Den Salige

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

O, vær hilſet atter og velſignet
blide Aand, fra Salighedens Hjem!
Ingen Glæde paa min Vei har lignet
den, du kaldte af min Vaardrøm frem;
ingen Kval kan falde paa min Hjerte
tungt ſom den, du klaged i min Favn.
O, du Salige, i Fryd og Smerte
har min Sjel en Gjenlyd af dit Navn.

Alt er følt, fuldkommet og erindret,
Alt fornyes evig i mit Sind;
mildt og ømt har Sorgen, der er lindret,
ſpredet Mindets Fred om mine Trin.

<poem>

Sorgen vaaged hvor din Aſke blunder, og den vandred gjennem Ørkner hen, og tilſidſt, ved Kjerlighedens Under, fik jeg dig du Salige igjen.

Og da kom du fra de ſtille Lande, og den lange Sørgenat blev klar, klar ved Skinnet om din rene Pande og ved Straalen, ſom dit Øie har; og paany din Salighed er over mine Drømme ſom et Lyſets Bad, og jeg hører atter hvad du lover, at vi aldrig mer ſkal ſkilles ad. <poem>