Christian Frederiks Kundgjørelse af 16. august 1814

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Normænd!

Da Vi efter Opløsningen af Eders Forening med Danmark overtog Styrelſen af Norges Anliggender, var dette for at forhindre, at ikke Borgerkrig og Partie-Aand ſkulde ſønderſlide Eders elſkede Fødeland.

Eders Ønſke kaldte Os til Norges Throne, Vi fulgte Eders Kald; Eders Tillid og gode Sag fordrede Vor Deeltagelſe. Vi beſluttede at underkaſte Os enhver Opofrelſe, for at føre Eder hine Goder imøde.

Vel øinede Vi de Farer, ſom i en ulige Kamp truede at tilintetgjøre Eders og Vort Haab; men Vi kunde umuligen fatte, at Europas mægtigſte Stater vilde forene ſig, for at undertrykke et ædelt og uſkyldigt Folk, hvis billige Ønſke var Frihed og hvis eneſte Attraae var Uafhængighed.

Imidlertid lode Sverrigs mægtige Bundsforvandte Os ved deres Sendebud erklære, at Norges Forening med Sverrig var uigjenkaldeligen beſluttet. Det er Eder bekjendt, at Vi vare villige til at opofre en perſonlig lykkelig Stilling, naar et ſammenkaldt Storthing fandt, at dette kunde berede Folkets Held, men det er Eder ogſaa bekjendt, at de Vilkaar, ſom da bleve tilbudne for en Vaabenſtilſtand, vare af det Slags, at Vi ikke kunde antage dem, forinden Krigslykken blev prøvet, idet de vare ſtridende mod Grundloven.

Vi maatte ſaaledes beklage, at Vore redelige Beſtræbelſer for, at undgaae Krigen i Norden, bleve frugtesløſe.

Norges udſtrakte Grændſer og Søkyſter havde gjort det nødvendigt i at fordele Tropperne. Sverrig ruſtede ſig med Anſtrengelſe paa flere Steder, og uvis om, paa hvilken Deel af Riget dets Angreb kunde ventes, maatte Vi vælge en Stilling, hvorfra Vi baade kunde dække Rigets indre Provindſer, og tillige ile de truede eller anfaldne Puncter til Hjælp. Glommen ſyntes i denne Henſeende at tilbyde de fleſte Fordele.

Ved Efterretningen om Fiendens Indbrud over Ide-Sletten og Svineſund, ilede Vi at ſamle et Armee-Corps i Rakkeſtad, for ved et Angreb fra denne Side at ſtandſe Fienden fra at faae videre Fremgang; men Frederiekſtads uformodede Overgivelſe nødte Os til at ſøge Glommen, thi Fienden, havde derud vunden en ſikker Overgang, og Veien til Chriſtiania kunde forceres.

Overlegen til Søes kunde Fienden ved idelige Landgange tournere Vor høire Flanke. En langvarig Blokade af Engelſk og Svenſk Sømagt havde hindret Magazinernes tilſtrækkelige Forſyning; de vare næſten udtømte, og Mangel paa de fleſte Nødvendigheder der truede at knække det Mod, ſom Fiendens Overmagt ei kunde bøie. Rigsforſamlingens Afſendte bleve ei modtagne af det Engelſke Miniſterium, og kom ſaaledes tilbage uden Haab om Hjælp eller Formildelſe af dette Riges fiendtlige Forholds-Regler.

Under disſe Omſtændigheder foreſlog Sverrig en Vaabenſtilſtand. Af de to Fæſtninger, hvis Beſiddelſe af Svenſke Tropper i de afbrudte Underhandlinger var omtviſtet, var den ene allerede i deres Magt, og den anden afſkaaren al Undſætning, og bombardet. Krigslykken havde erklæret ſig imod Os, og Fortſættelſen af Kampen i nærværende Stilling maatte berede Fædrenelandets Ødelæggelſe.

For at afværge dette, og for at give Folket Leilighed til, at ſkjønne Rigets Tilſtand ved et berammet Storthing, gjentog Vi Vort Tilbud villigen at træde tilbage fra den lykkelige Stilling, hvortil Eders Tillid havde kaldt Os.

Vaabenſtilſtanden og Conventionen af 14de Dennes bleve undertegnede, og i Følge deraf have Vi ved Reſcript af Dags Dato til ſamtlige Overøvrigheder ladet ſammenkalde et overordentligt Storthing, at aabnes i Chriſtiania Fredagen den 7de October dette Aar.

Elſkede Norſke Folk! kun den bydende Nødvendighed — det ville I ikke omtvivle — kunde bevæge Os til et Skridt, ſom Eders Hengivenhed gjorde Os dobbelt ſmerteligt. Vor Attraae var, at fortjene Eders Kjærlighed, Vor Trøſt er Overbevisningen om Eders Sindelag, og den Bevidſthed, at Eders Vel var Maalet for alle Vore Handlinger.

Givet paa Moſs den i6de Auguſt 1814.

Under Vor Haand og Rigets Segl.
Chriſtian Frederik.
(L. S.)
v. Holten.
Trykt hos C. Grøndahl i Chriſtiania.


PD-icon.svg Dette verket er ikke beskyttet av opphavsretten, fordi det er laget av Den norske regjeringen (Åndsverkloven §9).