Hopp til innhold

Morgenbladet/1845/194

Fra Wikikilden
Morgenbladet
No. 194.
27de Aarg.
Søndagen den 13de Juli 1845.

Henrik Wergeland

indgik inat Kl 1 til den evige Fred; et Liv, rigt paa Betydning for Fædrelandet og dets Literatur, er nu endt. Ikkun 36 Aar gammel, har dog Henrik Wergeland et Navn som Faa i det nye Norges Historie; af Naturen udstyret med herlige og sjeldne Gaver og med en varm og begeistret Sjel har han virket meget saavel for sit Fædrelands Literatur som for dets aandelige Liv. Stillet i forskjellige Forhold i Livet, har han ogsaa været forskjelligen bedømt; dog ved hans Sygeleie og nu ved hans Lig ere alle disse Dissonantser forstummede. Hvad der nu overlever ham og skal være hans Eftermæle, er den store Betydning, hans Liv og Virksomhed har havt for Fædrelandet.

Udrustet med en varm Begeistring for sit Fædreland, dets Nationalitet og Frihed, viede han allerede sine Ynglingsaar til at virke for det nationale Element i Fædrelandets aandelige Liv og dets Frihed, og Frugterne af denne Virken have ikke været faa. Til en Tid, da Bevidstheden om et nationalt aandeligt Liv endnu ikke stod klar for Folket, opfattede han med ungdommelig Begeistring dets store Betydning, og i Tale som Skrift, i Handling som Ord virkede han for at befæste det, og hans Virken har endeligen fundet en Gjenklang hos hans Landsmænd, som vilde have været nok til at forplante hans Navn til de kommende Slægter. Faa Personligheder hos os have været populære, kjendte og afgjorte som Henrik Wergelands blev det allerede ved sin første Fremtræden.

Hans Virken som Digter fletter ogsaa de uvisneligste Blomster i den Krands, som omgiver hans Eftermæle.

Uden Tvivl den mest begavede Digteraand, som Norge nogensinde har eiet, plantede han saa mangt et herligt Digterværk paa den fædrelandske Jordbund, og, selv nu, medens Lidelser fængslede ham til Sygeleiet, arbeide hans rastløse Aand og udsendte Digtninger, som upaatvivleligen ere vor Literaturs skjønneste Eiendom.

Et for Fædrelandet rigt og betydningsfuldt Liv er saaledes nu endt; under hans Lidelser paa Sygeleiet fulgte hans Landsmænd ham med varm Deeltagelse, og ligesom Sørgebudskabet vil blive modtaget over det hele Land, for hvem han var kjendt, med Beklagelser, saaledes vil hans Navn og Skrifter eie et Værd, som ikke jordfæstes tilligemed hans afsjælede Leer.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.