Leitande efter Blaamann

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

„Blaamann“, „Blaamann“, Bukken min!
tænk paa veſle Guten din!

Bjørnen med ſin lodne Feld
kan deg taka ſeint i Kveld.

Gamle „Lykle“, Moder di,
ſeint kom heim med Bjølla ſi.

So ikring ſeg hun mund ſjaa,
likſom der var Faare vaa.

Det ſaag ut, ſom der var Naud,
kanſkje no du ligger daud.

Tidt du danſad kringom meg,
mangt eg rødde daa med deg.

Naar eg laag ſom blind og dauv,
grov du paa meg med di Klauv.

Ja, du vilde vekkja meg
up til Leiken din med deg.

Du var ſpræk og glad og god,
all min Ros du vel forſtod.


Tidt du veit eg ſa’ til deg:
„han veit meir enn mata ſeg“.

„Blaamann“, „Blaamann“, ſvar meg no,
mækre med dit kjende Ljod!

Ikke enno „Blaamann“ min,
maa du døy fraa Guten din.