Lady Gwendoline
| ←En sang om ingenting | Lady Gwendoline av Olaf Bull |
Dialog→ |
Den unge lord Ralph af Culloden
pranget med al den skam,
ja, hele den pragt af skjændsel,
som vel kunde dynges paa ham!
Men leende red han sin hest til bys,
til Brucernes slot i dalen,
hvor dansen gik het under hundrede lys
og skred gjennem riddersalen!
Lady Gwendoline kjendte ham ikke!
Gylden af gudløse dages sol,
og blaa af sit bjerg i øiet,
stod han i smil ved den skjønnes stol,
over en kyshaand bøiet!
Og førend at midnattens stund var slat,
vidste noblessens løver,
at ridderens datter til Dunbar slot,
bleknet af elsk til en røver:
Lady Gwendoline kjendte ham ikke!!
Da var det at lady Priscilla,
en dame paa standens ære,
hvislet en gift den lange nat
ved frøkenens hovedgjærde!
Og næstedags morgen var daaden gjort,
thi se, da med brændende blikke
junkeren hilste i slottets port,
kjendte hun lorden ikke!
Lady Gwendoline kjendte ham ikke!!
Den unge lord Ralph af Culloden
fik hastig sin ganger snudd,
og ga den et slag, saa den steilet,
som brændt af et bøsseskudd!
Og da han den syvende nat jog hjem,
paa gangerens ryg, den spanske,
og jomfruen gløttet bag vinduets bræm,
var han forandret ganske!
Lady Gwendoline kjendte ham ikke!!
Men tænkte hun da i sin stolte ve,
at livet for ham var ute,
og fyldte med taarer sin duk for dét,
aa, da graat hun feil bak sin rute!
Han hængte sig ikke! I Morven skog
halser hans glade kobbel,
og gaader og griller han støtt forjog
med jenter og vin og dobbel!
Lady Gwendoline kjendte ham ikke!!
| Tilbake til toppen av siden. |