under saa udviklede Forhold som de irske ved Aar 1020, maa det ansees for overveiende sandsynligt, at der ved Leinstermændenes Historikere menes Mænd, som nedskrev historiske Efterretninger. Og da maa det samme gjælde Nordboernes Historikere, paa hvis Vidnesbyrd Forfatteren her beraaber sig sanmen med Leinstermændenes.
Fremdeles er det det naturligste, at de Historikere, som skrev for Nordboerne, selv var nordiske Mænd og at de skrev paa nordisk Sprog.
Der er intet usandsynligt i det, at Forfatteren af det irske Skrift om Irernes Krig med Nordboerne enten selv eller gjennem en anden Irlænder har en mundtlig Gjengivelse af en nordisk skreven Beretning om det Mandefald, som Brians Søn Murchad voldte i Clontarf-Slaget.
Ogsaa ellers viser Forfatteren af det irske Skrift Cogadh Gaedhel noget Kjendskab til nordisk Sprog. Han fortæller saaledes, at Slaget begynder med, at Nordboernes ypperste Kjæmpe, som venter paa den Irlænder Domnal, der har modtaget hans Udfordring, raaber «Hwar es Domnall!» (Hvor er Domnal), men disse nordiske Ord gjengives i det irske Skrift saaledes, som de er blevne udtalte, ikke som de har været skrevne. Domnal kalder i sit Svar Nordboen for Niding, og dette nordiske Ord er beholdt i det irske Skrift i Formen sníding.
Der har altsaa, tror jeg, i Irland kort Tid efter Clontarf-Slaget 1014 existeret en paa nordisk Sprog nedskreven Beretning om Clontarf-Slaget.
Vi har efter min Formodning i de anførte Ord af det irske Skrift Cogadh Gaedhel ligefrem et Vidnesbyrd om, at en nordisk Sagaskriver i Dublin lidt efter 1014 har i et
