Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse/4

Ligesom Grækerne stredes om, hvilken af de syv joniske Byer havde den Ære at være Homer’s Fødested, saaledes har man i nyere Tid forsøgt at hævde som Columbus’s Fødested ikke blot en Række Smaabyer om Genua (Pradello, Cuccaro, Cogoleto Savona, Nervi, Albissola, Bogliasco, Cosseria, Finali og Oneglia), men man har ogsaa henført det til Piacenza, til Corsica (Calvi), ja endog til England. Columbus’s Søn og Biograf Fernando Colon er paa en vis Maade Skyld deri, thi han har med Vilje holdt sin Faders Oprindelse i Dunkelhed for at kunne paastaa, at han var af en adelig genuesisk Familie, oprindelig fra Piacenza, som havde frembragt »flere Admiraler«, ja han citerer endog et angiveligt Brev fra Faderen, hvori denne skal have sagt: »jeg er ikke den første Admiral i min Familie«. Italienske Lokalhistorikere har derfor i flere Aarhundreder været ivrigt paafærde med at sikre sin By den berømte Opdager, og overalt hvor det temmelig sædvanlige Navn »Colombo« forekommer, kan man være sikker paa, at Prætensioner ere reiste. Det nyeste Paafund er Calvi paa Corsica, fremført af Franskmænd, som vilde gjøre Columbus til sin Landsmand, — fordi Corsica nu er fransk —, og den forledede den forrige franske Præsident Grévy til et uheldigt Dekret om at reise Columbus et Mindesmærke i denne hans »Fødeby« —; men denne nyeste Theori blev strax slaaet ihjel og reiser sig vel neppe mere. I vor Tid har flere Historikere, især Harrisse, fundet saa mange paalidelige Vidnesbyrd om Columbus’s virkelige Familieforhold, at ialfald hans Herkomst kan betragtes som sikker. Hans Familie var ikke adelig, men Haandværkere i Genua. Hans Farfader, Giovanni Colombo, var Væver i Genua, indvandret fra den nærliggende Landsby Terrarossa, hvorfor ogsaa Efterkommerne (f. ex. Christofer selv og hans Broder Bartolomeo) stundom kaldte sig Colombo de Terrarossa (eller paa Latin de Terra rubra). Giovannis’s Søn Dominico var ligeledes Væver og forekommer i Notarialakter i Genua og Nabobyerne mellem 1439 og 1494; at han var Opdagerens Fader, kan bevises af et Thingsvidne efter hans Død, hvor hans Sønner Christoforo, Bartolomeo og Diego siges at være i Spanien (in partibus Hispaniæ commorantes). Dominico eiede Hus i Genua, men levede delvis i Quinto (ved Aar 1445) og i Savona (ved Aar 1470); han var i nogen Tid velstaaende og i forskjelligartet Virksomhed, men efterhaanden gik det nedad med ham, og han synes at være død i Fattigdom, dog understøttet af Sønnerne. Med sin Hustru Susanna Fontanarossa, der stammede fra en Væverfamilie i Distriktet Bisagno nær Genua, havde han 4 Sønner og 1 Datter. Den ældste af Sønnerne var den senere Admiral og Opdager, de yngre hed Giovanni Pellegrino (død tidligt), Bartolomeo og Jacobo eller Diego; den yngste var født omtrent 1466, men om de ældre Brødres Fødselstid kan man kun gjøre usikre Slutninger. En samtidig spansk Historiker Bernaldez, som har kjendt Columbus, siger rigtignok, at Columbus ved sin Død (1506) var omtrent 70 Aar gammel, altsaa var født ved 1436; men Columbus’s Søn og Biograf citerer et Brev fra Faderen af 1501, hvori han skal have sagt: »i tidlig Ungdom gik jeg tilsøs, og siden den Tid er nu gaaet over 40 Aar«; han skulde altsaa være bleven Sømand ved 1460, og da Sønnen tilføier, at han da var 14 Aar gammel, kommer man til den Slutning, at Columbus var født 1446. Men ogsaa denne Slutning bliver usikker derved, at Citatet vitterlig er falsk; det citerede Brev er ogsaa bevaret andetsteds, og deraf ser man, at Columbus i 1501 siger, at han i 40 Aar har »søgt at udgrunde Verdens Hemmeligheder«, ikke at han har faret som Sømand i 40 Aar; han angiver altsaa Aarene om 1461 som det første Tidspunkt, da han begyndte at tænke og forske selvstændigt. Det eneste visse og paalidelige, vi ved om Columbus’s Ungdom, er at

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

han i 1472 og 1473 nævnes sammen med sin Fader og Moder i Savona som »Væver fra Genua«. Af disse og andre Brevskaber fra Familien har Harrisse gjort det sandsynligt, at Christofer og hans Broder Giovanni er bleven myndige (25 Aar) mellem 25de Mai 1471 og 7de August 1473, altsaa er fødte efter 25de Mai 1446 og før 7de August 1448, og da Christofer er den ældste, er han sandsynligvis født i 1446—47. At Columbus er født i selve Byen Genua, synes at være sikkert, da han selv kalder sig stadig »Genueser« og taler om Byen Genua som sit Fødested, det han i sit Testament har bestemt store Gaver til; i nyere Tid tror man endog at kunne paavise det Hus i Genua, hvor han er født eller ialfald opdraget. Om hans Opdragelse har Sønnen berettet, at han i sin Ungdom studerede nogen Tid i Pavia, navnlig Kosmografi, Astrologi og Geometri; italienske Historikere har villet fortolke dette som, at han laa ved Pavia’s Universitet, og søgt at finde ud, hvem der her have været hans Lærere. Man har imidlertid i nyere Tid betvivlet ogsaa dette og henvist til, at den forholdsvis fattige Væverfamilie neppe har kunnet have Leilighed til at holde en Søn ved »Studium«, ialfald maa dette Ophold i Pavia have været ganske forbigaaende; det vilde ogsaa være unaturligt for en Genueser at søge Uddannelsc i Kosmografi i Pavia, naar Genua selv var netop et Hovedsæde for denne Kundskab. Baade Christofer Columbus og Bartolomeo havde uddannet sig som Karttegnere og hørte vistnok som saadanne til den genuesiske Skole, saa at de vel har lært Kunsten i sin Hjemstavn; den virkelige Sammenhæng er da snarest, som ogsaa den samtidige genuesiske Forfatter Gallo antyder, at Sønnerne, da det gik nedad med Faderens Virksomhed, har brudt med det Haandværk, de var oplærte i, og ere udvandrede, som saa mange Landsmænd, for at tjene udenlands som praktiske Sømænd og Karttegnere.^[1] Nogen synderlig Uddannelse udover den tarveligste Skolegang kan vel Columbus ikke have modtaget hjemmefra; man har saaledes gjort opmærksom paa den Besynderlighed, at han selv til Italienere kun skriver paa Portugisisk og Spansk, hvilket kunde tyde paa, at han neppe har faaet nogen litterær Opdragelse i sit Hjemland. Hans egne Udtalelser tyder ogsaa paa, at det først er efterhaanden, i Livets Skole, navnlig under sine Ophold i andre Lande, at han har samlet sig Kundskaber og gjort dyberegaaende Studier. I et bekjendt Brev fra 1501 siger han om sig selv: »Jeg har stadig staaet i Forbindelse med videnskabeligt dannede Mænd, Geistlige saavelsom Lægmænd, Latinere og Grækere, Jøder og Maurere og af andre Sekter. Herren har støttet min Tørst efter Viden, han gav mig Erkjendelsens Gave. Søfartskyndighed gav han mig i rig Fylde, i Astronomi gav han mig hvad jeg havde Brug for, ligesaa i Geometri og Arithmetik. Desuden gav han mig Forstand og Øvelse i at tegne Karter og at kunne indføre paa dem Byer, Floder og Bjerge paa rette Sted. Jeg har studeret alle Slags Skrifter, historiske Værker, Krøniker, Filosofi og andre Videnskaber.« 

Efter 7de August 1473 forsvinder Christofer Columbus fra Genua og Omegn; vi kan derfor ikke nærmere følge hans Udviklingsgang efter 1473, men vi kjender dog dens Hovedtræk. Han har selv sagt om sine Søreiser i sin Dagbog paa den store Oceanfærd (21 Dec. 1492): »Jeg har faret tilsøs i 23 Aar uden stor Afbrydelse, jeg har seet hele Østen (Levanten) og Vesten og det, som man kalder den nordlige Vei, det vil sige England, og jeg har været i Guinea«.

Genua i det 16de Aarhundrede. Efter Braun, Theatrum urbium.

Dette er vistnok de længste Reiser, som kunde falde i Genueseres Lod, thi deres Farter gik dels mod Øst over Middelhavet til Orienten, dels i Vest gjennem Gibraltarstrædet til Portugal, dels videre mod Nord til Frankrige, Flandern og England. Lidt nærmere Oplysninger om Columbus’s Søreiser faar vi dog hist og her af hans Dagbøger og Breve. Vi ser saaledes, at han har seilet langs Sicilien og seet Etna og at han har været paa Øen Chios ved Lilleasien, hvor Genueserne havde et Faktori. Han har endvidere selv i 1495 fortalt, hvorledes han engang, da han var i Tjeneste hos Kong René (i Provence † 1480), blev sendt med et Skib til Tunis for at bemægtige sig et fiendtligt Skib La Fernandina; men da han seilede forbi Sardinien og fik vide, at La Fernandina var beskyttet af tre andre Skibe, vilde hans Mandskab tvinge ham til at vende tilbage til Marseille, og han vidste da intet andet Middel end at forandre Kompassets Plads, saa Magnetnaalen viste mod Syd, og satte derefter Seil til, saa at Skibet seilede mod Syd, naar Mandskabet troede at seile mod Nord; om Morgenen, da Mandskabet troede at være paa Veien til Marseille, var Skibet derfor i Virkeligheden nær Carthago, hvor de da ogsaa traf og tog det fiendtlige Skib. Man har ment, at denne Anekdote er helt eller delvis opdigtet, blandt andet fordi Kong René efter 1461 ikke førte Krige og fordi Columbus her optræder som Søofficer og Skipper; men denne Mistanke synes dog overdreven, thi selv om Kong René ikke længer førte Krig, maatte han eller hans Regjering i Provence dog vel holde Kysterne fri for Sørøvere og have Sømænd i sin Tjeneste, og paa den anden Side stemmer den her nævnte Snarraadighed og Snedighed ganske med Columbus’s Karakter.

I 1476 maa Columbus — rimeligvis med et genuesisk Skib — være gaaet til England, thi Vinteren 1476—77 har han med et engelsk Skib fra Bristol seilet til Thule (Island) for at deltage i Havfiskerierne der. Dette kjendes vistnok kun af Sønnens Optegnelser; men disse maa her være værdifulde, thi de nævner Observationer tilsøs, som kun en kyndig Navigatør kunde have gjort, og en Forfalskning er her udelukket, da Italienere eller Spaniere ikke seilede paa Island. Fernando Colon giver et Uddrag af en af Faderens tabte Optegnelser om de fem Zoners Beboelighed; for at vise, at heller ikke i den kolde Zone Havet fryser, siger her Columbus: »Jeg seilede Aar 1477 i Februar Maaned 100 Mil (Leguas) hinsides Thule, en Ø, hvis sydlige Del ligger ved 73° og ikke ved 63°, som nogle sige, og den ligger ikke indenfor Ptolemæus’s Vestgrænse (ɔ: 1ste Meridian), men meget længere mod Vest. Og til denne Ø, som er saa stor som England, gaar Englændere med sine Varer, især de fra Bristol, og paa den Tid, jeg gik did, var Havet ikke frosset, men paa nogle Steder steg og sank det 26 Favne«. Som jeg ovenfor har nævnt, kjendte Columbus Kardinal Ailly's »Compendium Cosmographiæ«, og derfra vidste han, at efter de gamle Geografer (Ptolemæos) laa Thule kun 1½ Breddegrad i Nordøst for Skotland ved 63° og at en Dagsreise nordenfor var det »frosne Hav«. Ved sin Reise til Island har altsaa Columbus iagttaget, at disse Beretninger var ganske upaalidelige; han har da nedlagt en energisk Protest dermod og er derved endog kommet til at gjøre Overdrivelser i modsat Retning, — hvilket vel kan undskyldes med, at han ikke har gjort eller kunnet gjøre Observationer paa Stedet, men senere har beregnet dem efter sine Erindringer; det er særeget for Columbus — og vi vil senere komme til at nævne Exempler derpaa —, at han ved alle Talangivelser stadig tager Munden vel fuld. Columbus’s Islandsreise har sin Interesse dels derved, at vi her har de første geografiske Iagttagelser fra ham, dels ogsaa derved, at allerede denne Reise har givet Columbus Leilighed til at øve sig i Oceanfart. Som nævnt, var Farten paa Island den eneste Seilads paa det aabne Hav, Europæerne ved denne Tid kjendte; Reisen til »Thule« og forbi dette i det nordlige Atlanterhav kan saaledes betragtes som en Forskole for Columbus til hans store Oceanfærd, og den gjorde ham ialfald særlig skikket til ogsaa at tage Del i Portugisernes Færder langs Afrikas Kyster.

---

1. »Brødrene Christofer og Bartolomeo Columbus, af Herkomst Ligurer, var fødte i Genua af tarvelige Forældre og levede af Uldvævning (thi Faderen var Væver og Sønnerne en Stund Farvere). De fik i sin Barndom lidt Skoleundervisning, og da de blev voxne, gik de efter sine Landsmænds Skik ud paa Søreiser« (Christophorus et Bartholomæus Columbi fratres, natione Ligures, ac Genuæ plebejis orti parentibus et qui ex lanificii (nam textor pater, carminatores filii aliquando fuerunt) mercedibus victitarent... Hi siquidem inter pueriles annos parvis literulis imbuti, et puberes deinde facti, de more gentis in navigationes exiverant). Muratori XXIII, 1, fol. 302.