Side:Skildringer og Stemninger.djvu/205

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Men alligevel grumses det Billede af et Menneskes ydmyge Underkastelse under en overmægtig Skjæbne, som en russisk Digter vilde, forstaaet at give, her af Dekadentens forfængelige Selvbevidsthed, der stikker sit lille bifaldslystne Komediantfjæs op af hver Linje.

Men — forstyrrende eller forklarende — saa var Dekadencens Kjendetegn: det sygeligt følsomme, det sygeligt forfængelige, Sjælen i Dybfests Talent. I Sammenligning med ham gjør Hamsuns bizarre Paradox-Kunst et Indtryk af struttende sundned, og Vilhelm Krags dekadent anløbne Jeg-Poesi bliver den grønneste Uskyld og Friskhed.