Norges Farvel til Ole Bull
Norges Farvel til Ole Bull.
Farvel min stolte Søn! Farvel!
Følg Kaldet i din dybe Sjel!
Følg Kaldet i din dybe Sjel!
Før bandt til mine Skjær jeg let
den vilde Pelikan end det.
den vilde Pelikan end det.
Før standsede jeg Havets Gang
og Stormens Flugt end Skjaldens Trang.
og Stormens Flugt end Skjaldens Trang.
Drag hen, min Søn! Den samme Lyst
har rørt sig i din Moders Bryst.
har rørt sig i din Moders Bryst.
Jeg ogsaa digtet har engang.
Heimskringlas Liv det er min Sang
Heimskringlas Liv det er min Sang
Jeg skrev min egen Epopee.
Hver Helt var deri en Idee.
Hver Helt var deri en Idee.
Jeg skrev med Evighedens Skrift:
med Kongers Daad og Mænds Bedrivt.
med Kongers Daad og Mænds Bedrivt.
See, ved mit Hjerte gyldenblaa
den store Havets Harpe laae!
den store Havets Harpe laae!
Paa den fik sjelfuld Tanke, før
kun navnløs, Navn . . Hør „Frithiof!“ hør!
kun navnløs, Navn . . Hør „Frithiof!“ hør!
Hor, længe fra dens Strenge skjalv
Lyd af dit Navn, Sjøkonning Alf!
Lyd af dit Navn, Sjøkonning Alf!
Min Harald er et Heltedigt.
Hvo maler Verden et saa rigt?
Hvo maler Verden et saa rigt?
Saa skjøn en Fantasi har knapt
en Skjald som blonde Gyda skabt.
en Skjald som blonde Gyda skabt.
Alnorden bævte for de Ord,
jeg grov i røden Hafursfjord.
jeg grov i røden Hafursfjord.
Et herligt høit Haleluja
var Sigurds Fart til Jorsala.
var Sigurds Fart til Jorsala.
I haarde Birkebeengeled
jeg fantaseerte Noder ned.
jeg fantaseerte Noder ned.
Ved Fimbureid hvor lød’ de vildt!
Paa Hvitingsø hvor fredsomt mildt!
Paa Hvitingsø hvor fredsomt mildt!
Ved Holmengraa din Guerriera,
i Nidaros din Preghiera.
i Nidaros din Preghiera.
See Hakon i hans Kongesal!
Hvor majestætiskt et Final!
Hvor majestætiskt et Final!
Nu er der visseligen i
min Sjel meer Kløgt end Poesi.
min Sjel meer Kløgt end Poesi.
Dog flød endnu i fyrig Stund
en Frihedshymne af min Mund.
en Frihedshymne af min Mund.
Jeg ligner egen Mark, som den
nu ligger der høstblegnet hen.
nu ligger der høstblegnet hen.
Som sparsom fattig Pige, lagt
min Dal har hen sin Høitidsdragt.
min Dal har hen sin Høitidsdragt.
Dog vil jeg gjennemlede hver,
om ei en Blomst til Dig der er.
om ei en Blomst til Dig der er.
Til dig, min Søn! min Søn, som gav
mig større Glands end Konnings Grav.
mig større Glands end Konnings Grav.
O, vant til Sønners Verdensry,
mit Øie funkler op paany.
mit Øie funkler op paany.
Hvor arm jeg er, man dog Demant
meer dyr end Glædesblik ei fandt.
meer dyr end Glædesblik ei fandt.
Ak, er der i den Glands ei Glød?
Bli’er dig for koldt din Moders Skjød?
Bli’er dig for koldt din Moders Skjød?
Nei, flyv! udbred din Moders Navn!
Din Hæder trøster da mit Savn.
Din Hæder trøster da mit Savn.