Denne siden er korrekturlest
Da han stod paa Kirkevolden
jubled Store der og Smaa.
I hans Arm sad hel og holden
Bruden med sin Krone paa.
Knud Labeit forsøgte ei
Gudmunds nye Kirkevei;
Ingen af hans Bryllupsfæller
bar ham over Elven heller.
Folk paa dette Kirkestævne
loved, og besvore det,
at hver Mand med al sin Evne
skulde staae paa Gudmunds Ret.
Præst og Klokker ligedan
loved ham at holde Stand;
Knud blev snart saa spag tilmode,
at han gav sig med det Gode.
Og man har i disse Egne
fra den Tid et Mundhelt haft,
som i Korthed kan betegne
Gudmund Storebingens Kraft:
Er et Arbeid tungt og slemt,
har man strax den faste Skjemt,
naar man just faaer Bugt med Tingen,
„Jo jeg kan, sa’ Storebingen“.
