Det tornede Træ

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

Ynder Du Træet, da maa Du ei hade
den hvasſe Torn mellem Blomſter og Blade.
Da Træet var ungt med den blødeſte Hud,
blev den et ſtandſet, forkommet Skud;
en Torn er en Kviſt, der har taget Skade.

Tænk, hvad et ſpirende Liv maa lide,
hvor Mørket ruger og Taagerne ſkride!
Ja, ſe Dig om paa den fattige Plet,
hvor Træet led og blev torneklædt,
og bar dog Blomſter, duftende, blide.

Blandt al den Glæde, en Vaar udfolder,
er Tornen et Savn, ſom Planten beholder.
Den ſiger i Væxternes stumme Sprog:
„Jeg ſaarer, men ak, jeg gjemmer dog
en ſtørre Smerte end jeg forvolder“.