I. Levin, (s. 338-340).
Baggesens Oversættelse af Niels Klim udkom i Foraaret[1] 1789 i Qvart, og kostede fem Rdlr., en efter Datidens Pengeforhold høi Priis, der er saa meget mere paafaldende, som Bogen uden Tvivl har været udgivet med kongelig Understøttelse. To Aar forud var der udstedt en Subskriptionsplan (indført i Kritik og Antikritik, syvende Hefte Nr. 3) af „et Selskab“, hvilket dog uden Tvivl kun har bestaaet af de fire Mænd, der i Planen nævnes som deelagtige i Arbeidets Udførelse, nemlig Digteren Baggesen, Maleren Abildgaard, Kobberstikkeren Clemens, og Bogtrykkeren N. Møller, hvis dengang meget anseete 0fficin dog ikke kom til at trykke Bogen. Den oprindelige Plan for Værket synes at være bleven forandret i flere Punkter (jvf. Kbhvs. Adresseavis 1788 Nr. 80), og af Kobbernes Dimensioner har man Grund til at formode, at Bogens Format oprindelig har været bestemt til stor Octav.
Skriftet modtoges ikke meget gunstigt af Eritiken. Abrahamson tildeelte det i sin for øvrigt dygtige og grundige Recension en noget lunken Anerkjendelse, og tilføiede efter sin og Tidens Maneer en Mængde smaa Udæettelser, hvoraf flere ere ligefrem urigtige[2]. Og en anonym Recensent i ovennævnte Nummer af Kritik og Antikritik (efter Werlauffs Formodning J. C. Tode) anfaldt Skriftet med en slet dulgt Animositet og en vidtgaaende Mangel paa Indsigt og Smag. — Men desto livligere Paaskjønnelse fandt Arbeidet hos det store Publicum, der i et Par Menneskealdere har beundret denne classiske Oversættelse, hvilken Werlauff træffende har characteriseret med følgende Ord:
»Den flydende og aandfulde Oversættelse, i stilistisk
Henseende et erkjendt Konstværk, den elegante Versification, Kobbernes Udførelse fra Penslens og Gravstikkens Side, samt det typographiske Udstyr, ville altid gjøre denne danske Niels Klim til en Prydelse for vor Litteratur, hvortil endnu neppe haves Mage. Denne Berømmelse forgaaer intet væsentligt derved, at Oversættelsen i det Hele er mere fri og omskrivende end tro,
og at flere af Tegningerne ikke svare til selve Bogens Indhold«.
Selv satte Baggesen meget stor Priis paa dette Arbeide, og i et Exemplar af Bogen, som han Aaret før sin Død gav sin Søn, skrev han følgende Tilegnelse:
Baggesens Overæsttelse af Niels EHim er optrykket 1806 af Rabbek i Holbergs udvalgte Skrifter, ottende Bind, og 1832 og 1847 i Jens Baggesens danske Værker, tolvte Bind, men alle tre Optryk mangle Kobberne, og Texten er besørget uden Omhu eller Kritik. Endelig har J. C. Lange 1834 optrykket Bogen, som del paa Titelbladet hedder „med Rettelser og Forandringer“, i en teinmelig forfusket Form, og ledsaget af sexten „Kobbere“, der ere slette tydske lithographerede Copier efter de kobberstukne Originaler.
Nærværende nye Udgave, der indeholder de originale Kobbere i nye Aftryk, leverer den baggesenske Text, der i Originalen lider af en meget mangelfuld Correctur saavel som af en vis formel Usikkerhed hos den begyndende Forfatter, heelt igjennem revideret med Omhu, men med stor Varsomhed. Endeel Trykfeil, hvoraf enkelte vigtige gaae igjen i alle Optrykkene, ere rettede, og Orthographien heelt igjennem tillempet efter Baggesens Skrivebrug i hans modnere Alder. Ogsaa nogle enkelte Oversætterfeil, der have kunnet rettes med et Pennestrøg, ere borttagne, hvorimod nogle stilistiske Smaapletter, der ligesaa let kunde have været borttagne, have maattet blive staaende, fordi de tilhørte Oversættelsens hele sproglige Characteer og havde Analogier, der ikke kunde bortskaffes.
Frederiksberg, November 1867.
- ↑ Det var dog kun Subskribenterne, der fik Bogen i Foraaret, til offentligt Salg kom den først den 19de Juli, see Minerva 1789 II. 119, Adresseavisen 1789 Nr. 153. Werlauff har misforstaaet det sidste Avertissement som om det bebudede anden Udgave af Baggesens Oversættelse.
- ↑ Abrahamson dadler saaledes Brugen af de »lede« Ord Beskjeftigelse, Stof, Nid ( – Misundelse, Ordets eneste danske Betydning), Sveden sprang mig af Panden (Abrahamson fordrer: sprak), Bærevogn (brugt af Holberg selv), forstede sin Gemaldine m. fl.