Julemorgen
Johan Dahl, (s. 19).
Jeg stod en Julemorgen taus og ene
og læned Hovedet mod Kirkemuren;
mat slog mit Hjerte, blegnet laae Naturen,
min Taare brændte paa de kolde Stene.
Da, lig en Aandeskares Hosianna,
frembruste Orglets Tonehav derinde,
og Stormen gik i Kirkegaardens Linde,
og Sneen lyste som et himmelsk Manna.
Og Stjernen saae jeg over Huset tindre,
og gjennem Stormens Flugt og Orglets Tone
jeg hørte Menighedens fromme Psalmer.
Da sank en stille Lindring i mit Indre,
et vaarligt Vift af Evighedens Palmer,
og bedende jeg stod for Herrens Throne.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |