Den gamle og nye Kirke
Jeg talte ovenfor om de smagløse Navne, som Folk
nu paa en Tid have brugt at give sine Børn i Daaben –
og jeg yttrede den Mening, at vist Mange med Fornøielse
vilde tage imod det, naar der blev budt dem nogen Retledning
til det Bedre. Og jeg kom til at tænke paa dette
tilsvarende Exempel, at naar der skal bygges nye Kirker,
saa pleie jo alle Vedkommende nu for Tiden gjerne tage
imod Architekters Retledning (Side 115).
Her er en Prøve. Den gamle Kirke luder allerede med Taarnet og Koret er revet, og ringe og uanselig har den været altid. Den nye Kirke, som netop er taget i Brug (der er ikke bordklædt og malet endnu), staar som et vakkert Vidne om vor Tids Fremskridt, at man baade formaar mere og derhos gjerne vil rette sig efter de mere udviklede Begreber om, hvordan en Kirkebygning bør se ud for at være til sin høie Bestemmelse værdig.
Det kan egentlig være det samme, hvad Bygden heder,
som har kostet denne nye Kirke istedetfor den gamle. Thi
det er kun et Exempel af mange hele Landet over. Ellers
heder den Treungen og ligger i det Dalføre, som
gaar op fra Arendal. En Student kom derop paa en
Fodvandring ifjor Sommer, og blandt de Billeder, som
hans Blyant tog langs Veien, fandt jeg disse to Tegninger.
Eilert Sundt.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |