Norsk Retskrivningslære/Indledning

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

Som eneſte Grundſætning for Retſkrivningen kan Udtalen ikke vel opſtilles, da den i mange Tilfælde er altfor ubeſtemt, og derved vilde fremkomme en Retſkrivning, ſom, altfor forſkjellig fra den brugelige (ligeſom Kølles, der ſkrev: “Ær dæt fårnuftigt at have Religion?”), ikke vilde ſvare til Øiemedet. Til derimod blindthen at følge Brugen, (og ikke almindelige, af den meeſt antagne Brug uddragne, Regler) behøves ingen Retſkrivningslære.

De almindelige Grundſætninger, hvorpaa Retſkrivningen bør være bygget, har jeg anſeet for at være:

1) Udtalen, men, da denne ofte er ubeſtemt og vaklende,

2) Ordenes Oprindelſe og Slægtſkab,

3) Lignende Ords Adſkillelſe, dog uden at der for meget gjøres Vold paa

4) Overeensſtemmelſen, ſaa at man udtrykker ſamme Lyd paa ſamme Maade. Foruden denne Overeensſtemmelſe i at udtrykke ſamme Lyd, ſøger man ogſaa at give de ſamme grammatikalſke Former ved ſtumme eller overflødige Bogſtaver en vis Overeensſtemmelſe i Maaden at ſkrives paa, uagtet Udtalen er forſkjellig, og dette ſaaledes kun er et Blendverk.

5) Vedtægt og Brug, nemlig med Henſyn paa den ſæregne Anvendelſe og Udſtrækningen af ovennævnte Grundſætninger, Brugen af ſtore Begyndelſesbogſtaver m. m. Men Sagen bliver her, at Reglerne, ſaavidt muligt, gjøres almindelige.