Denne siden er korrekturlest
Saadan gik det frem til Nesset,
der hvor Elven bøied af;
her stod Flommen over Græsset
op til Sti og Gjerdestav.
Kirken laae saa nær derved
over paa den anden Bred;
men af Bro der var ei andet
end en Stump, som drev i Vandet.
„Tør der Nogen vade over“,
raabte i sin Baande Knud;
„Den, der prøver det, jeg lover
Viumaasens bedste Stud“.
Men de svared ham med Spot:
„Rige Knud, du lover godt —
vade over, det kan Ingen“.
„— Jo jeg kan“, sa’ Storebingen.
Og i Tummelen og Larmen
frem til Bruden trængte han;
løfted hende høit paa Armen,
sprang saa i det stride Band.
Elven om hans Hofte stod,
men han stemmed sig imod,
og man faae ham opret skride
over til den anden Side.
