Nær og fjern
Johan Dahl, (s. 61-62).
Min Dame, vil Du vugges
hvor sagte Bølger gaae,
mens Rosenbusken dugges
og mens Droslerne slaae?
Jeg lader Baaden glide
i den løvrige Bugt,
og sidder ved din Side,
og kan holde Hjertet lukt.
Hver Alf, der kjækt vil hæve
dit Slør som Glædesflag,
skal mellem os svæve
med et kjøligt Vingeslag.
Hver Alf, der ømt vil røre
din liliehvide Kind,
skal hviske i mit Øre
om Undinens haarde Sind.
Den deilige Undine,
der bringer Glemsels Drik,
hun har din kolde Mine
og dit tindrende Blik.