Aas Landbrugsskole
Beskrivelse over Aas høiere Landbrugsskole af F. A. Dahl Direktør, 5 Ark stort Oktav med omtr. 50 Træsnit, et koloreret Kaart og 8 Dræningskaart. Christiania 1862. Dette er en indholdsrig lille Bog, som sikkert vil læses med megen Interesse. Den skildrer med klare Træk denne for vort Jordbrugs Fremme saa vigtige Anstalt i alle dens Dele, saavelsom dens Virksomhed i de Aar, der er forløben, siden den traadte igang. Man faar ved at læse herom ret snart det Indtryk, at Landbrugsskolen og den hele Bedrift der styres med udmærket Indsigt og Duelighed. Bogen indeholder mangt et gavnligt Raad og Vink for Landmanden, de vedføiede Kaarter og Træsnit er omhyggeligt og smukt udførte, og endelig er Prisen meget billig 36 Skill. – Bogen har følgende 11 Affnit.:
- I. Skolegaardens Indkjøb, Størrelse og Pris.
- II. Skolens Bygninger.
- III. Eiendommens naturlige Beskaffenhed og tidligere
Tilstand.
- IV. Den for Eiendommen nu lagte Driftsplan.
- V. Gaardsdriften og Avlingen siden 1859.
- VII. Eiendommens Afdigning.
- VII. Eiendommens Opgjødsling.
- VIII. Husdyrsskjøtselen.
- IX. De paa Gaarden benyttede mærkeligste Redskaber
og Maskiner.
- X. Haven, Træskolen og Experimental-Feltet (Forsøgs-Feltet).
- XI. Undervisningen.
Af Beskrivelsen fremgaar, at Landbrugsskolegaarden, som bestaar af den forhenværende Aas Præstegaard og Nabogaarden Vollebæk, har en Matrikulskyld af 45 Skylddaler og et Fladeindhold af c. 3500 Maal. Heraf er 1075 Maal dyrkbar Jord, 1361 M. Skov og Havnegang, 167 M. Have, Træskole, Forsøgsfelt og Hustomter, 596 M. Husmandspladse og c. 300 M. Hvidmosemyr. Af de 1075 M. dyrkbar Jord var dog kun en mindre Del, neppe mere end 3 à 400 M, under Plog, Resten var gammel vandsyg Eng, bevokset med Træer og Buske. Agerjorden var for en stor Del opfyldt med Ugræs og Sten (af et Stykke, 20 M. stort, blev 1861 bortkjørt 1500 Læs Sten).
Gaarden var saaledes ved Overtagelsen i en temmelig maadelig Kulturtilstand. Men Jordens naturlige Beskaffenhed er god, saa at den ved hensigtsmæssig Dyrkning kan bringes til at bære rig Grøde saavel af Korn som af Fodervækster. Madjorden er over en større Del af Eiendommen skjør Lerjord, paa en mindre Del bestaar den af stivere Ler, og paa en anden mindre Del af Sandjord. Undergrunden er nesten over hele Eiendommen en seig af Vand fast uigjennemtrængelig Ler, hvilket har tilfølge, at Madjorden, naar længere vedvarende Regn indtræffer, bliver saa vaad, at det ei er muligt ordentligt at bearbeide den, eller at faa nedlagt Sæden i den.
Som den første og vigtigste Grundforbedring for
denne, som for enhver Eiendom med lignende Jordbund, udhæver
Hr. Dahl en fuldstændig systematisk Afdigning (Dræning eller Grunddigning), saa at saavel Madjord som Undergrund
kan blive befriet fra det Vand, som under stærkere
Regn samler sig og bliver staaende i den. Denne Grundforbedring
er da ogsaa paa Aas bleven iværksat med Kraft,
Den høiere Landbrugsskole paa Aas.
især efterat i Aaret 1859 en Ovn var bleven opført for
Brænding af Teglrør. Tilvirkningen af Teglrør udgjorde
i Aarene 1860 og 61 over 150,000 St. af 112 til 3 Tommers Diameter. Af lukkede Render er ialt bleven
lagt 36,000 Favne; af aabne Grøfter er bleven gravet
c. 6760 Favne. I 1859 drænedes Gaardspladsen med
Diger af 3 og 4 Alens Dybde, samt endel af Kjøkkenhaven.
Idethele er bleven drænet 529 M., hvoraf 66 M. med en
Afstand mellem Digerne af 20 til 25 Alen; det Øvrige for
største Delen med en Afstand af 10 til 14 Al. mellem
Digerne, hvilke i Regelen graves til en Dybde af 6 til 7
Kvarter. Hr. Dahl opgjør følgende Beregning over Omkostningerne
ved Dræning:
„For Optagelse af 1 Favn lukket Dige til 3 à 312 Fods Dybde, tilligemed Optagelse i Digets Bund af Renden for Rørene samt for Digets Igjenfyldnig, er der tilsammen her bleven betalt fra 5 til 6 Skill. pr. Favn, alt efter Jordens Beskaffenhed.
„Rørene til hver Favn koste nu fra 2 til 4 Skill. alt efter deres Størrelse, eller i høit ansat Gjennemsnit 3 Skill.
„Udgifterne ved hver Favn lukket Dige bliver altsaa fra 7 til 9 Skill. eller i Gjennemsnit 8 Skill.
„Under Beregning af Omkostningerne ved at uddige et Maal Jord maa der endvidere tages Hensyn til, i hvilken Afstand fra hinanden Digerne bør anbringes. Denne Afstand behøver i intet Tilfælde, end ikke paa den mest ugjennemtrængelige Undergrund, at være mindre end 10 Al. Her paa Aas kan man paa den anden Side aldrig gjøre den større end 15 Al., forsaavidt Dræningen skal være fuldstændig og til enhver Tid gjøre sin Nytte. Naar Afstanden mellem Digerne blot er 10 Alen, saa kommer der:
| „paa hvert Maal 8312 Favn Dige à 8 | Sk. | pr. F. | 5 | Spd. | 66 | ß. | ||||||
| med | 121⁄2 | Alens | Afstand | faar | man | 6612 | F. | à 8 ß. | 4 | – | 50 | - |
| - | 15 | – | – | – | – | 5512 | - | 3 | – | 88 | - | |
„Paa saadan Jord som den herværende kan man regne, at Dræningen gjennemsnitlig vil kræve Diger i 121 Alens Afstand og med et rundt Tal koste 412 Spd. pr. Maal.“
Hr. Dahl leverer en Beskrivelse af Teglrørstilvirkningen, ledsaget med Tegning af Teglrørs-Maskine og Ovn, hvilken Beskrivelse jeg tillader mig her at gjengive tilligemed de Bemærkninger hvormed Hr. Dahl indleder den.
„Ved Tilvirkning af Teglrør til Igjenlægning af lukkede Grøfter, anvendes nu Maskiner, dels med Damp- dels med Vand-, Heste- eller Haandkraft. Om de førstnævnte kan alene blive Tale, naar denne Tilvirkning skal drives i større Udstrækning. Under vore Forhold er det af mere Vægt at have Maskiner til Teglrørfabrikationen, som kunne drives med Haandkraft, saa at hver enkelt Kommune, om ikke den enkelte Jordbruger, med Tiden kan blive forsynet med en saadan, paa det at den vigtigste af alle Jordforbedringer og den, som uden Undtagelse bør gaa foran alle andre, kan blive en Mulighed at udføre her tillands i større Maalestok end hidtil har været Tilfældet.
Vi vide vel at Mangen vil gjøre den Indvending, at vi have Sten at fylde vore Grøfter med og behøver ikke Teglrør. Om dette er Tilfældet paa en og anden enkelt Gaard, saa er det dog ikke paa langt nær almindeligt, og skulle vi følge med andre Landes Jordbrug og kunne producere vore Jordafgrøder ligesaa billigt, eller med andre Ord, skal Jordbruget hos os for Fremtiden blive en Næringsgren, hvorved Landets Befolkning skal kunne føde sig selv, saa maa vi tidligere eller senere gribe Sagen an og foretage den paa engang vigtigste og grundigste Forbedring af vor Jord – den uden hvilken Gjødningsmidler, nye og forbedrede Redskaber, forandrede Brugsmaader i Sædskifte og Kultur m. m. tjene til Intet, – nemlig saavel den egentlige Agerjords som Engmarkens fuldstændige Befrielse fra al skadelig Væde, eller som vi i Korthed ville benævne dette Forbedringsarbeide „Dræning,“ hvormed jeg alene kortelig vil betegne og forstaa en fuldstændig Tørlægning af Jorden eller hvad Engelskmanden kalder „thorough draining.“
Men for at gjøre dette til en Mulighed, maa vi allerførst søge at faa Teglrør tilvirkede til saa billig Pris som muligt og med Maskiner, som ikke blive altfor dyre at anskaffe samt ere saaledes beskafne, at de af almindelige Arbeidere med Lethed kunne haandteres, og jeg har derfor troet her at burde fæste Almenhedens særlige Opmærksomhed paa en saadan Maskine som i nedenstaaende Fig. 1 findes afbildet.
Maskinen er opfunden af Engelskmanden Williams, der ogsaa har erholdt Patent paa samme, hvilket nu indehaves af C. Page & Comp. i Bedford eller det forhenværende Williamske Firma, hvor den tilvirkes af forskjellige Størrelser dels for Haand, enkelt og dobbeltvirkende, dels for Dampkraft. Den Maskine, Tegningen fremstiller, er en for Haandkraft saadan, som den siden Høsten 1860 her er bleven benyttet, og med hvilken vi have al Grund til at være tilfredse, da vi nu kunne forarbeide vore Teglrør til en langt billigere Pris end tilforn. Vi ville derfor dog ikke paastaa, at den ikke yderligere kan fuldkommengjøres, og vi have ogsaa været betænkte herpaa, men anse den som den er at være god i Sammenligning med andre Maskiner af samme Slags.
Maskinen, som her er afbildet, tilvirkes af Hr. Oluf Onsum i Christiania og sælges med fuldt Tilbehør for 120 Spd., og det er mig en Fornøielse at kunne bevidne, at de af Hr. Onsum forarbeidede Maskiner ere fuldkommen saa gode som den engelske.
Naar Maskinen skal bruges til Rørtilvirkning, indlægges større Klumper af Ler, der forud er tilberedte paa en almindelig Lermølle, i Kassen a, saaledes at hele Kassen bliver fuld, hvorpaa Laaget b paalægges og fastklemmes til Kassen med Vægtstangen c. Naar nu Sveven d omdreies, fremtrykker Stemplet ved Hjælp af Tandhjulsudvekslingerne Leren, der presses mod Formen e, som er forsynet med flere runde Aabninger, hvorigjennem Rørene uden Ophold komme frem paa Rullebordet f. Naar Bordet i sin hele Længde er bleven fyldt med Rør, standser man Omdreiningen, medens Rørene afskjæres og bortbæres paa Tørkehylderne, hvorefter Maskinen atter sættes igang. Naar al Leren paa denne Maade er frempresset af Kassen, aabnes Laaget igjen, Stemplet føres tilbage til den yderste Ende af Kassen, hvorpaa ny Lere indlægges osv.
Afskjæringen af Rørene sker med fine Messingtraade, som ere befæstedede i Rammen g. g., der er bevægelig paa Axen h. og kan føres frem og tilbage tvertover Bordet f.; Rørene borttages fra Bordet med en særskilt dertil indrettet Gaffel, Fig. 2, der er saaledes indrettet, at dens Tænder svare lige mod Rørhullernes Centrum i Formen.
Formen e. er fæstet med Skruer til Kassen a. og kan tages fra for at ombyttes med andre Former med større eller mindre Aabninger alt efter Behov. Disse Aabninger paa Formen ere lige store med Rørenes udvendige Diameter og i disse Huller er der befæstet Tapper, svarende mod Rørenes indvendige Diameter.
Maskinen staar paa Hjul og flyttes i Rørhuset, efterhaanden som Hylderne fyldes med Rør, saa at disse ikke behøver at bæres nogen længere Vei.
Den almindeligste Form paa de Rør, som arbeides med denne Maskine, er den cylindriske. Foruden Former til Drænrør medfølge ogsaa Former for Mursten, saavel hel, som hul.
Naar Maskinen skal benyttes til at rense Leren for Sten, hvilket er nødvendigt, ifald den indeholder saadan, borttages Formen e., og et Gitter af grov Jerntraad indsættes istedet, som i hosstaaende Fig. 3 er aftegnet.
Det indsættes i Kassen indenfra mod en Ramme af Støbejern, som holder det fast. Kassen fyldes paa samme Maade, som forud er beskrevet, med Lere, og denne frempresses mod Jerngitteret samt kommer ud i tynde brede Strimler, der strax for ei at udtørres sammenæltes i større Klumper. Alle Stene, som ere større end Aabningerne i Gitteret, blive tilbageliggende indenfor dette, og naar en større Del har samlet sig, renses Gitteret.
 |
 |
| Fig. 2. | Fig. 3. |
Med denne Maskine kan man, naar Leren er stenfri, producere 5 til 6000 Rør af 112 Tommes indvendig Diameter om Dagen, samt større Rør i Forhold derefter.
Skal Leren forud renses for Sten paa samme Maskine, som Rørene tilvirkes, gaar der ligesaa lang Tid med til at rense Leren, som at tilvirke Rørene, hvorfor ikke mere end det Halve af hvad ovenfor er opgivet, kan forarbeides om Dagen.
For hver Gang Kassen fyldes med Ler, fremkommer 60 Stykker Rør af 11! Tommes eller 40–45 Stykker af 13 Tommes indvendig Diameter.
De Former, der medfølge Maskinen til Rørtilvirkning, bør være til 112, 134, 2 og 4 Tommers indvendig Diameter. Større Rør blive sjelden brugbare hos os, og Rør af mindre Dimension end 14 Tomme bør af flere Grunde ikke anvendes.
Teglrørene kunne meget vel brændes i en almindelig Teglovn og paa samme Tid, som Mur- og Tagsten; men naar man vil anlægge en Fabrik udelukkende for Rørtilvirkning, bør man ogsaa bygge en dertil passende Ovn, som ikke er særdeles kostbar, men dog fuldkommen hensigtsmæssig og vedbesparende. Jeg har derfor troet her at burde meddele Tegninger af en saadan, som ved Aas er opført og nu benyttes paa det tredie Aar. En saadan Ovn koster i Arbeidsløn og Materialier omtrent 100 Spd. og kan med Lethed opføres af enhver Murer, som er nogenlunde dygtig.
Fig. 4 viser Ovnens ydre Udseende.
Fig. 5 Gjennemsnit efter Linien a. b. (Fig. 6).
Fig. 6 Bundplan efter Linien A. B. (Fig. 5).
Fig. 7 Tversnit efter Linen C. D. (Fig. 5).
a. a. a. ere Ildstederne indvendig murede med Hvælv og Sider af
en Murstens Længde i Tykkelse.
| Fig. 6. |  |
| Fig. 7. |  |
b. b. b. Ildkanaler dækkede med de bueformige Hvælv c. c. c., hvorfra Aabningerne e. e. f. f. g. g. h. h., ialt 97 fører til det Indre af selve Ovnen, saa at Luen bliver saa vidt muligt jævnt fordelt over hele dens Bund.
Ovnens indre Væg i. er af Mursten til en Stens Tykkelse og dens Fundament saavel som ydre Sider l. l. af Graasten. Mellem denne Ydermur og Teglstensvæggen i. er Rummet k. k. fyldt med Sand for at gjøre Ovnens Vægge mindre varmeledende. Istedetfor den ydre Beklædning l. l. af Graasten kan anvendes æltet Ler, som gjør samme Tjeneste og er billigere men ikke saa varig.
Ved Indsætning af Rør stilles først almindelig Mursten paa Kant og saa tæt, at ikke Rørene, der alle bør staa ret op og ned, kunne falde ned i Ildkanalerne. Grundplanet m., netop en Rørhøide, fyldes først med Rør, hvorefter Rørene lagvis stilles ovenpaa hverandre indtil 9 Lag i Høide og belægges siden med et Dæklag af almindelig Mursten, som tilklines med Ler, og hvori lades aabne flere smaa Huller til Røghuller; disse Huller bedækkes blot med løse Stene, der tjene til at regulere Varmen i Ovnen, da Hullerne kan aabnes ved Stenenes Tilsideskydning, naar saa paakræves.
En saadan Ovn rummer omkring 23000 Rør af 112 Tommes Diameter og udfordrer fra 8 til 12 norske Favne Ved (à 9 Kubikalne) for at brændes, alt eftersom Veirliget er mer eller mindre gunstigt. Brændingen medtager i Regelen 33 til 4 Døgn.
Personer, der enten selv ønske at lære Fremgangsmaaden ved Tilvirkning af Teglrør eller at faa oplært nogen anden deri, ville dertil blive given Anledning her paa Aas, da Rørtilvirkningen foregaar næsten uafbrudt hele Sommeren igjennem.“
I Afsnittet om den nu for Eiendommen lagte Driftsplan meddeles at Jorderne, der, som oven berørt, er af forskjellig naturlig Beskaffenhed, er bleven delt i 3 Hovedafdelinger, som hver har sit særskilte Sædskifte. Den største af disse Afdelinger, hvis Jord er vel skikket for Rodfrugtavl, er delt i 8 Skifter, med følgende aarige Omløb.
1ste Aar Brak, som gjødsles og besaaes.
2det – med Rug.
3die Aar Rodfrugter (Turnips, Poteter Gulerødder o. s. v.), dels ugjødslede (Poteter), dels gjødslede med kunstig Gjødsel.
4de – Byg og Havre, som igjensaaes med Kløver og Thimothei.
5te – Græs.
6te – Græs.
7de – Græs.
8de – Havre.
„Det kan maaske,“ saa yttrer Hr. Dahl, „synes underligt, at Rodfrugter i dette Sædomløb have faaet sin Plads efter Rugen. Mange ere nemlig tilbøielige til at antage, at Rodfrugterne hos os ligesom i England og Skotland bør indtage Brakningens Plads, saaledes at denne bliver overflødig. Denne Anskuelse fortjener imidlertid under vore Forholde neppe Bifald. Brakningen kan nemlig, ialfald i Begyndelsen og inden Jorden er kommen i en høiere Kultur, ikke undværes.
Under Brakaaret foretages de vigtigste Jordforbedringer, saasom Dræning, Jordens Planering, Stenrydning og dybere Bearbeidelse, og endelig dens Rensning for Ugræs. At iværksætte alle disse Arbeider om Vaaren, førend Rodfrugterne saaes, dertil er Arbeidstiden hos os altfor kort, da der i Almindelighed til Tilendebringelsen deraf saavelsom til selve Vaarsaaningen kun levnes os en Maaned eller høist 6 Uger, og at forsøge Rodfrugtkultur i stor Maalestok, uden forud at have Jorden nogenlunde fri for de slemmeste Ugræsarter, er i de fleste Tilfælde at indvie Avlingen til Misvæxt. Dette gjelder ikke alene om de slemme Rod-Ugræs, saasom Kveken, men ogsaa om de sædvanlige aarlige Frø-Ugræs, der, hvor de, som Tilfældet er her ved Aas, forekomme i stor Mængde, helt og holdet kunne kvæle de spæde Rodfrugtplanter, inden nogen Rensning lader sig foretage. Men i vort Klimat er ogsaa Brakning af en anden Aarsag nødvendig. Vi frembringe desværre altforlidet af de kostbarere Kornsorter, Hvede og Rug, af hvilke den sidste, uagtet den danner et af Landets fornemste Fødemidler, for største Delen maa indføres fra Udlandet. Dette burde ikke være saa; thi Rugen kan, idetmindste i denne Del af Landet, dyrkes med stor Fordel. Rugen er nemlig den Sæd, som, naar Jorden bliver ordentlig behandlet, og den bliver saaet i rette Tid, nemlig tilstrækkelig tidligt, af alle er mindst udsat for Misvæxt, og idethele den sikreste. Men for med Fordel at dyrke Rug, maa vi brakke. Selv om man ikke umiddelbart førend Rugen saaes, tager nogen Kornafgrøde, men blot f. Ex. Vikkehavre, som slaaes grøn, bliver der umulig Tid til at give Jorden den grundige Bearbeidelse, som Rugsæden behøver, uden at udsætte Saaningen saalænge, at man løber stor Fare for at faa Misvæxt paa Rugen. – Af disse Grunde er det, at Brakken i det nys beskrevne Sædskifte i Aasafdelingen indtager den første Plads.
Skal fuld Brak anvendes, saa er det imidlertid vistnok hensigtsmæssigst at lade Rodfrugterne følge umiddelbart efter Vintersæden. Thi – som Erfaring viser, udøver en ordentlig Brakning en gavnlig Indflydelse, ikke alene paa den først efter samme kommende Grøde, men ogsaa paa de senere, og navnlig vil den Rensning for Ugræs, som paabegyndes, men paa vanskjøttet Jord ikke kan blive fuldstændig iværksat under Brakken, med størst Virkning kunne fortsættes under en strax derpaa følgende Rodfrugtdyrkning.
Efter 2de Aars uafbrudt Kamp med Ugræsset, vil dettes Magt være kuet, og Jorden være ikke alene bedre bearbeidet, men ogsaa meget renere, end om den lagdes igjen strax efter Rugen. Man kan saaledes vente ikke alene en bedre Byggrøde, men ogsaa ligesaa frodige og fremforalt mere varige Græsvolde.
Som bekjendt, befordres Potetessygdommen i høi Grad derved, at Ageren gjødsles umiddelbart til Poteterne, medens den griber mindre om sig paa en Jord, som ikke tiltrænger Gjødsel samme Aar. Dette er ogsaa en Grund til at give Rodfrugterne sin Plads i Omløbets tredie Aar. Skulde et Tilskud af Gjødsel tiltrænges for de øvrige Rodfrugter, saa kan man uden Ulempe da anvende Guano, svovlsyrede Ben osv.“
Havedyrkning og Træplantning sees at omfattes med varm Interesse af Hr. Dahl, og den Iver og Kraft, hvormed Sagen er grebet an, borger for, at ogsaa denne kun alt for meget forsømte Gren af Landhusholdningen, fra Aas Landbrugsskole vil erholde et kraftigt Fremstød. Hr. Dahl yttrer sig denne Sag betræffende i følgende Ord:
„Da Skolen er beregnet paa at meddele Undervisning i Havedyrkning, og der til Husholdningen tiltrænges og bør anvendes en stor Mængde Grønsager, var det en Nødvendighed at anlægge en større Have. Ved Iværksættelse af dette Anlæg har jeg desuden havt for Øie Ønskeligheden af, at Skolens Have kunde komme til i andre Maader at tjene til Støtte for en Del af vor Landhusholdning, der paa en Gang er saa vigtig og dog saa forsømt som Havedyrkningen, og navnlig ansaa jeg det hensigtsmæssigt at anlægge en større Træskole baade for Frugttræer, vilde Træer og Buskvæxter. Det vakte nemlig i høi Grad min Opmærksomhed, at der fra Udlandet indføres en saa stor Mængde Træer og Buske, og det til Priser, som gjør Anlæg af Frugthaver og Plantning af finere Gavn- eller Zirtræer til en uforholdsmæssig kostbar Sag. Det forekommer mig derfor, at man baade maatte kunne gjøre Almenheden en Tjeneste, og i Tidens Løb tilveiebringe en ikke ubetydelig Indtægt for Skolen, ved at anlægge en Træskole, der kunde levere gode og haardføre Træer, ikke alene enkeltvis, men ogsaa Smaatræer i større Partier, og til betydeligt nedsatte Priser til de nu ikke saa faa Gartnere og Privatmænd, som enten ønske at anlægge mindre Træskoler, eller foretage større Beplantninger, men ikke have Adgang til at forskaffe sig sikkert Frø, eller ikke besidde tilstrækkelig Erfaring i den under mange Forholde og med Hensyn til adskillige Træer ikke altid saa ganske simple Kunst, at opelske Træplanter. At erholde godt Frø, er, som Erfaring baade i Sverige og her har vist mig, heller ikke let.
Jeg anser det derfor ønskeligt paa Landets høiere Landbrugsskole, at have en Samling af Standtræer, hvorfra man i nogen, om end ikke i stor Kvantitet, kan erholde Frø af de mindre sædvanligt forekommende Træer, som trives her i Landet, og som formedelst deres Nytte eller Skjønhed her bør skaffes større Udbredelse.“
Til Have, Træskole og Forsøgsfelt er udlagt 147 Maal af den Husene nærmest omgivende Jord, som har en bekvem beskyttet Beliggenhed; 40 Maal er, eller vil i den nærmeste Fremtid, blive taget i Brug til Have og Træskole. Mange Tusinde Planter, saavel af Frugttræer som af vildtvoxende Træer, er alt bleven udskolede (optagne af Frøsengene, og udplantede), og et end større Antal staar i Frøsengen. Der haves i runde Tal af Frugttræer 10000, af Frugt- og Zirbuske 5000, af Løn, Alm, Eg, Lind, Ask, Asald 57,000, af flere Arter Gran og Furu 18,000, og af forskjellige andre Træ- og Buskvækster 9000, ialt c. 100,000.
Fra Konsul W. Tottie har Skolen modtaget i Foræring en udsøgt Frøsamling af de haardføreste Naaletræarter fra Øvre Kalifornien, Oregan, Himmalaja Bjergene, Kaukasus og Pyrenæerne.
I Afsnittet om Husdyrskøtselen meddeles mærkelige Oplysninger om Melkrigheden hos den Hjord Ayrshirekvæg, som i Sommeren 1860 blev indkjøbt i Skotland af Hr. Lindeqvist, og samme Aars Høst ankom til Aas. Som bekjendt, udbrød den ondartede Lungesyge i denne Hjord i Slutningen af Novbr. samme Aar.[1] Af Sygdommen døde 2 og blev som farligt angrebne dræbt 5 Airshirekreaturer. Et Par Dyr, som havde været haardt angrebet, men var kommet sig, blev i Aarets Løb slagtet og obduceret. Hos en Kvige, som slagtedes et Par Maaneder efter Sygdommens Ophør, fandtes intet Sygdomsstof i Lungerne, men disse var noget slappe; hos en Ko som slagtedes d Aar efter, havde Lungerne fuldkommen gjenvundet sit friske Udseende. For at undersøge om noget Smittestof maatte være tilbage i Fjøset, eller nogen Smitteevne hos de Dyr, der havde gjennemgaaet Sygdommen, blev fra Tid til anden indkjøbt Kreaturer og indsat paa Fjøset mellem Ayrshiredyrene, men ingen af disse blev angrebet af Lungesygen. Samtlige Ayrshiredyr, som blev tilbage efter Sygdommen (1 Tyr og 21 Kjør og Kviger) har siden været friste har trivedes godt, givet friske trivelige Kalve, og som af det Følgende vil sees, melket udmærket godt.
Det har saaledes vist sig, at den Paastand, som fremkom i flere Opsatser i offentlige Blade, „at det eneste sikkre Middel til at afværge Lungesygdommens Udbredelse over det hele Land var, at ihjelslaa den hele Besætning paa Aas“ – var urigtig; saavel Sygdommens Farlighed, som især dens Smitsomhed blev i disse Opsatser meget overdrevet.
Hr. Dahl leverer en Udsigt over Melkeudbyttet af denne Hjord Ayrshirekvæg fra 1ste April 1861 til 1ste April 1862. Melkeregnskabet omfatter 20 Stykker Ayrshirekjør og Kviger. Uagtet ikke mindre end 13 af disse var Kviger, der bar sin første Kald, uagtet 12 af dem dels under dels kort efter Lungesygen kastede Kalv, uagtet en af dem var gjeld og flere af Kvigerne ikke bar før et Stykke ind i Regnskabsaaret, en (Kvigen Ferden) først 2 Maaneder før dets Slutning, – fremkommer dog det Resultat, at Gjennemsnitsudbyttet pr. Ko var 2,266 Potter Melk, hvilket er mer, end man har erholdt ved noget af Sveriges Stamhollænderier. En af Kjørene havde givet 4,062 Potter og en 3,859 P. Melk. Kvigen Young Emma kastede, sandsynligt tilfølge af den nylig overstaaede Lungesyge, Kalven midt i Drægtighedstiden, men har ikke destomindre melket indtil 16 Pot. om Dagen og givet et Aarsudbytte af 2,815 P. Melk. Kvigen Ferden, som var saa haardt angrebet af Lungesygen at den blev ganske udmagret, har efter Bæringen den 28de Januar dette Aar givet indtil 19 Potter Melk pr. Dag, og har, efter Opgaver af Hr. Dayl til mig, indtil 1ste Oktober dette Aar, altsaa i 8 Maaneder givet 3,070 Pot. Melk. – Af en saa udmærket Stamhjord tør man gjøre sig store Forhaabninger for vor Kvægavls Forædling. Hidtil er dog intet Dyr udgaaet fra den for at anvendes i dette Øiemed; men sandsynligvis vil til Vaaren blive holdt Auktion over endel unge Tyre, som er faldet under disse Kjør og Stamhjordens udmærkede Tyr, Lord Avondale. For dem af Folkevennens Læsere, som ikke har havt Leilighed til at se Ayrshirekvæg, hidsættes en Tegning af en vakker Tyr af denne Race, taget af Steffens the book of farm.
I Afsnittet om Landbrugsskolens mærkeligste Redskaber og Maskiner ledsages Beskrivelsen af disse af smukke Tegninger. I Bogens sidste Afsnit „om Undervisningen“, gives Forklaring om de Fag, hvori der undervises, hvormange Undervisningstimer der i et Kursus falder paa hvert Fag, af hvilke Lærere de meddeles, om Udfaldet af den i Vaar afholdte Dimissionseksamen m. m. Dog, jeg har maaske alt overskredet de sædvanlige Grændser for en Boganmeldelse, vil derfor henvise dem, som ønsker nøiere Underretning herom til selve Skriftet og her ikkun hidsætte følgende Meddelelse om Landbrugsskolens Elever, hvormed Bogen slutter „Af de nuværende 32 Elever er 20 Bondesønner, 9 Embedsmændssønner og 3 Sønner af Handlende, Haandværkere osv. Samtlige disse Elever har hidtil viist rosværdig Flid og Opførsel.“
Maatte nu det som her er bleven meddelt bidrage lidt til at vække Deltagelse for den høiere Landbrugsskole paa Aas og Lyst til af Hr. Dahls’s interessante Beskrivelse over den, at stifte nærmere Bekjendtskab med den og dens Virken.
Jensenius.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Sygdommen blev efter al Sandsynlighed indført med Tyren Lord Avondale, som kort før Afgangen fra England havde været udstillet ved et Dyrskue i Dumfries og der var bleven smittet. Denne Tyr var det første Dyr i Hjorden, som blev sygt, en 14 Dages Tid før de øvrige. Det gik en navnkundig Kvægopdrætter i Skotland, der ogsaa havde havt nogle Dyr paa Kvægskuet i Dumfries, netop ligedan som paa Aas; disse Dyr bleve først angrebet af Lungesygen og smittede de øvrige Kreaturer i hans Besætning. Denne Mand paastod, at de Dyr han havde havt i Dumfries var bleven smittet der og krævede Bestyrelsen for Dyrskuet til Regnskab, fordi den ikke strengt havde passet at udelukke fra Dyrskuet Kvæg fra mistænkte Distrikter.