Julemorgen

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Johan Dahl (s. 19).

Jeg ſtod en Julemorgen taus og ene
og læned Hovedet mod Kirkemuren;
mat ſlog mit Hjerte, blegnet laae Naturen,
min Taare brændte paa de kolde Stene.

Da, lig en Aandeſkares Hoſianna,
frembruſte Orglets Tonehav derinde,
og Stormen gik i Kirkegaardens Linde,
og Sneen lyſte ſom et himmelſk Manna.

Og Stjernen ſaae jeg over Huſet tindre,
og gjennem Stormens Flugt og Orglets Tone
jeg hørte Menighedens fromme Pſalmer.

Da ſank en ſtille Lindring i mit Indre,
et vaarligt Vift af Evighedens Palmer,
og bedende jeg ſtod for Herrens Throne.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.