Helligt vorde dit Navn
Opprydning: Denne siden trenger en opprydning for å oppnå en høyere standard. Du kan hjelpe Wikikilden med å forbedre den.
| Den anden Sang. Helligt vorde dit Navn Herrens Bøn - Fader Vor. Forfattet udi ni Sange av Petter Dass |
| Siunges med sin egen Melodie |
Herre GUd! dit dyre Navn og Ære
Over Verden høit i Savn maa være,
Og alle Sjæle. Og alle Træle,
Og hver Geselle De skal fortælle
Din Ære.
Det er smukt og kosteligt at høre,
At man Gud sin' Læbers Pligt mon gjøre;
De dyb' Afgrunder, De grønne Lunder
Skal Herrens Vunder Hver Tid og Stunder
Udføre.
Om sig Folk anstille vil saa slemme,
GUds Navn at tie still og glemme,
Saa skal dog Stene Og tørre Bene
Ei være sene Hand Navn det rene
At fremme.
Ja, før GUd sin Ære skal forlise,
Før skal Hav og grummen Hval ham prise,
Samt og Tanteien, Som løber Leien,
Stenbid og Seien Og Torsk og Skreien,
Og Nise.
GUd er GUd, om alle Land laa øde,
GUd er GUd, om alle Mand var døde,
Om Folk forsvimler, I Herrens Himler
Utallig' vrimler, Som slaar paa Cimler
Hin' søde.
Skuld' Herren fattes Bram og Svenne,
Se, ti Tusend staar for ham og tjene;
Ja tusend Gange Ti Tusend mange,
Hvis smukke Sange Med Klang kan prange
Der henne.
Thi for GUd skal alle Knæ sig bøie,
De som bor i Himlene hin' høie.
Od de paa Jorden I Sør og Norden,
Samt Djevlers Orden, Som dømt er vorden
Til Møie.
Høien Hal og dyben Dal skal vige,
Jord og Himmel falde skal tillige,
Hvert Bjerg og Tinde Skal slet forsvinde,
Men Herrens Minde Til tusend Sinde
Skal stige.
Vil de gamle være stive og sove,
Da skal Børn i Moders Liv GUd love;
De halte. lamme, Maalløse, stamme
Gjør og det samme, De grumme, gramme
Og grove.
Naar jeg mig fra Top til Fod betrageter,
Ingen Lem paa mig for god jeg agter;
Var de saa smukke Som Silke-Dukke,
De jo skal bukke Med ydmyg' Sukke
Og Fagter.
Men, o Mennesk', tør du det vel mene,
At GUds Navn sker Ret og Skjel, alene
For Prest og Bonde Med blotte Munde
Ham love kunde? Nei, ingenlunde
Det ene.
Herrens Navn hos os paa Jord kan ikke
Helliges ikkun med Ord og Nikke;
Nei, hvor du svæver, og hvor du stræver,
Se til, du lever, Som GUds Ord kræver
Til Prikke.
Lad dit Lys for Folket smukt saa brænde,
At enhver din Dyd og Tugt kan kjende!
Lev ei begjærlig, Ei Folk besværlig,
Lev from og ærlig. Mod hver Mand kjærlig
Til Ende.
Had ald det, GUd i sit Ord selv hader,
At Vellysten dig paa Jord ei skader!
Sky Synd og Lyder, Som GUd forbyder!
Elsk Tugt og Dyder, Som dig bepryder
Og bader!
Men vilt du paa Synders Vei henstige
Og fra Dyden blues ei at vige,
Da dine Lemmer GUds Navn beskjemmer,
GUds Aand bortskræmmer, Og ei forfremmer
GUds Rige.
Men, o GUd! forhindre sligt at blive!
Hvad som er ugudeligt, fordrive!
At vi vor' Tider Mod Synden strider,
Naar tiden lider, Hos dig omsider
At blive!
Frå Katechismus-Sange, først trykt i 1711. 2. song til Fader vår. Her sitert frå Willy Dahls Norske salmer 1600-1750, J. W. Eide Forlag, Bergen 1974. ISBN 82-514-0105-4
| Tilbake til toppen av siden. |