Hopp til innhold

Brevet til de Ebræer/Fortale

Fra Wikikilden
John Stenersen
J.W. Cappelens Forlag (s. III-IV).

Brevet til de Ebræer har lige siden jeg forlod Universitetet været Gjenstand for mit gjentagende Studium. Og saa ofte som jeg paany kom tilbage til det, øste jeg ogsaa for hver Gang ny Opbyggelse og ny Veiledning deraf. Allerede i mange Aar har det derfor været mit Ønske, at der skulde forundes mig Tid og Kraft til at udarbeide en Fortolkning til Ebræerbrevet, som kunde sætte den dannede christelige Lægmand isand til at læse dette Brev med større Velsignelse. Thi det maa erkjendes, at Ebræerbrevet fordrer for at forstaaes et større Kjendskab til det gamle Testamente og til Jødernes gudstjenestlige Forholde, end Lægmanden i Regelen er i Besiddelse af. Og derfor kan han heller ikke af Brevet hente det rige Indhold, som det har at raade over. Mit mangeaarige Ønske er nu forsaavidt gaaet i Opfyldelse, som Fortolkningen ligger færdig. Men fra nu af staar da Opfyldelsen af det, som jeg egentlig har begjæret, tilbage: at Læsningen af Ebræerbrevet ret maatte kunne blive til Opbyggelse og til Befæstelse i Sandheden. Brevets eget Indhold formaar i saa rigelig Grad at give begge Dele. Og maatte nu denne Fortolkning blive et Middel dertil for den, som søger Trøst og Veiledning i Skrifterne. — Har jeg nu end væsentlig tænkt mig den dannede Lægmand som Læser, og derfor havt ham for Øie under Udarbeidelsen, saa var det dog ogsaa mit Haab, at Theologen under sit videnskabelige Studium skulde kunne have nogen Nytte af denne Fortolkning. Og af Hensyn til ham har jeg paa sine Steder været noget vidtløftigere, end jeg ellers vilde have været. Men hvem der nu end maatte blive Læseren, saa skal det være min Bøn, at de mange, mange Timer, som har været anvendt paa denne Fortolkning, maatte være ham til nogen Velsignelse og Opbyggelse, som de har været mig selv til saa megen Glæde.

Af ældre Forarbeider, som jeg har benyttet, hidsætter jeg følgende: Bleek: Der Brief an die Hebræer. Berlin 1828, 1836 og 1840. Riehm: Der Lehrbegriff des Hebræerbriefs. Ludwigsburg 1858 og 1859. Calvin: Epistola ad Hebræos. Berlin 1834. Moll: Der Brief an die Hebræer, theologisch-homiletisch bearbeitet. Bielefeld 1861. Sebast. Schmid: Commentarius in Pauli epistolam ad Hebræos. Leipzig 1722. Delitzsch: Commentar zum Briefe an die Hebræer. Leipzig 1857. Clarke: The holy bible. London 1851.

Asker Skolelærerseminarium i September 1864.

Forfatteren.