Bygde-Skikke/4b
„Her i denne Egn have vi en depraveret Arbeidsklasse“ – saa fik jeg i 1857 et af mine Spørgsmaal besvaret af en Mand, som var og i mange Aar havde været Embedsmand i Christiania Stifts østlige Opland.
„Vil De sige det en Gang til“, sagde jeg og saa paa ham. Men han blev ved sine Ord og udlagde dem yderligere saaledes, at han i Husmands- og Inderst- og Tjenerklassen fandt saa megen Upaalidelighed og Løshed og Slethed i næsten alle Retninger, og han vidste lidet eller intet af Dygtigt og Godt at fremhæve til Modvægt. Arbeidsklassen i denne Egn stod ikke alene tilbage for den høiere Klasse, men taalte ikke engang Sammenligning med Arbeidsklassen omkring i Nabo-Egnene.
Se, saadanne Yttringer har jeg hørt mange af. Og jeg har neppe hørt fuldt saa mange Domme i den modsatte Retning.
Men idelig er jeg kommen til at tænke maa, at det skulde være velgjørende, om vi kunde vinde frem til en klar Indsigt og enig Opfattelse i disse Ting, og atter og atter bar jeg forsøgt paa at udfinde, hvordan det i Virkelighed og i Sandhed monne have sig altsammen, hvad Forskjel der monne være i Folkelivet i vore Bygder, hvori Forskjellen stikker, hvori den har sin Rod.
Der er saa meget at se hen til ved dette Slags Undersøgelser, at Arbeidet er mest endeløst. Man maa tage for sig Stykke for Stykke.
Det er en rimelig Tanke, at Bygde-Ungdommens Charakter og Opførsel i Meget afhænger af den Tænkemaade og Skik, som hersker i Almuens Husliv, af den Maade, hvorpaa Børnene og Tjenerne holdes til Orden. Men Enhver veed af egen Erfaring, at alt det, som vi sammenfatte under det Begreb Husliv, atter for en ikke ringe Del retter sig efter Familiens udvortes Omstændigheder og da ogsaa efter Beskaffenheden af selve det Hus, hvori man bor.
I Begyndelsen af 1857 udkom en særskilt Bog af mig om Sædeligheds-Tilstanden i Norge. Her blev paaviist en paafaldende stor og stadig Forskjel mellem Bygderne, og det blev et af Bogens Hoved-Spørgsmaal: Hvoraf kommer den Forskjel? Ingen Gransker havde rørt ved den Sag før, og jeg kunde ikke paa langt nær løse Spørgsmaalet. Men jeg har tænkt paa det alt siden, og i Forening med andre Undersøgelser kom jeg derved til at fordybe mig i Studiet af Hus-Stikken eller Bygningsskikken i vore Landsbygder (se Folkevennen for ifjor) – haabende ogsaa saaledes at vinde et Stykke frem i Studiet af Huslivet og Sæderne.
Saadanne Oplysninger og Betragtninger, som nærværende Opsats skal indeholde, havde jeg oprindelig tænkt at indflette som enkelte Kapitler i hin Afhandling om Husene; men da denne blev saa lang alligevel, maatte jeg mest indskrænke mig til selve den egentlige Beskrivelse af Bygnings-Skikken og opsætte til en anden Leilighed med at handle om Livet i Husene.
I det samme Aar 1857 anmodede jeg Sognepræsterne i Riget om blandt Andet at meddele mig visse Opgaver om, hvorvidt den Skik herskede i Landsbygderne, at voxne Børn eller Tjenestefolk have sit Natteleie om Vinteren i Fjøs eller Stald, ligesaa hvorvidt den Skik var udbredt, som er kjendt under Navn af Natteløben eller Nattefrieri.
Nu gaar jeg Nordlandenes og Finmarkens Stift forbi; thi da jeg endnu ikke personlig har været i de Egne, trøster jeg mig ikke til at handle om disse Ting alene efter Præsternes Opgaver derfra.
For de 4 sydlige Stifter bleve de ønskede Opgaver meddelte fra de allerfleste Præstegjeld, nemlig:
| for | Christiania | Stift | fra | 100 | af | 135 | Prgld. |
| - | Christiansands | – | 58 | - | 67 | – | |
| - | Bergens | – | - | 52 | - | 60 | – |
| - | Throndhjems | – | - | 47 | - | 56 | – |
| ialt fra 257 af 318 Prgld. | |||||||
Ved Udgangen af 1857 var der 318 Præstegjeld i disse Stifter, og af disse indkom der Opgaver fra 257; der mangler altsaa fra 61. Men af disse 61 Præstegjeld ere mange By-Kald, hvilke mine Spørgsmaal ikke gjaldt. Tænkes Bykaldene fratrukne, saa vil det forstaaes, at for Land-Distrikterne ere Opgaverne saa godt som fuldstændige. Den Skik med Natteleie i Fæhusene herskede
| „almindeligt“ i | 43 | Præstegjeld |
| „delvis“ i | 48 | – |
| „undtagelsesvis“ i | ̈38 | – |
| „slet ikke“ i | 128 | – |
| tilsammen 257 Præstegjeld. | ||
Denne Skik med Natteløben eller Nattefrieri herskede
| „almindeligt“ i | 80 | Præstegjeld |
| „delvis“ i | 83 | – |
| „undtagelsesvis“ i | 555 | – |
| „slet ikke“ i | 39 | – |
| tilsammen 257 Præstegjeld. | ||
At en Skik (eller en Uskik) hersker „almindeligt“, er noget Mere, end at den hersker „delvis“ o. s. v. For at kunne faa det Alt under en og samme Benævning, ombytter jeg de fire Udtrykt „almindeligt“, „delvis“ o. s. v., med de fire Tal: 40, 20, 10 og O, saaledes at 40 sættes istedetfor „almindeligt“ o. s. v., indtil O, der sættes istedetfor „slet ikke“. Og nu kan jeg finde et Middel-Tal for alle de 257 Præstegjeld tilsammentagne, nemlig:
for den Skik med Natteleie i Fæhusene det Tal 12 (lidt over 10, altsaa lidt mere end „undtagelsesvis“), og
for den Skik med Natteløben eller Nattefrieri det Tal 21 (lidt over 20, altsaa lidt mere end „delvis“)[1]
Med Forbigaaelse af de saakaldte Stifts.-Provstier, som mest bestaa alene af Stiftsstædernes By-Menigheder, har jeg endvidere ved Hjælp af det offentlige Tabelværk fundet et Tal for Sædeligheds -Tilstanden i de 4 sydlige Stifter i de 5 Aar 1851–55: for hvert 100 Par ægteviede Folk, eller maaske tydeligere: for hver Gang 100 Par bleve ægteviede, blev der talt 38 uægte-fødte Børn, og det er dette Tal 38, som jeg nu lader gjælde som Maal og Mærke paa den sædelige Tilstand i disse Stifters Land-Distrikter.[2]
Hvad det nu kommer an paa, det er ikke saadanne Tal for alle 4 Stifter under Et, men særskilte Tal for mindre Egne og Bygdelag, som derved kunne sammenlignes indbyrdes.
Jeg deler saaledes:
I. Christiania Stift, a) østlige Yderbygder, østenfor Christianiafjorden, eller Smaalenene og nedre Romerikes Provsti;
II. b) østlige Opland, østenfor Mjøsen, eller Provstierne øvre Romerike, Soløer og Odalen, Østerdalen og Hedemarken samt Gudbrandsdalen;
III. Samme Stift, a) vestlige Opland, eller Thotens, Valders, Ringerikes og Kongsbergs Provstier;
IV. b) vestlige Yderbygder eller Drammens, Jarlsbergs, Laurviks, Bamle og nedre Thelemarkens Provstier;
V. Christiansands Stift, a) østenfor Aaen Sire, fra og med øvre Thelemarken til og med Lister Provsti;
VI. b) vestenfor Aaen Sire, fra og med Dalernes Provsti til Grændsen mod Bergens Stift;
VII. Bergens Stift, a) søndre Halvdel eller Hardanger og Voss, Sønd-, Midt- og Nordhordlands Provstier;
VIII. b) nordre Halvdel, fra og med Sogn til og med Søndmøre;
IX. Throndhjems Stift, a) Kyst-Egnene eller Romsdalen, Nordmøre og Fosens Provstier;
X. b) Indlandet eller Dalernes, Indherreds og Namdalens Provstier.
Et Sammendrag af Opgaverne vil man finde paa en Tabel ved Slutningen af dette Stykke.
Her skal jeg meddele:
A. saadanne beregnede Middel-Tal, som jeg ovenfor talte om, og ved Siden deraf
B. Ordens-Tal eller Nummer, som viser, hvilket af de to og to sammenlignede Bygdelag der staar bedre (No. 1) eller slettere (No. 2),
og baade Middel-Tallet og Nummeret skal jeg anføre for hvert af disse 3 Stykker:
1) Den Skik med Natteleie i Fæhusene,
2) den Skik med Natteløben eller Nattefrieri, og
3) Sædeligheds-Tilstanden.
| Middel-Tal | Nummer. | |||||
| 1. | 2. | 3. | 1. | 2. | 3. | |
| Christiania Stift: | ||||||
| østlige Yderbygder | 1 | 20 | 41 | 1 | 1 | 1 |
| østlige Opland | 28 | 30 | 63 | 2 | 2 | 2 |
| Samme Stift: | ||||||
| vestlige Opland | 15 | 34 | 36 | 2 | 2 | 2 |
| vestlige Yderbygder | 5 | 19 | 25 | 1 | 1 | 1 |
| Christiansands Stift: | ||||||
| østenfor Aaen Sire. | 3 | 13 | 15 | 1 | 1 | 1 |
| vestenfor Aaen Sire | 5 | 16 | 22 | 2 | 2 | 2 |
| Bergens Stift: | ||||||
| søndre Halvdel | 11 | 15 | 20 | 1 | 1 | 1 |
| nordre Halvdel | 27 | 18 | 34 | 2 | 2 | 2 |
| Throndhjems Stift: | ||||||
| Kyst-Egnene | 14 | 26 | 71 | 2 | 2 | 2 |
| Indlandet | 8 | 33 | 55 | 1 | 1 | 1 |
Her er fem Hoved-Afdelinger med to Under-Afdelinger i hver. Og inden hver Hoved-Afdeling viser det sig, at hvor det er mest Skik at bruge Fæhusene som Sovesteder for Ungdommen, der er ogsaa mest af Natteløberiets Uskik, og der er Usædeligheden størst. I Christiania Stift f. Ex. er i det østlige Opland Tallet for den første Skik hele 28 imod kun 1 i de tilsvarende Yderbygder; Tallet for Natteløben er 30 hist imod 20 her; Tallet for Sædeligheds-Tilstanden endelig er 63 i Oplandet imod 41 i Yderbygderne.
I hvert af disse tre Stykker staar derfor Oplandenes Bygdelag som No. 2.
Det er ogsaa i sig selv rimeligt, at hvor Ungdommen ligger ude i Fæhusene, langt borte fra Husfaderens Opsyn, der kan lettere Natteløberiets Uskik snige sig ind, og der kommer Usædeligheden med Anledningen og Fristelsen.
Tabellen viser, synes mig, at det i sig selv Rimelige ogsaa er det Virkelige.[3]
For netop 100 Aar siden skrev den flittige Bygdebeskriver, Præst og Professor Wilse, om Eidsberg i Hjertet af Smaalenene:[4]
„I Fæhuset ser det om Vinteren ud som i Noæ Ark, da alle Slags Creature, baade de tobenede og de firbenede, herbergeres tilsammen: paa den ene Side Fæet i deres Baaser, paa den anden Side Kalve og Faar og tilsidst en Afdeling for Svin, længere hen Gaasestien, og i en lang Stilladse langs Væggene Hønsene, og oven over alt dette Hjellen eller Loftet under Taget, hvor Fæhus-Pigerne, som der ligge, oftest modtage Nattebesøg af Frierne – en gammel indgroet Skik, som endnu ei er udryddet“.
Efter dette tør vi forestille os, at Skikken med Natteleie i Fæhusene i Fortiden har været almindelig i Smaalenene, hvor den nu efter Præsternes Opgaver (de østlige Yderbygder i Christiania Stift) er paa det allernærmeste udryddet. Forandringen hænger tydeligvis sammen med Bygningsvæsenets Udvikling: for Hundrede Aar siden eller lidt mere vare Beboelses-Husene i Smaalenene for det meste Spærrestuer (uden Overværelser, kun en Stue med en liden Kleve ved Siden), og her kunde ikke vel være Rum for alle Husets Folk, saa en Del maatte ty til Fæhusene for Natten om Vinteren.
Og som i Smaalenene, saa har det vistnok været i den største Del af Landet i den tarvelige Fortid. Tabellen fra 1857 viser os altsaa kun Levningerne af en Skik, som har været langt mere udbredt før. Dette stemmer desuden med en Del af Præsternes Opgaver, som endnu ikke er anført, men som viser Fæhus-Stikkens fortsatte Aftagen: det var ialt 129 Præstegjeld, hvori Skikken sagdes at herske mere eller mindre („almindeligt“, „delvis“ eller „undtagelsesvis“), og med Hensyn til 60 af disse 129 Præstegjeld blev det opgivet, at der var sporet Aftagen i de sidste 10 Aar.
Men som denne Aftagen i det Hele er betinget af Bygnings-Skikkens Udvikling, saa er det tildels en Følge af Uligheder i Husenes Indretninger, at Skikken med Natteleie i Fæhusene er i nogle Egne aftaget hurtigere eller afskaffet tidligere end i andre.
I det store vestlandske Strøg, hvor Røgovnstuen har hørt hjemme, fra Stavanger-Fjorden til Mundingen af Throndhjems-Fjorden, sidder der kjendelig meget igjen af Fæhus-Skikken, navnlig i den nordre Halvdel af Bergens Stift, hvor Røgovnstuerne have holdt sig længst og ikke sjelden ere at se den Dag idag. Her gaar det ogsaa kjendelig langsommere end ellers med Reformen – at dømme efter Præsternes Opgaver.
Saalænge et Bygdelag er saa at sige gammeldags i Et og Alt – Noget, som af flere Forfattere er fremhævet netop om de bergenske Bygder nordenfor Sognefjorden – saa længe kan det paa en Maade gaa an med den simple Fjøs-Skik; der mærkes ialfald ikke endnu store Misligheder i den sædelige Tilstand i Nord- og Søndfjord samt i Søndre Søndmøre, som just høre til Røgovnstuens og Fjøs-Skikkens mindst forstyrrede Hjem. I disse Bygdelags gammeldags Bygde-Skik er der noget vist Alvorligt og Strængt, som danner en gavnlig Modvægt mod Letsindigheden. Der kan Fjøs-Skikken bestaa, uden at Natteløberiet indsniger sig, denne Uskik, som ufravigelig har Usædelighed i sit Følge. Men den sørgelige Tilstand i sædelig Henseende i de mere fremskredne Nabobygder Sogn i Syd og Romsdalen samt Nordmøre i Nord staar, synes mig, som Varsel om, hvordan det kan gaa, naar en ny Tids Aand bryder ind over de gammeldags Bygder, og der ikke strax indføres tidssvarende Reformer i Huslivet og Bygdeskikken.[5]
Medens vi i Smaalenene saa et Exempel paa, at Fjøs-Skikken kan have hersket i Bygder, hvor der nu næsten ikke er Spor af den, tør der dog ogsaa være Egne, hvor den aldrig har hersket, ialfald ikke paa langsommelige Tider – jeg mener de ydre Bygder af Christiansands Stift, fra Jæderen og øst over. Og Aarsagen tør have været, at Fæhusene paa denne Kant af Landet fra Fortiden af have været saaledes indrettede, at det har været som selvsagt, at her var ikke for Folk at være. Paa Jæderen og i Dalerne, jeg mener ogsaa i Siredalen og Aaseral, kan man endnu se Spor af Indretningen: saa lang Vinteren var, blev Gjødselen ikke moket ud, men Kreaturene stod paa selve Dungen og voxede med den tilsidst helt op under Taget, og Skillevæggene mellem Baaserne vare løse, til at skyde op, efterhvert som det gjordes Behov. – Foruden saadanne Fjøses Modbydelighed er ogsaa at mærke, at paa denne Kant af Landet gjør Vinterens Mildhed, at det gaar an for unge, friske Folk at sove paa et Loft eller i et Kammer uden Ovnsvarme, saa man altsaa ikke har behøvet at ty til Fæhusets lunkne Nattelogis. Hvad der af Fæhus-Skikken findes i Christiansands Stift, er ifølge Præsternes Opgaver næsten udelukkende samlet i Stiftets tvende Udkanter, nemlig i Thelemarkens Provstier yderst i øst og Karmsunds og Ryfylke Provstier ved Stavanger-Fjorden i Vest – hist altsaa Fjeldbygder, som have mere tilfælles med Christiania Stifts Opland, her Fjordbygder med bergensk Charakter. Men i disse samme to Strøg findes tillige kjendelig mere af Natteløben og af Usædelighed end i den øvrige Del af Stiftet eller Mellembygderne – saa meget mærkeligere, som i denne øvrige Del findes den hele Række af Byer fra Stavanger til Arendal og Risøer, og Byerne have jo sædvanligvis været anseede for Usædelighedens Plantesteder.[6]
Dersom Christiansands Stifts eller navnlig disse Mellembygders kjendelige Fortrin i sædelig Henseende for nogen Del hænger sammen med eller er at tilskrive den Eiendommelighed i Hus-Skikkene, at det der har været frit for denne Fjøs-Skik med dens Fristelser til Udskeielser saa kan omvendt den ikke ringe Grad af Natteløberi og Usædelighed i Smaalenene Christiania Stifts østlige Yderbygder) være en Eftervirkning af eller Mindelse om den Fjøs-Skik, som har været der.[7]
Denne samme Bemærkning er maaske ogsaa anvendelig paa Throndhjems Stifts Indland. Ialfald for Guldalens og Ørkedalens Vedkommende veed jeg, at Fjøs-Skikken for nogle Aar siden var langt almindeligere end
Jeg skal anføre Tallene for 1) Fjøsskikken, 2) Natteløberiet og 3) Sædeligheds-Tilstanden: nu, svarende til det beklagelige Maal af Natteløberiets Uskik og af Usædelighedens Synd og Ulykke, som mærkes endnu den Dag idag.
Men som om Maalet endnu ikke var fyldt, saa holdes der fremdeles paa den gammeldags og betænkelige Fjøs-Skik i Christiania Stifts Opland, fornemmelig det østlige. Jeg kunde, som jeg forklarede, nogenledes finde mig i Tingen i de mest gammeldags og enfoldige Bygdelag i Bergens Stift – men her paa Østlandet, i det mægtige, i flere Henseender vidt fremskredne Opland! Her mangler jo ikke Tømmer til Huse, ikke Ved til Brændsel, saa det af den Grund skulde være fornødent at lade Folk bo i Fæhuset. Og vel er Kreatur-Besætningen en overmaade vigtig Sag for Oplandets Bønder, saa det kan forstaaes, at man gjerne vil have Folk liggende i Fæhuset for at have Tilsyn; men der spørges dog ikke Uheld blandt Besætningen i Smaalenene eller Indherred, hvor man har indrettet sig paa anden Maade.
Fjøs-Skikken i Oplandene er mig et Tegn og Mærke paa, at Husbondsfolket ikke har ønskeligt Tilsyn med sine Tjenere og Børn. Men mangler Tilsyn, saa følger Uskik og Usædelighed, saaledes som netop Oplandene fremvise et sørgeligt Exempel paa.
I en Bygd, hvor Usædeligheden har naaet en høi Grad, der kan man være ganske vis paa, at der indgaaes mange letsindige Ægteskaber unge Mennesker, som binde sig sammen i Fattigdom og indvie sig til livsvarig Armod og huslig Ulykke. Dette gjælder naturligvis mest Arbeidsklassen, og Intet er mere fordærveligt for dens Sæder i det Hele taget. Med utøilet Letsindighed i Ungdommen og trøstesløst Mismod i den modnere Alder følger altfor let den „Upaalidelighed og Løshed og Slethed“ i fast alle Retninger, som vi hørte klage over netop fra denne Egn.
Hver Mand i disse Bygder og ellers i Landet skulde gjøre Sit til at faa den her behandlede Hus-Skik forandret. Man maa naturligvis ikke vente, at den sædelige Tilstand med Et eller ganske snart skal kunne forbedres alene formedelst denne udvortes Reform. Men jeg tror, at Reformen vil være en vigtig Betingelse for Forbedring.
Allerede det, at Husbondsfolket viser bedre Villie til at vaage over de Unges og Tjenernes Sæder, er at kalde en Forbedring i Sæderne – Forbedring ikke nærmest paa Arbeidsklassens, men paa Husbondsfolkets Side. Og saa længe Forandringen i den betænkelige Skik ikke er gjennemført – at sige i de Egne, hvor der er nogenlunde bekvem Leilighed til det –, saa længe skulde man med sine Klager over Sæderne ikke ensidig vende sig mod Arbeidsklassen, men ogsaa mod den mere formaaende og indflydelsesrige Klasse, mod Husbondsfolket selv.
I 1857, da Daglønnen endnu var høi, hørte jeg en Bonde i dette samme østlige Opland yttre, at det ikke var noget at klage over, om der blev født mange uægte Børn – Kommunerne kunde staa sig paa at føde dem op, thi det, som Landet trængte til, var netop Arbeidsfolk. Først undrede jeg mig over saadan Spøg; men tilsidst forstod jeg, at det virkelig var Mandens Alvor. – Nu er det jo troligt, at han tænker anderledes, nu, da Fattigskatten er høi og ikke let at udrede. Og jeg anfører ikke dette Exempel for at udbrede den Forestilling, at der nogen Tid har været ret mange norske Bønder, der tænkte saa eller lode sine moralske Begreber skifte med Konjunkturerne. Men det mener jeg, at der er en stor Mængde Bønder og Andre, som ved Talen om saadanne halv udvortes Ting som de her omhandlede Hus- og Bygde-Skikke ere snare til at mene ved sig selv: „Aa, det har vel ikke noget videre paa sig“. – Det er for disse, jeg har tilladt mig at fremlægge mine Undersøgelser og Tabeller – med det Ønske, at de ikke maatte tiltrænge en stigende Fattigskats Beviskraft.
| De Egne, hvori de 4 sydlige Stifter tænkes delte. | Antallet af de Lands-Præstegjeld, hvor Skikken med Natteleie i Fæhusene er skjønnet at herske: | Antallet af de Lands-Præstegjeld, hvor Skikken med Nattefrieri er skjønnet at herske: | I baade By- og Land-Distriktet var i 1851—55 Antallet af: | |||||||||
| almin- deligt. |
delvis. | undta- gelses- vis. |
slet ikke | Sum. | almin- deligt |
delvis. | undta- gelses- vis |
slet ikke | Sum. | ægteviede Par. | uægte fødte Børn. | |
| I. | - | - | 3 | 23 | 26 | 5 | 13 | 6 | 2 | 26 | 4880 | 1977 |
| II. | 15 | 9 | 3 | 2 | 29 | 15 | 14 | - | - | 29 | 6369 | 4014 |
| III. | 4 | 5 | 5 | 7 | 21 | 15 | 5 | 1 | - | 21 | 5553 | 1992 |
| IV. | 1 | 2 | 5 | 16 | 24 | 5 | 8 | 10 | 1 | 24 | 6082 | 1579 |
| V. | 1 | 2 | 1 | 31 | 35 | 8 | 3 | 9 | 15 | 35 | 4832 | 704 |
| VI. | 1 | 3 | 1 | 18 | 23 | 4 | 7 | 7 | 5 | 23 | 3415 | 768 |
| VII. | 2 | 5 | 6 | 8 | 21 | 4 | 5 | 5 | 7 | 21 | 3802 | 742 |
| VIII. | 16 | 7 | 5 | 3 | 31 | 8 | 7 | 9 | 7 | 31 | 4224 | 1419 |
| IX. | 2 | 8 | 5 | 6 | 21 | 9 | 7 | 5 | - | 21 | 2942 | 2082 |
| X. | 1 | 7 | 4 | 14 | 26 | 7 | 14 | 3 | 2 | 26 | 4406 | 2467 |
| Sum | 43 | 48 | 38 | 128 | 257 | 80 | 83 | 55 | 39 | 257 | 46505 | 17744 |
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Præsterne maatte i sine Besvarelser bruge et af disse fire Udtryk: „almindeligt“, „delvis“, „undtagelsesvis“ eller „slet ikke“; thi mit Spørgsmaal var stilet netop saa, naturligvis for at faa Opgaverne ensartede, uden hvilket det ikke vilde lade sig gjøre at tælle dem sammen.
Det maa imidlertid ikke oversees, at disse Opgaver ere givne ikke efter nogen egentlig Optælling Hus for Hus, men efter et Skjøn. Og saadant Skjøn, kan Nogen sige, er ikke stort at bygge paa.
Men i hin Bog om Sæadeligheds-Tilstanden har jeg kunnet meddele et ganske ligedant Skjøn fra 1853 for de to sydligste Stifter, Christiania og Christianssand. Det er afgivet for 98 Præstegjeld i hint Stift og 50 i dette, altsaa næsten samme Antal som i 1857. Begge Skjøn give følgende Middel-Tal:
Natteleie. Natteløberi. Christiania Stift, 1853 13 27 1857 13 26 Christiansand – 1858 6 16 1857 3 14 Den store Overensstemmelse mellem de to Skjøn, at navn- lig hver Gang begge disse Skikke ere opgivne at herske meget mindre i Christiansands end i Christiania Stift (noget, som desuden stemmer ganske med mit personlige Bekjendtskab til Bygde-Skikkene), synes mig at tale for Brugbarheden af dette Slags Opgaver. Kun maa de bruges med større Forsigtighed end Tællings-Opgaver: disse kunne give Vished, medens Opgaver efter Skjøn egentlig kun bør bruges til at vække Opmærksomheden og sætte Tanken paa Spor.
- ↑ Her er desværre en stor Ufuldkommenhed det Tal 38 gjælder ikke for Land-Distrikterne alene, men tillige for Byerne, kun at de 4 Stiftsstæder som anført ere undtagne. Men det offentlige Tabelværk, som jeg her har maattet holde mig til, er ikke indrettet bedre; By og Land ere blandede sammen her. – Det kommer nu an paa, om den Forventning holder Stik, at siden Byerne ere saa smaa i vort Land, saa skal Feilen ikke gjøre saa meget.
- ↑ Sædeligheds-Tilstanden retter sig naturligvis ikke ene og alene efter den større og mindre Almindelighed, hvori disse tvende Skikke herske nu for Tiden; der kan ogsaa være andre virksomme Aarsager. Og deraf kan det forklares, at hin Betragtning ikke altid holder Stik, naar man sammenligner to Bygdelag af forskjellige Hoved-Afdelinger. Der er f. Ex. Christiania Stifts østlige og vestlige Yderbygder: efter Tallene for de to Bygde-Skikke skulde man ikke vente saa stor Forskjel i Sædeligheds-Tilstanden, som viser sig meget værre i det østlige end i det vestlige Bygdelag. Men et ligedant Misforhold er der mellem det østlige og det vestlige Opland i samme Stift. Det er ogsaa med Hensyn hertil, at jeg har delt Stiftet saaledes i en østlig og en vestlig Hoveddel, Bygderne østen- og vestenfor Christianiafjorden og Mjøsen. I begge Oplandene er Tilstanden i alle tre Stykker værre end i Yderbygderne; men i baade de indre og de ydre Bygder paa Østsiden er Tilstanden i det tredie Stykke (Sædeligheds-Tilstanden) kjendelig værre end paa Vestsiden. Denne Forskjel maa grunde sig i noget andet end de nævnte Bygde-Skikke. Jeg har længe været opmærksom paa Sagen (se min Afhandl. om Sædeligheds-Tilstanden), men endnu ikke formaaet at udgrunde den. Det er en Besynderlighed af samme Slag som den, at en eller anden Bygnings-Skik (hvad jeg nylig har fremstillet flere Exempler paa) kan være bleven herskende Bygd for Bygd, ja Gaard for Gaard – indtil en vis Grændse mod Vest eller mod Øst, udover hvilken Grændse da en anden Skik tager ved.
- ↑ Wilse, Reise-Iagttagelser, 1., 298.
- ↑ Gaar jeg Rækken af Provsti-Distrikter igjennem fra Syd mod Nord, saa finder jeg Tallene for 1) Nattefrieri (1857) samt for 2) Sædeligheds-Tilstanden (1851–55) at være som følger:
1. 2. Indre Sogn 30 71 Ytre Sogn 47 Søndfjord 9 21 Nordfjord 14 Søndre Søndmøre 19 Nordre Søndmøre 24 34 Romsdal 66 Nordmøre 76 I de tre midterste Bygdelag er Sædeligheds Tilstanden ulige bedre end i Nabobygderne norden- og søndenfor; der er ogsaa mindst af Natteløberi. – Men hvorledes Natteløberiets Uskik hænger sammen med eller er opkommen ved Fjøs-Skikken, det kan sees af udførligere Skildringer netop fra Sogn i min Afhandling om Sædeligheds-Tilstanden i Norge, Christiania 1859, Skildringer af Mænd paa selve Stedet, f. Ex. Side 78 flg.: – – Naar nu Pigen er bleven konfirmeret og skal deltage for Alvor i de tungere huslige Sysler, navnlig Kreaturstellet, er det ganske sædvanligt, at hun faar sit Natteleie i Fjøset – – og nu bliver hun strax Gjenstand for natligt Besøg af de unge Karle, der lige fra Konfirmations-Alderen af, paa enkelte hæderlige Undtagelser nær, saa temmelig stadig vandre omkring om Natten til de Steder, hvor de vide, at Pigerne ere at finde. – – Skulde der være en eller anden Husbonde, som har været saa forsynlig, at han paa sin Fjøs-Dør har anbragt en Laas eller Slaa paa den indvendige Side, og skulde Pigen i et enkelt Undtagelses-Tilfælde føle sig noget besværet ved deres Paatrængenhed, saa hun ikke godvillig lukker op, saa gaar det ofte paa Vold, saa Døren brydes op. Med saadanne Folk er det ikke saa godt for Husbonden at give sig i Kast, selv om han havde en rigtig alvorlig Vilje dertil“ osv.
- ↑
1. 2. 3. Øvre Thelemarken i Øst 11 38 24 Mellem-Bygderne „ 310 8 16 Fjord-Distriktet i Vest 11 23 24 Hvad angaar Tallet for Sædeligheds-Tilstanden i Mellem-Bygderne, da gjælder det for Land og By under Et, paa Christiansands Stifts-Stad nær. I Thelemarken findes som bekjendt ingen Byer og i Fjord-Distriktet kun et Par smaa.
- ↑ Med det samme vilde man da have Forklaring over de før berørte Uoverensstemmelser ved Tabellens Sammenligninger, at f. Ex. Distriktet I med fast intet af den paaklagede Fjøs-Skik har temmelig meget af Usædelighed, medens Distrikt VIII har et stort Tal for den gamle Skik og dog et temmelig lidet for Sædeligheds-Tilstanden.