Digterens eftermæle

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
15
DIGTERENS EFTERMÆLE
Originalens versemål.

Reist mit minde jeg ser, — udover malmets år
skal det skyggende stå, når pyramiders grus
dækker kongernes grav! Rokke det magter ei
storm, som vældig fra nord bryder med iling løs, —

alt mens seklerne flyr hen over tidens strøm!
Død blir helt ei min lod: frigjort min bedre del
dødsgudinden forbi skrider forynget frem,
hædret slegt efter slegt, — medens den tause mø


veien til Kapitol vandrer ved prestens hånd!
Ti hvor Aufidus vild styrter med larm sig frem,
der, hvor Daunus var drot, og hvor min hjembygds mænd
pløier karrige jord, frasagn skal gå om mig:

Her blandt bondefolk født vandt han så høi en rang,
da til lyren han kvad sange på hjemligt mål!
Tag da, Musa, din løn, — stolt du den kræve kan:
vind til krans om mit hår hellige laures løv!


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.