Grevinde Platers Kampbøn

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Grevinde Platers Kampbøn

av Sylvester Sivertson


 Gjennem Dæmringens Graa
 blinke Kanonernes Lyn,
 Blodstrømmene staa
 profetiske malte i Sky'n.
Herre! som raader for Liv of for Død,
hvad gjemmer den stigende Dag i sit Skjød?

 Retfærdige Gud!
Se, Fyrstevold raser mod Ret og Retfærd
og truende hæver det blodige Sværd.
 Retfærdige Gud!

 Barmhjertige Gud!
Se Landet, ak! svømmer i Graad og i Blod,
Fortvilelsen sukker ved Alterets Fod.
 Barmhjertige Gud!

 Miskundhedens Gud!
Os truer Tyrannens det løftede Spær,
hans tusinde Bødler, hans myrdende Hær.
 Miskundhedens Gud!

 O naadige Gud!
Fra Fædrenes Grave maa Børnene fly.
Hvor skjænker en fredelig Palme dem Ly?
 O naadige Gud!

 Algodhedens Gud!
Ak! dæmpede, stille, en Gravtone lig,
her Sjelenes Sukke opstige til dig.
 Algodhedens Gud!

 O Kjærligheds Gud!
Se Voldsmanden myrder i Moderens Arm
den Spæde, hun trykker til blodige Barm.
 O Kjærligheds Gud!

 O hellige Gud!
Med Blodoffer fræk han besmitter din Jord
og trodser i Hovmod dit Kjærlighets-Ord.
 O hellige Gud!

 O straffende Gud!
Naar knuser du dog din Vredes Orkan
hver Jordens Afgud og forvoven Tyran?
 O straffende Gud!

 Almægtige Gud!
Du Fiendens talløse Skarer henveir!
skjænk Frihed og Retfærd og Sandhed og Sei'r.
 Almægtige Gud!

 Gjennem Dæmringens Graa
 blinke Kanonernes Lyn,
 Blodstrømmene staa
 profetiske malte i Sky'n.
Herre, som raader for Liv og for Død
hvad gjemmer den stigende Dag i sit Skjød?

 Alvidende Gud!
Min Anelse irrer blandt spøgende Gys,
og bange jeg søger om Klarhed og Lys.
 Alvidende Gud!

 Dog alvise Gud!
Det Dække, os hyller Fremtiden i Slør,
er til din Alvidenheds evige Dør.
 Alviisdommens Gud!

 Og, alvise Gud!
en Dødelig aldrig udgransked din Vei,
selv Himlens Cheruber og Serafer ei.
 Alviisdommens Gud!

 Ja, alvise Gud!
om Frihed med Frihedens Ofre end døer,
skjønt sørgende, tause tilbede vi bør
 din Viisdom o Gud!

 Og skal jeg, o Gud!
nu blødende segne for Fiendens Sværd,
saa giv kun, at Døden jeg først bliver værd!
 Du styrke mig, Gud!

 Mit Liv og min Aand,
mit Fædreland og vor retfærdige Sag
befalet paa Kampens alvorlige Dag
 vær, Gud! i din Haand!