Diplomatarium Norvegicum/1/Hjælpemidler/I

Chr. C. A. Lange og Carl R. Unger (red.)

Diplomatarium Norvegicum I, Andet Hefte

P. T. Mallings Forlagshandel, 1849 (I-1, s. vi-viii).

Man finder Aaret betegnet paa forskjellige Maader. Af disse var Beregningen efter Christi Aar almindeligst i 13de, Slutningen af 15de samt 16de Aarhundrede, men efter Kongens Aar i hele 14de og Begyndelsen af 15de. Stundom benyttedes begge, ja endog flere, Dateringsmaader i Forening. Desuden daterede Paverne saagodtsom stedse fra deres Regjeringsaar, enkelte Biskopper fra deres Vielsesaar o. s. v.

BEREGNING AF CHRISTI AAR.

Hvad denne angaar, da havde man gjennem hele Middelalderen ingen fast almindelig Regel for Dagen, hvormed Aaret skulde begynde. Fra Numa Pompilius ligetil langt hen i den christne Tid regnedes Aarets Begyndelse paa romersk Vis fra 1ste Januar, men paa den Tid, da Christendommen naaede Norge, var det allerede blevet almindeligt at begynde Aaret 7 Dage för, nemlig fra Jesu antagne Födselsdag 25 December, hvortil Kong Haakon Adelstensfostre henlagde den hedenske Julehelg. Kjendskab til romersk Tidsregning havde Nordmændene för Christendommen ikke, og de kunne derfor ei heller som Christne fra först af have regnet Aaret fra 1 Januar, men snarere paa deres christne Læreres Angelsaxernes Vis fra 25 December^[1]. Imidlertid udfandt den scholastiske Spidsfindighed, at Christi Aar ikke passende kunde regnes fra hans virkelige Födsel (nativitas, Oldn. burðr), men maatte regnes fra Undfangelsens Dag, da hans Kjödsannammelse (incarnatio, Oldn. holdgan) begyndte, eftersom Kirken ellers kom til at festligholde hans Födsel (25de Decbr.) för hans Undfangelse (25de Marts). Som Fölge heraf blev det paa flere Steder Brug at begynde Aaret med den foregaaende 25 Marts, 9 Maaneder og 7 Dage för vort Aar (calculus Pisanus), medens Andre vel ogsaa begyndte Aaret med 25 Marts, men i det fölgende Aar, altsaa omtrent 3 Maaneder senere end vi (calculus Florentinus)^[2]. Begge disse Regnemaader, der altsaa variere netop et fuldt Aar, benævnes i Almindelighed annus incarnationis.

Denne Aarsregning har sikkert ikke været almindelig i Norge. I de flere tusinde med Hensyn til dette Spörgsmaal gjennemgaaede originale Breve fra 13de, 14de og en Del af 15de Aarhundrede benyttes saagodtsom udelukkende enten Udtrykket anno domini eller ár eptir guðs burð, frá burð, frá burðartið eller burðartima várs herra, medens derimod saavel Udtrykkene anno ab nativitate eller nativitatis, som anno ab incarnatione eller incarnationis kun yderst sjelden^[3] forekomme, især de sidstnævnte, ligesom jeg kun i et eneste Diplom har fundet frá holdgan várs herra Jesu^[4]. Heraf synes man berettiget til at slutte, at Beregningen fra Jesu Födsel eller Byrd har været saa almindelig, at man ei har anseet det nödvendigt at antyde Aarets Begyndelse anderledes end ved det ubestemte anno domini, idet man efter Angelsaxernes Brug ved Incarnationsaar ei har forstaaet andet end Jesu Födsels Aar^[5].

Men derfor kan Incarnations-Aaret fra 25de Marts nok undtagelsesvis være brugt, da det tydeligt sees, at man i Norden bar kjendt en saadan Beregning af Aaret^[6]; men da det hörer til de sjeldne Undtagelser, hvis rette Brug endnu er dunkel, ansees videre Undersögelse om Beregningsmaaden deraf her ufornöden.

At Aaret af Nordmændene i den förste christne Tid er blevet regnet fra Juledag (25 Decbr.), og at dette længe har vedvaret, synes derfor meget rimeligt^[7], men naar man har ophört hermed, og regnet fra 1 Januar, lader sig for Tiden ikke bestemme. Der er som en Fölge af Julefreden udstedt faa Breve mellem Jul og Nytaar, hvilket vanskeliggjör Afgjörelsen, men tillige formindsker Spörgsmaalets praktiske Betydning. Men fra 2den Halvdel af 15de Aarhundrede kan man med Bestemthed regne Aaret fra 1ste Januar. Dipl. Norv. I. No. 822 sammenlignet med No. 823 (begge skrevne med samme Haand) og No. 995 viser dette; det sidste, dateret 4de Juledag 1498, kan ikke henföres til vort Aar 1497, da det netop var i Advent og Julen 1498, at Erkebiskop Gaute opholdt sig i Konghelle. Her er saaledes Beregningen fra 1ste Jauuar vis. Forövrigt vedbleve Benævnelserne 8de Dag Jul om Nytaar, 13de Dag om Epiphania og 20de Dag om 13 Januar ligefuldt, og have vedligeholdt sig til vore Tider, saa man ei fra dem kan slutte til Varigheden af Aarets Beregning fra Juledag.

beregning af kongernes aar.

De ældste norske Breve mangle fordetmeste Angivelse af Tid og Sted; fra Midten af 13de Aarhundrede, da Datering mere og mere blev almindelig, regnedes snart fra Guds Aar, snart fra Kongens Regjerings-Tiltrædelse (anno regni, á áre rikis). Skjönt Norge fra denne Tid af var et Arverige med en fast og anerkjendt Arvegangslov, regnede dog Eftermanden i Almindelighed ikke sin Regjering fra Formandens Dödsdag, men fra den Dag, da han höitidelig blev tagen til Konge af Folket^[8]. Der maatte altid hengaa nogen Tid, inden Thing kunde samles, og derfor finder man et kortere eller længere Tidsrum mellem Formandens Död og Eftermandens Rigsaars Begyndelse. Var nu blot Hyldingsdagen optegnet, vilde Aarets Bestemmelse være saare let, men derom mangler man næsten ved enhver Leilighed Oplysning. Man maa derfor ved Hjælp af de Data, selve Diplomerne indeholde, söge at komme denne Dag saa nær som muligt. Ved Valget mellem forskjellige Dage, naar man kun tilnærmelsesvis kan bestemme den rette, er den Bestemmelse i Hirdskraaen^[9], at hint Hyldingsthing skulde holdes paa en Söndag eller en Höitidsdag, ofte afgjörende.

Efter det ovenfor oplyste om Vanskeligheden ved det christne Aars rigtige Bestemmelse, er det nödvendigt ved denne Undersögelse at gaa ud fra et ubetinget sikkert Tidspunkt. Dette maa den Solformörkelse i det nordlige Europa 5te August 1263 ausees for, som Kong Haakon Haakonssön var Vidne til under sit Ophold paa Orkenöerne, og som i hans Saga omtales umiddelbart för Lafransmesse (10 Aug.)^[10]. Ifölge samme Sagas Beretning döde han under dette Ophold paa Öerne i Kirkevaag Natten til Söndag efter Luciemesse, altsaa Nat til den 16de Decbr. 1263.

Sönnen Magnus Haakonssön, kaldet Lagaböter, havde i Faderens levende Live faaet Kongenavn og var bleven kronet; for ham bortfaldt altsaa den vedtagne Hylding. Han regnede derfor sin Regjerings Tiltrædelse fra Faderens Dödsdag. Da han styrede Riget under Faderens Tog, og först ud i Fasten 1264 fik Kundskab om Dödsfaldet, har man villet regne hans Aar fra denne Tid, og nærmest fra Begravelsesdagen 22 Marts^[11]; men to utvivlsomme Dateringer vise, at han har regnet det fra et ældre Datum. I Hirdskraaen Kap. 36 findes Dateringen: Paalsmesse om Vinteren (25 Januar) efter Christi Byrd 1273 i Kong Magnus’s 10de Regjeringaaar, og hans Bylov for Bergen er udstedt: Vincentii Dag (22 Januar) 1276 efter Christi Byrd, i hans 13de Aar^[12]. Disse Dateringer, der findes saaledes i alle gamle Lovcodices, godtgjöre, at ban har regnet sit Aar fra en Dag för 25 og 22 Januar 1264, og to breve fra Septbr. 1277 vise^[13], at det regnedes efter 22 Septbr. 1263. Mellem disse Yderpunkter maa Dagen falde, og da Faderen allerede ved Midsommer 1263 var afreist til Orkenöerne, kan Magnus ei have regnet sit Aar fra den Dag, han paa Faderens Vegne overtog Rigsstyrelsen i dennes Fravær. Vi maa da holde os til Dödsdagen 16 Decbr. som den eneste rimelige Dag, hvorfra han regnede sin Regiering, og finde Bestyrkelse herfor i hans Eftermands Rigsaars Beregning. Efter Samtidens enstemmige Vidnesbyrd döde Kong Magnus i Bergen den 9 Mai 1280 i hans Regjerings 17de Aar.

Sönnen Erik Magnussön var ligeledes i Faderens Live tagen til Konge, ligesom den yngre Sön Haakon var given Hertugsnavn, og hin regnede sin Regjerings Tiltrædelse fra den 1Ode Mai 128O, Dagen efter Faderens Död, og fra samme Dag regnede Broderen Haakon sit Hertugdömmes Aar. Kong Eriks Kroning i Bergen 2 Juli (Svitunsmesse) har hermed intet at gjöre. I Brev, dat. 16 Kal. Juni (17 Mai) anno regni primo, meldte Kong Erik Edvard I. af England sin Faders nys indtrufne Död^[14]; altsaa er Brevet fra 1280, og Erik har regnet sin Regjerings Begyndelse för denne Dag, d. e. för sin Kroning. At begge Brödre regnede deres Fællesstyrelses Aar ens, indlyser af flere Breve, og naar da Dipl. Norv. I. No. 80, udstedt af Haakon, er dateret Aar efter Guds Byrd 1292, Mandag för Halvardsmesse (d. e. 12 Mai) i vort Hertugdömmes 13de Aar, saa viser dette, at Brödrenes Regjering allerede var begyndt för denne Dag. Det maa da være skeet umiddelbart efter Faderens Död. Kong Erik döde i Bergen 13de Juli 1299^[15].

Broderen Haakon V Magnussön (den Ældre) kaldes i Diplomerne hyppig den Kronede (hinn kórónaði), og skjelnes derved fra Kong Haakon den Yngre^[16]. Han er uden Tvivl tagen til Konge og har regnet sit Aar fra Laurentii Dag (10de August) 1280. Et Brev fra ham til Kong Edvard II i England er nemlig dateret: Bergen, V Idus Augusti (9de August) anno decimo septimo^[17], og augaar norske og engelske Kjöbmænds gjensidige Klager, hvorom Kong Edvard oftere havde skrevet til Haakon i sin Regjerings 10de Aar. Edvards Aar begynder med 8de Juli 1307, fölgelig hörer denne Brevvexling til Christi Aar 1316, og det ovennævnte Brev fra Kong Haakons 17de Aar er altsaa fra 1316, d. e. hans Aar falder efter 9 August. En Retterbod^[18] er udstedt af ham i Bergen 2 Nætter efter Lafrantsvaka (d. e. 12 August) i hans 15de Aar; da man nu af Dipl. Norv. I. No. 143 seer, at Kongen 31te August 1314 bestemt var i Oslo, har han neppe to Uger forud været i Bergen. Retterboden maa da henföres til 12 August 1313, og Kongens Aar falder för 12 August. Mellem 9 og 12 har man kun den store Festdag Laurentii-Messe 10de August, hvorfra hans Regjering kan regnes. Kong Haakon döde i Oslo 8 Mai 1319.

Magnus Erikssön fulgte Morfaderen paa Norges Throne og blev tillige Sveriges Konge. At hans Regjering i Norge er regnet fra Slutningen af August, nærmest St. Bartholomæi-Messedag 24. August 1319, fremgaar af fölgende Data. Et Drabsprov (Dipl. Norv. I. No. 341) er udstedt Bartholomæi Aften (23 Aug.) i Magnus’s 35te Aar angaaende et Drab, begaaet Tirsdag efter Mikjalsmesse i det samme Kongens Aar. Da Drabet nödvendig maa være begaaet för Provet derom, hörer 23de August til det fölgende Aar efter Christus; altsaa begynder Magnus’s Aar efter den 23 August. Et af Kong Magnus i hans eget Overvær i Tönsberg udstedt Brev^[19] er dateret Söndag efter Bartholomæi i hans 17de Rigsaar. Dette maa være af Aar 1335, i hvilket Aars August og September Kongen var i Tönsberg, medens han paa samme Tid i 1336 opholdt sig i Sverige^[20]. Fölge1ig falder Kongens Regjerings-Tiltrædelse för 27 August, og mellem 23 og 27 August er Bartholomæusmessen 24 August den eneste anseede Festdag. Uagtet Magnus i de sidste 20 Aar af sit Liv maa betragtes som afsat, og Sönnen Haakon styrede Riget, udförte han dog enkelte Regjeringshandlinger lige til sin Död, ligesom man vedblev at regne efter hans Aar. Han druknede paa Bömmelfjorden den 1ste December 1374.

Med Hensyn til Sönnens Haakon VI Magnussöns (den Yngres) Regjerings Tiltrædelse er ikke alene Dagen, men ogsaa Aaret usikkert. Den 15 August 1343 gaves den unge Haakon Kongenavn paa Varberg Slot^[21], og 17 Juli 1344 samtykkede Norges Almue heri (Dipl. Norv. I. No. 290). I 1350 skal efter Torfæi Vidnesbyrd Regjeringen i Sverige være overdraget til Erik og i Norge til Haakon, hvilket dog tiltrænger Bestyrkelse. Desuagtet regnes hans Aar ikke fra nogen af disse Begivenheder. Man finder derimod hans Aar beregnet fra 1345 i to Breve, det ene udstedt 8de Dag Jul i Kong Magnus’s 35te og Kong Haakons 8de Regjeringsaar (d. e. 1 Januar 1354 ?); det andet Söndag för Pindse i Magnus’s 27de og Haakons 1ste Aar (d. e. 28 Mai 1346)^[22]. Ligesaa har Suhm (Danm. Hist. XIII. 842. 845) to Retterböder, udstedte i Stockholm af begge Konger i Fasten, i Magnus 43de og Haakons 6te Aar (d. e. 1362). Herefter skulde dennes Aar regnes fra 1356; men dette er vist en Feilskrift af 6te for 7de Aar, og slige Feil ere i Afskrifterne af Retterböderne saare hyppige. De fleste og bedste Diplomer vise derimod, at Haakon den Yngres Regjering er regnet fra Aaret 1355 omtrent ved Midten af August Maaned. Hans eget Brev om Stilstanden med de tydske Söstæder er udstedt i Bjorlands Kirke ved Bahus „anno 1369 feria quarta ante nativitatem Mariæ, anno regni Norvegiæ decimo quinto (5 Sept. 1369)^[23], og et andet Brev er dateret Söndag efter Bartholomæi anno domini 1376, „var þat a eino are ok tuttugtu rikis Hakonar Noregs kononga“ (26 Aug. 1376)^[24]. Disse Breve vise, at Haakons Aar er regnet fra 1355 för 26 August. En Retterbod af Kong Haakon er dateret: Bergen Söndag för Laurentii i hans 17de Aar”^[25]. Dette kan da være 1371 eller 1372 nogle Dage för 10 Aug. Men i Begyndelsen af August 1371 laa han i Leir for Stockholm^[26], og 15 Aug. eller deromkring ,s A. befriede han sin Fader af hans lange Fangenskab^[27]. Fölgelig maa hin Retterbod fra Bergen være udstedt Aaret efter, i hvilket Kong Haakon virkelig var i Norge (Febr. i Oslo, Mai pga Nordmöre, Decbr. i Bergen), eller den 8 August 1372, og efter 8 August regnes altsaa hans Aar. Mellem 8de og 26 August har man 3 mærkelige Festdage: Laurentii, Aassumptionis Mariæ og Bartholomæi Dag, og mellem disse er intet Valg muligt, saa at hans Aar for Tiden ei nærmere kan bestemmes end til en Festdag mellem 8de og 26de August. – Kong Haakon VIs Dödsdag kan ligeledes endnu kun tilnærmelsesvis bestemmes. At han döde i Oslo i Aaret 1380 er vist, men Dagen kjendes ikke. Huitfeld angiver 1 Mai, men endnu 10 Juni d. A. lod han i sin personlige Nærværelse et Landsvistbrev udstede paa Tönsberghus^[28], hvorfra han altsaa senere har begivet sig til Oslo. Ved Mikkelsdagstider var derimod hans Död allerede bekjendt i den afsides Grendsebygd Ödemark, hvorfra et Brev (i Rigsarkivet) er udstedt Ugen efter Mikkelsmesse „a fyrstu aro frafalls Hakonar sonar Magnusar konungs, d. e. 1380, efter hvad nedenfor oplyses om Sönnen Olafs Regjerings Begyndelse. Haakons Dödstid vilde nöiagtigere kunne bestemmes, hvis man turde henföre et paa Fidje (Söndhordland) 10 Aug. „areno eftir frafall Hakonar N. ok S. k.“^[29] til dette Aar; thi da maatte han være död rum Tid för 10 Aug. Men Aaret efter hans Frafald hentyder snarere paa 1381; thi at Sönnen da allerede i 3 Dage forud var i Throndhjem tagen til Konge, var uden Tvivl endda ubekjendt paa Söndhordland. Man ved altsaa kun, at Haakon döde ud paa Sommeren 1380.

Olaf Haakonssön, Haakons og Margaretas eneste Sön, var ved Faderens Död umyndig, og siden 1375 Konge i Danmark. Hans Regjeringsaar er hidtil paa Suhms vaklende Ord (Danm. Hist. XIV. 94. 129) almindelig regnet fra 138O; men dette er ikke rigtig. Kong 0lafs Privilegier for Jæmterne ere udstedte „i Trondeyme .... a Olafs voku dag then førra (29 Juli) er ver urdom til konungs teknir a fyrsta are rikis vars Noregs“^[30]. Fölgelig er han bleven tagen (til konge i Throndhjem den 29de Ju1i. At dette skulde været i Aaret 138O, lader sig etter det nys anförte om Haakons sildigere Död ikke antage, især da Olaf dengang var i Danmark, og saaledes ei saa snart derefter kunde være kommen til Throndhjem. Derimod haves flere Vidnesbyrd for, at hans Aar er regnet fra Sommeren 1381. Saaledes Dipl. Norv. I. No. 493, udstedt i Tönsberg „Tirsdag i Fastens Begyndelse 1385 i Kong Olafs 4de Aar“, og især Dipl. Arn. Magn. fasc. 37. No. 9. Dette er en Lagmandsdom fra Ryfylke, udstedt Fredag för Barnabas (11 Juni) i Kong Olafs 7de Rigsaar „ok a fyrstu are rikis minnar fru drotning Margareta rikisstjornar i Norege“. Da nu Margaretas 1ste Aar umuligt kan begynde för efter Olafs Död (3 Aug. 1387), maa Juni i hendes 1ste Aar blive 1388, der atter som Olafs 7de Aar, regnet fra 29 Juli, henviser til 1381 som Udgangsaar. Mod Antagelsen af 1381 som det rette Aar kan man anföre Dipl. Norv. I. No. 479, dateret crastino Laurentii (11 Aug.) 1383, i Kong Olafs 2det Aar (istedetfor 3die), og en Retterbod for Island, som skal være udstedt i Tönsberg Onsdag efter Bartholomæi (24 Aug.) 1384 i hans 3die Aar^[31]. Efter disse skulde hans Aar enten være regnet fra 1382, eller fra en Dag efter Slutningen af August 1381; men de ovenanförte Vidnesbyrd for, at hans Regjerings-Tiltrædelse regnes fra 29 Juli 1381, maa være afgjörende. Kong Olaf döde pludselig paa Falsterbod Slot i Skaane 3 August 1387.

Hans Moder Margareta (Valdemarsdatter) fulgte sin barnlöse Sön i Regjeringen. De faa Breve, som regne fra hendes Regjerings Tiltrædelse, (de fleste Breve mellem 1387 og 1389 ere daterede fra Christi Byrd), vække ingensomhelst Tvivl om, at hendes Aar efter gammel Vedtægt er regnet fra hendes Hylding i Oslo 2 Februar 1388^[32]. Hun döde i Flensborgs Havn 28 Oktbr. 1412, men hendes norske Rigsaar regnes kun til Septbr. 1389, da

Erik af Pommern, hendes Sösterdattersön, tiltraadte Regjeringen i Norge. At hans Regjeringsaar i Norge regnedes fra 1389, er ved ældre Undersögelser bragt pat det Rene^[33], og Dagen lader sig med temmelig Vished henföre til Midten af September. Dipl. Norv. I. No. 698 er udstedt senere Mariæmesse-Aften (7 Sept.) i Eriks 35te Aar, anno domini 1424; fölgelig regnes hans Aar efter 7 September. Dipl. Norv. I. No. 684 og 685 angaa de betalte Böder for et og samme Drab; det förste er udstedt Löverdag för Mikkelsmesse (25 Sept.) i Eriks 34te Aar, det andet Thorsdag för Vinternat (13 Oktbr.) 1422. Vil man ei antage det mod Landsvistbrevenes almindelige Indhold stridende, at der ligger et belt Aar mellem disse to Kvitteringer, saa maa Eriks Aarsregning begynde för 25 Septbr., hvilket yderligere stadfæstes af et af Munthe (Saml. IV. 589) anfört Brev, udstedt Mandag för Mikkelsmesse 1391 i Eriks 3die Aar, d. e. 25 Septbr. Mellem 7 og 25 Septbr. indfalde 3 Festdage: Mariemessen (8 Septbr.), Korsmessen (14 Septbr.) og Mathæusmessen (21 Septbr.), af hvilke den förste var mest og den sidste mindst anseet. Paa Grund heraf er Eriks Aar hidtil antaget at begynde med 8 Septbr.^[34], men det

i Aarstallet defecte Diplom No. 546, der nylig er indkommet i Rigsarkivet, gjör det höist rimeligt, at Eriks Aar er regnet efter den 8de (se Anm. til dette No. i Dipl. Norv. I. pag. 397), og da bliver den vigtige Mærkedag Korsmesse om Hösten 14 Septbr. efter al Rimelighed den rette Dag, medens det for Tiden kun er vist, at den falder mellem 11 og 25 Septbr. - Man vedblev i Norge at datere Breve efter Kong Eriks Aar, lige til Eftermanden var tagen til Konge, uagtet han flere Aar forud liden eller ingen Del tog i Rigsstyrelsen. Han döde paa Rygen om Vaaren 1459 efter 2O Aars Fravær fra sine Riger.

Kong Christoffer af Bayern valgtes til Norges Konge 1 Juni 1442^[35], og det er rimeligt, at hans norske Regjering netop er regnet fra denne Dag; thi hans Værnebrev for Stavangers Kapitel, udstedt 8 Juli 1442 i hans norske Riges 1ste Aar, viser med flere andre, t Ex. Dipl. Norv. I. No. 79O, at Aaret regnes fra 1442, og at det er fra en Dag för 8 Juni, sees af en i Oslo 21 Oktbr. 1446 udstedt Vidisse af et Drabsforhör, optaget i Kinservik Onsdag efter hvitasunna (Pindse) i Christoffers 5te Aar, samt af Landsvistbrevet i samme Sag, dat. Oslo Lördag för Vinternat, ligeledes i Christoffers 5te Aar^[36]. Dette gaar fra Sommeren 1446 til Sommeren 1447; Vidissens Datering viser, at 8 Juni i samme 5te Aar maa höre til 1446; fölgelig begynder det för denne Dag, og der er saaledes al Rimelighed for, at det er begyndt fra selve Valgdagen. Christoffer döde pludselig i Helsingborg Natten til 6 Januar 1448.

Noget Brev dateret fra Kong Karl Knutssöns Rigsaar er ikke forefundet, men da hans Herredom i Norge kun varede fra November 1449 til 3 Juni 1450, da han frasagde sig Norges Krone, kan der i intet Tilfælde opstaa Tvivl om dets Beregning.

Kong Christiern den Förste regnede uden Tvivl sit norske Regjeringsaar fra sin Kroning i Nidaros 29 Juli 1450, idetmindste kan det ei regnes hverken fra hans förste Valg 3 Juni 1449 eller fra hans norske Haandfæstning af 3 Juli s. A; thi Dipl. Norv. I. No. 812, dateret 9 Septbr. 1450, anno regni nostri Norvegiæ primo, viser med Bestemthed, at det regnedes fra 1450 för 9 Septbr., og mellem denne Dag og 3 Juli maa altsaa Udgangspunktet ligge. Forövrigt er det kun under Kongens förste Ophold i Norge, at han har benyttet denne Dateringsmaade; siden forekommer den kuns i enkelte Drabsforhör og Landsvistbreve, og den vedbliver, men udelukkende for disse Aktstykker, endog til over Midten af det 16de Aarhundrede. Det er naturligt, at den sjeldne Brug maatte gjöre Dateringen vaklende, hvilket ogsaa viser sig i Kong Hans’s Regjeringstid. Dennes Begyndelse kan ei være regnet i Norge för hans Haandfæstning af 2 Februar 1483, og vel ei heller senere end hans Kroning i Throndhjem 20 Juli s. A., nærmest er den vel i Lighed med Faderens regnet fra sidstnævnte Dag. Hermed stemmer Dipl. Norv. I. No. 999, 1000 og 1010, bvorefter hans Aar maa begynde efter 14 Juni 1483. Men der gives andre Drabsbreve, som forudsaatte en Regning fra Vinteren 1484–1485^[37]. Da saaledes intet med Vished kan afgjöres om Rigsaarenes Beregning i Kong Hans’s Tid, og Sagen efter det Anförte er af liden praktisk Betydning, ophörer den her leverede Tabel over Regjeringsaarene med Christiern den 1stes Död, og der er for den fölgende Aarrække 1482–1561 kun leveret en Paaske- og Söndagsbogstav-Liste. (Tabel II). Kong Christiern I döde i Kjöbenhavn 21 Mai 1481, og Kong Hans döde i Aalborg 20 Februar 1513.

---

1. Trettende-Dagens (fest. Epiphaniæ, 6te Jan.) Navn forklares i et ældgammelt angelsaxisk Digt deraf, at den er den 13de Dag i Aaret. Menologium or the poetical Calendar of the Anglosaxons, ed. Fox. London 1830. 8. Notes p. 60.
2. Atter andre begyndte Aaret med Paaskedag, uden Hensyn til naar denne indfaldt; Venetianernes Aar regnedes fra 1ste Marts o. s. v. Jfr. herom Helwigs Zeitrechnung. S. 61 ff.
3. Incarnationsaaret nævnes kun i de to Breve No. 7 og No. 745 i den her trykte Samling af mere end 1100 Breve, og No. 745 er desuden tillige dateret fra Jesu Födsel („anno a nativitate“) i Brevets Begyndelse. I Thorkelins Dipl. II. benyttes det S. 60. 66 og 259, samt i Analecta p. 134.
4. Codex dipl. monast. St. Michaelis (Munkelivs-Bogen) ed. P. A. Munch. p. 58.
5. C. Paludan-Müllers kirkelige Kalendervæsen, (Odense 1847. 8.) S. 44.
6. Annal. vetustissimi (i Scripr. Rer. Dan. II. 178) begynde udtrykkelig fra den Dag, da Engelen Gabriel aabenbarede sig for Maria, d. e. Mariæ Bebudelses-Dag, 25de Marts. Flatöbogen bestemmer Kong Haakon Haakonssöns Begravelsesdag saaledes: Hákon konungr var jarðaðr 3 náttum fyri Mariumessu (d. e. 22 Marts). Var þá liðit frá burð ok holdgan várs herra Jesu Christi þusund. cc. lx ok iii ár ok þrim náttum minnr. (Fornm. Sög. X. 151). Medens dette Udtryk klarligt nok viser, at man mod Slutningen af 14de Aarh. har kjendt en Aarsberegning fra 25de Marts, kan man dog ikke negte, at selve den usædvanlige Nöiagtighed, hvormed dens Benyttelse her er tilkjendegivet, bestemt taler mod dens Almindelighed, ligesom Udtrykket frá byrð ok holdgan jo netop ophæver Distinctionen mellem begge Aarsberegninger.
7. Mod at antage Juledag som Aarets Begyndelse kan man maaske anföre Beretningen i Harald Haardraades Saga cap. 43 (Fornm. Sögur VI. 243), „at da 8de Dag Jul kom, fik Kongens Mænd sin Lön,“ hvilket antyder Nytaarsdagen som Aarets Vendepunkt, da Lönningerne udbetaltes.
8. Hirdskraaens 5te Kapitel (Norges gamle Love II. 395–396) „um konungs tekju“ viser dette. För denne Anerkjendelse fra Folkets Side af hans Arveret havde fundet Sted, kunde Kongen ingen Regjeringsmyndighed öve, og kaldtes derfor indtil da kun konungs-efni, Kongsæmne, vordende Konge, ligesom Biskopperne mellem deres Valg og Vielse kaldtes biskups-efni (electus), og först regnede deres Virksomhed fra Vielsesdagen (anno consecrationis, á ári biskupsdæmis).
9. Anf. Stevg. S. 395.
10. L’art de vérifier les dates. I. 53. Hák. Hák. S. cap. 319. 33O. (Form. Sögur. X. 125. 148). Sagaen siger udtrykkeligt, at Luciemessen (13 Decbr.) i det Aar, Kongen döde, indtraf paa en Thorsdag, hvilket passer paa Aar 1263.
11. Samlinger til norske Folks og Sprogs Hist. II. 129–130.
12. Norges gamle Love. II. 288. 428. Naar derfor i Dipl. Norv. No. 64 a. Christi Aar 1273 1 Aug. (S. 54) er henfört (S. 57) til Kongens 11te Aar, istedetfor hans 10de, maa dette være en Skrivfeil, da Dateringen, som den staar, ikke ved nogen kjendt Beregning kan forklares. Feilen findes forresten og hos Torfæus (Hist. Norveg. IV. 356), der sees at have benyttet et andet Exemplar af Diplomet.
13. Thorkelin Diplomat. II. 78. 80.
14. Thorkelins Analecta p. 164.
15. Mit Bevis herfor findes i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur. II. 421–422.
16. Et andet Skjelnemærke mellem begge disse Konger af samme Navn er, foruden Sproget og Skriften, at den Ældre almindeligst kaldes „með guðs miskun,“ den Yngre „með guðs nád Noregs konungr,“ samt at den sidste senere tituleres „Noregs ok Sviarikis konungr.“
17. Rymer Foedera etc. vol. II. p. 1. (London 1818.) p. 294.
18. Norges gamle Love. III. 106–108.
19. Dipl. Arn. Magn. fasc. 52. No. 1 b.
20. 12te Aug. 1336 i Stockholm (Sartorius Urspr. d. deutsch. Hanse, v. Lappenberg. II. 347), 18de Aug. i Upsala (ib.), 8de Sept. i Stockholm. (Dipl. Norv. I. No. 241.)
21. Saml. til Norske Folks og Sp. Hist. V. 575 ff.
22. Diplom i Sandeherred, og Saml. til Norg. Hist. IV. 59O. Man finder Dateringer fra Kong Haakons 26de Aar (f. Ex. Dipl. Norv. I. No. 466), hvilket maaske bör forklares af de her nævnte afvigende Rigsaars-Beregninger; thi han oplevede ikke sit 26de Rigsaar efter almindelig Regning.
23. Sartorius Urspr. d. Hansa. II. 672. 673.
24. Dipl. Arn. Magn. fasc. 55. No. 7a.
25. Norges gamle Love. III. 191.
26. Hardorf Anhang til Rimchrön. II. 35. Lagerbring Svea Rikes Historie III. 536. Diplom blandt Peringsköldiana.
27. Lagerbring anf. St. 541.
28. Diplom hos Sognepr. S. O. Wolff. .Jfr. Munthe i Saml. til Norg. Hist. III. 613–614. Naar iövrigt Munthe sammesteds (S. 614 Lin. 13) har læst et Fragment angaaende kong Haakons Död, som om der stod Pingst, og derfor har troet, at hans Död maa have ligget Pindsen nogenlunde nær, da er dette feilagtigt. I Fragmentet staar nemlig finst, d. e. findes, og Udtrykket oplyser altsaa intet om Dödsdagen.
29. Munkelivsbogen p. 59.
30. Saml. t. Norg. Hist. I. 37–39.
31. Grönlands Histor. Mindesm. III. 124, 127, Suhm, Danm. Hist. XIV. 533–535, begge efter en nyere Kopibog i tydske Cancelli i Kbhvn. Aaret 1384 er rigtigt, thi i August 1385 var Kong Olaf ikke i Tönsberg, men pu Hjortholm i Sjellaud (Script. Rer. Dan. VI. 174), altsaa ligger Feilen i Rigsaaret. Man kanmaaske forklare de her paaviste Afvigelser i Dateringen deraf, at man i Norge var fra 1319 af vant til at regne Kongernes Aar fra sidste Ha1vdel af August Maaned, og saaledes stundom har forglemt, at Olafs Aar begyndte 29de Juli. Dateringen i Retterboden kan desuden være en ren Læse- eller Afskriverfeil (iii for iiii).
32. Suhm, Danm. Hist. XIV. 199. 200.
33. Werlauff i Nye Danske Magazin VI. 244, Munthe i Saml. t. Norges Hist. IV. 588 ff., Lange i Norsk Tidsskrift, I. 256. Forövrigt gives (enltelte Dateringer, f. Ex. Dipl. Arn. Magn. fasc. 7O. No. 25, som antyde 1390 som Udgangsaaret, men Munthe har tilfulde godtgjort, at 1389 dog er det ene rigtige.
34. Dipl. Norv. I. S. 376. Norsk Tidsskrift I. 256.
35. Jahn, Danmarks polit. Hist. under Unionskongerne. S. 522.
36. Orig. i danske Geheimearkiv.
37. Et Landsvistbrev er udstedt 18 Oktbr. 1505 i Kong Hans’s 22de Rigsaar, og det dertil hörende Drabsprov er af 5 Marts 1506 ligeledes i det 22de Aar. (Lös Afskrift af Deichmann, og Dipl. i norske Vidensk. Selsk. Samling).

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.