Draaber falde. Og jeg kan fortælle Dem, mine Damer og Herrer, at jeg gik over Vidden mellem Klokken elleve og halv tolv.
— Hørte De noget?
— Jeg hørte en Vogn rasle langt borte paa en fjern Vei; det var det hele.
— Kom De fra Gaarden?
— Ja, jeg kom fra Gjærnæs… Hvem har seet ham sidst levende Live? spurgte jeg pludselig.
Svarene blev forskjellige.
Nogle havde seet ham sidst ved Aftensbordet. Værtinden havde seet ham gaa op paa sit Værelse en Times Tid efter. En af Damerne havde seet ham i Jagtdragt og med Bøsse over Skulderen Klokken halv ti. Han var da ifærd med at gaa ud, han havde hilst venlig paa Damen og nævnt nogle Ord om, at der snart kom Regn. Han havde pegt op mod Himlen og sagt:
— Ser De, Frøken, hvor Skydotterne flyver; det er Regnbygen, som jager dem foran sig.
— Men De, spurgte Medicineren, De har maaske seet ham endnu senere?
— Klokken halv elleve, svarede jeg, saa jeg Forstmester Blinde sidste Gang i levende Live.
Jeg fortalte nu hvad der var hændt mig Aftenen i Forveien, at jeg havde seet Blinde gaa ud fra Gjærnæs Hovedgaard og forsvinde over Sletten. Jeg fremstillet det hele med stor Forsigtighed, jeg nævnte saaledes intet om, at den dræbte var kom-
