M. B. Blytts Norske Flora. 1ste Hefte
21. Norsk Flora, indeholdende Beskrivelser over de i Kongeriget Norge fundne vildtvoxende phanerogame Planter, ordnede efter det Linneiske System tilligemed Angivelse af Planternes geographiske Forholde, deres Egenskaber og Anvendelse, af M. N. Blytt, Prof. i Botanik. 1ste Hefte. Christiania 1847. 10 Ark 8vo. J. Dahl. Heftet 60 ß.
Af dette i længere Tid af Fædrelandets, ja af hele Nordens Botanikere med Længsel imødeseede Værk er i Begyndelsen af dette Aar det første Hefte (160 Sider) udkommet. Uagtet det Udkomne kun omfatter en liden Deel af det Materiale, som Forf. har at behandle, nemlig de to første slægt- og artfattige Linneiske Klasser og omtrent 1⁄3 af den tredie, saa er det dog fuldkommen tilstrækkeligt til at give det botaniske Publikum en Idé om Værkets Plan, og Anledning til at bedømme, om Forfatteren i det Præsterede har opfyldt dets Forventninger.
Trangen til en udførlig norsk Flora har visseligen i den senere Tid været stærkt følt; thi Hornemanns fortjenstfulde Værk, der uimodsigeligen har bidraget meget til at udbrede Kundskab om Fædrelandets Planteverden, er nu allerede forældet, saa at de ikke faa, senere end Supplementet opdagede og beskrevne, nye Arter deri savnes. Slægterne ere desuden hverken saa skarpt begrændsede vog underdeelte, ei heller ere Kjendemærkerne fremsatte i den Terminologi, som Nutidens grundigere organographiske Kundskaber fordre. Om Hartmans “Handbok i Skandinaviens Flora“ 4de Oplag 1843 gjelder tildeels den sidstnævnte Anke, hvorimod denne Forf. har optaget baade de nye etablerede Slægter og de senere end Hornemanns Supplement opdagede, for Videnskaben eller Floraen nye Arter. Dette Værks Plan gaaer desuden blot ud paa at diagnosticere de skandinaviske Planteformer paa den kortest mulige Maade, og indlader sig aldeles ikke paa at angive Planternes Egenskaber eller Anvendelse. Vistnok angives Voxestederne for de respective Arter, men dog ikke paa en saadan Maade, at det kan være til nogen synderlig Veiledning for Samleren og Væxtgeographen. Hos Hornemann er der, med Hensyn til de norske Planters Udbredning og øvrige plantegeographiske Forholde, langt fra de Oplysninger at finde, der ere saa ønskværdige baade for Botanikeren og Oekonomen. Ingen af disse paaankede Mangler vil, saavidt Anmelderen formaaer at dømme, komme til at ramme Professor Blytts norske Flora, der forresten er anlagt omtrent efter samme Plan som Hornemanns oekonomiske Plantelære, men meget udførligere, især hvad den videnskabelige Deel angaaer.
Som sædvanligt forudskikkes ved Begyndelsen af hver Klasse de til dennes forskjellige Ordener hørende Slægter, ordnede med systematisk Sands og karakteriserede paa en til Videnskabens nuværende Standpunkt svarende Maade. Under hver Slægt er med mindre Typer angivet Slægtens habitus (almindelige Udseende); den naturlige Familie, hvortil den af de mest anseede Botanikere er henregnet, samt Slægtsnavnets Etymologi. I Slutningen af hver Orden anføres de Slægter eller Arter, som vistnok under en streng Befølgelse af det Linneiske System vilde blive at søge under den ovenstaaende Orden, men som formedelst deres intime Slægtskab med andre Slægter eller Arter, som i overveiende Antal befinde sig i en anden Klasse eller Orden, beskrives sammen med disse sine Forvandte, og derfor henvises til den Gruppe, hvori Beskrivelsen af disse aberrante Former er at finde. I Slægtschemaet ere Slægterne betegnede med fortløbende Nummere, men disse blive ikke gjentagne paa det Sted, hvor Slægtnavnet anføres i Spidsen af de den tilhørende Arters Beskrivelse, saaledes som det efter Anmelderens Mening vilde være rigtigst.
Med Hensyn til de beskrevne Arter, da er Diagnosen hverken for kort eller for lang; Synonymien er behandlet med en overordentlig Omhu og en Kritik, der tilkjendegiver den udmærket grundige Naturforsker. Citaterne af de forskjellige Værker, fornemmelig af nordiske Forfattere, ere anførte strengt efter Tidsordenen, saaledes først Linnéi Flora suecica, Gunneri Flora Norvegica, Hammers Norske Flora, Hornemanns Plantelære 3die Opl. Wahlenberg Flora svec., Hartmanns Scand. Flora. Plancheværkerne ere citerede mellem de anførte med strengt Hensyn til den Tid, hvori Tegningen og Beskrivelsen af den citerede Planteform er bekjendtgjort. Af Exsiccatsamlinger citeres Fries’s Herbarium normale, et Foretagende, til hvis Fremgang Professor Blytt har bidraget og fremdeles vedbliver at bidrage paa den kraftigste Maade, og Reichenbachs Flora germannica exsiccata. Man bliver tydeligt vaer, med hvilken overordentlig Omhu Forfatteren er gaaet frem for at verificere de anførte Arter, og hans grundige Bemærkninger ville i denne Henseende være alle Botanikere kjærkomne. Man forbauses virkelig over Righoldigheden af hans litterære Apparat, og den Omhu, hvormed det er samlet og benyttet.
Den udførligere Beskrivelse af Arterne med deres Varieteter som efter Anmelderens Skjøn er mesterligt udført, er trykt med mindre Typer, og Blomstringstiden er altid angivet i Slutningen af Beskrivelsen. Derpaa omhandles Artens Forekomst og Voxekreds, og i denne Henseende er Bogen uvurdeerlig, da disse Angivelser fornemmelig grunde sig paa Forfatterens mangeaarige og omhyggelige Observationer, hvortil hans mange Reiser fast over det hele Rige har givet ham Anledning. Voxestedernes geognostiske Forholde ere ogsaa tagne i behørig Betragtning, ligesom ogsaa deres høieste Elevation over Havets Niveau i de forskjellige Breddegrader sædvanlig er angiven, tilligemed Grændsen for deres Udbredning mod Norden, og undertiden ogsaa ved de reent arktiske Former deres sydlige Grændse. Findesteder for de sjeldnere Arter ere nøiagtigen angivne.
I Behandlingen af Planternes Egenskaber samt medicinske og oekonomiske Anvendelse er han temmelig udførlig, og giver adskillige særdeles nyttige Oplysninger i sidste Henseende. Dyrkningsmaaden er ligeledes ofte angiven, og ved de Græsarter, der ere dyrkede som Foderurter, anføres Resultaterne af de dermed anstillede Forsøg, fornemmelig efter engelske og svenske Kilder. Det vilde efter Anmelderens Formening have været rigtigst at reducere de angivne Acres og Tønde Land til de hos os gjældende Maal. Den overordentlige Omhyggelighed, som Forfatteren anvender for at lære de norske Planteformer at kjende i alle deres Forholde, en Fremgangsmaade, som bliver aldeles nødvendig, naar man vil komme til Kundskab om de Grændser, indenfor hvilke Artens Variationer ligge, og derved kunne afgjøre, hvad der er Art og hvad Varietet, har gjort det til en Nødvendighed for ham at samle en stor Mængde Individer. En saadan detailleret og gjentagen Sammenligning af det forbausende rige Materiale, som han nu i en saa lang Aarrække har sammenbragt, bevirker vel paa den ene Side, at Værket ikke kan skride saa hurtigt frem, men har tillige den Fordeel, at det, man erholder, er saameget bedre. Det er vistnok sjeldent, at en Forfatter optræder saaledes udrustet baade med Materiale og Kundskaber som Forfatteren af Norsk Flora. Det vilde ret være at ønske, at Publicum vilde understøtte et Værk, som fuldendt vil geraade baade Forfatteren og Nationen til Ære, og Anmelderen imødeseer med Længsel Fortsættelsen, med Ønske om at Gud vil forunde Forfatteren Tid og Helbred til at fuldføre sit omfattende og gavnlige Foretagende.
Anmelderen vil til Slutning gjøre opmærksom paa nogle Uovereensstemmelser, der finde Sted i Citaterne til Afbildningerne i Flora danica mellem Forfatteren og Hornemann, hvilke tydeligen beroe paa Trykfeil hos en af Parterne: saaledes citerer B. til Zostera marina var. β anguslifolia fig. 1301, Hornemann derimod 1501; ved Salicornia herbacea β potula f. 1624 Bl., 1621 Hornemann; ved Veronica scutellata β villosa f. 1651 Bl., 1561 Hornem. Eriophorum gracile f. 1441 B. 1491 Hornem. Scirpus Tabernæmontani-Holoschonus Fl. dan. 454 B. 494 Hornem.
H. Rasch.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |