Norsk Retskrivningslære/Indledning
Som eneste Grundsætning for Retskrivningen kan Udtalen ikke vel opstilles, da den i mange Tilfælde er altfor ubestemt, og derved vilde fremkomme en Retskrivning, som, altfor forskjellig fra den brugelige (ligesom Kølles, der skrev: “Ær dæt fårnuftigt at have Religion?”), ikke vilde svare til Øiemedet. Til derimod blindthen at følge Brugen, (og ikke almindelige, af den meest antagne Brug uddragne, Regler) behøves ingen Retskrivningslære.
De almindelige Grundsætninger, hvorpaa Retskrivningen bør være bygget, har jeg anseet for at være:
1) Udtalen, men, da denne ofte er ubestemt og vaklende,
2) Ordenes Oprindelse og Slægtskab,
3) Lignende Ords Adskillelse, dog uden at der for meget gjøres Vold paa
4) Overeensstemmelsen, saa at man udtrykker samme Lyd paa samme Maade. Foruden denne Overeensstemmelse i at udtrykke samme Lyd, søger man ogsaa at give de samme grammatikalske Former ved stumme eller overflødige Bogstaver en vis Overeensstemmelse i Maaden at skrives paa, uagtet Udtalen er forskjellig, og dette saaledes kun er et Blendverk.
5) Vedtægt og Brug, nemlig med Hensyn paa den særegne Anvendelse og Udstrækningen af ovennævnte Grundsætninger, Brugen af store Begyndelsesbogstaver m. m. Men Sagen bliver her, at Reglerne, saavidt muligt, gjøres almindelige.