jevner og deler samme Communes Gods imellem forne Hr. Jens Riber og forne residerende Kanniker, eftersom forskrevet staaer. Kastholm [mellem Roskilde og Ringsted] 29 Juli 1571. T. XI. 348. Afskr. II. 601.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi vi forfare, at den vor og Kronens Gaard Fragefjord [Frafjord], som du en Tid lang har havt uti Forlening, er lang Tid siden forordineret og lagt til Superintendentens Underholdning udi Stavanger Stift, og der Stiftet udi nogen Aar har været uden Superintendent, skal samme Gaard være kommen derfra, da have vi undt og tilladt, at forne Gaard Fragefjord strax igjen maa komme til Superintendenten, den, der nu er, og han og hans Efterkommere den at mue nyde og beholde; thi bede vi dig og ville, at du ubehindret lader forne Superintendent følge forne Gaard med Huse og alt andet, hvis der bør at lades efter Norges Lov. Kastholm 29 Juli 1571. T. XI. 349. Afskr. II. 601.
Fr. II. V. G. t. Vider, at efterdi vi forfare, at os elskelige Jens Riber for hans Alderdom og Svaghed længer ikke kan forestaae hans Superintendents Befaling udi Stavanger Stift, have vi nu tilskikket udi hans Sted os elskelige Mester Jørgen Erikssøn der udi Stiftet at skulle være Superintendent, og paa det at forne Hr. Jens Riber udi hans Livstid maa bekomme hans Underholdning og ikke derpaa skal lide nogen Nød, have vi undt og tilladt, at han mue bekomme Halvparten at det Communens Gods, som ligger til Stavanger Domkirke, og det undt, saa længe han lever; thi bede vi Eder og ville, at I strax anseendes dette vort Brev lader ham følge forne Halvpart af forne Communes Gods, og dersom I udi dette Aar deraf noget have oppebaaret, at I det da igjengiver og fornøier forne Hr. Jens Riber, gjørendes ham derpaa ingen Forhindring. Kastholm 29 Juli 1571. T. XI. 349. Afskr. II. 602.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi ere komne udi Forfaring, at Hr. Jens Riber, som var Superintendent udi Stavanger Stift, en Tid lang for hans Sygdom og Skrøbelighed ikke har kunnet saa flittig og vindskibelig vare hans Kald og Superintendentsembede der udi Stiftet med Visitats og i andre Maade, som Behov gjordes, og derover paa nogre Steder udi Religionen ikke saa retteligen handles, som det sig burde, desligeste skal og være Brøst paa Superintendents Bolig og Underholdning med andet mere Mangel, som findes der udi Stiftet, da, paa det engang for alle derpaa maa gjøres en Skik og Ordning, som altid herefter uryggeligen skal holdes, have vi derom saa besluttet, som her efterfølger: 1) Først ville vi, at udi Stavanger Stift skal om Religionen i alle Maade holdes og handles baade med Prædiken, Ceremonier og anden christelig Skik aldeles efter den geistlige Ordinants, som vor kjære Herre Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, om Religionen har ladet udgange, og dermed skal Superintendenten, som nu er og herefter kommendes vorder, have flittig Indseende, og alting saa skikke og ordinere, som han vil ansvare for Gud og være bekjendt for os. 2) Sammeledes paa det forne Hr. Jens Riber maa, saa længe han lever, med nødtørftige Underholdning forsørges, have vi undt og tilladt, at han strax maa bekomme Halvparten af det Communsgods, som ligger til Domkirken udi Stavanger, og oppebære, nyde og beholde den Rente, deraf ganger, udi hans Livstid, og skal den anden Halvparten af samme Communsgods blive til de Kanniker og Kirketjenere, som der dagligen hos Domkirken residere, efter vort Brevs Lydelse, vi tilforn derom udgivet have. 3) Ville vi og, at Communsgaarden udi Stavanger herefter altid skal være og blive Superintendentens Bolig og Residents, og Superintendenten, som nu er og herefter kommendes vorder, den at skulle mue nyde og beholde, og, efterdi vi forfare, at samme Gaard er nedfalden og øde, skal vor Lensmand, eftersom vi ham allerede befalet og derom tilskrevet have, den en Gang for alle paa vor Omkostning opbygge, saa at Superintendenten derudi kan have en bekvem Bolig og Vaaning, og naar samme Gaard saa af vor Lensmand er bygget og færdiggjort, skulle Superintendenterne være pligtige selve en efter den anden paa deres Omkostning at holde den ved god Hævd og Bygning for den Part af Communsrenten, den Superintendent nu er og hans Efterkommere efter Hr. Jens Ribers Død og Afgang ere tillagte. 4) Skal og vor Lensmand udlægge et Stykke Jord til en Kaalhave, som altid skal blive til fore Superintendents Residents. 5) Desligeste skal Superintendenten, som nu er og herefter kommendes vorder, have, nyde og beholde al den Rente, som Hr. Jon Guttormssøn havde, den Tid han var Superintendent, og, hvis der er frakommet, baade den Gaard i Fragefjord [Frafjord], den Part i Digredal [Dirdal] og Andet, det skal strax igjen dertil lægges og altid siden blive til Superintendentens Underholdning. 6) Og naar forne Hr. Jens Riber er død og afgangen, skal forne Halvpart af Communsgodset, som han med forlenet er, altid blive til Superintendentens, Sogneprestens, Kapellanens og Hørernes Underholdning og Løns Forbedring udi saa Maade, at Superintendenten deraf skal bekomme den halve Part og anden Halvparten skiftes mellem forne Kirketjenere og Skoletjenere, at hver fanger deraf en Fjerdepart. 7) Naar nogen af de Prester, som nu have og ere forlente med de 12 Præbender udi Stavanger Domkirke, døer og afgaaer, da skal ingen forlenes med nogen af samme Præbender uden de, der ville boe og residere hos Domkirken, heller og de Prester, der Sogne have paa Landet og ere saa lærde og duelige, at de kunne hjælpe Lensmanden og Superintendenten i nogre synderlige Sager, om Behov gjøres, og ville vi Ingen forlene med nogen af samme Præbender, uden han har Lensmandens og Superintendentens Vidnesbyrd, at han er saadanne Præbende værd. 8) Sammeledes skal det Cathedraticum, som af gammel Tid er givet af Landskirker udi Stavanger Stift til Domkirken udi Stavanger, herefter aarligen til forne Domkirke ydes og udgives, paa det den des bedre maa bygges og ved Magt holdes og ikke skulle blive øde; dog skal Lensmanden og Superintendenten have Tilsyn med, at hver Landskirke giver, eftersom den er formuende til, paa det Landskirkerne og mue blive ved Magt. 9) Og efterdi Landskirkerne udi Stavanger Stift findes at være meget forfaldne af den Aarsag, at Kirkeværgerne ikke gjøre aarligen Rede og Regnskab for hvad de paa Kirkens Vegne oppebære og igjen udgive, eftersom det sig bør, og derover forvende Kirkens Indkomst til anden Nytte, saa at Kirkerne fange deraf ringe eller ingen Fordeel, derfor ville vi, at alle Kirkeværgerne over alt forne Stavanger Stift skulle aarligen gjøre Provsterne gode Rede og klart Regnskab for Alt, hvis de paa Kirkernes Vegne indtage og igjen udgive, og derhos hvad de have bygget paa Kirkerne, hvilket Provsterne fremdeles skulle undervise og berette Superintendenten, naar han kommer udi Visitats, og skal Superintendenten være pligtig ved den Ed, han Gud og os med forvante ere, at have flittig Opseende med, at Kirkerne bygges og ved Magt holdes, og dersom Kirkeværgerne findes forsømmelige, skal Superintendenten det give Lensmanden tilkjende, og han skal være pligtig at straffe derover, som ved bør. Alt dette forne ved alle sine Ord, Punkter og Artikler ville vi at herefter fast og ubrødeligen skal ved Magt holdes under den Peenn og Straf, som ved bør. Kastholm udi Waldborgshered 29 Juli 1571. R. X. 592. Afskr. II. 957.
Fr. II. 6. a. v., at efterdi os elskelige Hr. Jens Riber for hans Alderdom og Skrøbeligheds Skyld ikke længer kan forestaae Superintendentsbefaling udi Stavanger Stift og nu har afsagt sig med samme Kald, og os elskelige Mester Jørgen Erikssøn igjen udi hans Sted lovligen er kaldet og udvalgt til Superintendent der sammesteds og har været hos os og gjort hans Rede, da have vi bevilget og samtykt og nu o. s. v. bevilge og samtykke forne Mester Jørgen Erikssøn at være Superintendent udi forne Stavanger Stift, og skal han have flittig Opseende med, at Guds Ord prædikes reent og puurt allevegne der udi Stiftet og Altingest med Religionen ganger skikkeligen og ordentlig til efter Ordinantsens Lydelse og udi Visitats og andre Bestillinge, hans Kald og Embede anrørendes, sig flittig og uforsømmelig lade befinde; thi bede vi og byde alle Provster og Prester udi forne Stift, at I rette Eder efter at kjende og holde forsx Mester Jørgen Erikssøn for Eders Superintendent og være ham hørige og lydige; sammeledes befale vi vore Fogder og Embedsmænd der sammesteds, at I ham paa vore Vegne tilrette forsvarer og haandhæver, ei tilstedendes ham at uforrettes eller Forfang at skee udi nógre Maade. Kornerup 2 August 1571. R. X. 595. Afskr. II. 961.
Fr. II. Hilse Eder alle vore og Kronens Bønder og Tjenere, som ligge og tjene til vor Gaard udi Stavanger, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, at naar Nogne bliver affærdigt udi nogne vore Hverv og Ærinde enten fra eller tilbage der udi Lenet, da sidde en Part af Eder overhørige og ikke ville flytte og føre dem, endog I af vor Lensmand der sammesteds og hans Foged derom bliver tilsagt, hvorover vor Bestilling tit og ofte forsømmes; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter, saa tit og ofte Nogen i vore Ærinde drager der igjennem Lenet, dem at fordre og fremme, saa de uforsømmelig komme afsted; fordrister Nogen sig at være vor Lensmand eller hans Fogder her udi ulydige, da skulle de straffes derover, som ved bør. Fredriksborg 10 August 1571. T. XI. 360. Afskr. II. 603.
Fr. II. Hilse Eder alle vore og Norges Krones Bønder og Tjenere, som ligge og tjene til vor Gaard udi Stavanger, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at os elskelige Henrik Brockenhuus, vor Mand, Tjener og Embedsmand der sammesteds, for os har beret, hvorledes at hvis Leding og Landskyld, som skal udgives der af Lenet, ydes paa Fogedgaarde og andre ubeleilige Steder, hvor det ikke kan sælges eller udi andre Maade forvendes os til Bedste, da paa det at forne Henrik Brockenhuus kan lade føre hvis Rente os af form Len tilkommer paa de Steder, os kan være beleiligt, bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I rette Eder efter at fremføre Eders Leding og aarlig Landskyld til forne vor Gaard udi Stavanger, det der sammesteds at yde og overantvorde til forne vor Lensmands Skrivere og Fuldmægtige, som han det at oppebære tilskikkendes vorder. Fredriksborg 10 August 1571. T. XI. 360. Afskr. II. 604.
Henrik Brockenhuus, Embedsmand paa k. Maj. Gaard udi Stavanger, fik aarligen herefter 50 Daler mere til hans Besoldning, da han ikke kunde tilkomme med den Genant, som ham af de forordnede Raad til hans Underholdning var udlagt. Fredriksborg 10 August 1571. R. X. 596. Afskr. II. 962.
Christiern Munk fik Følgebrev til Kronens Bønder, som ligge og tjene til Vernø Kloster, og Eggert Ulfeldt nu udi Værge har, at skulle svare ham ad gratiam. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksb. 17 Aug. 1571. R. X. 597. Afskr. II. 962.
Udi lige Maade fik Christiern Munk Følgebrev til Bønderne udi Ingedals Len, som Eggert Ulfeldt og i Værge har, at svare ham til Agershuus. R. X. 596. Afskr. II. 963.
Desligeste Følgebrev til Bønderne i Eidsberg Sogn og Rakkestad Sogn, som Tønne Galle i Værge havde, at svare Christiern Munk til Agershuus. R. X. 597. Afskr. II. 963.
Vincents Juel fik Følgebrev til Bønderne, som ligge og tjene til Lyse Kloster, at svare ham til Bergenhuus. Fredriksborg 17 August 1571. R. X. 597. Afskr. II. 963.
Fr. II. tilbyder den stormægtigste, høibaarne Fyrste Hr. Johan III, Sveriges, Goters og Venders Koning, vor synderlig gode Ven og Nabo, vor venlig, kjærlig Hilsen med hvis mere kjært og godt, vi formaae, med Gud almægtigste altid tilforn. Stormægtige, høibaarne Fyrste, vi give Eders Kjærlighed ganske venlig tilkjende, at vor Undersaat og Indbygger udi vort Rige Norge, os elskelige Christoffer Olafssøn for os har beret, hvorledes ham paa hans Hustrus Vegne en Arv der sammesteds skal være tilfalden, hvilken Nogen af Eders Kjærligheds Undersaatter udi Sverige forholder ham fore, imod Norges Lov, som han mener, og Eders Kjærlighed ydermere haraf hans indlukte Supplicats at forfare, og derfor paa det underdanigste har været begjerendes, at vi ham vor Forskrift til Eders Kjærlighed vilde meddele, at Eders Kjærlighed vilde have et billigt Indseende dermed, at han maatte bekomme, hvis han har Ret til, og endog vi ikke tvivle, at Eders Kjærlighed jo selv for Eders Kjærligheds egen Person er tilneiget at forhjælpe vore Undersaatter saavelsom alle Andre til, hvis de skjelligen kunde bevise dem af Eders Kjærligheds Undersaatter med Rette at tilkomme, vidste vi ham ligevel forne Skrivelse til Eders Kjærlighed ikke at kunne vægre, bedendes Eders Kjærlighed ganske venligen og gjerne, at Eders Kjærlighed af hans Sag al Leiligheden vilde lade forfare og gjøre den Forordning, at Eders Kjærligheds Undersaatter med ordentlige Proces mue gange med ham derom udi Rette, og han siden mue bekomme, nyde og beholde hvis han har Ret til. Dersom vi igjen i slige eller andre Maade kunne gjøre det, som Eders Kjærlighed kunde være behageligt, ville vi dertil findes ganske velvillige, og vil have Eders Kjærlighed hermed til et lyksaligt og langvarendes Regiment den almægtigste Gud befalendes. Fredriksborg 18 August 1571. T. XI. 365. Afskr. II. 604.
Emicke Kaas fik Forleningsbrev paa Lyse Kloster, eftersom os elskelige Erik Rosenkrands nu dertil udi Værge har, kvit og fri uden Afgift ad gratiam. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 21 August 1571. R. X. 597. Afskr. II. 963.
Jørgen Wogenssøn fik Brev paa Kronens Gaard Liffuethorp, som skylder aarlig til Landgilde 4 Mk. 7 alb., 11⁄2 Tønde Byg, 11⁄2 Tønde Havre, 2 Skjæpper Meel og 18 Mk. Smør, kvit og fri uden al Afgift ad gratiam; han skulde være Lensmanden paa Baahuus hørig. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 22 August 1571. R. X. 598. Afskr. II. 964.
Fr. II. V. G. t. Vid, at efterdi Gud almægtigste nu naadeligen hjulpet har, at vi have bekommet en god bestandig Fred, hvorfor ham skee Lov evindelige, og have nu derfor aftakket vort fremmede Krigsfolk, som vi havde her udi Riget og ere blevet dem en stor Summa Pendinge skyldige, hvorpaa de have vort Brev og Segl med det første at skulle betales, da have vi nu med vore elskelige Danmarks Riges Raads Bevilling ladet vore aabne Breve udgaae til Bønder og menige Almue over alt vort Rige Norge om en almindelig Skat og Landehjælp, eftersom du af disse vore aabne Breve, som vi til Bønderne udi N. Len, saa og andre underliggendes Len have ladet udgaae og dig herhos tilskikke, ydermere har at forfare; thi bede vi dig og ville, at du samme vort Brev med det allerførste lader forkynde for Bønderne udi forne Len, og siden strax lader skrive dem for samme Skat og lægge dem udi Læg sammen, saa den Rige hjælper den Fattige, og Alting ganger ligeligen til og ikke bliver anseet Gunst, Gave, Vild, Venskab eller nogen anden Fordeel, og at du samme Hjælp udfordrer og den med klart Register og Mandtal forskikker hid til vort Slot Kjøbenhavn, og at du gjør din største Flid, at samme Skat visseligen udkommer inden den bestemte Tid, som vore aabne Breve om formelde. Kjøbenhavn 23 August 1571. T. XI. 342. Afskr. II. 596.
Fr. II. Hilse Eder alle vore kjære troe Undersaatter, Bønder og menige Almue, ihvemsomhelst I tjene eller tilhøre, som bygge og boe over alt N. Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi Alting formedelst den almægtigste Guds Hjælp ere igjen kommet til Fred og Rolighed, hvorfor skee Gud Lov evindeligen, og vi derfor nu have aftakket vort fremmede Krigsfolk, som vi havde her udi Riget, og ere blevet dem en stor Summa Pendinge skyldige, hvorpaa de have vort Brev og Forvaring med det første at skulle betales, hvilken Summa Pendinge vi uden vore Undersaatters Hjælp ikke kunne afstedkomme, da have vore menige elskelige Danmarks Raad til des Behov bevilget os en almindelig Skat og Landehjælp at mue bekomme og lade opbære af Bønder og menige Almue over alt vort Rige Norge udi saa Maade, at hver Odelsbonde, som har Jordegods, skal give os Halvparten af hans Rente i dette Aar, i hvis Maade han den oppebærer, og hvilken Odelsbonde ikke har saa megen Indkomst, som kan beløbe 1 Daler, da skal han ligevel give som en Leilænding 1 Daler, skulle og hver 10 Kroneog Leilændinge-Bønder lægges udi Læg sammen og give os 10 enkende Daler, den Rige hjælpe den Fattige, sammeledes skal hver Tjenestedreng, som tjener for fuld Løn og hver løs Karl, som nogen Næring bruger, give os 1⁄2 Daler, og hver Tjenestedreng, som tjener for halv Løn, skal give 1 Ort, skal og hver Huusmand og Ødegaardsmand; desligeste skal hver Mand bosiddendes ved Søsiden og bruger Fiskeri give os 2 Voger Fisk eller 1 Daler for hver Vog Fisk, og skal hver Udroerskarl, som tjener for fuld Løn, give os 1 Vog Fisk, men den, som tjener for halv Løn, skal give os 1⁄2 Vog Fisk. Sammeledes skal hver Nordfar-Skipper, som selv har Skib og seiler i Nordlandene, give os Halvparten af al hans Fragt, og hver Styrmand Halvparten af al hans Hyre udi dette Aar; skal og hver aargangen Sag give os 6 Daler og hver Flomsag give os 3 Daler, og skal Ingen være fri for samme Skat og Hjælp, og ville vi, at Pendingeskatten skal være ude til Paaske, og Fiskeskatten til St. Olafs Dag førstk. i det allerseneste. Og skal os elskelige N. lade lægge og skrive samme Skat over alt N. Len, saa den Rige hjælper den Fattige, saa det ganger ligeligen til uden al Vild, og siden samme Skat af Eder indkræve og oppebære og fremdeles med klare Register og Mandtal fra sig overantvorde, og skal vor Lensmand have fuld Magt at mue lægge 2 Lod Sølv for hver Daler af dem, som ikke kunne afstedkomme at udgive Daler, og skal Skriveren ingen Penge have eller oppebære, for han skriver samme Skat; thi bede vi alle og hver særdeles strengeligen byde, at I med det allerførste paa beleilig Tid og Sted o. s. v. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 23 August 1571. Christiern Munk, Høvedsmand paa Agershuus, skal oppebære Skatten af disse efterskrevne Len: Agershuus Len, Gudbrandsdalene, øvre Romerikes Fogderi, nedre Romerikes Fogderi, Hadelands Fogderi, Follo Fogderi, Østerdalens Fogderi, øvre Borgesyssel, nedre Borgesyssel, Rygge og Engedal Skibrede, Mossedal, vester Bergun [Berum], Tunsberg Len, Midsyssel Len, Mandals Len, Marker Len, Skiensyssel Len, Nedenes Len og Robygdelaget, Agershereds Fogderi, Bragernes Len, Brunlag Len og Numedalen, Id Skibrede, Hedemarken. Ludvig Munk, Embedsmand udi Throndhjem, skal oppebære Skatten udi efternævnte Len: Throndhjems Len, Inderøen og Ytterøen, Sparbo Len, Stjordals Len, Skogn og Verdals Len, Orkedals Len, Strinde Len, Nordmørs Len, Gauldals Len, Numedals Len, Fosen Len, Søndmøre Len. Vincents Juel, Embedsmand paa Bergenhuus, skal oppebære Skatten udi efterskrevne Len: Bergenhuus Len, Vesteraalen og Lofoten, Salten, Senjen, Tromsøen, Andenes, Søndfjord, Nordhordland, Søndhordland, Sogn, Nordfjord, Jederen og Dalerne, Ryfylke, Lister Len. Jørgen Skram: Baahuus Len og Viken. Mads Skeel oppebære af Helgeland og Finmarken. T. XI. 343. Afskr. II. 597.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelige Johan Jellesen Falkener, Borger og Kjøbmand til Amsterdam, tilkommer af os en Summa Pendinge for adskillige Vare og anden Deel, han har til vort Behov her indskikket udi Riget, hvorafen Part er betalt, og ham endnu rester 1726 Daler; thi bede vi dig og ville, at naar forne Johan Jellesens Fuldmægtige dig med dette vort Brev besøger, at du da paa vore Vegne ham forne Summa Daler betaler og tilfredsstiller med Fisk og andre gode Kjøbmandsvare, og at du for et billigt Værd ham det anslaaer og dog derudinden rammer vort Bedste, hvis du ham udi saa Maade leverendes vorder; og naar samme Summa betalt er, at du da til dig annammer vort Brev, han derpaa har, saa og hans Kvittants og det indskriver i dit Regnskab. Kjøbenhavn 23 August 1571. T. XI. 369. Afskr. II. 606.
Fr. II. V. G. t. Vid, at eftersom os elskelige Wulf Rauchhaupt med dig har talt og forafskedet om 7 Gaarde liggendes ved Laurvik Sund, hvilke med Skove og anden Leilighed skulle være tjenlige til den Salthandel at fulddrive, paa hvilket han vore Privilegier har bekommet, og der sammesteds skulde begyndes og foretages, da bede vi dig og ville, at du med det første al Leiligheden om samme Gaarde forfarer, og siden for Magelag til os forhandler og derudinden rammer vort Gavn og Bedste, saa at samme Mageskifte maa skee os uden Skade. Fredriksb. 22 Septbr. 1571. T. XI. 387. Afskr. II. 607.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have bevilget os elskelige Christopher Fogler udi hans Betaling i den Summa, ham af os tilkommer, Bergerfisk for 10,000 Daler efter den Afsked, som vor Hofmester os elskelige Peder Oxe derom med ham gjort har, og den Seddel, vi dig her indlukt tilskikke, formelder; thi bede vi dig og ville, at, naar forne Christopher Fogler eller hans Fuldmægtige dig med dette vort Brev besøger, at du da paa vore Vegne fornøier ham 10,000 Voger Bergerfisk af de 20,000 Voger Fisk, du og Mads Skeel har tilsagt forne vor Hofmester at skulle være udi Forraad paa Bergenhuus baade af den gamle og den nye Fisk, og dersom du til forne 10,000 Voger ikke har saa megen Fisk, som du form Christopher Fogler kan med fuldgjøre 10,000 Daler, at du da tager 16661⁄2 Voger eller saa megen Fisk, som dig udi det Antal fattes, af den Throndhjems Fisk, som der udi Bergen ligger usolgt, saa at du kan fuldgjøre fore Christopher Fogler de 10,000 Daler med, og tage Fisken gammel og ny, som hun er forefunden og ingen af dem vrage eller forskyde; dersom det og befindes, at den Throndhjems Fisk er solgt, at du da paa vore Vegne finder Raad til andre gode Vare udi det Sted for 14291⁄2 Daler at forskaffe forne Christopher Fogler til de 10,000 Voger Fisk, du tilforn lovet har ham at forskaffe, med hvilke du kan fuldgjøre forne Christopher Fogler 10,000 Daler, saa han dem visseligen uden al Undskyldning eller Forsømmelse mue bekomme, eftersom du veed, og Magt derpaa liggendes er. Fredriksborg 6 Octbr. 1571. T. XI. 393. Afskr. II. 607.
Fr. II. V. G. t. Som du skriver vor Hofmester os elskelige Peder Oxe til og giver tilkjende, at den Tid, de Svenske aftraadte og overantvordede til os Jemteland og Herjedalen, have de tilholdet dem øvre Hodal og ville mene det at skulle høre til Sverige uanseet, at Kongen af Sveriges Brev der Intet om formeldte, og samme Hodal altid har ligget til Herjedalen og under Norges Krone, hvorfor du begjerer at maatte fange at vide vor Vilje, hvorledes du dig hermed forholde skal, da bede vi dig og ville, at du med det første tilskriver den Kongen af Sveriges Befalingsmand, som samme Hodal nu udi Befaling har, at du saadant har givet os tilkjende, og vi derpaa have skrevet dig til, at efterdi det venlig Forbund, som imellem disse 3 Riger er opret, udtrykkelig formelder, at Grændsen skulde herefter være og blive, som de for Krigen har været, og vi paa vor og Kongen af Sverige paa sin Side skulle hver nyde, bruge og beholde, hvad begges vor kjære Herre Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, udi deres Regiments Tid havt have, undtagen den geistlige Jurisdicts i Jemteland, som altid herefter skal følge os og Norges Rige, hvilket vi ikke tvivle, at Kongen af Sverige jo fast og ubrødeligen holder, giver det os ikke ringe Under, at forne svenske Befalingsmand sig understaaer at ville indgribe og paa sin Herres Vegne sig det tilheffve, som Fordragen aldeles er imod, og os og Norges Krone med Rette tilkommer og altid rolige har fulgt Norges Rige; saa vide vi og ikke sligt at være skeet med hans Herres Vilje; han vil derfor være fortænkt at lade dig forne Over-Hodal følge, hvor ikke, han da giver dig derpaa et skriftligt Svar, siden ville vi lade give det Kongen af Sverige tilkjende, forseende os, at han sig saadanne Indgreb ikke skal lade befalde; hvad du derom fanger for Besked, du det med det første lader os fange at vide, at vi os derefter kunne vide at rette. Fredriksb. 7 Octbr. 1571. T. XI. 394. Afskr. II. 608.
Christiern Thomassøn fik Brev paa Kronens Gaard Gudeholm, udi Ytterby Sogn liggendes, fri uden Afgift ad gratiam; han skulde være Lensmanden paa Baahuus hørig. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 18 Octbr. 1571. R. X. 599. Afskr. II. 965.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have undt og forlent os elskelige Christopher Alfssøn 2 vore og Norges Kronens Gaarde, der udi Bahuus Len liggendes, som kaldes Langøen og Stensø, eftersom det Brev, vi ham derpaa givet have, ydermere formelder; thi bede vi dig og ville, at naar forne Christopher Alfssøn dig med dette vort Brev besøgendes vorder, du da strax ubehindret lader ham følge forne 2 Gaarde. Fredriksborg 19 Octbr. 1571. T. XI. 400. Afskr. II. 610.
Christopher Alfssøn fik Brev paa tvende Kronens Gaarde udi Baahuus Len liggendes, kaldes Langøen og Stensø, kvit og fri uden Afgift ad gratiam. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 19 Octbr. 1571. R. X. 600. Afskr. II. 966.
Fr. II. Hilse Eder alle Indlændiske og Udlændiske, som besøge det ryske Marked udi Finmarken ved Vardhuus og østenhavs, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi have befalet os elskelige Mads Skeel, vor Mand, Tjener og Embedsmand udi forne Vardhuus Len, at skulle aarligen paa forne Marked kjøbe os nogen Vare til Bedste, og efterdi os efter Norges Lov det første Kjøb allevegne udi vort Rige Norge tilkommer, forbyde vi Alle, ihvo de helst ere eller være kunne, det være sig Indlændiske, Udlændiske, Borgere, Bønder eller nogen Anden, Noget at kjøbe paa forne Marked, førend forne Mads Skeel paa vore Vegne det første Kjøb bekommet har. Fordrister sig Nogen herimod at gjøre, det være sig hvosomhelst det være kan, da skulle de have forbrudt Alt, hvis de have med at fare. Fredriksborg 25 Octbr. 1571. T. XI. 411. Afskr. II. 610.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have undt og forlent os elskelige Mads Skeel, vor Mand og Tjener, vort og Norges Krones Len Helgeland med den Gaard Thorgen, som du udi boer; thi bede vi dig og ville, at du strax anseendes dette vort Brev retter dig efter at lade ham følge forne vor Gaard og Len og [ingen] Hinder gjør ham derpaa udi nogen Maade. Fredriksborg 25 Octbr. 1571. T. XI. 412. Afskr. II. 611.
Fr. II. G. a. v., at efterdi denne Brevviser Christopher Nilssøn, Lagmand udi Stavanger, er nogen Tid siden forleden kommen for Skade og har ihjelslaget en ved Navn Peter Adrianssøn, og han nu derfor har stillet den Dødes Slægt og Venner tilfreds, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade saa og af Øvrigheds Magt undt og givet og nu med dette vort aabne Brev unde og give forne Christopher Nilssøn hans Fred igjen, saa han herefter som tilforn maa bygge og boe udi vort Rige Norge og sig værge og bjerge som andre vore Undersaatter der sammesteds, og for den Sag i alle Maader være utiltalt. Thi forbyde vi alle, o. s. v. Fredriksborg 25 Octbr. 1571. T. XI. 419. Afskr. II. 611.
Claus Liide af Bremen fik Brev at maa besegle en Havn paa Island, kaldes Grindevig. Fredriksborg 25 Octbr. 1571. R. X. 601. Afskr. II. 966.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Mads Skeel, vor Mand og Tjener, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu o. s. v. unde og forlene forne Mads Skeel vort og Norges Krones Len, Vardøhuus Len og Finmarken med Bønder, Tjenere og al des Rente og rette Tilliggelse at have, nyde, bruge og beholde ad gratiam, og skal han gjøre os aarligen gode Rede og Regnskab for al den visse og uvisse Rente, som af samme Len oppebæres, det være sig ved hvad Navn, det helst nævnes kan, og det Altsammen at komme os alene til Bedste; derimod ville vi aarligen lade give ham for hans Tjeneste 100 Daler; skal han og bruge vor Handel og Kjøbmandskab paa det ryske Marked udi Finmarken ved Vardehuus og Østenhavn [østenhavs]; hvis Omkostning derpaa gjøres, derudi skal han staae den fjerde Part med os, og hvis Fordeel og Vinst deraf igjen komme kan, deraf skal han den fjerde Part for sig nyde og beholde og de andre tre Parter at komme os alene tilbedste med gode og klart Regnskab, hvilket forne Regnskab han aarligen skal lade gjøre paa vort Slot Kjøbenhavn til hver Sanctorum Philippi og Jacobi apostolorum Dag; han skal og holde Godset ved Hævd og Magt og Bønderne derpaa boendes ved Norges Lov, Skjel og Ret og dem ikke med nogen nye usædvanlig Paalægge besvære. Thi forbyde vi o. s. v. Fredriksborg 25 Octbr. 1571. R. X. 601. Afskr. II. 967.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Mads Skeel, vor Mand og Tjener, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu o. s. v. unde og forlene forne Mads Skeel vort og Norges Krones Len Helgeland med Bønder, Tjenere og al den visse Rente og Indkomst der tilligger, eftersom os elskelige Axel Gyntelsberg, vor Mand og Tjener, det nu for ham sidst havt har, at have, nyde, bruge og beholde ad gratiam, dog saa at han aarligen til gode Rede skal give deraf til os og Kronen til Afgift 750 Daler og samme Summa Pendinge aarligen til hver Philippi og Jacobi apostolorum Dag paa hans egen Omkostning levere udi vort Rentekammer paa vort Slot Kjøbenhavn. Skal og forne Mads Skeel mue beholde Halvparten af al Gaardbygsel, Sagefald og Landboveitsel, og den anden Halvpart med al anden uvisse Indkomst, være sig ved hvad Navn det nævnes kan, skal komme os tilbedste med godt og klart Regnskab. Hvis Salt han behøver at lade bruge til vor Vildvare, Hvale eller Selespek, skal han selv kjøbe og udi hans Regnskab det indskrive. Skal og forne Mads Skeel boe udi Lenet paa den Gaard forne Axel Gyntelsberg paaboer, og holde Bønderne ved Norges Lov, Skjel og Ret og Ingen af dem uforrette imod Loven eller med nogen nye og usædvanlige Paalægge besvære. Sammeledes skal han have Befaling over Presterne der paa Landet og Prestesager, at handle med Indsætning og anden Tilfald, hver efter sin Gjerning; dog skal han Intet med dem paaslaae, uden hvis han kan gjøre efter den geistlige Ordinants, som vor kjære Herre Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, om Religionen har ladet udgaae, og efter Superintendentens Raad den, som nu er eller herefter kommendes vorder. Skal han og oppebære al Tienden af Helgeland og hvert Aar for sig udhyre Tienden det allerdyreste muligt er til dem, som mest deraf give ville. Og skal han lade optegne hver Kirke liden og stor, saa og hvor meget hver Bonde tiender, paa det der maa tiendes retfærdeligen, og os og Kronen saavelsom Kirken maa skee, hvad Ret er. Desligeste skal han paa vore Vegne lade opbære al den Sise, Told, Vrag og al anden Rettighed, som os og Kronen tilkommer derudi Lenet saavel af det Gods, der indføres som udføres, med hvad Navn det har, som pleier at fortoldes, baade af Fremmede og Indlændiske og derfor aarligen gjøre Rede og Regnskab og det alene at komme os tilbedste. Vi ville os og forbeholdet have hvis Konnings Kjøb, som der kan kjøbes udi Lenet, og det alene at komme os tilbedste og ingen Anden, og skal der synderligen gjøres Regnskab for. Hvis Los og Maard der falder paa Landet, skal han for et skjelligt Værd kjøbe os tilbedste og derover ikke besvære Almuen eller nøde dem til at sælge sig udi vort Navn hvis Vare, ham godt synes. Findes og der udi Lenet enten Gaarde eller Gods, Laxefiskende eller andre Fiskende, Tiender eller hvad det er, som er forlenet ad gratiam, og de ikke have Livsbrev eller Pantebrev paa, skal forne Mads Skeel paa vore Vegne dem til sig annamme og lade dem bruge os tilbedste; hvis han ikke selv kan bruge, skal han paa vore Vegne udhyre det dyreste muligt er, og sligt Forn udi lige Maade at komme os tilbedste. Skeer det og saa, at nogen Indfald kommer paa Riget (hvilket Gud naadeligen afvende), skal han holde sig, som en ærlig, oprigtig af Adel tilstaaer, og med al sin Magt først selvfjerde der af Lenet, desligeste alle de, han har Befaling over, at opdrage imod Rigens Fiender, naar og hvor ham af vore Forordnede eller og Lensmanden paa vor Gaard udi Throndhjem bliver tilsagt, og da efter hans Underviisning at begive paa de Steder mest fornøden er. Naar Noget kommer paa med Skat, Udnævnen eller og andre vore Bestillinger, skal han sig paa vore Vegne lade bruge og vor Vilje tilhjælpe at fulddrive af sin yderste Magt og Formue. Dersom ham forefalder nogen vigtige Bestillinger paa vore Vegne, som han ikke trøster sig alene at udrette, da skal han sig derom hos dem, som vi dertil forordinere, beraadslaae, og ham eller den sig derudi ikke at vægre. Han skal og ingen Beslag mue gjøre, som er imod Loven, men vore Undersaatter, som besøger forne Helgeland, skal han forskaffe Norges Lov og Ret og Ingen af dem tilstede at uforrettes imod Loven og Privilegierne udi nogre Maade. Naar nogen Bonde falder for Sager, skal forne Mads Skeel ikke efter sit Hoved imod Loven sætte dem tilrette, men indføre Sagen for Lagmanden og Lagrettesmænd, og der at gange derom hvis Lov og Ret er, og skal han ikke heller kjøbslaae eller bytte sig til Adelsgods af Bønderne, uden han det besynderligen kan have med vor Tilladelse, og dersom det kan befindes noget udi saa Maade at være kjøbt og handlet fra Bønderne med Uret og imod Norges Lov, skal han det igjen inddele og derpaa tage endelig Dom for sig; skal han og ikke hugge eller forhugge lade nogen de Skove, der tilligger, til Upligt i nogre Maade. Thi forbyde vi, o. s. v. Fredriksborg 25 Octbr. 1571. R. X. 603. Afskr. II. 968.
Fr. II. V. G. t. Vider, at vi have befalet os elskelige Mads Skeel, vor Mand, Tjener og Embedsmand udi Vardhuus Len, at skulle til vore Undersaatters Behov bestille nogne Vare ind udi vort Rige Norge; thi bede vi Eder og begjere, at I paa vore Vegne ville forskaffe forne Mads Skeel hvis Gods og Vare, han Eder om skrivendes vorder, og hvis Vare, han Eder igjen forskikkendes vorder, at I dem ville gjøre udi Penge og dermed ramme vort Gavn og Fordeel, saa meget Eder muligt er; vi ville holde Eder det uden Skade og det med al Gunst og Naade bekjende. Fredriksborg 26 Octbr. 1571. T. XI. 421. Afskr. II. 612.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Emicke Kaas til Gelskoff, vor Mand og Tjener, har nu ved Jørgen Blanncke, som var Slotsskriver paa Elfsborg, gjort vor Rentemester, os elskelige Otte Brockenhuus til Wollersløff, og Peder Hanssøn, vor Renteskriver, paa vore Vegne gode Rede og Regnskab for hvis Meel, Korn, Fetalie, levendes Kvæg, Fisk, Humle, Salt, Øl, Brød og andre Vare, som har været forsendt til vort Krigsfolks Underholdning paa Elfsborg fra vore Slotte Kjøbenhavn, Malmø, Baahuus, Aarhuus, Helsingør og fra vore Kjøbstæder udi vort Land Fyen, item kjøbt for Pendinge udi Marstrand og Elfsborg og i andre Maade oppebaaret efter hans Fetalieregisters Lydelse, desligeste har han og gjort Rede og Regnskab for hvis Pendinge, som var annammet til Brandskat, Sagefald og Arbeidspenge af de svenske Bønder, item for Huder, Borne[?], Mask og Heste solgtes, annammet af Jørgen Pederssøn, vor Tolder udi Marstrand, sammeledes oppebaaret af os elskelige Bjørn Anderssøn, vor Mand og Raad, som han til Slottens Behov laante af Jørgen Skram, item annammet til Told af Skib og Gods, som indkom og udløb fra Sverige fra 1 Januar 1570 og til 24 Juli 1571 er 19 Maaneder, og derudinden lagt og beregnet hvis Pendinge, Rug, Meel, Byg, Malt, Humle, Kjød, Smør, levendes Kvæg, Fisk og anden Fetalie, som han havde annammet til Inventarium efter Jens Kaas, der han Elfsborg Slot kvit blev, hvoraf er givet Knegte paa Huset udi deres Besolding til deres Underholdning, forspiset paa Slottet til forne Emicke Kaas, hans Folk, Tjenere og Svende og til Slottens daglige Folk, solgt for Pendinge, givet for Vare, kjøbt til Slottens. Behov, givet Slottens daglige Folk til Løn og Besolding, antvordet de Svenske med Bo, Boskab, Skiøt, Krud og Lod til Inventarium og udi andre adskillige Maade forvandlet og udgivet, saa han deraf Intet skyldig blev, efter hans overantvordede Registers og Regnskabs Lydelse. Thi lade vi for Emicke Kaas og hans Arvinge kvit og fri o. s. v. Fredriksborg 1 Novbr. 1571. R. X. 606. Afskr. II. 971.
Fr. II. V. 6. t. Vid, at vore Undersaatter af Bergen og Throndhjem, som have deres Handel og Seilads udi Finmarken til Vardøen, have deres Fuldmægtige hos os og beklage, at de Engelske indtrænge der sammesteds med Handel og Vandel at kjøbe og sælge, saa og med Fiskeri og i andre Maade, vore Undersaatter til Trængsel og Skade; desligeste skal og nogen Hollænder af Antwerpen, Enckhusen og af flere Steder understaae dem at bruge deres Handel og Kjøbmandskab og ingen Told eller Rettighed give til os, eftersom deres Supplicats, vi dig herhos tilskikker, videre indeholder; da efterdi vi dig der heden have affærdiget og dig medgiven en Instrux, hvorefter du dig skal forholde, bede vi dig og ville, at du med Alting har god, flittig Opseende, og det saa forskaffe, at Intet af vor og Kronens Rettighed i nogen Maade forsømmes eller forkortes, desligeste at vore Undersaatter paa deres Frihed og hvis de have Ret til ikke uforrettes, og efterdi vi ingen visse Besked vide om, hvis forne vore Undersaatter klage og deres Supplicats om formelder, bede vi dig og ville, at du derom al omstændige Leilighed forfarer, og siden tilskriver os al Besked, at vi os derefter kunne vide at rette. Fredriksborg 18 Novbr. 1571. T. XI. 431. Afskr. II. 612.
Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som vi udi denne forleden Feide have Eder med vort og Norges Krones Len, Bratsberg og Skiensyssel forlenet, paa det at I imidlertid skulle paa Eders Bekostning holde vort Slot Lagholm, da efterdi, Gud skee Lov, samme Feide nu har Ende, og vi selv os og Riget til Bedste behøve at bruge samme Len med Bygningstømmer, Bergværk, Jernhytte og i andre Maade, som os kan komme til Fordeel, hvorfor vil være formøden, at der skal være En hostilstede, som os til Bedste Alting der sammesteds kan udrette, derfor have tilskikket os elskelige[1] ---- at skulle det annamme og deraf aarlig gjøre os Rede og Regnskab. Thi bede vi Eder og ville, at I lader ham følge forne Len med sin Rente og Tilliggelse, desligeste klare Jordebøger, Breve og anden Deel, som der bør at lades. Nykjøping Slot 26 Novbr. 1571. T. XI. 432. Afskr. II. 614. Gfr. ovf. S. 470).
Fr. II. G. a. v., at efterdi denne Brevviser, Severin Nilssøn, Borger udi vor Kjøbstad Skien, nogen Tid siden forleden har forhvervet vort Brev [jfr. ovf. S. 634] paa en Sagmølle næst norden den Sagmølle Jørgen Pederssøn i Skien i Værge har, hvilken Mølle forne Severin Nilssøn selv bekostet har, og han beklager, at der endnu skal være nogen Brøst paa Vandgangen, som han mener at kunne hjælpes og færdiggjøres, hver Mand og de andre omliggendes Møller uden Skade, da efter slig Leilighed, have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu o. s. v. unde og tillade, at forne Severin Nilssøn maa paa hans egen Omkosten lade brænde Klippen videre og dybere igjennem, saa han til forne Mølle maa fange des ydermere og bedre Vandløb lige ved en de andre Møller der sammesteds, dog hermed vort Brev, vi ham paa forne Mølle givet have, aldeles uforkrænket, og at det skeer de andre omliggendes Møller uden Skade og Fordærvelse i alle Maade. Skal og forne Severin Nilssøn være pligtig at give af for Mølle aarligen til os og Kronen slig Afgift, som der ganger af andre Sagmøller der i Lenet. Fredriksborg 3 Decbr. 1571. R. X. 607. Afskr. II. 973.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have affærdiget os elskelige Paul Hvitfeldt, vor Mand og Tjener, til vort Slot Agershuus og ham befalet nogen Ærinde og Bestilling, os magtpaaliggendes, at skulle give dig tilkjende, bedendes dig og ville, at du ligerviis som vi selve personlig tilstede vare, ham have derudinden betroet, og at du, eftersom vi dig tiltroer, i alle Maader vider og rammer vort Gavn og Bedste, gjørendes derudinden din største og yderste Flid. Fredriksborg 6 Decbr. 1571. T. XI. 438. Afskr. II. 614.
Fr. II. Hilse Eder alle vore kjære, troe Undersaatter, som bygge og boe udi vort Rige Norge, Søndenfjelds, med Gud og vor Naade. Vider, at vi have tiltroet og befalet os elskelige Paul Hvitfeldt og Christiern Munk, vore Mænd og Tjenere, nogne vore Ærinde og Hverv paa vore Vegne at skulle give Eder tilkiende, bedendes Eder og ville, at I dem derudi ville have betroet, ligerviis som vi selve personlig tilstede vare, og at I som hørsomme og lydige Undersaatter Eder godvillige lader befinde, udi hvis de Eder paa vore Vegne foregivendes vorder; det ville vi igjen med al Naade bekjende og altid være Eder en naadigste Herre og Konning. Fredriksborg 6 Decbr. 1571. T. XI. 439. Afskr. II. 615.
Fr. II. V. G. t. Vid, at os elskelig hæderlig Kapitel udi Throndhjems Domkirke have havt deres Fuldmægtige her hos os og underdanigst ladet give os tilkjende, hvorledes at dem saavelsom Sognepresterne der udi Stiftet skal gjøres Forhindring paa nogen deres Rente og Rettighed, som dem ere frakommet imod Kapitels Statuter og Friheder, uanseet at samme Rente af Arilds Tid har ligget til forne Kapitel udi Throndhjems Domkirke, saa og til Sognepresternes Underholdning der udi Stiftet, eftersom de dig selv ydermere kunne berette; thi bede vi dig og ville, at du derom forfarer Leiligheden, og det siden saa endelig forskaffer, at hvis Rente og Rettigheder, som er kommet fra Kapitlet eller og fra Sognepresterne udi forne Stift, at det uden al Forhaling maa blive dem igjen udlagt, saa at den maa ubehindret følge dem, eftersom den af Arilds Tid gjort har, og at du udi ingen Maade tilsteder, at dem gjøres Forfang paa, hvis dem tilkommer med Rette. Fredriksborg 14 Decbr. 1571. T. XI. 444. Afskr. II. 615.
Fr. II. G. sa. v., at efterdi os elskelige Hr. Hans Sivordssøn, Sogneprest udi Inderøen, har underdanigst berettet, hvorledes at os elskelige hæderlig Kapitel udi Throndhjems Domkirke paa vort Behag har bevilget ham et Kannikedom der sammesteds, som kaldes Sancti Thomæ Præbende, og der han var paa hans Reise hid ind udi Riget til os om vort Brev og Confirmats, er des midlertid en Anden, ved Navn Hr. Mads Christenssøn kommen til os og med vrang Underviisning forhvervet vort Brev paa forne Kannikedom, hvorfor forne Hr. Hans Sivordssøn underdanigst er begjerendes, at vi ham forne Kannikedom naadigst vilde unde, da efter slig Leilighed have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu o. s. v. unde og tillade, at forne Hr. Hans Sivordssøn maa bekomme forne Sancti Thomæ Præbende og det med Bønder, o. s. v. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 16 Decbr. 1571. R. X. 608. Afskr. II. 974.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vore Undersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og boe paa vort Land Færø, for os har beklaget, at vore Fogder og Befalingsmænd, som paa vore Vegne samme Land hertil besøgt have, skulle have gjort dem stor Forfang og i andre Maade dem uforrettet, og hvis Vare som de have indført udi Landet, og Undersaatterne med skulle forsørges, saa og Bygningstømmer og hvis Andet, Undersaatterne Behov havde, forsatte de dem saa høit, at de det ikke kunne formaae at kjøbe og betale; sammeledes berette de, at hvis Vare de igjen skulle sælges, nødes de til for halv Værd at afhænde, hvorover deres Næring og Bjering er dem betaget, saa de ikke kunne formaae at udgive til os og Kronen hvis Rente og Rettighed de pligtige ere, og derfor ved deres Fuldmægtige, som de med Fuldmagt til os affærdiget have, underdanigst ladet begjere, at vi derudi ville have et naadigst Indseende, saa at Landet kunde blive ved Magt, og vi aarligen deraf maatte bekomme vor Rettighed, da have vi derfor af vor synderlig Gunst og Naade undt og bevilget og nu o. s. v. unde og bevilge, at forne vore Undersaatter og Indbyggerne paa forne vort Land Færø mue herefter selv beholde alle de Vare, der falder paa Landet og os tilkommer med al hvis Rettighed os der sammesteds kan tilfalde af Vist og Uvist, og det sælge og afhænde der paa Landet eller andensteds, hvor dem lyster, dog saa at de aarligen betimen og til gode Rede skulle give og fornøie til os og Kronen en god gammel Daler for hver Færøske Gyldens Værd, der falder paa Landet, og samme Afgift yde og fremføre til vort Slot Bergenhuus og den antvorde Slotsskriveren ind udi Skriverstuen der sammesteds til hver Sanctorum Philippi og Jacobi apostolorum Dag uden al Forsømmelse og derpaa annamme samme Skrivers Kvittants; han skal derfor fremdeles staae os til Regnskab ligesom for anden Slottens Indkomst. Vi ville og lade tilskikke og forordinere vor egen svorne Skriver paa forne vort Land Færø, som paa vore Vegne skal have Opseende paa vor Indkomst, Rente og Rettighed, Vist og Uvist, og det Altsammen at indkræve og opbære og til Indbyggerne igjen overantvorde og aarligen føre det til Register og gjøre os derfor gode Rede og Regnskab, og, naar samme Afgift fremføres til Bergenhuus, skal forne vor Skriver paa Færø tilskrive Skriveren paa Bergenhuus, hvad og hvor meget vorRettighed sig beløber, at han kan vide, hvad han paa vore Vegne af Undersaatternes Fuldmægtige annamme skal. Skal og ingen Anden mue bruge nogen Handel eller Kjøbmandskab paa forne vort Land Færø uden forne vore Undersaatter der sammesteds. Skulle og samme vore Undersaatter mue have og holde saa mange Skibe, som de kunne afstedkomme og dermed bruge deres Næring og Bjering og søge deres Gavn og Fordeel udi hvis Maade dem og Landet kan være nytteligst og gavnligst af hver Mand uforhindret. Kjøbenhavn 18 Decbr. 1571. R. X. 610. Afskr. II. 975.
Fr. II. G. a. v., at vore Undersaatter paa vort Land Færø have havt deres Fuldmægtige her hos os og ladet give os tilkjende, hvorledes at Indbyggerne der sammesteds dem haardt beklage, at dem formenes at komme tilsammen udi Ægteskab udi de Led, som udi den geistlig Ordinants ere uforbudne, som er naar den ene Person er udi tredie og den anden udi fjerde Led, endog at Landet er fast trangt og Folket med Slægt og Svogerskab saa tilsammen bebundet, at der ikke findes Mange, som er jo udi de Maade hverandre nogenledes forvante, da endog det christeligen og vel er skikket og forordineret, at intet Ægteskab skal tilstedes udi nogne forbudne Led, paa det at iblandt næste Slægt maa holdes den Høviskhed og naturlige Blusomhed, som tilbørligt er, og af vore Forfædre med godt Betænkende er indskikket, dog efterdi at saadanne Ægteskab udi tredie og fjerde Led hverken udi Ordinantsen eller udi andre geistlige og verdslige Ret findes at være forbudne, have vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og af Øvrigheds Magt undt og tilladt og nu o. s. v. unde og tillade, at dersom Nogen af vore Undersaatter paa forne vort Land Færø, som hverandre udi samme Led ere forvante, begjere at komme tilsammen udi Ægteskab, skal det dem af Superintendenten, Provsterne og Presterne ubehindret tilstedes og efterlades, og Sognepresten, udi hvis Sogn de boe, have Fuldmagt at vie og give dem tilsammen med sædvanlig Skik og Ceremonier, dog Altingest dermed ordentligen forhandles efter Ordinantsens Lydelse, og under det Skin ikke foretages noget Ægteskab mellem dem, som udi forbudne Led nærmere ere forvante; forbydendes derfor Superintendenten, Provster, Prester og alle Andre paa forne Færø vore Undersaatter der sammesteds, som udi for tredie og fjerde Led begjere at komme tilsammen udi Ægteskab, herimod eftersom forskrevet staaer, at forhindre eller dem det udi nogre Maade at formene. Kjøbenhavn 18 Decbr. 1571. R. X. 612. Afskr. II. 977.
Fr. II. G. a. v., at efterdi denne Brevviser Severin Nilssøn udi Skien har beret for os, at han har ladet bygge og opsætte paa hans egen Omkostning en Sagmølle paa Eid udi Skiensyssel udi vort Rige Norge, næst norden den Sagmølle, Jørgen Pederssøn i Skien der sammesteds har, hvorpaa forne Severin Nilssøn tilforn har havt vort Brev, hvilket han beklager at være ham frahændekommet med Mere, som han mist har paa hans Hjemreise til vort Rige Norge, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu o. s. v. unde og tillade, at forne Severin Nilssøn maa have, nyde, bruge og beholde forne Sagmølle udi hans Livstid, og saa længe han lever, dog saa at han aarligen deraf skal give til os og Kronen slig Afgift, som der ganger af andre Sagmøller udi forne vort Rige Norge, og altid holde Møllen ved god Hævd og Bygning, og naar han døer og afgaaer, skal samme Sagmølle med Bygning, Redskab og sin Tilbehøring strax kvit, fri og ubehindret følge os, vore Efterkommere Konger udi Danmark og Kronen. Thi forbyde vi o. s. v. Fredriksborg 21 Decbr. 1571. R. X. 613. Afskr. II. 979.
Jørgen Blanncke fik Brev paa Kronens Gaard Wistrup i Karby Sogn i Baahuus Len, som Anders N. og hans Søn Jon Anderssøn nu paaboe, kvit og fri uden al Tynge ad gratiam, og dermed skal han lade falde hvis Besolding ham tilkommer og os af fortjent har den Stund, han var vor Skriver paa Elfsborg Slot. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 30 Decbr. 1571. R. X. 614. Afskr. II. 980.
- ↑ Aabent Rum i Registranten. Erik Munk til Hjørne fik Lenet 24 Marts 1572; jfr. ogsaa 24 Januar 1572.