Fra Monte Pincio

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Samlede værker. Mindeutgave
Gyldendalske Boghandel (Første Binds. 31-32).

Aftenen kommer, solen står rød,
farvende stråler i rummet henskylle
lyslængslens glans i uændelig fylle; —
fjællet forklares, som åsyn i død.
Kuplerne gløder, men længere borte
tåken langs markernes blålige sorte
vugger opover som glæmselen før:
over hin dal dækker tusen års slør.
Aftnen, hvor rød og varm!
blusser av folkelarm,
glødende hornmusik,
blomster og brune blik. —
Fortidens store står rundtom, knapt kjænte,
bundne i marmor og vænte.[1]

Vesper det ringer, i rødmende luft
tonernes ofFerdamp tåker og spredes,
kirkernes hellige halvmørke bredes,
aftenbøn bæver i ord og i duft.
Ildbæltet over Sabinerne spænnes,
bluss på Campagnen av hyrderne tændes,

En højde over Rom, stadens spasergang, hvor musikken spiller og den fornemme værden møtes hver aften.

Roma med lamperne frembryder matt,
likesom sagn av historiens nat.
Gjænnem den unge kvæll
hopper en saltarell’; —
sværmere knaller til
latter og morra-spill; —
tankerne stræber i farver og toner
trofast mot det som forsoner.

Lyset har tapt i sin lydløse kamp,
himmelen hvælver de dunkelblå buer,
dypt fra dens evighed stjærnerne luer,
jordmassen synker i tåke og damp.
Øjnene flygter fra mørket mot staden,
møter et liktog med fakler i gåden;
natten det søker, men lysenes flag
vifter dog håb fra den evige dag.
Muntert en mandolin
lyder til dans og vin,
munkesang, gatelek
døves av tappenstrek; —
gjænnem det drømmende livsårens banken
glimter med daglys i tanken.

Stille det bliver, æn dunklere blå
himmelen våker og vænter; — opunder
fortid som drømmer, og fremtid som stunder,
usikkre bluss i det rugende grå!
Men — de vil samle sig, Roma fremstige
lystændt en nat for Italiens rige:
Klokkerne kimer, kanonerne slå,
minnerne flammer på fremtidens blå! —
Yndig om håb og tro
op mot nygifte to
jubler en sanger til
cither og fløjtespill.
Stærkere længsler får barnesøt hvile —
mindre tør vågne og smile.

  1. Marmorbyster av Italiens navnkundige mænn står rundt plassen på Monte Pincio.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.