Lars drømmer

Hundrede gange til byen
og hundrede gange tilbars.
Ja, den som havde en daler
for hvergang – det ønsker nu Lars.

Ja, da behøvde en ikke
at gå fra sin varme feld
før klokken var midt på dagen,
nei, ikke før det var kvæld.

Å jøs, hvor en da skulde sove!
Og når en så vågnede op,
Se, da skulde Lise stå der
med kager og kaffekop.

Med fine konditorkager
af dem til to skilling styk,
hver fyldt med slig krem-sokkerlade
og ferskbagt og blød og tyk.

Å jøs, hvor en da skulde æde
så fint som i oberstens hus!
Og så skulde piben stoppes
med fineste prestekardus.

Så lå en i sengen og damped,
til klokken var elve slet.
Og så fik en sødgrød til middag
og pølse til anden ret.

Og bayerøl alt hvad en orked,
og drammer med pebber i, –
og efterpå fine cigarer
af dem hos Hans Jensen til ti.

Å huf, hvor en blev rent sulten
af bare at tænke sig til – –!
Og Lars han løser på nisten
af grovbrød og sure sild.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.