Norske Rigs-Registranter/1569
Fr. II. Vid, at vi forfare, at hvis Tømmer til vort Behov hugges der udi Norge og hid ned skikkes, er meget kleint og ikke saa stort og fuld, som det skulde, da have vi nu affærdiget denne Brevviser, vor Tømmermand, at skulle undervise dig, hvad Tømmer du skal lade hugge, som os kan være gavnligt, bedendes dig og ville, at du efter hans Underviisning samme Tømmer lader hugge og til Stranden lader nedføre paa de Ladesteder, der vi det paa Foraaret med vore Skibe kunne lade hente. Og naar vore Skibe kommer derefter, at du da strax forskaffer dem deres Lad, og ikke lader dem saa længe ligge og forsømmes, som de pleie. Kjøbenhavn 3 Januar 1569. T. X. 242. Afskr. II. 498.
Anders Skriver, Borgermester i Bergen, blev forlenet med Kronens Part af Tienden af Voss Prestegjeld fri uden Afgift. Kjøbenhavn 1 Februar 1569. R. X. 542. Afskr. II. 885.
Fr. II. Vid, at som vi tilforn have tilskrevet dig om nogen Tømmer, som du skulde bestille og lade hugge til et Møllehuus, som høibaarne Fyrstinde, vor kjære Fru Moder, agter at lade opsætte for vort Slot Koldinghuus, eftersom det indelukte Register med A fortegnet indeholder, og du siden skulde fli der Skibe til og samme Tømmer forsende ned for Kolding, da forfare vi, at der ikke er fremkommet af forne Tømmer mere end det Register, her hos ligger med B fortegnet, udviser; thi bede vi dig og ville, at du tiltænker uden al Forsømmelse at lade fli ned til Ladestedet saa meget Tømmer, som du tilforn har fanget Skrivelse om til forne Møllehuus at lade hugge, og allerede ikke er fremkommet, og dertil bestiller Skibe, som det indtage kan og fremfører til Kolding. Kjøbenhavn 5 Februar 1569. T. X. 256. Afskr. II. 498.
Vincents Juel fik Brev, at han skulde gjøre sin største Flid at kunne bekomme der af Lenet [Baahuus] henved 300 Baadsmænd. [Kjøbenhavn 6 Februar 1569]. T. X. 257. Afskr. II. 499.
Af Norge Baadsmænd: Marstrand 1, Kongelf 15, Uddevald 10, Fredriksstad 20, Oslo 10, Tunsberg 20, Skien 30, Stavanger 15, Bergen 10. Og skulle samme Baadsmænd være udi Kjøbenhavn til Palmesøndag Anno 1569.
Fr. II. Vid, at efterdi os af vore Undersaatter mangfoldige Klagemaal forekommer, hvorledes de storligen besværes af de Fribyttere, som løbe allevegne udi Søen og tage og røve fra dem, saa deres Næring og Bjering dem derover betages, da have vi derfor for godt anseet at lade nogen vore Orlogsskibe udløbe i Søen, vore Undersaatter fra slig Nød og Overvold at forsvare og haandhæve, og efterdi til forne Orlogsskib vil behov gjøres et mærkeligt Antal Skibsfolk, bede vi Eder og ville, at I til des Behov udgjører der af Byen N. gode duelige Baadsmænd, N. Styrmænd, N. Skippere, 1 Badsker, 1 Piber, 1 Trommeslager, og dem forskikker hid ned til vort Slot Kjøbenhavn, saa de visseligen og uden al Undskyldning ere der tilstede nu til Midfaste Søndag førstk., og at I have god Indseende med, at vi mue bekomme godt dueligt søfarne Folk, som vi og Riget kunne være tjent med, sammeledes at I udi lige Maade der af Byen udgjører N. Tømmermænd og dem strax, anseendes dette vort Brev, fremskikker, saa de med det alleriligste kunne være der tilstede. Kjøbenhavn 6 Februar 1569. T. X. 259. Afskr. II. 499. Kgl. Maj.s aabne Brev, som indeholder, hvorledes det skal handles imellem dem af Finmarken og de af Bergen.
Fr. II. G. a. v., at Aar efter Guds Byrd 1569 den 9 Dag Februarii her paa vort Slot Kjøbenhavn, nærværendes os elskelige Peder Oxe til Gislefeld vor Hofmester, Johan Friis til Hesselager vor Kansler og Bjørn Anderssøn til Stenalt, vore troe Mænd og Raad, vare skikket for os vore Undersaatter menige Indbyggeres Fuldmægtige udi Finmarken og beklagede dem, at Borgerne udi Bergen nu paa nogne Aar med deres Seilads og store Mersskibe have dem fortrængt og deres Næring og Bjering betaget, saa at de med deres Skibe, som Landet af Arilds Tid have opholdet, ikke kunne have nogen Fremgang. Desligeste have de og forbudet at handle eller kjøbslaa enten med Rydser eller med Finner, uanseet at de og deres Forfædre havde opholdt forne Finner med nødtørftige Føde og Underholdning, desligeste udredet og forsørget dem med hvis Skat de skulle udgive, hvilket dem og aldrig har været formeent førend nu udi dette Aar. Udi lige Maade beklagede de, at naar de komme til Bergen, mue de leie Huus hos Borgerne og holde al Byes Tynge og Besværing med dem undtaget Skat alene, men naar Borgerne af Bergen komme i Nordlandene, holde de aldeles ingen Tynge med dem, og begjeret derfor, at de maatte blive holdet ved slige Friheder, som de have havt af Arilds Tid, og at de af Borgerne i Bergen ikke derimod skulde besværes. Da, efterdi Anders Skriver, Borgemester udi Bergen, var her paa samme Tid tilstede, tilspurgte vi ham, om han vidste noget om den Leilighed, hvortil han svarede og berette, hvorledes fremfarne Konger udi Danmark og Norge havde forlenet og begavet Bergen By og des Indbyggere med slig Privilegier og Frihed, at de maatte segle med deres Kjøbmandskab allevegne øster, nord og synder udi Landet og til Skatlandene, og saa vidt som Norges Krone rækker, og indeholder samme Privilegier ydermere, at hvo som vilde drive noget Kjøbmandskab videre end til deres Huses Ophold, skulde sætte sig ned udi Kjøbstæderne, bruge deres Handel med Kjøb og Salg og holde Kjøbstædstynge, hvilke Privilegier vor kjære Herre Fader, salig og høilovlig Ihukommelse, skal have confirmeret og stadfæst; og efterdi Borgemester og Raadmænd af Lybek nogen Aar siden forleden udi Odense have forhvervet hos høimeldte vor Herre Fader, at Bergens Borgere ikke skulle besøge Nordlandene med mere end 24 Skibe, hvilken Afsked udi nogle Aar skulde ved Magt holdes; og efterdi naar en Borger har havt en liden Fyrrejagt paa 8 eller 9 Læster, som løber ad Nordlandene, da regnes det strax for et stort Skib, derfor have de det saa berammet, saa vidt deres Formue og Evne kan tilrække, at de heller ville være 4, 6 eller 8, flere eller færre, om et Skib, som noget kan agtes for et Skib, end holde saa mange smaa Jagter paa den nordlandske Seilads, paa det de tydske Kjøbmænd ikke skulle have Aarsag sig imod dem at beklage, og vidste dem derfor derudinden Intet at have handlet eller gjort imod den Reces, som blev berammet udi Odense. Hvad forne Nordfarere videre beklage, at dem udi dette Aar skal være forbudet at handle eller kjøbslaa enten med Rysser eller Finner, dertil svarede forne Anders Skriver, at dersom saadant var skeet, hvilket ham dog var uvitterligt, har det været Borgernes Mening, at de efter deres Privilegiers Lydelse maatte være saadanne Handel og Kjøbmandskab noget nærmere end de Nordfarer; thi Nordfarerne holde ikke mere Finnerne op med nødtørftige Underholdning og med Daler og Sølv til deres Skat at udgive end Borgerne, have ikke heller nogen Friheder eller Privilegier derpaa, uden hvis de dem selv have tiltaget. Hvad de Nordfarer ydermere berette om hvis Tynge og Besværing, de holde udi Bergen, og at Borgerne udi Bergen, naar de komme udi Nordlandene, holde de aldeles ingen Tynge med dem, dertil svarede forne Anders Skriver, at Norges Lov formelder, at hvor en Mand ligger Vinterleie og holder sin Juleaften, der skal han give Kongen sin Leding, derfor naar nogen af Borgerne lader nogen deres Drenge blive liggendes igjen udi Nordlandene hos deres Gods, mue de give saa stor Leding for hver Dreng, som Nordfarer for deres Drenge, og at Nordfarerne skulle leie Huus af Borgerne og holde Tynge med dem, har været en Sædvane af Arilds Tid, og Privilegierne formelde det ogsaa, at hvo, som ikke selv har Huus, skulle leie dem hos Borgerne og opskibe deres Gods hos dem og ikke hos de Tydske, og holder ingen af Nordfarerne anden Tynge med Borgerne, end naar de ligge der Vinterleie, give de 4 norske Hvide udi Leding og ikke mere; desligeste naar Vagten gaar om udi Byen, vaage de enten selv en Nat eller en af deres Tjenere, som veragtige er, efter gammel Sædvane; udi lige Maade hjælpe de undertiden at fløtte og føre hvis Bud, som komme med hastig Ærinde en Vegsjøs 3 eller 4, og mente forne Anders Skriver derfor intet heller af Borgerne udi Bergen udi de Maade at være handlet videre, end hvis deres Privilegier dem tilholder, med mange flere Ord og Tale dem derom imellem var paa begge Sider. Da efterdi Borgemester og Raadmænd udi Bergen ikke vare hid stevnet for samme Klagemaal, og paa det forne vore Undersaatter udi Bergen og Nordlandene saa meget des bedre med hverandre kunde omgaaes og deres Handel og Vandel udi lidelige og tilbørlige Maade søge og bruge paa begge Sider, have vi for godt anseet, at Altingest saa dermed skal holdes, som efterfølger, til saa længe Sagen kan komme udi Rette, og begge Parterne med deres Breve og Beviisning kunne blive forhørt: 1. Først at forne vore Undersaatter udi Bergen skulle herefter med deres Skibe besøge Nordlandene og Finmarken og der bruge deres Kjøbmandskab og Handel, efter deres Privilegiers Lydelse og den Afsked og Reces, som blev oprettet og gjort udi Odense udi vor kjære Hr. Faders, salig og høilovlig Ihukommelses, og udi vor Tid. 2. Udi lige Maade skulle og vore Undersaatter udi Finmarken mue bruge deres Seilads med deres Skibe, eftersom sædvanligt har været, dog skulle hverken af Parterne mue føre did udi Finmarken nogen Speceri udi deres Skibe, og hvilken som ville føre Øl did ind udi Landet, skulle have deres halve Lad med Meel og Malt, paa det at Landet med gode Vare og nødtørftig Underholdning kunde blive bespist. 3. Skulle de og paa begge Sider mue bruge deres Handel med Finner og Rysser, eftersom de her til gjort have, efterdi de paa baade Sider forsørger dem med Underholdning. 4. Og hvis de til deres Skat skulle udgive med Leding og anden Tynge, skal det og holdes paa begge Sider baade med Borgerne af Bergen udi Finmarken og med de Finmarker til Bergen, eftersom her til sædvanligt været har. Givet Aar, Dag og Sted, som forne staar. T. X. 260. Afskr. II. 500.
Fr. II. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, at vort Skibsfolk, vi have liggendes paa vore Skibe, vi have affærdiget til det norske Fiskende, skulle have stor Brøst for Fetalie, saa de Intet have at underholde dem med, og efterdi det for denne store Vinters Skyld ikke er muligt Proviant herfra at forskikke, førend Veirliget bliver anderledes, og Vandet igjen bliver aabent, bede vi dig og ville, at du vilde finde Raad forne vore Skibe med Fetalie at forsørge, til saa længe Leiligheden saa kan begive sig, at vi herfra kunne lade Proviant did fremsende. Sammeledes dersom det sig og tildrager, at Silden for denne haarde ubrugelige Vinters Skyld ikke saa kunde gange til, at vore Skibe kunne fange deres fulde Lad, at du da bestiller udi Forraad Tømmer, Baandstager og Klapholt, som for» vore Skibe kunne med tillades, saa de kunne fange deres fulde Lad, og ikke skulle løbe ledige tilbage igjen, og al Omkostning ikke skal være gjort til forgjeves. Fredriksborg 14 Februar 1569. T. X. 267. Afskr. II. 506.
Fr. II. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, at du udi forganget Aar har oppebaaret af de Lybske til Lastepenge 80 Daler; thi bede vi dig og ville, at du retter dig efter igjen at give og fornøie forne de Lybske forne 80 Daler, og tag der ingen Forsømmelse for. Fredriksborg 15 Februar 1569. T. X. 269. Afskr. II. 506.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Olaf Calips, vor Mand og Tjener, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet, og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene forne Olaf Calips dette efterne vort og Norges Krones Gods udi vort Rige Norge, udi ytre Borgesyssel, som er Vedberg, 9 Huder, Elline 412 Huder, Horgen Gaarde 6 Huder, Korseberg 3 Huder, Gjellestad 4 Huder, Humlekjer Gaarde 712 Huder, Gusgaard 3 Huder, Oiestad Gaarde 6 Huder, Hjelmung 4 Huder, Engelsviken 312 Huder, Laverud 2 Huder, Skiulstad, Navestad, Gavnestad, Øndbek give 5 Huder, sammeledes nogle vore og Kronens Gaarde i Aabygge Skibrede liggendes og hertil have svaret til vort Slot Agershuus, som give aarligen 1312 Huder og 24 Skind, med Bønder og Tjenere og al samme Godses Rente og rette Tilliggelse, Intet undtaget, saa og vor og Kronens Part [Tiende?] af Skjeberg, og Thorsnes Sogne, at have, nyde, bruge og beholde fri uden Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 15 Febr. 1569. R. X. 542. Afskr. II. 885.
Hr. Henrik Lauritssøn, Sogneprest i Tune, fik Brev at mue holde udi sin Sted en Capellan den Stund, han studerer tre Aar i Kjøbenhavn, dog saa at den skal være duelig dertil og kjendt af Superintendenten. Kjøbenhavn 2 Marts 1569. R. X. 543. Afskr. II. 886.
Fr. II. Vid, at os elskelige Borgermester, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad Landskrone har ladet berette for os, hvorledes de af Arilds Tid har havt deres Kjøbmandskab og Fiskeri udi Mandal udi vort Rige Norge, hvorpaa de ogsaa have vor kjære Hr. Faders, salige og høilovlige Ihukommelses, Brev og Privilegier, og beklage, at en ved Navn Morten Baadt understaar sig samme Handel, Kjøbmandskab og Fiskeri at bruge og dem derfra trænger imod deres Privilegier og Friheder, de derpaa have, hvorudinden de mene dem at ske Uret, eftersom de eller deres Fuldmægtige dig ydermere kunne berette; thi bede vi dig og ville, naar du med dette vort Brev bliver besøgt, du da derom forfarer Leiligheden, og siden tilholder forne Morten Baadt, at han sig udi ingen Maade imod form vore Undersaatters, Borgermesters, Raadmænds og menige Borgeres udi Landskrone Friheder og Privilegier forgriber, og Intet sig med form Handel befatter, men ubehindret lader dem nyde hvis Kjøbmandskab og Fiskeri, de der af Arilds Tid havt have, og dem af høistermeldte vor kjære Hr. Fader bevilget og samtykt er, saafremt vi ikke skulle foraarsages udi andre Maade at forhjælpe dem tilrette, om de med videre Klagemaal for os kommendes vorder. Kjøbenhavn 26 Marts 1569. T. X. 309. Afskr. II. 507.
Marcus Hess, Borgermester i Kjøbenhavn, fik Beseiling paa en Havn i Island. Kjøbenhavn 29 Marts 1569. R. X. 543. Afskr. II. 887.
Til Christiern Munk paa Agershuus om til Skanderborgs Slots Bygning at forskibe til Aarhuus 200 Tylvter Sagdeler, 3000 Steenlegter og 2 Skippund Næver. Kjøbenhavn 1 April 1569. T. X. 314. Afskr. II. 508.
Til Christopher Valkendorf, at han skal forlene Jon Jonssøn Reinestad Kloster i Skagefjord Syssel paa Island, paa Afgift. [Udateret.] T. X. 315. Afskr. II. 508.
Bernt Lossekanne, Borger til Bremen, fik Brev at besegle en Havn paa Island. Kjøbenhavn 2 April 1569. R. X. 554. Afskr. II. 902.
Fr. II. Vid, at vi ere komne udi Forfaring, at du udi os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, Fraværelse, har, uden al Befaling af os eller Andre paa vore Vegne, understandet dig at gjøre Forbud paa geistlige Sager, Tiende, Kronetjenere, Stigtens Tjenere med mere udi de Len, du udi Befaling bekommet haver, saa at forne Rente og Udgift ikke skulde gives til Agerhuus, men ydes dig, hvilket skal findes at være imod den Skik og Ordning, som vore forordnede Raad efter vor Befaling have gjort paa de norske Len; og der du derom er bleven tiltalet, har du ladet dig høre, at os elskelige Christopher Valkendorf skal dig det have befalet, hvilket, der han blev derom tilspurgt, han dig ikke bistaar; thi bede vi dig og ville, at du aldeles Intet befatter dig enten med geistlige Sager, Tiende, Kronetjenere, Told eller noget andet, som hidtil er oppebaaret af forne Len til Agershuus, men det aldeles ubehindret lader følge forne Christiern Munk. Fredriksborg 9 April 1569. T. X. 319. Afskr. II. 508.
Fr. II. Vid, at som du skriver os til og formelder om det Orlogsskib, som for Amsterdam var udrustet og af Storm der inddrevet var, og begjerer at vide, hvad du foretage skalt med saadanne Orlogsskibe, som indløbe i de Havne i Baahuus Len, da dersom der kommer nogne Skibe ind, som sige dem at være Venner og holde dem venlig og fredelig og ingen af vore Undersaatter gjør Overvold, ville vi, at du handler vel og venligt med den. Dersom de og lade høre dem at være vore Venner, og dog ville røve og tage fra vore Undersaatter, det ville vi, at du af din yderste Formue skal afværge; men begiver det sig saa, at der kommer nogne vore Fiender ind, da veed du dig derimod at forholde, eftersom os og Riget magtpaaligger. Vi kunne efter din Begjering, nu som Leiligheden sig begiver, ikke forlove dig der fra Slottet; thi vi ikke vide, hvad paa kan komme; du vilt derfor med Alting have godt Opseende, at Intet bliver forsømt. Fredriksb. 12 April 1569. T. X. 320. Afskr. II. 509.
Daniel Olssøn fik Brev paa en Gaard kaldes Hobberstad [Obrestad?] paa Jederen fri uden Afgift. Cum inhib. et claus. solitis. Kjøbenhavn 23 April 1569. R. X. 545. Afskr. II. 887.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlige Gunst og Naade have undt og forlenet, og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene os elskelige Hans Ovessøn disse efterne vore og Norges Krones Gaarde, som er først udi Endøens [Inderøens] Len Kvam giver 4 Ører, Vang giver 2 Spand, Ulven giver 1 Spand, Fallen giver 1 Øre, Vest giver 1 Spand, Almending giver 1⁄2 Spand, Agle giver 4 Ører, Andseter giver 1 Spand, Øxall giver 1 Øre, Herstad giver 1⁄2 Øre, Bertnes giver 2 Øre, Hatstad giver 1 Øre, Leren giver 1 Øre, Sellid giver 1 Øre, Gepling giver 2 Øre 1 Ørtug, Selleseter giver 1⁄2 Spand, Falstad giver 21⁄2 Øre, Venes giver 2 Øre, Sand giver 1 Øre, Hofde giver 11⁄2 Spand, Fostetere giver 2 Øre, Ursedal giver 1 Øre, Rødmøll giver 1 Øre, Indre Rotmøll giver 1 Øre, Fremgaard giver 2 Spand 2 Øre, Betig giver 4 Øre, Sundseter giver 4 Øre, Mølting giver 2 Øre, Øteney giver 8 Spand og i Leding 2 Spand; item udi Orkedals Len Romen giver 11⁄2 Spand, Nervig giver 2 Spand, Romen giver 2 Spand 1 Øre, Faldin giver 1 Spand 1⁄2 Øre, Vold giver 2 Øre, Rødosen giver 2 Øre, og Norsøndenes 1 Øre, med al forne Gaardes og Gods’s Rente og rette Tilliggelse, aldeles Intet undtaget, eftersom han det nu selv i Værge har, at have, nyde, bruge og beholde fri uden Afgift. Inhib. et claus. consvetis. Kjøbenhavn 25 April 1569. R. X. 545. Afskr. II. 887.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi forfare, at der vi have ladet vore Breve udgaae til Lensmændene udi vort Rige Norge om Baadsmænd at skulle udtage til at bruge paa vore Orlogsskibe, da have en Part af vore Lensmænds Fogder understandet dem, efterat samme Baadsmænd vare udskrevet, at tage Penge af dem og siden forløvet dem hjemme at blive, og vi derover er blevet forsømmet, os og Riget til stor Skade; hvorfor vi have tiltroet og befalet og nu med dette vort aabne Brev tiltroe og befale os elskelige Peder Knudssøn, vor Mand og Tjener, at skulle opspørge og opsøge alle forne Baadsmænd, som udi saa Maade der udi Lenene have været udskrevne, og ikke ere fremkomne, og af dem med al Flid forfare al omstændig Leilighed, hvorfor de ikke have rettet dem efter vore Breve og Befaling, og hvem dem har forløvet at blive hjemme, saa og hvad de derfor have udgivet, og forne Peder Knudssøn siden tiltaler saa mange, som saa have siddet overhørige imod vore Breve, saa og dem, som samme udskrevne Baadsmænd hjem forløvet have, og dem forfølger med Rette, saavidt han kan med Rette efter Norges Lov. Thi bede vi og strengeligen byde vore Fogder, Embedsmænd, Borgemestere, Raadmænd, Byfogder og alle Andre, som forne Peder Knudssøn med dette vort Brev besøgendes vorder, at I ere ham behjælpelige, hvor han nogen af forne udskrevne Baadsmænd kan opspørge eller opsøge, at ham over dem maa vederfares Ret, saa og over dem, som samme Folk uden vor Befaling have hjemlovet, og derudinden forhjælpe ham, saa meget som Norges Lov og Ret er, saafremt I ikke ville stande os derfor til Rette. Kjøbenhavn 27 April 1569. T. X. 330. Afskr. II. 510.
Fr. II. V. G. t. Vid, at som du lader give tilkjende, hvorledes Leiligheden sig der hos dig begiver, og hvad du udi Jemteland udret har, saa og hvorledes de Svenske dem nu i den Egn dem beviser, hvorfor du est begjerendes at vide, hvorledes du dig mod dem skal forholde, da efterdi de Svenske ikke ville holde det, som blev gjort og besluttet i Roskilde, og der endnu er Tvivl paa, om der bliver frit, bede vi dig og ville, at du med Alting har god og flittig Opseende, og dermed saa bestiller, som du kan tænke os og Riget magtpaaligger. Kjøbenhavn 29 April 1569. T. X. 333. Afskr. II. 512.
Til dem paa Island, at de herefter skulle svare Christoffer Valkendorf deres aarlige Sagerøre, Landskyld og anden Rettighed. Kjøbenh. 29 April 1569. R. X. 546. Afskr. II. 888.
Instrux og Underviisning paa hvis Ærinde, vi have befalet os elskelige Christopher Valkendorf at udrette paa Island. Kjøbenhavn 29 April 1569. R. X. 546. Afskr. II. 889.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade, saa og for Troskab og villig Tjeneste, som os elskelige Jørgen Skram til Tielle, vor Mand og Tjener, os og Riget hertil gjort og beviist har og herefter troligen gjøre og bevise maa og skal, have undt og forlenet og nu med dette vort aabne Brev unde og forlene for Jørgen Skram vort og Kronens Slot Baahuus med al Viken, med Bønder, Tjenere og al sin Rente og rette Tilliggelse, eftersom os elskelige Vincents Juel, vor Mand og Tjener, det nu udi Værge har, at have, nyde, bruge og beholde, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder; og skal han holde Slottet udi en tro Haand, os og Danmarks og Norges Riger tilbedste, og derudinden i alle Maader skikke sig som en ærlig Mand bør at gjøre. Sammeledes skal han aarligen hvert Aar til Philippi og Jacobi Dag lade gjøre os gode Rede og Regnskab for al visse og uvisse Rente og Indkomst af forne Len, baade Kronens og Stiftens Rettighed, Landgilde, Tiende, Sagefald, Gaardebygsel, Fiskende, Tømmer, Kjøb og alt Andet, som deraf falder og Fordeel kan give, og skal han baade med hvis deraf aarligen til os skal udgives, saa og med hvis han selv skal beholde til at underholde sig, sine Svende og Folk med, udi alle Maade skikke og forholde sig efter den Skik og Ordning, som vore Raad og gode Mænd, som vi nu seneste did op havde forskikket, der paa Huset gjort have. Og have vi undt og tilladt, at han maa beholde den Ladegaard, som laa til Kastelle Kloster, og den bruge sig selv tilbedste. Desligeste skal han holde Slottet ved Hævd og Magt, og Bønderne o. s. v. cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 29 April 1569. R. X. 547. Afskr. II. 891. (jfr. S. 527).
Jens Kaas, Høvedsmand paa Elfsborg, og Laurits Olafssøn [Green], Lagmand i Viken, fik Brev at være tilstede paa Baahuus, naar Vincents Juel overgav Lenet til Jørgen Skram. T. X. 548. Afskr. II. 893.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Erik Rosenkrands til Valsø, vor Mand og Raad, har nu ladet os gjøre gode Rede og klart Regnskab for al visse og uvisse Rente og Indkomst, som han paa vore Vegne har oppebaaret og igjen udgivet paa vort Slot Bergenhuus og af alle de Lene, der tilligger; desligeste for Kongeskatter og alt hvis Andet, han paa vore Vegne har oppebaaret og igjen udgivet, emeden og al den Stund han samme vort Slot og Len udi Forlening og Befaling havde, og indtil den Dag, han dem kvit blev; sammeledes har han og fra sig leveret til os elskelige Mads Skeel til Hasselballe, vor Mand, Tjener og Befalingsmand der sammesteds, Inventarium, som han der paa Slottet annammede, og hvis Guld, Sølv, Daler, danske Penge eller Andet, han bliver os deraf pligtig efter hans Registers og Regnskabs Lydelse, har han nu afbetalt, undtaget det som igjen staaer af den Adelshjælp, som os udi Bergenhuus Len var bevilget, saa han er os deraf Intet ydermere bleven skyldig. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 4 Mai 1569. R. X. 556. Afskr. II. 903.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Asmund Stenerssøn i Mandal paa Langeland udi vort Rige Norge har berettet for os, hvorledes at han og hans Broder ved Navn Amund Stenerssøn i Ormestad have et Skib tilsammen liggendes i Midsyssel Len, hvilket Skib de agte at bruge paa deres Næring og Bjering, da have vi det dem naadigst bevilget og tilladt, dog saa de ikke dermed skulle bruge nogen Seilads andre vore Undersaatters Friheder til Forhindring. Cum inhib. sol. Skanderborg 22 Mai 1569. R. X. 550. Afskr. II. 895.
Vi efterskrevne Mads Lampe og Anders Jude, Borgere her udi Kjøbenhavn, gjøre Alle vitterligt og kjendes med dette vort aabne Brev, at efterdi den stormægtigste, høibaarne Fyrste og Herre, Hr. Frederik den Anden etc. naadigst har bevilget og tilladt, at vi udi fire samfelde Aar næst efter dette Brevs Datum regnendes alene mue beseile hans Maj. Land Færø og med h. Maj. Undersaatter der sammesteds handle og vandle, da have vi ved vor gode Tro, Ære og Love lovet og tilsagt, og nu med dette vort aabne Brev love og tilsige, at vi for hvis Gods saa meget vi af k. Maj. Skriver der paa Landet bekommendes vorder, skulle her udi Kjøbenhavn til hver Paaskedag til gode Rede betale og fornøie k. Maj. Rentemestere eller hvem k. Maj. dertil forordinerendes vorder udi gode uforfalskede Daler, som til Lybek og Hamborg ginge, og give for hver Færø Gyldens Værd, som vi der paa Landet oppebærendes vorder.[1] Sammeledes, efterdi forne k. Maj. Skrivere og skal indkræve og os eller vore Fuldmægtige overantvorde hvis Gjeld, k. Maj. der paa Landet tilstaar, da bepligte vi os udi lige Maade ved vor gode Tro, Ære og Love at give for hver Færø Gyldens Rente en gammel Daler, eftersom forskrevet staar. Desligeste skulle og ville vi for slig høibemeldte k. Maj. naadigst Bevilling og Tilladelse være forpligt aarligen over alt Andet, som vi der paa Landet bekommendes vorder, til gode Rede til forne bestemte Tid at give og fornøie hans Maj. 100 gode gamle uforfalskede Daler. Vi bepligte os og at forsørge k. Maj. Undersaatter der paa Landet boendes med nødtørftige god Tilføring og med saadanne gode uforfalskede Vare, som Almuen kunne være nyttige og gavnlige baade til Underholdning, saa og med Tømmer, Deler og Andet, som de der paa Landet Behov have, og samme Vare sælge k. Maj. Undersaatter for et gammelt Kjøb, som af Arilds Tid der paa Landet sædvanligt har været, og Intet videre dem paatrænge eller derover besvære. Desligeste ville og skulle vi bruge slig Alen og Vægt, som af Arilds Tid har været paa Færø og til Bergenhuus, og ikke lade gjøre mere Gjeld der paa Landet, end Undersaatterne kan være lideligt, de kunne afstedkomme og hvert Aar formaa at betale. Vi skulle ikke heller besvære eller uforrette k. Maj. Undersaatter der sammesteds over hvis Ret og sædvanligt er. Dette vort Brev udi alle sine Ord, Punkter og Artikle bepligte vi os og vore Arvinge ved vor gode Tro, Ære og Love fast og ubrødeligen at holde, som det udi alle Maade udviser og indeholder, og holde høibemeldte k. Maj. det skadesløs i alle Maade. Kjøbenhavn 3 Juni 1569. R. X. 550. Afskr. II. 895.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlige Gunst og Naade have undt og tilladt og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at os elskelige Mads Lampe og Anders Jude, Borgere her udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn, mue udi fire samfelde Aar næst efter dette vort aabne Brevs Datum regnendes, lade besegle vort Land Færø og med vore Undersaatter der sammesteds alene bruge deres Kjøbmandsskab, Handel og Vandel, dog med slig Vilkaar og Besked, som efter følger. Først ville vi selv holde en Skriver der paa Landet, som skal indkræve og oppebære al den Rente og Landskyld, vist og uvist, som os der sammesteds tilkommer, og det forne Mads Lampe og Anders Jude eller deres Fuldmægtige overantvorde, og for hvis Gods, saa meget som regnes for en Færøs Gylden, de udi saa Maade der paa Landet af forne vor Skriver bekommendes vorder, skulle de være forpligtede her udi Kjøbenhavn aarligen til gode Rede til hver Paaskedag at give og fornøie os en god gammel Daler, som til Lybek og Hamborg gænge og gjeve ere. Sammeledes hvis Gjeld os tilstaar der paa Landet, skal forne vor Skriver og indkræve og for Mads Lampe og Anders Jude overantvorde, og skulle de det udi lige Maade betale og give for hver Færøs Gylden en gammel Daler, som forskrevet staar. Desligeste skulle de og for slig vor naadigst Bevilling og Tilladelse aarligen over alt Andet, som de der paa Landet bekommendes vorder, være forpligt til forne bestemte Tid og Termin at give og fornøie os 100 gode gangbare uforfalskede Daler. De skulle og forsørge vore Undersaatter der paa Landet boendes med nødtørftig god Tilføring og med saadanne gode uforfalskede Vare, som Almuen ere nyttige og gavnlige baade til Underholdning saa og med Tømmer, Deler og Andet, som de der paa Landet Behov have, og samme Vare sælge vore Undersaatter for et gammelt Kjøb, som af Arilds Tid der paa Landet været har, og Intet videre dem paatrænge eller derover besvære. Skulle de og bruge slig Alne og Vægt, som af Arilds Tid har været paa Færø og til Bergen bruges, og ikke lade eller gjøre mere eller større Gjeld der paa Landet, end Undersaatterne kan være lideligt, og de kunne afstedkomme og hvert Aar formaa at betale. Ikke skulle heller forne Mads Lampe og Anders Jude eller Nogen paa deres Vegne besvære eller uforrette vore Undersaatter der paa Landet over hvis Ret og sædvanligt er, og dersom nogen af vore Undersaatter have Bønder eller Gods der paa Landet, da skal det være dem frit fore at udføre, hvis Rente og Landskyld dem deraf tilkommer, dog at de ingen Handel eller Kjøbmandskab skulle bruge der paa Landet. Og naar forne fire Aar ere forløbne, skal det være forne Mads Lampe og Anders Jude frit fore, at udføre hvis Gjeld de have der paa Landet efter dem. Cum inhib. Kjøbenhavn 3 Juni 1569. R. X. 551. Afskr. II. 898.
Hilse Eder alle vore og Kronens Bønder og Tjenere, som bygge og bo paa vort Land Færø, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at vi have affærdiget denne Brevviser, vor Tjener Morits Skriver, did til Landet at skulle af Eder udkræve og opbære hvis Landgilde, Rente og Rettighed, som I os og Kronen pleie og pligtige ere aarligen at give og gjøre, og det siden freindeles at overantvorde til vore Kjøbmænd, os elskelige Mads Lampe og Anders Jude, som vi alene have forlovet samme vort Land at besegle og der at handle og vandle; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I retter Eder efter at svare forne Morits Skriver, givendes og gjørendes ham og ingen Anden Eders aarlige Landgilde, Sagerøre, Gaardfæstning, Gjesteri og hvis anden Rente og Rettighed, I os og Norges Krone pleie og pligtige ere at gjøre og give, og I af Arilds Tid givet og gjort have, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Kjøbenhavn 3 Juni 1569. R. X. 552. Afskr. II. 900.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vore Undersaatter, os elskelige Borgemester, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad Marstrand, for os have berettet, hvorledes at fremmede og udlændiske Kjøbmænd, som besøge Sildefisket der sammesteds, ligge der ganske Aaret igjennem og bruge deres Handel og Kjøbmandskab med Bønder og Andre, og dermed betager Borgerne udi Marstrand al deres Næring og Bjering, og derfor underdanigst begjeret, at derudinden maatte haves et Indseende, saa at forne Marstrands Indbyggere ikke aldeles skulle ødelægges og paa deres Næring forkortes, da have vi med vor elskelige Rigens Raad, som paa denne Tid hos os tilstede er, os beraadslaaet og gjort derpaa saadan en Skik, at fremmede Kjøbmænd, som Marstrand besøger, mue være [frit] fore at bruge deres Handel der sammesteds, kjøbe og sælge med Provster, Prester, Bønder og andre Fremmede, fra Michaelis og til Fastelavn Søndag, og efter denne Dag skal det være forne Fremmede forbudet at kjøbe, sælge eller nogen Handel at bruge enten med Provster, Prester, Bønder eller andre Fremmede, men hvad de skulle handle med Kjøb, Salg eller i andre Maader, det skulle de gjøre med Borgerne udi Marstrand. Findes her Nogen imod at gjøre, da skal han dermed have forbrudt, hvis han har med at fare, Halvparten til os og anden Halvparten til Byen. Dog ville vi os forbeholdet have denne Handel efter Leiligheden, naar vi komme derom i videre Forfaring, at forandre og forvandle, eftersom det kan være os og Kronen saa og Byen og vore Undersaatter til Gavn og Bedste. Kjøbenhavn 13 Juni 1569. R. X. 553. Afskr. II. 901.
Fr. II. Hilse Eder alle Prælater, Kanniker, Vicarier, Kirkeeiere, sammeledes Bønder og menige Almue, ihvemsomhelst I tjene eller tilhøre, som bygge og bo over alt N. Len og næste andre Len, som ligge under forne N. Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi de Svenske ikke ville holde den Fred, som disse Riger imellem er blevet opret, men aleneste tragter derefter, hvorledes de kunne opholde disse Riger udi denne besværlige Krig, og at vi derpaa til forgjeves skulle gjøre stor Bekostning; da agte vi med Guds Hjælp at foretage de Middel og Raad, formedelst hvilke vi engang kunde forløse vore Lande og Undersaatter af denne langvarendes Besværing, og med det første at lade vort Krigsfolk oprykke; og efterdi os paahænger til deres Besolding en stor Pendinges Udgift, have vore Undersaatter her udi Riget bevilget at komme os til Hjælp med en statlig Summa Penge, hvorfor vi med vore elskelige Danmarks Riges Raad Bevilling og Samtykke have og for godt anseet Eder om en Hjælp til des Behov at besøge, udi saa Maade, at alle Prælater, Kanniker og Vicarier skulle give os Tredieparten af al deres Rente og Indkomst, og udi lige Maade Kirkeværger Halvparten af Kirkens Rente udi dette Aar; sammeledes hver jordegne Bonde Halvparten af al hans Rente udi dette Aar udi slig Vare, som han den oppebærendes vorder. Item hver 20 Kronbønder og Leilændingebønder skulle lægges udi Læg sammen og give os 20 enkende Daler, den Rige hjælpe den Fattige. Desligeste hver Tjenestedreng, som tjener for fuld Løn, hver Huuskarl, Huusmand og Ødegaardsmand, som nogen Næring bruger paa Landet, give os 12 Daler, og hver Tjenestedreng, som tjener for halv Løn, give os 1 Ort. Og de, som ere bosiddendes hos Søsiden og bruge Fiskeri, hver Mand give os 2 Voger Fisk, og de, som bo udi Fjordene, hver give os 1 Daler. Udi lige Maade hver Udroerskarl, som tjener for fuld Løn, skal give os 1 Vog Fisk, og hver, som tjener for halv Løn, 1⁄2 Vog Fisk. Item hver Skipper, som selv har Skib og segler til Nordlandene, give Halvparten af al hans Fragt, og hver Styrmand Halvparten af al hans Hyre udi dette Aar. Sammeledes hver, som Sagkverne har og aargangne ere, give os 3 Daler, og hver Flommesag 112 Daler. Og hvilke, som ikke kunne afstedkomme at give Daler, da skulle de mue udi det Sted give 2 Lod Sølv. Skal og Ingen være fri for samme Skat og Hjælp, og ville vi, at den skal være ude inden Bartholomæi Dag førstkommendes i det allerseneste (udi Mads Skeels og unge Christiern Munks Breve: inden vor Frue Dag nativitatis, som er den 8 Septbr. førstkommendes), og skal os elskelige N., vor Mand, Tjener og Embedsmand paa N., eller hvem han dertil forordinerendes vorder, lade skrive samme Skat over alt forne Len og lægge Eder udi Læg sammen, saa den Rige hjælper den Fattige, og Altingest ganger ligeligen til, og siden samme Hjælp af Eder udfordre og siden fremdeles fra sig overantvorde. Thi bede vi Eder Alle og hver særdeles strengeligen byde, at I paa denne Tid ikke ville Eder besvære [o. s. v. som ovenfor S. 300]. Kjøbenhavn 18 Juni 1569. T. X. 360. Afskr. II. 512.
Fr. II. Vid, at efterdi os paahænger en stor Pendinges Udgift til vort Krigsfolk at besolde, som vi med det første agte at bruge imod vore og Rigens Fiender, da have vi med vore elskelige Danmarks Riges Raads Bevilling ladet vore Breve udgaa til Kapitler og Bønderne og menige Almue over alt vort Rige Norge om en almindelig Skat og Landehjælp, eftersom du af disse vore Breve, som vi til dit Len og andre Len derunder liggendes have ladet udgive, ydermere har at forfare; thi bede vi dig og ville, at du strax med det alleriligste lader forkynde samme vore Breve for menige Almue, som de ere tilskrevet, og lader skrive og lægge dem udi Læg sammen efter vore Breves Lydelse, saa Altingest ganger ligeligen til uden al Vild og ikke bliver anseet Gunst, Gave eller anden Fordeel, og siden udfordrer samme Skat, saa den visseligen og uden al Undskyldning udkommer og bliver forskikket hid til vort Slot Kjøbenhavn inden den bestemte Tid, vore aabne Breve om formelde, anseendes at os al som størst Magt derpaa anliggendes er; og paa det du saa meget des snarere kan indkræve og bekomme samme Skat, kan du tilskrive andre vore Lensmænd der udi Lenet eller deres Fogder udi deres Fraværelse, hvilke du kan vide dig udi samme Hjælp at være fordelige, at samme Skat maatte udkomme udi deres Len, eftersom forskrevet staar; til des Behov kan du dem nogen af disse vore aabne Breve tilskikke, dog at du indtager samme Skat og selv gjør der Regnskab for. Kjøbenhavn 18 Juni 1569. T. X. 362. Afskr. II. 515.
Fr. II. Vid, at eftersom du tilforn har fanget vor Hofmesters os elskelige Peder Oxes Skrivelse at skulle begive dig hid ned, med hvis Penge du havde oppebaaret til Halsløsning af Bønderne udi Agershuus Len, som vare gangne de Svenske tilhaande og dem havde huldet og svoret, da forfare vi, at hverken du selv er fremkommen, ikke heller har forskikket samme Pendinge fra dig, hvorover vi os ikke lidet kunne forundre, og havde os vel forseet, at hvis dig udi saa Maade af os eller paa vore Vegne var befalet, skulde af dig med bedre Flid have blevet bestillet og udret. Og efterdi vi med det alleriligste behøve samme Pendinge til vort Krigsfolk at udgive, bede vi dig og ville, at du strax anseendes dette vort Brev retter dig efter med form Penge og klare Register og Mandtal paa dem, af hvilke du samme Penge har oppebaaret, at begive dig til vort Slot Kjøbenhavn, saa du visseligen og uden al Undskyldning med det allerførste er her tilstede, dem til vor Rentemester at overantvorde, saafremt at, dersom vi derover lide nogen Forsømmelse, at du da ikke vil stande os derfor til Rette. Fredriksborg 22 Juni 1569. T. X. 365. Afskr. II. 516.
Herman Hermanssøn fik Brev at mue bosætte sig udi Bergen, og der udi et Aar være fri for Skat, Vagthold og al anden borgerlig og Byes Tynge. Fredriksborg 23 Juni 1569. R. X. 554. Afskr. II. 902.
Fr. II. Vi bede dig og ville, at du strax anseendes dette vort Brev med dette vort Skib hid ned forskikker 3000 Voger Fisk, 6 Læster Smør, sammeledes Vildbrad og hvis anden Deel du kan aflade, og tilskriver os elskelige Peder Oxe, vor tro Mand, Raad og Hofmester, og tilskikker ham klarRegister, paa hvis du har udi Forraad. Desligeste at du med det allerførste forsender din Skriver herned med dit Regnskab og hvis Penge, du har, som os tilkommer. Fredriksborg 28 Juni 1569. T. X. 368. Afskr. II. 517.
Fr. II. G. a. v., at efterdi denne Brevviser Gutrem [Guttorm] Anderssøn, Lagmand paa vort Land Færø, har paa vore Undersaatters menige Landsens Indbyggeres Vegne for os beklaget, hvorledes at de der sammesteds skulle have stor Brøst for Tømmer til Fiskebaader og anden Deel til deres Næring og Bjering, og underdanigst begjeret, at de efter gammel Sædvane maatte lade et Skib eller to løbe udi Norge at hente hvis Tømmer dem Behov gjøres der paa Landet, hvorpaa vi have givet ham den naadigst Besked, at vi have befalet vore Undersaatter Anders Jude og Mads Lampe, Borgere udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn, forne vort Land Færø at skulle besegle og forskaffe did ind udi Landet al den Nødtørft, der Behov gjøres, baade af Tømmer og anden Deel; dersom forne Anders Jude og Mads Lampe findes derudi forsømmelig og ikke tilfører og forskaffer forne vore Undersaatter paa Færø saa meget Tømmer, som de til deres Baade og Næring Behov have, da have vi, paa det forne vore Undersaatter derover ikke skulle lide Skade og anden deres Næring forsømmes, undt og tilladt, at Menigheden paa Færø mue lade et Skib løbe ind udi Norge, og der kjøbe til Landsens Behov saameget Tømmer fornøden er til deres Fiskerbaader og anden Nødtørft ad gratiam. Hvis ydermere Besværing forne vore Undersaatter paa Færø have, hvorom de underdanigst begjere Besked, dem skulle de alle udi Skrift under Landsens og Lagrettesmænds Segl og med Lagmanden og to eller flere Mænd af Landet paa Foraaret til os forskikke, da ville vi derom hjælpe dem tilrette og altid være deres naadigste Herre og Konning. Sorø Kloster 7 Juli 1569. R. X. 557. Afskr. II. 904.
Ysted Jenssøn og Jørgen Knudssøn, Kirkeværger udi Stavanger, fik Brev, at de fra dem igjen antvorder og fra Domkirken til Kannikerne al Communes Rente og al anden Herlighed, som hører til Kapitel, og de af Arilds Tid havt have. Sorø Kloster 13 Juli 1569. T. X. 378. Afskr. II. 517.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige Hr. Rasmus Thordssøn, Sogneprest til Skare og Torvestad Sogne, har berettet for os, hvorledes at han nogen Aar forleden har forhvervet vor kjære Herre Faders, salig og høilovlige Hugkommelses, Brev paa et Kannikedom udi Stavangers Domkirke, som da vaccerede efter Hr. Eivind Kold, det at skulle mue nyde hans Livstid med al sin Rente og Tilliggelse, eftersom samme Brev, hvilket han her tilstede havde, ydermere udviser, og beklager, at ham paa en Part af samme Kannikedoms Herlighed og Tilliggelse gjøres Aahold, Hinder og Forfang; thi bede vi og strengeligen byde Alle, ihvo de helst ere eller være kunne, som Noget har af foras Kannikedoms Rente, Herlighed eller Indkomme, ihvad det helst er eller nævnes kan, som forne Hr. Rasmus Thordssøn med forlenet er, at I det strax ubehindret og uden videre Forhaling lader ham følge og ingen Hinder gjør ham derpaa, saafremt at dersom han videre derom for os klagendes vorder, at vi da ikke skulle foraarsages at give ham vor Stevning i Sagen eller i andre Maade at hjælpe ham tilrette. Sorø Kloster 13 Juli 1569. R. X. 558. Afskr. II. 906.
Fr. II. Vid, at denne Brevviser Mogens Anbjørnssøn har beret for os, hvore vi have en Gaard der hos vor Kjøbstad Bergen liggendes, kaldes Skauffervog, som han underdanigst er begjerendes at maa bekomme til Magelag, og vil han igjen give til os og Kronen en hans Gaard kaldes Aas, som skal være bedre paa Eiendom og Landskyld end for vor og Kronens Gaard; thi bede vi dig og ville, at du forfarer derom Leiligheden, og dersom den befindes saa god paa skylde Landgilde og Eiendomme som vor og Kronens Gaard eller bedre, og det kan skee os uden Skade, ere vi tilfreds, at samme Mageskifte gaar for sig, og at du da derom med det allerførste tilskriver os al Besked, at vi derefter kunne vide os at rette. Soer 14 Juli 1569. T. X. 379. Afskr. II. 518.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviserske Ragnilda Karlsdatter har nu havt for os et aabent Papirsbrev, som Christoffer Hvitfeldt, den Tid Høvedsmand paa Steenvigsholm, udi hans Navn og under hans Signet har udgivet, Iydendes Ord fra Ord, som herefter følger: Jeg Christoffer Hvitfeldt, Høvedsmand paa Steenvigsholm, kjendes og gjør vitterligt for Alle med dette mit aabne Brev, at mig fuldvitterligt er, at denne Kvinde Ragnilda Karlsdatter var i Rette og beklaget sig for ærlige og velbyrdige Mænd og strenge Riddere, Hr. Trude Ulfstand og Hr. Claus Bilde, k. Maj.s den Tid Fuldmægtige der at sætte Dom og Ret udi Bergen, at nogre Aar forleden blev en hendes Odelsjord solgt, og samme Mand, som hende kjøbte, skulde have givet samme Jord Vik til St. Peder Kirke udi Bergen, med saa Skjel og Forord, at rette Odelsmænd til samme Jord skulle løse hende igjen fra Kirken for 8 Kjørlag, som samme Jord blev kjøbt for. Befalede de da mig, at jeg det forvare skulde, om saa i Sandingen var, og dersom saa fandtes, skulde hun med sine Medarvinger løse samme Jord igjen for forne Pendinge. Har hun idag beviist med Brev og Segl og svoren Vidne, at samme Jord er hendes Odel og i slig Maade under Kirken kommen var, som samme hendes Beviisningsbrev ydermere udviser. Og har hun nu fornøiet Kirkeombudsmændene samme 8 Kjørlag, som var 12 Lod Sølv, som deres Brev og udviser. Forbyder jeg Alle paa vor naadigste Herres Vegne Hinder eller nogen Forfang at gjøre hende eller hendes Arvinger paa samme Jord. At saa i Sandingen er, som forskrevet staaer, trykker jeg mit Signet her nedenfor. Skrevet paa Nørre Wartoffuel, hellig Kors Aften om Høsten [13 Septbr.] 1541 – Hvilket Brev viafvor synderlig Gunst og Naade have fuldbyrdet, samtykt og stadfæstet og nu fuldbyrde, samtykke og stadfæste ved sin Fuldmagt at blive udi alle sine Ord, Punkter og Artikler, eftersom det i alle Maade udviser og indeholder. Fredriksborg 18 Juli 1569. R. X. 558. Afskr. II. 907.
Fr. II. Hilse Eder alle vore kjære, troe Undersaatter, Riddere, Riddersmændsmænd, Fruer, Jomfruer og alle Andre, som frie og frelse kjendes, sammeledes Prælater, Kanniker, Vicarier, Provster, Prester og alle andre Geistlige og Verdslige, Ingen undtaget, som frit Jordegods have, Pant eller Forlening, desligeste Kjøbstædsmænd, Odelsbønder og alle andre Bønder og menige Almue, som bygge og boe overalt Agershuus Len, kjærligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi os i denne langvarendes Krig til vort Krigsfolks Besolding paahænger en mærkelig stor Summa Pendinges Udgift, da have vore elskelige, menige Danmarks Riges Raad og menige Adel den Leilighed overveiet og underdanigst bevilget at komme os til Hjælp og Undsætning med Tredieparten af al deres Rente udi dette Aar, sammeledes have og Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue her udi lige Maade af deres yderste Formue kommet os til Undsætning; saa have vi os med vore elskelige Rigens Raad beraadslaget og for godt anseet, Eder udi lige Maade om Hjælp at besøge udi saa Maade, at al Adelen, Fruer, Jomfruer og alle Andre, som frie og frelse kjendes, desligeste alle Adelens Bønder og alle Andre, baade udi Kjøbstæderne og paa Landet, som have Gods og Rente, Eiendom, Pant eller Forlening, sammeledes alle andre Geistlige og Verdslige, aldeles ingen undtaget, som have Gods, aarlige Rente og Indkomst, skulle udi dette Aar komme os til Hjælp med Tredieparten af al deres Rente og den forvende udi Daler og Sølv, eftersom det nu gjælde kan, og deriblandt skal beregnes hver tredie Pendinge, som bekommes udi dette Aar af hver Sagkvern, og hvert tredie Træ, Stok, Sparrer og Spirer, som hugges og sælges paa alle Ladesteder udi alle Len. Og skulle de samme Hjælp fra dem overantvorde til os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, med klare Register og deres Ed, eftersom Adelen her udi Riget gjort have. Sammeledes skulle og Bønderne og menige Almue give os slig Hjælp, som vi af Bønderne her udi Riget bekommet have, som er af hver plougfærdig Oxe 4 ß, af hver Ko 4 ß, af hvert ungt Nød 2 ß, af hver Kalv 1 ß, af hvert Faar 1 ß, af hver Ged ß, af hvert Sviin over et Aar gammel 1 ß, af hver Hest 4 ß, af hvert Øg 2 ß, af hver Fole eller Føl som ikke er aargammel 1 ß; og skal Ingen, hverken Fogder eller Skrivere være frie for. samme Hjælp, og skal forne Christiern Munk for» Hjælp indkræve og oppebære og den siden med klare Register forskikke hid til vort Slot Kjøbenhavn, og skal han lade give hver Bonde en Seddel paa, hvormeget han udgiver. Thi bede vi Eder Alle og hver særdeles naadigst begjere, at I lader findes godvillige og ubesværet forne Hjælp at udgive og den yde og overantvorde forne Christiern Munk inden St. Hans Dag førstk., anseendes at Eder selv saa vel som os etc. [Udateret].[2] T. X. 386. Afskr. II. 518.
Fr. II. Vid, at os elskelige Hr. Mikkel Jonssøn, Sogneprest til Bergens Domkirke, har beret for os, at han ingen Prestegaard har at bo udi, og ei er formuendes selv at kjøbe eller lade bygge sig nogen Gaard; thi bede vi Eder og ville, at I tiltænke at udlægge ham en bekvem Residents, som altid maa blive til en Prestegaard, og han og hans Efterkommere Sognepresterne derudi kunne have deres Vaaning og Værelse. Kjøbenhavn 26 Juli 1569. T. X. 388. Afskr. II. 520.
Fr. II. G. a. v., at os elskelige hæderlig Mand, Hr. Mikkel Jonssøn, Sogneprest til Bergens Domkirke, har havt for os et aabent beseglet Papirsbrev, lydende Ord fra Ord, som herefter følger: Kjendes jeg Christoffer Walkendorf, Høvedsmand paa Bergenhuus, med dette mit aabne Brev, at jeg efter k. Maj.s min allernaadigste Herres Befaling har paa hans k. Maj.s gode Behag, udi Superintendentens Overværelse tillagt Sognepresten til Domkirken denne efter Rente til at forbedre hans Underholding med, som er først Laurits Jenssøn af 2 Par Huse i Dirik Frises Gaard 21⁄2 Mark 6 Skill., Simen Thorbernssøn af Aakrogen 13 Skill. 1 alb., Jakob Henningssøn af den syndre Side udi Aafjorden 3 Daler 18 Skill., Kastenn Regenstorp af en Kaalgaard paa Øffuergaden 8 Skill., Jørgen Bøsseskøtte udi Dreggen af sin Grund 18 Skill., Otte Nilssøn ibid. 18 Skill., Kort Walthers i Kappen af en Kaalhave paa Offuergaden 12 Skill., Egbred Strybbe af sin Grund 2 Mark 4 Skill., Jon Thommessøn Klerk af Peder Engels Gaard neder i Sjøen 3 Mark, item nok en Grund ibid. 4 Mark 2 Skill., Jørgen Brutorp i Bredesgaard af 2 Boder i Dreggen 2 Mark 4 Skill., Mauritz Anderssøn af en Grund op til Melcher Prytz 4 Mark 4 Skill., Jørgen van Holst udi Revelsgaarden af en Grund oven Bucken 12 Skill., Gert Friis af 5 Par Huus i Dirik Frises Gaarde 6 Mark, Hustru Anne Trund Benckestocks af en Kaalhave bag Skotteredit 12 Skill., Viller Willers i Jakobsfjorden af en Kaalhave 6 Skill., Henrik Kipping i Kappen af en Kaalhave oven Bucken 9 Skill., Claus Døger i Holmedal af en Kaalhave 8 Skill., Oltman Willers af 2 Kaalhaver 12 Skill., Hustru Magdalene af en Grund i Dirik Frises Gaard 21⁄2 Mark 2 Skill., Hans Torkildssøn af en Grund i Dirik Frises Gaard 51⁄2 Mark 2 Skill., Jakob Hennings i Aafjorden af en Kaalhave paa Øffuerstrædet 11⁄2 Mark, Merritte Nilsdatter af et lidet Huus ovenfor Nygaard 10 Skill., item Kongens Part af Tienden paa Askøen 4 Tønder Korn og 4 Lam; hvilken forne Rente med al den anden Rente, som forne Sogneprest tilforn havt har, altid herefter skal være og blive til forne Sognepresters Underholdning til forne Domkirke, indtil saalænge at høimeldte k. Maj. det anderledes vil lade tilsige eller forordinere. Til ydermere Vidnesbyrd trykker jeg mit Signet her nedenfor. Givet og skrevet paa Bergenhuus Mandagen næst efter St. Hans Dag [27 Juni] 1558. – Hvilket Brev vi af vor synderlig Gunst og Naade have fuldbyrdet, samtykt og stadfæstet, og nu fuldbyrde, samtykke og stadfæste ved sin fulde Magt at blive ved alle sine Ord, Punkter og Artikler, som det i alle Maade udviser og indeholder. Kjøbenhavn 26 Juli 1569. R. X. 559. Afskr. II. 909.[3]
Axel Fredrikssøn, Lagmand i Bergen og Gulething, fik Brev paa Kronens Gaard Bleg, som han nu udi Værge har, ad gratiam. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 26 Juli 1569. R. X. 560. Afskr. II. 911.
Axel Fredrikssøn fik Brev at skulle være Lagmand udi Bergen og Gulething, og nyde til Underholdning, hvis som med Rette hører og er lagt til Lagmandsstolen, og Mads Størssøn før ham havt har. Cum claus. consv. Kjøbenhavn 26 Juli 1569. R. X. 561. Afskr. II. 912.
Hr. Mikkel Jonssøn, Sogneprest til Bergens Domkirke, fik Brev paa et Kannikedom udi Bergens Domkirke, kaldes St. Jacobi Præbende, efter Hr. Jacob Røg, ad gratiam. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 26 Juli 1569. R. X. 561. Afskr. II. 913. .
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Peder Bagge har berettet for os, hvorledes at hans Hustrus Fader ved Navn Peder Pederssøn[4] nogen Tid siden forleden er med Rigens Fiender de Svenske indkommet udi Sverige, og det siges ham efter, at han velvilligen har fulgt dem, hvorfor vore forordnede Raad haver tildømt os og Kronen alt det Gods, forne Peder Pederssøn aatte, undtagen hvis af samme Gods kan bevises at have været hans Hustrus Odel, eftersom samme Dom derom formelder; da efterdi forne Peder Bagge for os beretter, at der skal ligge noget Gods udi Agershuus og Baahuus Lene, som forne hans Hustrus Fader Peder Pederssøn i Værge havde, og samme Peder Bagge nu for os har beviist, at forne Gods tilhører hans Hustrus Moder med Rette, og hun det efter hendes Forældre arvet har, da have vi undt og tilladt, og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at forne Peder Bagges Hustrus Moder maa ubehindret igjen bekomme alt det Gods, som hende tilhører med Rette, og hun skjelligen bevise kan hende arveligen er tilkommet, og hun og hendes Børn og deres Arvinge det at mue nyde og beholde, dog at de skulle gjøre deraf til os og Kronen slig Tynge og Tjeneste, som deraf bør at gjøres med Rette. Cum inhib. sol. Helsingør 4 August 1569. R. X. 562. Afskr. II. 914.
Fr. II. G. a. v., at vi nu have tilskikket og forordineret os elskelige Johan Venstermand, vor Mand, Tjener og Norges Riges Kansler, at være vor Lensmand udi disse efterskrevne vore og Kronens Lene udi vort Rige Norge, som er Raade, Id, Aabygge og Frølands Skibreder, Edsberg og Rakkestad Sogne og Onsø Len, og skal han have denne aarlige Genant [o. s. v. ordret[5] med Peder Knutssøns Forleningsbrev, ovenf. S. 606–607]. Kjøbenhavn 14 August 1569. R. X. 563. Afskr. II. 915.
Fr. II. G. a. v., at vi af vor synderlig Gunst og Naade have undt og tilladt og nu etc. unde og tillade, at denne Brevviser Søffren Nilssøn, Borger udi Skien, maa brænde og opbryde Klippen paa Eide udi Skiensyssel, og der bygge og opsætte en Sagmølle næst norden den Sagmølle, Jørgen Pederssøn i Skien af os har, og den have, nyde, bruge og beholde udi hans Livstid og saalænge han lever; og naar han død og afgangen er, skal samme [Sagmølle] med Bygning og al sin Tilbehøring, fri og uden al Hinder eller Gjensigelse følge os og Kronen, dog ville vi os forbeholdet have, at dersom vi blive tilsinds at ville have samme Sagmølle, naar den er færdig, da skulle vi betale og tilfredsstille for Søffren Nilssøn, hvis Bekostning han gjort og forvendt har paa samme Mølle, og da skal han den lade følge os og Kronen uden al Gjensigelse i nogre Maade. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 15 August 1569. R. X. 563. Afskr. II. 916.
Fr. II. Vider, at denne Brevviser Severin Nilssøn i Skien udi vort Rige Norge, har været her hos os og givet tilkjende, hvorledes der ligger en Gaard udi Skien Len, som kaldes Strømdal, hvilken Gaard en gammel Kvinde udi forne Skien nu har, og underdanigst er begjerendes samme Gaard at maatte bekomme; thi bede vi Eder og begjere, at dersom forne Gaard er fangelig, at I da ville tilstede ham den at maa fange og derudinden ramme hans Bedste; han er overbødig aarligen til gode Rede at give deraf hvis sædvanlige Landgilde og anden Rettighed der pleier og bør af at gange, og sig udi alle Maade som en hørsom, tro Undersaat at bevise. Kjøbenhavn 18 August 1569. T. X. 397. Afskr. II. 521.
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviserske, Johanne Eriks, har været hos og klageligen beret, hvorledes hendes Broder, som var en Prestemand udi Skien i vort Rige Norge boendes, er nogen Tid siden forleden haardeligen bleven ihjelslagen af 2 Karle ved Navn Karl Anderssøn og Jørgen N., hvilke skulle være rømte for Sagen, og hun derfor underdanigst har os besøgt og begjeret at maatte vederfares hvad Ret er over samme Manddrabere; thi bede vi og byde alle vore Fogder, Embedsmænd, Borgemestere, Raadmænd, Byfogder, Ridefogder og alle Andre, som for Johanne Eriks eller hendes Fuldmægtige med dette vort Brev besøgendes vorder, at I ere dem behjælpelige, hvor de forne Manddrabere overkomme eller betræde kunne, dem at paagribe, fængsle og udi Jern at hegte og holde, og siden forhjælper for Johanne Eriks eller hendes Fuldmægtige over samme Misdædere saa meget Lov og Ret er; forbydendes Alle, ehvo de helst ere eller være kunne, for Manddrabere herefter at huse, hæle, beskytte, haandhæve eller udi nogre Maade. at tage udi Forsvar, saafremt I ikke ville stande udi deres Sted ag svare deres Gjerninger. Kjøbenhavn 18 August 1569. T. X. 397. Afskr. II: 522.
Fr. II. Vid, at efterdi vi forfare, at der skal være stor Mytteri blandt Knegtene paa vort Slot Elfsborg, for at de Knegte der paa vort Slot Baahuus ere afbetalet, og forne de elfsborgske Knegte Intet have bekommet, da bede vi dig og ville, at du strax af Skattene, som du paa vore Vegne har oppebaaret, tilskikker og lader overantvorde os elskelige Jens Kaas, vor Mand, Tjener og Høvedsmand paa fore vort Slot Elfsborg, 3500 Daler, hvormed han samme Knegte kan stille tilfreds, og at du derpaa annammer hans Kvittants. Kjøbenhavn 19 August 1569. T. X. 398. Afskr. II. 523.
Fr. II. Vi bede dig og ville, at naar denne Brevviser Christopher Foglers Tjener dig med dette vort Brev besøgendes vorder, at du da antvorder ham al den Fisk, du haver og os tilkommer, undtagen 1500 Voger af Spildfisk og den vageste Fisk, som du maatte igjen beholde, og at du samme 1500 Voger Fisk med det allerførste forsender hid til Slottet, om du den ikke allerede har forskikket afsted. Kjøbenhavn 19 August 1569. T. X. 399. Afskr. II. 523.
Christiern Munk paa Agershuus fik Brev at skulle lade gribe Peder Knutssøn for den Prest, han stak ihjel, og gefencklich lade føre ham her ned. Kjøbenhavn 23 August 1569. T. X. 402. Afskr. II. 523.
Hr. Hans Bang, Sogneprest til Onsø Sogn, fik k. Maj. Beskjermelsesbrev, at h. Maj. vil forsvare, beskjerme og fordagtinge ham til alle Rette, og hvem ham har noget til at tale, de skulle gjøre det til Thinge for Norges Riges Kansler, Lagmænd og Lagrettesmænd med Lov og Ret og ikke anderledes. Cum inhib. sol. Kjøbenhavn 25 August 1569. R. X. 565. Afskr. II. 918.
Fr. II. Vid, at Sognemændene af Thorsnes og Borge Sogne have havt deres Fuldmægtige her hos os og beret, hvorledes deres Sognekirker er 2 Annexer til Skjeberg og Tune Sogne, og at de ligevel hertildags have holdt deres egen Capellan til forne deres Kirker for den Aarsag, at deres rette Sogneprester ikke have gjort dem slig tilbørlig Tjeneste, som ham burde, men aleneste 1 Gang eller 2 Gange dem om Aaret besøgt, og derhos beviser, at Sagen har været udi Rette for vore elskelige Rigens Raad og Forordnede, som vi forledne Aar have indskikket udi vort Rige Norge, og de have gjort der saadan en Skik paa, at forne Thorsnes og Borge Sogne herefter mue holde deres egne Capellaner, efterdi deres rette Sogneprest dem ikke med tilbørlig Kirketjeneste forestaar. Nu beklage de, at en af forne Sogneprester ved Navn Henrik med vrang Underviisning har forhvervet vort Brev til dig, at han skal nyde hans Annex, og Intet derhos bemelder om den Skik, for vore Raad derpaa have gjort; da efter saadan Leilighed ville vi, at det skal blive ved den Besked, forne vore Raad om forne Sogne gjort have, bedendes dig og ville, at du det saa bestiller, at for Thorsnes og Borge Sogne nyde deres egne Capellaner efter den Forordning, vore Raad gjort have, og ikke tilsteder, at derimod gjøres [i] nogen Maade, uanseendes vor Skrivelse forne Hr. Henrik vrangeligen derom til dig forhvervet har. Kjøbenhavn 27 August 1569. T. X. 410. Afskr. II. 524. (jfr. S. 605–606).
Fr. II. G. a. v., at denne Brevviser Jens Nilssøn, Skolemester udi vor Kjøbstad Oslo, til os har suppliceret om et Kannikedom udi forne Oslo Domkirke, som vaccerer og ledigt er efter en ved Navn Hr. Nils Mikkelssøn, og efterdi samme Kannikedom allerede og førend han derom fordret har, er en Anden forlenet, da have vi af vor synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu etc. unde og tillade, at forne Jens Nilssøn maa og skal bekomme det første Kannikedom, som efter Kapitels Statuter udi Oslo Domkirke vaccerer og ledigt bliver, og det med Bønder, Tjenere etc. Cum claus. consvetis et inhib. sol. Kjøbenhavn 8 Septbr. 1569. R. X. 564. Afskr. II. 917.
Laurits Friis fik Brev paa Kronens Gaard Leginde liggendes udi Viken i Baahuus Len, som Worm [Orm] og Nils paaboe og skylder aarligen 8 Tønder Malt, fri uden Afgift ad gratiam, dog saa han skal tjene os og Riget deraf med en gerust Hest. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kjøbenhavn 9 Septbr. 1569. R. X. 565. Afskr. II. 919.
Fr. II. Vid, at vi have affærdiget denne Brevviser Skipper Rasmus Kruse med vort Skib Hanen did ind udi Agershuus Len efter et Skiblad Deler og andet Tømmer; thi bede vi dig og ville, at naar forne Skipper dig med dette vort Brev besøgendes vorder, at du da bestiller, at han strax bekommer hans fulde Lad af Deler, Aaretræ, Smaaspirer og nogne Vindbommer, saa han med det alleriligst kan blive affærdiget tilbage igjen. Kjøbenhavn 11 Septbr. 1569. T. X. 418. Afskr. II. 525.
Fr. II. Vid, at vi forfare, at vor og Norges Krones Gaard Egge, som vi Eder undt og forlenet [ovenf. S. 593], skal ligge beleilig for vor Gaard udi Throndhjem, der som vor og Kronens Landskyld bedst kan samles og indtages, og efter slig Leilighed ikke vel kan ombæres fra Gaarden, hvorfor vi have befalet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard Throndhjem, samme vor Gaard Egge igjen at skulle annamme og os den til Bedste at bruge, og idet Sted igjen udlægge Eder paa vore Vegne udi andet vort og Norges Krones Gods saa megen Rente, som samme Gaard kan sig beløbe; thi bede vi Eder og ville, at I retter Eder efter og strax lader forne Christiern Munk følge fore Gaard og ingen Hinder gjører ham derpaa. Helsingborg 18 Septbr. 1569. T. X. 422. Afskr. II. 525.
Fr. II. V. G. t. Vid, at vi have forfaret af din Skrivelse, som du os elskelige Peder Oxe, vor tro Mand, Raad og Hofmester, og Andre haver tilskrevet, at du dig beklager, at du ikke kan holde vor Slot Agershuus efter den Skik og Ordning, derpaa gjort er. Desligeste at der paa Slottet skal være Brøst for Folk, Skyt, Krud og andet, hvorpaa vi dig ikke kunne forholde, at vi nu skikke til dig 4 halve Kartover at bruge der paa Huset, item 1 Læst Krud og 40 Knegte, som du kan bruge efter Leiligheden, bedendes dig og ville, at du ved den Ed, du os bepligt er, tiltænker med Altingest at have god Opseende, at forne vort Huus saa med al Nødtørft bliver forsørget, at det kan være forvaret, om Noget paakommer, og dersom du behøver ydermere Folk at bruge der udi Fæstningen, end som den Skik indeholder, der gjort er, at du da hvis Omkostning videre kan paagaa, indskriver udi vort Regnskab, dog derudinden i alle Maade rammer vort Gavn og Bedste, eftersom vi dig tiltroer, og atter skriver al Besked fra dig, hvad Mangel og Brøst der er paafærde enten paa Folk eller Andet, og derpaa skikker os eller vor Hofmester klar Fortegnelse, hvoraf al Leiligheden kan forfares, saa vi os derefter siden kunne vide at rette. Helsingborg 21 Septbr. 1569. – Seddel: Sammeledes bede vi dig og ville, at du strax, anseendes dette vort Brev, hid ned forskikker hvis Penge du af Skatten har oppebaaret, som du sidste Gang fik vor Skrivelse om, saa at samme Penge med det alleriligste fremkommendes vorder. Datum ut in literis. T. X. 423. Afskr. II. 526.
Jørgen Skrams Lieutenant skal have k. Maj. Brev til Jørgen Pederssøn, Tolder udi Marstrand, at han af Tolden forskaffer ham 14261⁄2 Daler 19 ß og 9 Pendinge danske til de Knegtes Betaling, som ligge paa Baahuus, og dem rester udi de 6927 Daler, som til Philippi og Jacobi Dag sidst forleden i dette Aar 1569 forne Knegte tilkommer efter Jørgen Skrams overgivne Regnskab. Actum Kjøbenhavn 5 Octbr. 1569. Otte Brockenhuus. T. X. 456. Afskr. II. 528.
Fr. II. Vi bede dig og ville, at du af hvis Pendinge, du udi dette Aar af Tolden udi Marstrand paa vore Vegne oppebærendes vorder, fornøier os elskelige Jens Kaas, vor Mand, Tjener og Høvedsmand paa vort Slot Elfsborg, til Krigsfolk der sammesteds liggendes 2000 Daler udi Mynt, og det indskriver udi dit Regnskab og derpaa annammer hans Kvittants. Sammeledes at du ogsaa til at udspise der paa Slottet forskaffer ham paa vore Vegne 12 Læster Sild. Halmstad 6 Octbr. 1569. T. X. 434. Afskr. II. 527.
Fr. II. Vid, at efterdi vi forfare, at vort Slot Baahuus udi denne Tid ikke skal være noksom forsørget med Hofmænd og Heste; thi bede vi dig og ville, at du over den Taxt og Forordning allerede gjort er, hvorledes med vort Slot holdes skal, tager udi Tjeneste 20 gode, duelige, verhaftige Karle med gode, færdige Heste, og paa vore Vegne giver dem hver aarligen til Besolding, saalænge de dig paa vore Vegne tjenendes vorder, 24 Mark danske og en Klædning, og under dem Fodring til deres Heste fra St. Mortensdag og til Langfredag, eftersom udi gammel Tid Sædvane udi Norge har været, og derudinden rammer vort Gavn og Bedste, som vi dig tiltroer. Feldtleiren for Vardberg 4 Novbr. 1569. T. X. 455. Afskr. II. 528.
K. Maj. Undersaatter paa Hisingen finge Stadfæstelse paa Christian III.s Brev af 14 Octbr. 1556, hvorved Fredrik I.s Privilegier af 9 August 1523 for Indbyggerne paa Hisingen stadfæstedes. [jfr. ovenfor S. 385.] Feltleiren for Vardberg 8 Novbr. 1569. R. X. 565. Afskr. II. 919.[6]
Fr. II. Vider, at vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at Hamer Domkirke skal være af Fienderne [ødelagt] paa Taarn og Tag, dog skal den igjen staa til at hjælpe, om den Rente, der ligger til Hamer Commune, en Tid lang maatte lægges til forne Kirkes Bygning; da efterdi at samme Rente nogen Tid siden, efter den Beretning os da er forekommet, er blevet lagt til Oslo Kapitel [ovenf. S. 592), og paa det vi derom mue komme udi ret Forfaring, bede vi Eder og ville, at I strax.tage til Eder 4 eller 6 af de agtigste, forstandigste og gudfrygtigste Mænd udi Oslo og Hamer Kapitel, og med dem overveier, betænker og endelig beslutter, om det kan ske Gud mere til Ære og Religionen til Forfremmelse, at forne Rente bliver hos Oslo Domkirke og Kapitel, eller og det er nyttigere, at det igjen lægges til Hamer Domkirke, og Kapitelet der sammesteds igjen kommer udi sin Skik og Ordning, som før har været; og hvad I udi saa Maade beslutter, at I det under Eders Segl skriftligen os tilskikker, siden ville vi vor Mening derom tilkjendegive, hvor vi det hermed. herefter ville have holdet. Fredriksborg 1 Decbr. 1569. T. X. 472. Afskr. II. 529.
Erik Munk fik Brev at skulle inddrage udi Norge og der sammesteds udtage et Antal Baadsmænd til k. Maj.s Orlogsskibes Behov.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vi med den almægtigste Guds Hjælp agte med det allerførste paa Foraaret at lade vore Orlogsskibe udløbe udi Søen imod vore og Rigens Fiender, og dertil vil Behov gjøres et mærkeligt Antal Baadsmænd, da have vi derfor nu affærdiget vor Skibshøvedsmand os elskelige Erik Munk med vor Skriver Christen Jenssøn at skulle omdrage udi alle vore Len udi vort Rige Norge, baade udi Kjøbstæderne og paa Landsbyerne, og der sammesteds til vort Behov udtage de fleste Skippere, Styrmænd, Baadsmænd og Skibstømmermænd muligt er at bekomme, og det saa bestille, at de strax til Fastelavn er tilstede udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn, saa de siden strax fremdeles kunne bruges paa vore Orlogsskibe; thi bede vi og byde alle vore Fogder, Embedsmænd, Borgemestere, Raadmænd og alle Andre, som forss Erik Munk og Christiern Jenssøn med dette vort Brev besøgendes vorder, at I ere dem behjælpelige forne Skibsfolk at udtage, og at have Indseende med, at vi maatte bekomme godt, dueligt, søfarne Folk, som vi og Riget kunne være tjent med, og at hver Lensmand udi sit Len forskaffer Skibe, som samme Skibsfolk, saa mange som blive udskrevne, kan indtage og fremføre til forne vort Slot Kjøbenhavn, saa de visseligen ere der tilstede til Fastelavn førstkommendes. Findes Nogen, som bliver udskrevet, at sidde hjemme og overhørig, at I den lader straffe som vedbør; findes og nogen af vore Lensmænd eller Borgemestere og Raadmænd med Nogen at see igjennem Fingre eller dem at forløve, som blive udskrevet, da ville vi vide det hos dem, saa de udi deres Sted skulle stande os derfor til Rette. Fredriksborg 10 Decbr. 1569. T. X. 477. Afskr. II. 530.
Fr. II. Vid, at vi forfare af din Skrivelse, som du os elskelige Peder Oxe, vor tro Mand, Raad og Hofmester, har tilskrevet, at en Part af Provsterne og Presterne udi Agershuus Len og andre næste omliggendes Len sidder dig ulydige og uhørsomme fore, naar Noget paakommer baade med Folk at udgjøre, Knegte at holde og udi andre Maade, endog at, naar Noget dig nogensteds skal gjøres, sidder de saa af Veien, at de af vort Krigsfolk ikke blive besværet, og at de med vrang Underviisning skulde have forhvervet vor Skrivelse derom til dig, og derhos forevende den Undskyldning, at vi dem dermed skulle have forskaanet, og du derhos beretter, at dersom sligt skulde dem tilstedes, skulde Andre udi samme Len deraf blive modvillige, saa at hvis paa vore Vegne der sammesteds skulde bestilles og udrettes, skulde langsomt gange for sig; da efterdi du est begjerendes en Stevning over samme Prester, skikke vi dig den herhos, at de skulle møde derom for Lagmænd og Lagrettesmænd udi vor Kjøbstad Oslo til St. Pauls Dag førstkommendes, bedendes dig og ville, at du med det første lader samme vor Stevning forkynde og siden tager Dom for dig udi forne Sag, hvad Norges Lov giver og medfører. Sammeledes som du og lader give tilkjende, at de af Lister Len, for den Skat Skyld, de skulde komme os til Hjælp med, besvære dem at gjøre Folk, ud at bruge imod vore og Rigens Fiender, endog at du dem derom har tilsagt, og andre vore Undersaatter der udi Lenet lige med dem ere besværet og have udi andre Maade fast større Tyngde, desligeste at de og vægre dem at udgive en Gjengjærd, som dem af Frants Brockenhuus og os elskelige Bjørn Kaas, vore Mænd og Raad, blev paalagt den sidste Gang, de udi vor Bestilling ind udi vort Rige Norge vare forskikkede, da bede vi dig og ville, at du forne vore Undersaatter udi Lister Len derfor tiltaler efter Norges Lov og tager Dom for dig udi samme Sager. Vi skikke dig herhos vort Brev til Jon Simonssøn, Lagmand paa Agdesiden, at han skal dømme derpaa, og vor Stevning over dem, at de skulle møde for ham derom udi Rette til St. Hans Baptistæ Dag førstkommendes. Vi ville og, at du udi lige Maade tiltaler og udi Rette stevner dem, som boe udi Henrik Brockenhuses Len [Stavanger], for lige saadanne deres Ulydighed og tager Dom, paa hvis deres Brøde og Forseelse kan findes. Hvad du fremdeles lader give tilkjende om et Tog at gjøre ind udi Sverige, da bede vi dig og ville, at naar du kan formærke, at vor Krigsmagt er indrykket udi Sverige, at du da med alt hvis Folk, du kan opbringe, vil beflitte dig at gjøre et alvorligt Tog imod Fienderne og dem gjøre det meste Skade og Afbræk muligt er, dog at du har din Sag udi god Agt og med altingest god Opseende, saa at du af Fienderne ikke bliver overrasket, og at du med Altingest med Slottet P bestiller, saa at det kan være forvaret, om Noget paakommer. Men at du og os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vor Gaard udi Throndhjem, med Eders Krigsfolk skulde kunne komme tilsammen, kunne vi ikke betænke det vel at kunne skee, efterdi det er at befrygte, at Fienderne udimidler Tid kunne indfalde udi Throndhjems Len, det at forhende og fordærve, hvorfor vi have for godt anseet, at forne Christiern Munk, med hvis Magt han kan opbringe, gjør et Tog ind udi Jemteland og gjør sit Bedste det igjen til vor Haand at indtage, hvorom vi ham og have tilskrevet, hvilket vort Brev vi dig herhos tilskikke; bedendes dig og ville, at du med det allerførste ham det med dit eget fuldvisse Bud tilhænde forskikker. Hvad fremdeles formeldes udi din Skrivelse om de Hageskytter, som ere udi Agershuus Len, da ere vi tilfreds, at dem bliver givet 3 Maaneders Besolding og 1⁄2 Aars Klædning, eftersom de andre Knegte blev fornøiet, som hid ned bleve forskikket, paa det de kunne være saa meget des villigere at bruge, hvor Behov gjøres; vi have og tilskrevet os elskelige Hr. Peder Skram, Ridder, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Lagholm, at han udi Agershuus Skriverstue skal lade gjøre gode Rede og Regnskab for Skatterne af Bratsberg Len, paa det at saa meget des klarere og bedre Regnskab kan gjøres for al Skatten, som du har fanget vor Skrivelse om at skulle oppebære; bedendes dig og ville, at du med det første hid ned forskikker, hvis der rester af samme Skat, og udi alle Maade rammer vort Gavn og Bedste, eftersom vi dig tiltroer. Fredriksborg 10 Decbr. 1569. T. X. 477. Afskr. II. 532.
Fr. II. Vider, at eftersom vi have befalet os elskelige Christiern Munk, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Agershuus, at skulle paa vore Vegne oppebære en almindelig Skat og Landehjælp over alt Agershuus Len og næste om-. liggendes Len, og samme Hjælp med det allerførste forskikke til vort Slot Kjøbenhavn, da forfare vi, at Eders Foged og Skrivere udi Skiens Syssel vægrer dem herudi at overantvorde Register paa samme Skat udi Skriverstuen paa vort Slot Agershuus, endog forne Christiern Munk har fanget vor Befaling den at skulle oppebære og derfor at gjøre gode Rede og Regnskab; thi bede vi Eder og ville, at I tilholde Eders Fogder og Skrivere, at de rette dem efter at levere forne Christiern Munk, hvis de af samme Skat have oppebaaret, og udi Skriverstuen paa forne Agershuus fra dem derpaa at overantvorde klare Register og Mandtal, saa forne Christiern Munk derfor igjen kan lade gjøre os klar og gode Rede og Regnskab, ladendes det ingenlunde, saafremt at dersom vi derover lide nogen Forsømmelse, at Eders Fogder da ikke skal stande os derfor til Rette. Fredriksborg 10 Decbr. 1569. T. X. 479. Afskr. II. 535.
Fr. II. Vid, at efterdi vi nu strax med det allerførste agter at lade vor Krigsmagt oprykke imod vore og Rigens Fiender, dem at gjøre det meste Afbræk muligt er, da bede vi dig og ville, at naar du kunde formærke, at forne vort Krigsfolk er indrykket udi Sverige, du da opbringer det meste Folk, du kan afstedkomme, og dermed indrykker udi Jemteland, og gjør dit Bedste det igjen til vor Haand at indtage, og udi andre Maade at gjøre Fienderne det meste Afbræk muligt er, dog at du med Altingest har god Opseende, saa at du af Fienderne uforseendes ikke skal blive overrasket. Fredriksborg 11 Decbr. 1569. T. X. 476. Afskr. II. 530.
Fr. II. Vid, at vi have befalet os elskelig Hak Ulfstand, vor Mand og Tjener, at skulle lade foretage og færdiggjøre nogen Befæstning paa vort Slot Vardberg, og han dertil behøver noget Tømmer, eftersom han dig undervise skal; thi bede vi dig og ville, at du forskaffer forne Hak Ulfstand, naar han dig derom lader besøge, saa meget Tømmer, som han har behov til for» Bygning og Befæstning, og dig om tilsigendes vorder. Fredriksborg 17 Decbr. 1569. T. X. 482. Afskr. II. 536.
Fr. II. Vid, at vi have affærdiget os elskelige Knud Alsing med 6 Tømmermænd herfra og ind udi Nedenes Len, at han der sammesteds til vort Behov skulde lade opbygge en Galei, som tilforn med dig bestilt er, forseer vi os til, at du dertil har Tømmer og anden Nødtørft allerede i Forraad; thi bede vi dig og ville, at naar forne Knud Alsing dig med dette vort Brev besøgendes vorder, at du da til samme Bygning forskaffer ham de fleste Tømmermænd, der udi Lenet er at bekomme, og dertil behov gjøres, som samme Galei kanne tilhjælpe at opbygge. Desligeste at du og forskaffer forne Knud Alsing og de Tømmermænd, som samme Galei skulle opbygge, nødtørftig Underholdning til Mad og Øl, sammeledes Tømmer, Jernbolter, Spiger og hvis anden Deel, dertil behov gjøres, og forne Knud Alsing dig om tilsigendes vorder, saa at samme Galei med det allerførste kunde blive opbygt, og bestille det uden al Forsømmelse. Kjøbenhavn 19 Decbr. 1569. T. X. 484. Afskr. II. 537.
Fr. II. Vider, at vi have ladet udgaae vor aabne Mandat under vor Haand og Segl og derhos nogne Artikle, hvorledes vi ville holdes skal med fremmede og udlændiske Folk, som komme ind udi vore Riger Danmark og Norge, og dem der udi Kjøbstæderne eller paa Landet ville bosætte, og have befalet os elskelige hæderlig og høilærd Mand Mester Paul Madssøn, Superintendent udi Sjælands Stift, samme Breve og Artikle at forskikke Eder tilhænde; thi bede vi Eder og ville, at I forne aabne Mandat lader opslaae paa Kirkedøre og Raadhuse udi Kjøbstæderne udi Eders Stift, og siden alvorligen og med al Flid holder derover, at forne vor Vilje og Befaling i alle Maade over alt Eders Stift fuldgjøres, og at derfor ingen Forsømmelse tages, saafremt I ikke ville stande til Rette. Fredriksborg 26 Decbr. 1570 (d. e. 1569). T. XI. 3. Afskr. II. 543.
Jørgen Mikkelssøn [Nilssøn], Renteskriver, fik Brev paa et Kannikedom udi Oslo Domkirke, der var ledigt efter Hr. Nils Mikkelssøns Død, ad gratiam. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fredriksborg 30 Decbr. 1570 (d. e. 1569). R. X. 569. Afskr. II. 924.
- ↑ Her maa Noget være udeglemt i Registranten; jfr. Forleningsbrevet nedenfor.
- ↑ Brevet staaer imellem to Breve, daterede Kjøbenhavn 25 og 26 Juli 1569.
- ↑ Jfr. Norske Magazin I. 497–498.
- ↑ Denne Peder Pederssøn (Skriver) var gift med Helga Haakonsdatter (Adelsteen) og Fader til Karine Pedersdatter, Peder Bagges Hustru til Holme-Gaard i Viken, jfr. Saml. t, N. Folks Spr. og Historie I. 55. 3251. 427. Norske Samlinger II. 22 ff.
- ↑ Det bør bemærkes, at i Joh. Venstermands Brev staaer „ingen anden Mude“ (Stikpenge?) istedetfor „mue“ S. 607. L. 13.
- ↑ Herefter følger et Brev, hvorved Emicke Kaas fik Befaling paa Elfsborg Slot. Dateret Feltleiren for Vardberg 21 Novbr. 1569. R. X. 567. Afskr. II. 922.