Ene

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
John Griegs Forlag (s. 19-23).
◄  Navnløs
Julaften  ►

Jeg havde ild nok, da jeg var ung,
— ild nok, —

et blaatoppet luehav,
ideer, ideer,
gjæring og fødsel,
brusen og smelten!

Da jeg var ung!

— Noget, som tabtes,
noget, som ei fandtes,
haab, som brast,
ild, som sluktes . . .


Der arbeider sig frem her inat
hos en forpint mand,
i en jaget sjæl,
ord.

Ord...

Mit liv er ord.
(Og det er skade.)
Visne ord.
Stivnede hjerteslag.

Hjerteslag!

Gud!
Du, som er jeget i livsfylden!

Gud,
du, som skaber!
— smerter,
kimer,
ord —


du —
hvem jeg tænker mig lig os,
men dit ansigt klart,
din pande lys —

du —
hvis menneskenavn
ensomheden
atter og atter
om mig hvisker,
vifter og hvisker,
med ukjendte stemmer nynner,

— dette forpinte menneske,
som blot, blot, blot
har ord —
husker du det da?

— — — — — — — — — —

Nu brænder lyset ned i stagen,
nu vandrer mørkets aander
paa spidse tær
ind i mit rum.


Lysner der linjer
der borte i krogen?

Var det mørket, som hvisked
om kvindelinjer,
hvide og runde?

Hulker der hjerter
der borte i krogen?

Er det aander, som sukker?
om død, og om nat?

Hjerteslag . . .:

Den,
hvem dødsdronningen
har udkaaret,
den,
hvem dødsdronningen
elsker,
han
er ene.


Den,
hvem dødsdronningen,
naar paa jord
er nat,
men det i himlens lydfyldte hvælving
er dag,
er blændende, himmelsk dag,

den,
hvem dødsdronningen
har da betegnet,
dødsdronningen, dødsdronningen,
han
er ved jorddag ene.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.