Hopp til innhold

Morgenbladet/1840/306

Fra Wikikilden
Morgenbladet.

Toogtyvende Aargang.

No. 306.
1840.
Mandagen den 2den November.

Idag

holdes Vare-Auktion paa Børsen Kl. 10 Form. og 3 Efterm.; — Auktion paa Raadhuset over endeel Gaarde, Kl. 11 Form.; vaccineres Børn uden Betaling og revaccineres Voxne for Betaling hos Stadsphysicus Døderlein, Kl. 2 Eftermiddag.


Nogle Ord om Toldembeders Besættelse.
(Indsendt.)

Uden specielt at indlade os paa Kontroverser, som ere opstaaede mellem de Indsendere, som hidtil have skrevet om Toldembeders Besættelse, skulle vi ikke undlade at hidsatte følgende Betragtninger i denne Anledning.

Enhver veed, at der til at vare en duelig Toldofficiant ikke udfordres noget særskilt foreløbigt Studium; ei heller udfordres saadanne specielle Kundskaber, at der til Forretningerne forsvarlige Udførelse skulde behøves Andet eller Mere, end hvad enhver borgerlig Mand i Almindelighed veed og kan. Erfaring har noksom godtgjort dette; thi der gives Exempler nok paa flinke Toldembedsmænd, komne fra alle Stillinger, — og nogen Tids anvendt Flid i Begyndelsen, har i Almindelighed været nok for dem til at sætte sig ind i de, dog i Sandhed meget simple Forretninger. Som Følge af Forretningernes ringe Vanskelighed har Staten heller ikke fordret nogen Embedsexamen, eller nogensomhelst anden officiel Garanti for Besiddelsen af de til Embedernes forsvarlige Røgt udfordrendes Kundskaber, der nemlig maa forudsættes hos enhver nogenlunde dannet Mand; thi Toldloven kan der naturligviis ikke vare Spørgsmaal om, da enhver Mand med nogenlunde sundt Begreb lærer den i nogle Dage, og følgelig kan Toldembedsmændenes Tjenestetid som Saadanne, kun komme i meget ringe Betragtning ved Befordring. Den Lethed, hvormed enhver Mand, der ikke er en reen Dumrian, kan tilegne sig de Kundskaber og Færdigheder, som udfordres til at bestyre Toldbetjeninger, har da, som rimeligt, ogsaa nærmest givet Anledning til, at Toldvæsenet er bleven rekruteret med Personer, snart sagt hentede fra alle Samfundets Klasser, ligefra Overøvrighedspersoner og ned til Lieutenanter, Kjøbmænd, Skippere, Skriverkarle, Underofficerer, — Tjenere og andre simple Personer.

Men ligesom det vilde vare en Absurditet om en forhenværende Tjener, der havde slaaet som Roerskarl og Undertoldbetjent f. Ex. i 10 Aar, ved Besættelsen af en Overtoldbetjentpost skulde have den Rettighed og Lykke at foretrækkes en Bureauchef, Fuldmægtig eller Officer, der havde samme Antal Tjenesteaar, blot fordi han for 10 Aar siden opnaaede den usedvanlige Lykke for en Mand i hans Stilling, at blive Toldbetjent, — saaledes vilde det ogsaa vare en Urimelighed om en Kjøbmand, Fuldmægtig eller Officer, der for 10 Aar siden maatte prise sig lykkelig ved ak udrives af sin mislige Stilling ved at erholde en Overtoldbetjentspost paa henved 1000 Spd., atter skulde begunstiget ved at erholde et Inspektorat paa 2000 Spd., — blot fordi han for 10 Aar siden opnaaede den Lykke at komme i Toldfaget, og erholde et Embede paa 1000 Spd., — medens derimod Amtmænd, Korpschefer og Fl., der havde 30 til 40 Embedsaar, bleve forbigaaede. Udelukkende at befordre Toldpersonalet efter et vist Anciennitetssystem til de høiere Toldbetjeninger vilde for det Første vare en Umulighed, da det vel ligesaalidt kan vented, at den, der lader sig antage som Roerskarl, i Regelen nogensinde kan blive skikket til forsvarlig at bestyre et heelt Tolddistrikt eller et Toldkammer, som det i Regelen kan ventes, at en Soldat kan blive en stor Hærfører, da de begge dertil mangle den nødvendige Dannelse. Enkelte Undtagelser gives vel, men de ere Sjældenheder, der ikke kunne give Regel. Det vilde for det Andet vare en Urimelighed, at saadanne Personer, paa hvis Opdragelse og Dannelse intet har været anvendt, og der følgelig lidet eller inter have lært, skulde erholde de bedste Embeder i Staten. Da iøvrigt Toldvæsenets Officianter aldeles intet have opoffret for foreløbig at gjøre sig habile til deres Poster, og da det ikke hos de enkelte Individer kan ansees som nogensomhelst Fortjeneste, at de allerede for nogle Aar siden have varet saa heldig at blive hjulpne ind i Toldfaget, saa bør de ogsaa ialmindelighed være tilfredse med den Lykke de allerede have gjort, og hvorfor de Alle, i Forhold til deres forrige Stilling, bør vare meget taknemlige. De bør derfor ikke misunde andre Personer, der have større Kvalifikationer at paaberaabe sig, end de havde, da de kom ind i Toldfaget, at de ligeledes søge og erholde Toldembeder, det svare til deres Fortjenester. At de under Toldvæsenet ansatte Personer, i den Tid, de have tjent, have udført deres Forretninger med Redelighed, Orden og Nøiagtighed, kan ikke anføres som nogen Roes eller Fortjeneste, og kan derfor heller ikke blive nogen særdeles Grund til videre Befordring, da dette er enhver Embedsmands Pligt, og desuden i Grunden maa betragtes som en Selvopholdelsespligt, efterdi de derimod, om det Modsatte fandt Sted, vilde blive afskediget eller satte under Tiltale.

Naar en af Fødelandet fortjent Mand som Kapitain Fridrichsen af Marinen, der ved sine utrættelige Anstrængelser i en lang Række af Aar, for at bringe Artilleriets Virkninger til en forhen ukjendt Høide, endelig har seet sine geniale Opfindelser kronede med de meest forbausende Resultatet, hvorved Norges Handel og Korntilførsel ved Indførelsen ofret kraftfuldt Vaabens Beskyttelse vil erholde en forhen ubekjendt Garanti, og naar han da som eneste Belønning ansøger om er Toldinspektorat, maa formodentlig alle lavere Hensyn vige. Een af de før omtalte Indsendere foreslaaer vel, at man bør belønne ham ved at give ham en Kommandørkapitains eller Kontreadmiralspost i Marinen; men herved bør dog bemærkes, 1) at ingen saadan Post foruden er ledig, og kan vel heller ikke ventes vakant paa mange Aar; 2) at en Kommandørkapitain kun har 1180 Spd. om Aaret, hvorimod ethvert af de ansøgte Toldinspektorater derimod er anslaaet til 2000 Spd. aarlig, og følgelig bliver der stor Forskjel paa disse Belønningers Værdi; 3) at der i Marinen kun findes 1 Kontreadmiralspost, der, som anført, ikke er eller just saa snart kan ventes ledig, hvorved desuden bliver at bemærke, at der i Marinen gives nogle eldre Officerer end Kapitain Fridrichsen, der af andre Grunde, men med større Ret kunne gjøre Fordring paa hiin Post, naar den engang i Fremtiden bliver ledig. Man forudsætter desuden som afgjort, at om end Kontreadmiralsposten var vakant, og blev Kapitain Fridrichsen tilbuden, saa vilde han ikke modtage den, efterdi han visselig ikke vilde give første Anledning til at den i Marinen endnu aldrig brudte Anciennitet ved hans Befordring blev tilsidesat.

Det anmærkes sluttelig, at det er noksom bekjendt, at Kapt. Fridrichsen i sin Ansøgning har godtgjort, at han er i Besiddelse af de nødvendige Egenskaber, der udfordres hos en Toldinspektør, hvoriblandt kan nevnes den af en Indsender omtalte Varekundskab.


Indsendt.

I Tillid til Finantsdepartementets velvillige Omsorg for at komme Enhvers billige Ønske imøde, tillader man sig at henlede høie Vedkommendes Opmærksomhed paa det høist uheldige Arrangement med Postens Befordring fra Telemarken. Medens nemlig Ruten for vestre Post er forandret, er Postens Afgang fra hiin Egn den samme, som tilforn, hvoraf Følgen er, at Breve, der i Sommer ankom hertil Søndag Aften, og i afvigte Vinter, Mandag Morgen, nu først arrivere hertil Onsdag Morgen. Da Posten afgaaer fra Sillejord Fredag Formiddag, bliver er Brev henved 6 Dage gammelt, førend det har passeret en Veilængde af 25 Mile. Paa en næsten ligesaa uheldig Maade er Postruten til sidstmeldte Sted arrangeret, da de Breve, der afgaae herfra Torsdag Aften, og saaledes formeentlig naae Skien allerede Natten til Løverdag, først komme til Sillejord Tirsdag Morgen, hvoraf altsaa følger, at et Brev, for at passere 7 Mile længere, behøver respektive 3 Døgn. Man skulde tro, at med Forandring af en Hovedpost ogsaa fulgte en forandret Rute for de med samme annekterede Biposter, ligesom man med fuld Føie burde ventet, at vedkommende Postmester i denne Anledning var indkommet til Finantsdepartementet med Forestilling og Forslag om en efter den nærværende Rute for vestre Post lempet Forandring af Telemarksposten, saameget mere som det Uhensigtsmæssige i, at et Brev, der ankommer til Skiens Postkontor i det Seneste Løverdag Morgen, sammesteds ligger over til Mandag, snarest maatte falde ham i Øiet. Da dette formeentlig ikke er skeet, tillader Indsenderen heraf sig at bringe denne Sag paa Bane, haabende, at et heldigere Arrangement snarest muligt vorder truffet. Det bemærkes forresten, at Telemarksposten er kjørende.

Christiania, den 25de Oktober 1840.


Til Veibestyrelsen i Nedre-Romeriget.
(Indsendt.)

Det er yderst beklageligt, naar der paa en meget befaret Vei findes et Veistykke, som sjelden eller aldrig holdes tilbørlig istand. Om de øvrige Roder end opfyldte deres Pligt, gavner dog dette den Reisende saare lidet, saasnart han resikerer paa et enkelt Stykke af Veien at faae sin Voiture sønderbrudt, og saaledes lide et Ophold, der ofte kan være ham til overordentlig Skade. Et saadant Veistykke, der synes at ligge udenfor Veilovens Bestemmelser og at have hævdet Ret til at befinde sig i en stedsevarende miserabel Tilstand, forefindes imellem Gaardene Spenningsby og Bjerknæs i Nittedalen. I afvigte Sommer reiste Indsenderen ligeledes denne Vei, og det kort efter Veibefaringen, men det omtalte Veistykke var i sin sædvanlige Tilstand. Veilovens § 83 anvendtes ikke: Stykket er udenfor Loven. I en lignende daarlig Forfatning er ligeledes Broen ved Nittedals Stangjernshammer. Kunde disse Ord bidrage til at Veien kom i en noget bedre Stand, vilde mange Reisendes Tak være Lønnen for min Opsats.

En Reisende.


Mosse-Gabestok.
(i Brug 1840 p. Chr. n.)
(Indsendt.)
10.
Vi have Stokkemænd i Drammen og hos os.
(The sweetest sleeping Jury.)
Men Gabestokkemænd man ejer kun paa Moss.
(The Lawyers of the Bury.)

En Indsender har i Morgenbladet No. 298 f. d. A. omtalt den af Hr. Wessel Berg paa mit Forlag bebudede, fuldstændige Udgave af de Norge vedkommende Reskripter, og gjort opmærksom paa, at Prisen, 8 ß. Arket, hvortil Værket frembydes, ei er billig. Det Urigtige i denne Paastand vil man let indsee, naar der tages Hensyn til, at Værket trykkes i stort Format, og med smaa, meget tæt satte Typer. Arket i den nye Samling af Reskripter indeholder nemlig omtrent halvtredie Gang saa meget, som et Ark af Fogtmanns Reskriptsamling. Sees hen til Prisen paa lignende Foretagender her i Landet, vil Sammenligningen ingenlunde falde ugunstig ud. Dunckers Reskriptsamling) indbefatter henimod 90 Ark i samme Format, og sælges for 9 Spd. Dette bliver 12 ß. for Arket. Ikke nok at Prisen paa min Udgave bliver en Trediepart billigere for Arket: hverken med Hensyn til Papir eller Tryk kan den nævnte Udgave sættes ved Siden af min. Da jeg har indkjøbt det til Værkets Udgivelse fornødne Papir paa een Gang skal Subskribenterne ei udsættes for at faae er Værk, hvori Papiret, deels er hvidt, deels graat, blaat, guult o. s. v. Indsenderen anfører fremdeles, at der er høi Grad af Sandsynlighed for, at Værket, efter den for samme lagte Plan, vil komme til at udgjøre mindst 100 Ark mere, end jeg har angiver. Ærede Hr. Indsender! De tager dog Munden altfor fuld. Jeg har i min Subskriptionsplan antydet, at Arkeantallet formodentlig bliver 120 a 130. Hvor vanskeligt det ved et Værk af saa stort Omfang maa være nøiagtigt at opgive Størrelsen, er let at indsee. Efterat have anmodet Udgiveren om, saa vidt muligt, med Bestemthed at anføre, hvor mange Ark han antager at Værket vil udgjøre, har han erklæret, at dette ei lader sig sikkert fastsætte: Han er imidlertid af den Mening, at der ei vil beløbe sig til stort mere, end der i Subskriptionsplanen er paaregnet. For at imidlertid Subskribenterne dog kunne have Noget at holde sig til, erklærer jeg herved, at dersom Arkeantallet skulde med mere end 50 overstige det i Subskriptionsplanen opgivne: skulle de efterfølgende Ark leveres Subskribenterne gratis. Jeg gjentager endnu en Gang, at Værkets Udgiver efter bedste Skjøn ei antager at have forregnet sig. Skulde deres Spaadom, Hr. Indsender! gaae i Opfyldelse: faae jo Subskribenterne mindst 50 Ark gratis, og det maa De dog erkjende at være noget Klækkeligt. Deres Tirade: “saa meget mere som Cappelen ikke er den Mand, som gratis vil overlade o. s. v.“, er meget uheldig; thi da vi nu tilfældigviis ere komne paa den Materie, skal jeg lade Dem vide, at seg, i de 12 Aar, jeg har været Boghandler, blot een Gang har indbudt til Subskription. Det var Iislænderen i Norge, som jeg da udgav i 3 Bind; og uagtet mine Subskribenter havde forpligtet sig til at betale 8 ß. for Arket, beregnede jeg dem blot 6 ß. De vil heraf med Forbauselse erfare, at Boghandler Cappelen just er den Mand, som i denne Henseende ei er bange for en Smule Opoffrelse, naar han finder at denne med Billighed kan fordres. Ærede Hr. Indsender! tilgiv mig at jeg anfører dette Faktum, men De har jo selv foranlediget det.

Endelig kommer jeg til et Punkt, hvori De og jeg ere fuldkommen enige, at det ofte omtalte Værk er et Arbeide, der fortjener Opmuntring ved Subskription. Jeg kan forsikkre Dem, at det lader til, at denne vil have den bedste Fremgang; thi i den korte Tid Subskriptionen har staaet aaben, have henimod 100 tegnet sig, og disse ere næsten udelukkende her fra Staden. Fra andre Stæder og fra Landet ere naturligviis endnu ingen Planer komne tilbage.

Der første Hefte vil derfor i Midten af næste Maaned forlade Pressen.

J. W. Cappelen.


Ledigt Embede.

Nummedals og Sandsværs Distriktslægeembede med aarlig Gage af Statskassen 210 Spd. og af Buskeruds Amtskommune for Lægetilsynet ved Amtssygehuset til 84 Spd., ialt 324 Spd. Distriktet indbefatter Kongsbergs By samt Sandsværs, Flesbergs og Rollougs Præstegjelde. Embedets Indtægter ere med Hensyn til Indskud i Enkekassen ansatte til 650 Spd., hvorhos Vedkommende ifølge kgl. Resolution af 30te Marts 1836 ansees forpligtet i Tilfælde af Ansættelse at finde sig i de mulige Forandringer med Hensyn til Distriktets Størrelse m. V. De, der have ansøgt dette Embede ifølge Kundgjørelsen af 24de Mai d. A., i hvilken Embedets faste Gage ialt var ansat til 408 Spd., erindres herved om, at saafremt Ansøgningerne ikke inden 6 Uger ere tilbagekaldte, antages Supplikanterne at vedblive Ønsket om under Besættelsen ogsaa nu at komme i Betragtning.


Christiania, den 1ste Novbr.

Den Tale af Rektor Bugge, som vi i Gaarsbladet omtalte, og hvormed han ledsagede sin Skaal for Prof. Sverdrup, er saalydende: “Naar den philol. Forenings Medlemmer have følt sig styrkede og opmuntrede i Aanden ved det Liv og den Interesse, som Fleres venskabelige Samvirken til eet fælles Maal aldrig forfeiler at fremkalde, saa har ogsaa Hjertets Stemme gjort sin Ret gjældende og henvendt en taknemmelig og erkjendtlig Tanke paa den Mand, der har en saa væsentlig Deel i Dannelsen og Retningen af de Interesser, der fremkalde Trangen til en saadan engere Forening. Denne Mand er De, Hr. Professor Sverdrup! Det lyse Blik for Videnskaben overhovedet, der er Dem eiendommeligt, den grundige Lærdom og den ualmindelige Smag, hvormed De for Deres lyttende Tilhørere stedse saa skjønt og saa klart tolkede Indskrifterne paa de underbare Monumenter fra Kæmpeaandernes svundnes Old; — dette Blik, denne Lærdom, denne Smag har umuligt kunnet gaae sporløs hen over de ungdomsfriske Aander. Jeg veed, at Mangen en, ogsaa af os Ældre, ret ofte med Glæde tænker sig tilbage i hine Dage, da De snart med den grunige Forsknings skarpe Blik rydede os den ofte mørke Tale af Philosophen fra Stagira, snart med Begeistringens Ild hævede os op paa den tragiske Chorsangs mægtige Vinge, og naar Deres livfulde Øie da luede af ædel Begeistring for det Store og Skjønne, som hiin understore Tid har overleveret en ofte uskjønsom Efterslegt, sandelig, da veed jeg at Hjertet bankede i mangt et ungdommeligt Bryst og der tændtes Funker i Aanden af den samme ædle Begeistring. Det er saaledes Dem, høit agtede Lærer, som vi deels umiddelbar deels middelbar gjennem de Universitetslærere, De dannede, for en meget væsentlig Deel have at takke for, at, uagtet saamange mislige ydre Omstændigheder, endnu en saadan Interesse teer sig virksom for Philologiens Studium, at der kunde opstaae en saa levende Trang til den gjensidige Meddelelse paa dette Gebeet, der er vor Forenings Væsen og Maal. Dog — der er ikke inden denne engere Forening alene, at Deres Virken bærer sine Frugter. Trindt om i vort Fædreneland arbeide Mænd, dannede af Dem og besjælede af den Aand, der er Deres. Og dette har Meget at betyde. Paa en Tid, da saameget af det Gode og Ædle, der er Tidsalderen eiendommelig, truer med at henveires af Dagens Vind eller at fordunkles i Sky af Røg og Damp, da de almindelige Interesser med en betænkelig Overvægt koncentrere sig om Livets materielle Behov, da Aanden truer med at kvæles af Bogstaven og Ideen med at dø under Trykket af koldt og stivt Formvæsen, da man ikke spørges saameget om Fas, som om Jus, og man stundom gjør sig en Ære af med uvittig Peblingefod at trampe paa den svundne Storheds Grav, paa en saadan Tid er det vigtigt, at der hist og her i vort Fædreneland beredes Jordbund for en Sæd af en bedre Art, at der vækkes Sands for Alvor og Grundighed i Aanden. Thi først naar de ideale Interesser have tilkæmpet sig deres rette Betydning i Forhold til de materielle, først da fremgaaer af Begges harmoniske Udvikling Staternes og Samfundets Kalokagathi. See, høit agtede Lærer! Saa vigtige og dyrebare Interesser knytte sig til Deres Navn. Og derfor var det en Trang for den philolog. Forenings Medlemmer at bevidne Dem den Kjærlighed, Taknemmelighed og Høiagtelse, hvormed vi omfatte dette Navn. Modtag da, agtede Lærer, gjennem mine simple men hjertelig meente Ord Udtrykket af disse vore Følelser for Dem; modtag Ytringen af det oprigtigste Ønske om at Gud den Almægtige ville blidgjøre og velsigne Deres Alderdoms Dage. Og naar Alderdommens Tryk bliver Dem føleligt, da lad det være Dem en oplivende og trøstende Tanke, at De i Saamanges Hjerter har reist Dem et Agtelsens og Erkjendtlighedens varige Eftermæle, og at Deres kraftige og lyse Aand længe efter Dem skal virke fort gjennem erkjendtlige Disciples alvorsfulde Idræt.“

Før Professorens Skaal udbragtes, blev følgende Sang afsjunget:

Hvor skjønt i Livets Aftenrøde,
Med Borgerkrandsen i sit Haar
At skue spiret frem til Grøde
Den Sød man planted i sin Vaar,
See Gnisten blusse op til Lue,
Som man i mangt et Bryst har tændt,
Og Sporet af sin Virken skue
I mangen Ædlings Færd erkjendt.

Den yngre Slægt Du har veiledet
Paa Kundskabs Vei med sikker Haand,
Og gyldne Viisdoms Frøkorn spredet
Du har i mangen Ynglinds Aand.
Thi Klarhed sænked, naar du talte,
Sig over Aand og Tanke brat,
Ideer hidtil skjulte kaldte
Du frem og skabte Dag og Nat.

Og naar du rulled for vort Øie
Op Tæppet for et herligt Old
Og sjælfuld tolked os de høie
De dybe Runer paa dets Skjold,
Da var det som af Seklers Dvale
Til Liv det atter frem sig brød,
Og atter klang dets Viismænds Tale,
Dets Barders Lyre atter lød.

Du lærte os, at Fortid yder
For Livet mangen herlig Skat,
At Nutids Tegn man bedst udtyder
Ved Lyset over Fortids Nat,
At blandt den fjerne Oldtids Grave
Saa mangen ædel Blomst der groer,
Som, plantet om i Livets Have,
Udfolder først sin rige Flor.

Du bød os skille Skal fra Kjærne,
Af ydre Skin at blændes ei,
Men følge Aanden som den Stjerne,
Der ene viser rigtig Vei.
I Dit Exempel Du os viste
Et skjønt Forbilled for vor Færd;
Vi saae din Virken, og vi priste
den sande Viisdoms høie Værd.

Og end, skjønt Aarende Dig tynge,
Er friskt og ungdomsvarmt Dit Bryst,
Du Nestor i de yngres Klynge,
Der Alle lytte til Din Røst!
Gid længe end Din Stemme lyde
I Hallerne, hvis Pryd Du er,
Gid end i mange Aar Dig fryde
De Frugter, som Din Virken bær!



Skibs- og Handelsefterretninger.

Christiania, den 1ste November. Varepriserne noteres: Bomuld 21 ß., midd. og god ord. Kaffe 17 ß., Pundtlæder 42. ß., Riis 9 ß., Rosiner 9 ß., Sirup 5 ß a 6 ß., Raffinade 17 ß., Melis 16 ß., Kandis 14 a 16 ß., guult Havana 9 a 10 ß., Tobaksblade 22 a 30 ß. pr. Pd.; Bordeaux Sprit 35 ß. pr. Pot; østersøisk Hvede 5 Spd., do. Rug 16 Mk. 12 ß, dansk Rug 14 Mk. 12 ß., 2 d. Byg 12 Mk., 6rd. do. 11 Mk. a 11 Mk 12 ß., Erter 17 Mk , Torrevecchia Salt 6 Mk. pr. Td.

— I Kornhandelen ved Bryggerne er det stille. Nyt kallundborgsk Byg er i de sidste Dage solgt til 12 Mk. 18 ß. a 12 Mk. 12 ß.

— Siden i Slutningen af Sept., da et Fartøi fragtedes til Honfleur til 39 fr., har her aldeles ingen Søgning været efter Skibe. Til Havre et fragtet et Skib til gangbar Fragt til Vaaren. Bestemte Tilbud, som Skibsrehderne kunne finde antagelige, gjøres ikke.

— I de sidste Dage har atter er Opbud fundet Sted, med de kun altfor sædvanlige, den norske Kjøbmands Kredit saa ødelæggende Antecedentia af Pantsættelser og Skadesløsbreve.


Bekjendtgjørelser.

Fra Selskabet Skandinavien i Kjøbenhavn er opsendt følgende Kunstsager for at bortsælges ved Auktion: Ole Bulls Portræt, Oliemaleri i forgyldt Ramme, Walter Scotts Do., malet efter et Edinburger-Stykke i forgyldt Ramme, Mozarts Portræt, Kopi efter Hermann, Brudens Forestilling og den skjelmske Skolemester, Originalmaleri, i forgyldt Ramme, af Westphal, Schillers Portræt, efter Hermanns berømte Maleri, i forgyldt Ramme, 18 Stkr. Skriverportefeuiller med Dagen og Natten efter Thorvaldsen, 8 Tobaksdaaser af Palisandertræ med indlagt Arbeide, 6 Skrivertøi i Daniametal, 6 lakerede og forgyldte Thekasser med 3 Daaser, 21 Lampekupler, 6 slebne Glas-Pebberdaaser og Sennepskander, 6 med Fløiel og Atlas forede Damesytøi, 350 smaa Æsker til Ringe, 5 Messing-Cylindre til Astrallamper, 2 Mahogni-Pibestrativer, 55 Kobberstik, forestillende Slaget ved Bellealliance, udgivet af Foreningen for Kunstens Opmuntring, 20 Stkr. Stavnsbaandets Løsning af Do. Do., 40 Stkr. Kjøbenhavnsposten af Do., 6 Stkr. Christian den Ottendes Portræt af Do., 6 Stkr. Dronning Carol. Amalies Portræt af Do., 47 Par broncerede Stager med Figurer, 10 Par Do. uden Figurer. Sagerne, der forauktioneres til Høistbydende under Vareauktionen paa Børsen Onsdagen 11te November om Eftermiddagen Kl. 3, kan efter nærmere Bekjendtgjørelse tages i Øiesyn.

Christiania, den 29de Oktober 1840.

Johan M. Bugge.

Til undertegnede, som Bestyrere af afdøde Studiosus juris C. Nilsens Boe, ville Enhver, der maatte have noget Krav paa bemeldte Bo, snarest muligt henvende sig med deres Fordringer.

H. H. Maschmann. C. Holmsen.
Vareauktionen paa Børsen

kontinuerer Mandag, Tirsdag og Onsdag den 2den, 3die og 4de November om Formiddagen fra Kl. 10 samt paafølgende 5te, 6te og 7de November om Eftermiddagen fra Kl. 3 med Opraab af diverse Manufaktur- eg Kolonialvarer.

Selskabet af 28de December 1838

afholder sin tredie Samling i denne Saison Tirsdagen den 3die November.

For Direktionen:

Ebbell.

Mit Dampbad er aabent hver Søgnedag fra Kl. 2—4 for Damer og fra Kl. 4—9 for Herrer. Karbad gives hver Dag; Prisen er 36 ß. pr. Bad. Ligeledes gives Styrtebad fra Kl. 7—10 Formiddag; Prisen 12 ß.

Westermann.

Til Efterretning for dem, med hvilke jeg har den Ære at staae i Handelsforbindelse, bekjendtgjøres herved, at Hr. Adam Hjorth er indtraadt som Kompagnon i den af mig førte Vare- & Kommissionshandel, samt at denne Handel fra idag af for fælleds Regning fortsættes under Firma Hjorth & Ziener.

Christiania, den 29de Oktober 1840.

P. A. Ziener.

I Eftermiddag Kl. 3 sælges paa Børsen til Høistbydende tilhørende Kjøbmand H. I. Bergvitz’s Opbudsbo:

fiint og grovt Steentøi, bestaaende af Kaffe- og Thekander, Do. Kopper, Spylkummer, glasserede Fade, Ringer, Potter, Krukker med Laag, endeel Tapetserier, lakkeret Skind, samt 3 Dunke Blyhvidt m. m.

Det dramatiske Selskab i Christiania.

Onsdagen den 4de November gives 2den Assemblee i denne Saison. Indgangen aabnes Kl. 7.

Direktionen.

Udlodning af Kunstsager og Musikalier.

Aktier til Udlodningen af Kunstsager og Musikalier 1 Decbr. Maaned d. A. ere fremdeles at erholde hos vore Kommissionærer paa Landet og i Byerne samt i vor Boglade, hvor Plan for Udlodningen og Kataloger over samtlige Præmier gratis udleveres.

Guldberg & Dzwonkowski.

At undertegnede er flyttet fra Generalinde Ramms Gaard til Spielberg & Komp.s Gaard i Nedre-Slotsgaden, skraas over for Hr. Hattemager Eckmann, bekjendtgjøres herved.

W. B. Wexels.

Blikkenslager K. F. Rolfsen.

At jeg er flyttet til min, før Kjøbmand H. Smidt, eiende Gaard, Hjørnet af Østre- og Skippergaden, bekjendtgjøres for dem, som hidtil har og fremdeles vil beære mig med sin Søgning.

K. F. Rolfsen.

Skiftevarsel.

Onsdagen den 9de December førstkommende, Kl.9 Formiddag, bliver paa Thingstedet Garsvig i Høland afholdt Skiftesamling i Boet efter afdøde Prokurator Hoff; og da Skiftet ved denne Samling formodes at kunne blive sluttet, saa anmodes samtlige Boets Vedkommende og Enhver, som har Noget ved Samme at iagttage, at ville afgive Møde.

Nedre-Romeriges Sorenskriverkontor, den 27de Oktober 1840.

Sem.

Fra førstkommende Nytaar bliver for en Kandidatus eller Examinatus juris, der har nogen Øvelse i praktiske Forretninger, en Fuldmægtigpost ledig ved et Sorenskriverkontor nogle Mile fra Christiania. Lønnen er 200 Spd. aarlig, Alt frit i Huset. De herpaa Reflekterende ville behage at nedlægge forseglede Billetter i Morgenbladets Expedition med Paaskrift: “Eedsvoren Fuldmægtig“.

Reiseselskab til Trondhjem ønskes sidst i Novbr. eller først i December. Helst saadant, hvori en Dame deeltager. Billetter, mærkede Reiseselskab, bedes nedlagte i Morgenbladets Expedition.

Auktioner.

Tirsdagen den 3die Novbr. førstk., Form. Kl. 11, bliver offentlig Auktion afholdt paa Gaarden Steen i østre Bærum over afg. Livørekone Inger Jørgensdatters Boes Løsøre, bestaaende af forskjellig Slags Indbo, Sølvtøi, Fruentimmergangklæder, Tin- og Kobbertøi, Dækketøi, Sengeklæder, endeel barket Læder og beredde Skind, en Skydskjærre, et vinterfødt Sviin, 2de Kjør og 3 Lam m. m.

Agers Sorenskriverkontor, den 22de Oktober 1840.

S. Sørenssen.

Fredagen den 6te Novbr. førstkommende, . Kl. 2 Eftermiddag, foretages, ifølge Overretsprokurator Bruuns Rekvisition paa Eiernes, Lieutenant Tanberg & Komp.s Vegne, offentlig Auktion paa Gjæstgiverstedet Trøgstad i Ullensagers Præstegjeld, hvorved 2de mod Sikkerhed i Parter af Gaardene Langton og Eidssæter i Hurdals Præstegjeld til dem udstædte og paa cirka 2000 Spd. lydende Panteobligationer, der bære 4 pCt. aarlig i Rente, opbydes til Salg paa Konditioner, som ved Forretningen opgives; hvorhos Lysthavende herved indbydes.

Plogstad, den 29de Oktbr. 1840.

Borchsenius.

Forinden endelig Beslutning tages om Aprrobation af de ved 3die Auktion over de forskjellige Parceller af Gaarden vestre Grefsen i Agers Thinglag gjorte Bud er besluttet at søge 4de Gangs Auktion. Denne Auktion fremmes paa selve Gaarden Onsdagen den 11te November anstundende, Kl. 2 Eftermiddag, hvorved først for sig opraabes:

1) Hovedgaarden med paastaaende Husebygninger, undtagen Polmandsbygningen samt Nyboden, ellers med Haugen, hosliggende Engeløkke, videre Øst-, Vest- og Nord-Jordene samt Fæhagen og begge Grefsen-Pladsene.

D) Vesle-Engen, Kirsebærjordet og Hestehagen tilligemed Palmandsbygningen og Nybyden.

3) Engebraaten med paastaaende 3 Ladebygninger og tilliggende Huusmandsplads samt med Vintersæden 4 Tønde Rug.

d) Midtoddens Skov med Grund og Huusmandsplads.

Derefter skeer Opraab af den samlede Eiendom og forsaavidt herved intet Overbud skeer, bliver Budene paa Parcellerne afgjørende og Approbation herpaa at ansee indeholdt i Tilslagene, saaat der heller ikke bliver Anledning til at gjøre Efterbud, hvoraf flere siden sidste Auktion ere fremkomne.

Agers Sorenskriverkontor, den 76de Oktober 1840.

S. Sørenssen.

Da det ved 4de Auktion over Kjøbmand Sørensens Opbudsboes Gaard hersteds gjorte Bud ikke er bleven approberet, saa bliver herved en ny Auktion berammet til Afholdelse i og over bemeldte Gaard med Tilliggelser Fredagen den 4de December førstkommende, Kl. 3 Eftermiddag, paa Konditioner, som bekjendtgjøres ved Auktionen. Det bemærkes, at det gjørendes Bud vil blive approberet paa Stedet, hvorfor Boets Kreditorer anmodes om at af give Møde og iagttage deres Tarv, da de Udeblivende antages at samtykke i hvad af de Mødende besluttes. Folloug Sorenskriverkontor i Drøbak, den 29de Oktober 1840.

Ellefsen.

Dødsfald.

At min inderlig elskede Hustru. Medea Elisabeth, fedt Hansen, blev mig efter Herrens urandsagelige Villie, i en Alder af 23 Aar, ved Døden berøvet den 29de f. M., faa Øieblikke efterat hun var bleven Moder til en igjenlevende Søn, bringer jeg herved med Savnets bittre Smerte til fraværende Beslægtedes og Venners Kundskab.

Fedde. den 10de Oktober 1840.

A. Bjørnvall.

Efter 1 Aar og 26 Dages lykkeligt Ægteskab maatte jeg friste den tunge Skjæbne ved Døden at miste min elskede Hustru, Inger Oline, født Woxnæs, i hendes Alder 28 Aar. Den 2den d. M. nedkom hun med et dødfødt Drengebarn og den 10de næstefter kaldte Gud hendt fra mig. For Slægt og Venner bekjendtgjøres denne tunge Skilsmisse af hendes dybt bedrøvede efterladte Mand.

Børke i Sørums Præstegjeld, den 28de Oktober 1840.

N. Torgersen.

Seilfærdig Skipper.

Skipper J. Andersen, beliggende med sit Fartøi i Borkehullet, søger Fragtgods til Bergen.

Bøger.

Af de ifølge kongl. Resol. af 17de Septbr. paa Finants-, Handels- og Tolddepartementets Foranstaltning i Trykken udgivne og i vedkommende Landdistrikter fordeelte “Bemærkninger om Tørraadenheden hos Potatos og Midlerne mod samme“, ere i Undertegnedes Forlagshandling endeel Expl. tilkjøbs a 4 ß.

P. F. Malling.

Tilsalgs.

Ved Næs Teglverk i Maridalen er tilkjøbs 25,000 velbrændte og omhyggeligen sorterede Tagstene og 100,000 Muursteen, hvilke, om ønskes, kunne paa Vinterføre leveres i Christiania eller Omegn. Ligesaa er paa Storøen i Maridalsvandet og paa Brændingslandet dersteds tilkjøbs 500 Favne 6 Kvart langt Granbrænde, hugget i 1839 af staaende Skov i Trehjøringen og derfra fremflødet samt oplagt i dette Aar. Liebhabere kunne besee begge eller een af Delene og derefter skriftlig eller mundtlig afhandle det Fornødne om Priis og øvrige iKonditioner med undertegnede, til hvem Breve nedlægges paa Bærums Verks Jernbod i Christiania.

Hakedals Jernverk, den 28de Oktober 1840.

Widerberg.

H. P. Werners Vareudsalg er i disse Dage bleven forsynet med:

fiint damask Dækktetöi

— — Theduge,

Dreiel ) i forskjellige Kvaliteter.

Bolster )

som sælges til meget billige Priser.

Bomuldsgarn, bleget og ubleget, No. 8 til 20,

Liin. Faareuld,

røget og grønsaltet Flesk,

saltet Kjød i Tønder,

Malt, Hvede, Rug og Byg,

Stangjern og Spiger m. m.

forhandles af

J. Dybwad.

Blegede Christiansfeldter-Talglys til 6, 8 & 10 Stkr. pr. Pd., hvoriblandt tykke korte Kontor-Lys, sælges billig hos

I. H. Schwensen.

Bergenske Formelys, udmærket gode, og bedste raffineret Lampolie sælges i større og mindre Dele af

P. Dührendahl & Comp.

Jordbær-Planter, af den store spanske Sort, forhandles af G. Hendrichsen.

En god 3etages Kakkelovn er tilsalgs. Morgenbladets Expedition anviser.

Større og mindre Steenkrukker, Fade og Ringer, tjenlige ved Slagtning, sælges af G. Hendrichsen ved Byens Vagt.

God Anschovis i hele og halve Dunke sælges i H. Thoresens Boes Gaard i Skippergaden.

Tjeneste søgende.

Et i Huusholdningsvæsen vel övet Fruentimmer önsker at komme til en Familie her i Byen, for at gaae Huusmoderen tilhaande. Paa Lön sees ikke saameget som paa en blid Omgang. Billet, mærk. No. 4, bedes nedlagt i Mgbls. Expedition.

Bortkomne Sager.

Af et Værelse i min Gaard i Pilestrædet er Tirsdag den 20de Oktober bortkommet et enkeltkasses Gulduhr af gammeldags Façon med massiv Kjæde og Nøgel al fiint Guld. Nylig før Uhret savnedes, saaes i Haven, hvortil ovenmeldte Værelse støder, en halvvoxen Dreng, rød af Ansigtsfarve med mørkt Haar, iført Rundtrøie, og som, saavidt erindres, bar en Hue uden Skygge. For Uhrets Tilbagebringelse betales 5 Spd.

Christiania, den 21de Oktober 1840.

H. S. Arctander.


Christiania, trykt i U. Hviids Enkes Bogtrykkeri af G. Hansen.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.