Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse/Forord
Dette kortfattede Skrift om Columbus og Amerikas Opdagelse er forsaavidt et Leilighedsskrift, som det første Udkast dertil blev udarbeidet i Sommerferierne for »Morgenbladet« og som Jubilæumsartikler trykt der i Løbet af August d.A. (1ste Artikel 3die August). Imidlertid hviler det paa mangeaarige, med ved andre Arbeider hyppigt afbrudte Studier til de store Opdagelsers Historie, foranledigede ved at jeg i nogen Tid havde at Foredrage ved Universitetet Geografiens Historie. Disse Studier har jeg i det foreliggende Arbeide søgt at tilgodegjøre; men da jeg skrev for et større Publikum, valgte jeg at udelade alle Citater og Henvisninger til Litteraturen; de, der maatte ønske et nærmere Studium, bør søge hen til bekjendte Arbeider fra nyere Tid af Harrisse, Peschel, Sophus Ruge, Winsor o. fl. En Opfordring fra flere Læsere om at udgive Artiklerne i noget udvidet Form som Bog fandt jeg at burde efterkomme, da Indholdet paa Grund af Firehundreaarsjubilæet kunde formodes at interessere mang og min Forlægger Hr. J.W. Cappelen var villig til at udstyre Bogen med oplysende Billeder og Karter. Jeg frygtede vistnok for, at mit Ophold i Spanien i Maanederne Oktober og November kunde have uheldig Indflydelse paa den sidste Bearbeidelse og under Trykningen, men haabede paa den anden Side, at dette Ophold skule foranledige Studier, som kunde gjøres nyttige for Bogen, ialfald i et Tillæg. Denne Forventning er ikke helt bleven skuffet (se Rettelserne S. VI); men mit Haab om, at jeg skulde faa Leilighed til nærmere at studere Columbus’s efterladte Bøger med hans egenhændige Randnoter i »Columbina« (Sevilla), blev dog skuffet, idet Bibliotheksstyrelsen under et intetsigende Paaskud nægtede mig en nærmere Adgang til disse Bøger, der i Columbina nu kun er Udstillingsgjenstande.
Denne Bog gjør ikke Fordring paa at meddele noget væsentlig nyt om Columbus, men at være en Veileder for dem, som ikke har Tid eller Leilighed til at sætte sig ind i den voluminiøse nyere Litteratur om Columbus. Jeg har stræbt at give et paalideligt Billede af den store Søfarer og at holde det fri for enhver Tendens. Jeg sigter her ikke blot til ultramontane Katholiker, der i Columbus ser den profetiske Seer og hellige Korsfarer, men ogsaa til disses Modstandere, som er naaet til den modsatte Yderlighed at betone alle Svaghederne i hans Karakter og Begavelse, saa at rent tilfældige Biting er gjort til Hovedsag, f. Ex. Columbus’s Stilling til Slavespørgsmaalet og hans religiøse Sværmerier, hvor han netop er et uselvstændigt Barn af sin Tid. Tendensen spores ogsaa i Italieneres, Spanieres og Portugiseres nationale Stilling til de maritime Problemer og til Columbus’s Nationalitet; jeg nævner ogsaa visse Franskmænds Interesse for de vistnok ganske uhistoriske Sagn om Jean Cousin, hvis Ideer og Erfaringer Columbus skulde have røvet, samt nordiske Forfatteres Forsøg paa at begrunde Columbus’s Afhængighed af Vinlandsberetningerne, hvorom jeg andensteds har udtalt min Mening.
Det Kart, som er trykt S. 20, er laant fra Nordenskiölds »Studier och Forskningar föranledda af mina resor i höga Norden« (1882), idet Prof. Nordenskiöld velvilligt har givet sit Samtykke til at benytte Clichéen.
Christiania 12. Dec. 1892.