Min vens bok/Note skrevet ved daggry
Steenske Forlag, (s. 40-41).
Dette er en vinternats høst, det første neg av mine minder. Skal jeg la det spredes for vinden? Er det ikke bedre at binde det sammen og bære det i lade! Det vil, tror jeg, være en sund næring for sjælene.
Den beste og lærdeste av mennesker, hr. Littré, ønsket at hver familie skulde ha sit arkiv og sin aandelige historie. Han sa: »Siden en god filosofi har lært mig at sætte traditionen og bevarelsen høit, har jeg mangen gang beklaget at borgerfamilierne ned gjennem middelalderen ikke tænkte paa at føre beskedne dagbøker hvor huslivets vigtigste hændelser blev skrevet ned for at overleveres fra slegt til slegt saalænge familien bestod. Hvor interessante vilde ikke de krøniker være som naadde ned til vor tid, selvom optegnelserne var aldrig saa sparsomme! Hvormange tapte tanker og erfaringer vilde ikke blit reddet ved en smule omhu og følelse for sambaandet!«
Jeg for min del vil følge den vise oldings ønske: dette skal bevares og utgjøre begyndelsen til familien Nozière's krønike. La os intet tape av fortiden. Det er kun med fortiden at man skaper fremtiden.